Hej kurt Kubik,

Om det er tændrøret der skal skiftes eller om der er rust i udstødningen skal jeg ikke kunne sige, men hvis du ikke kan høre at Donald Fagen's Kamakiriad er verdensklasse indspilning, så er der et eller andet galt.  Mit velmente gode råd til dig er derfor, køb en ny knallert

Vh/Bob

PS! Donald hedder selvfølgelig Fagen til etternavn, ikke Fagan.  Sorry

Kurt Kubik skrev: emilius skrev: Kurt Kubik og andre ligestillede, Der må i høj grad være noget galt enten med jeres øre eller jeres anlæg eller begge dele, hvis I ikke kan høre at Eva Cassidys " Song Byrd " er et utrolig godt album både når det kommer til musikken, men også når det kommer til tekniken.. Hva´Ba`? OK! Jeg må medgive, at jeg gik ned i pladekisten og spurgte, hva´er det for noget det der Cassidy noget. Det er sådan og dem skal du have fik jeg at vide. De hedder Tima after Time, American Tune og Live at Blues Alley. Alle over en kam er det totalt skodinspilninger. På American tune er der sågar et eksempel på, at de har fejlberegnet afstanden til miken og har fået proximity effekten ind på nært hold. Hun lyder så tyndbenet på det nummer, at man slet ikke forstår meningen med den CD. Dernæst er der støjen og den MEGET svingende kvalitet på skiven. Hun fik aldrig lejligheden til at komme i et ordentligt studie for at recorde. Alt der er lavet med hende, på nær nogle få numre, er demobånd som en grådig familie har fået udgivet efter hendes død. Hertil selvfølgelig live koncerten, men den er heller ikke godt lavet. Grunden til hendes manglende succes er vel dybest set den, at der ikke er nogen der gider at købe coverversioner af andres numre (med få undtagelser). Altså! no records in her lifetime. Det er i bund og grund historien om, hvorfor der kun er optagelser med hende, hvor der er brugt billige dynamiske mikrofoner og analoge båndmaskiner uden støjreduktion. Jeg er faktisk lige ved at tro, at enkelte og dog kun enkelte numre kom til live på en casettemaskine med DBX sat til en lille mixer. Hvis du stadig elsker dine Cassidy skiver så fint med mig, men de hører ikke til i denne tråd, dertil er de dog for tyndbenede.

Må desværre absolut give Kurt køremaskine ret. Er selvfølgelig sprunget med på Cassidy vognen og har netop modtaget "Time after time" på CD. Jamen Hov!!! Det lyder jo lidt som en gammel slidt LP spillet på en ikke helt korrekt justeret pladehøvl med en pick up, som har set bedre tider.

Det er rigtig ærgeligt eftersom der er (var) et potentiale her. Dog kan man få megen glæde af hendes fortolkninger alligevel. For eksempel er "Ain't no sunshine" da lækker. Ligeledes er "Time after time" da også værd at lytte til. Uanset hvor god en kunstner hun var trækker det dog gevaldigt ned at hendes stemme til tider er gevaldigt overstyret og lyder noget forvrænget. 

 

 

 

[/QUOTE] [/QUOTE]

Buddy skrev:

[/QUOTE]

Må desværre absolut give Kurt køremaskine ret. Er selvfølgelig sprunget med på Cassidy vognen og har netop modtaget "Time after time" på CD. Jamen Hov!!! Det lyder jo lidt som en gammel slidt LP spillet på en ikke helt korrekt justeret pladehøvl med en pick up, som har set bedre tider.

Det er rigtig ærgeligt eftersom der er (var) et potentiale her. Dog kan man få megen glæde af hendes fortolkninger alligevel. For eksempel er "Ain't no sunshine" da lækker. Ligeledes er "Time after time" da også værd at lytte til. Uanset hvor god en kunstner hun var trækker det dog gevaldigt ned at hendes stemme til tider er gevaldigt overstyret og lyder noget forvrænget. 

Der sker vist en sammenblanding af de forskellige skivers niveau-bedømmelse.Der er ingen tvivl om, at alle andre Cassidy-skiver end netop Songbird har problemer med støj, forvrængning etc.

Ikke at alle numrene er super på songbird, men fx track 5 & 6 er klasse.

[/QUOTE]

Neej, Donald hedder Duck til efternavn..

Kan ellers godt gi' Tomosman ret, ingen af Donald's soloudgivelser fortjener IMHO betegnelsen "Verdensklasse" dertil er de ganske enkelt overproducerede og forholdsvis lyse i lyden, men underholdende det er de!

Mvh. Jens/Modifix, -Der for øjeblikket roterer Bruce Cockburn's High Winds White Sky i CD-spillen

__________________
Oksen er træg men jorden er tålmodig..

OK OK. Jeg blev nok revet lidt med af stemningen og den delvise skuffelse over "Time after time". Har endnu tilgode at høre "Songbird" og kan selvfølgelig ikke udtale mig om denne.

For at slutte lidt mere positivt kan det dog nævnes at Lyle Lovett netop har udgivet "My baby don't tolerate me". Den er hermed om ikke anbefalet så i hvert fald købt. HURRA!

Hej Modifix,

Hvis du spiller du på samme transistorradio som knallertdrengen, så smut hen i døgnkiosken og køb nogle nye duracell-batterier

Hmm, seriøst.  Det kan godt være at Kamakiriad er lidt overproduceret, men det god kvalitet og lyder brandgodt.  Kan ikke forstå du mener at hans soloudgivelser er lyse i lyden.

Vh/Bob

Bob bob bob..

Du spiller på basreflekshøjttalere, ikke?  Eller du har kun Donalds musik som CD'er? 

Mvh. Jens/Modifix, -der forresten kun har Steely Dan's nyeste som DVD-Audio..

__________________
Oksen er træg men jorden er tålmodig..

Hej Midofix,

Bob spiller da på EPOS

Vh/Bob

 

 

14?

Og Blob?

Modifix spiller på trevejs Duelund-højttalere af usædvanlig høj kvalitetsklasse..

Hvis fx. Kamakiriad er en kvalitetsinspilning så kan jeg anbefale Bruce Cockburn's Humans som en referenceindspilning, -men køb hellere for en sikkerheds skyld ALT hvad Gene Martynec har produceret, nogensinde!

Mvh. Jens/Modifix, - der lige nu snurrer Bruce Cockburn's Salt Sun and Time

__________________
Oksen er træg men jorden er tålmodig..

Duelund skrev: [ Hvad er der galt med et klart og gennemsigtigt lydbillde? Det kan man forholde sig til og få en masse "ikke tidligere hørt" ud af.  Jeg kan ikke fordrage ikke at kunne høre hvad foregår.

Hej ZAKA

Musik kan være medrivende og en god oplevelse næsten uanset lyd-kvaliteten. Jeg kan sagtens lade mig rive med af min lille transistor , indkøbt i fakta ,der står for radiounderholdningen her i huset. Men går jeg ind i HiFi-stuen og lytter på musik, er der altså seriøs forskel, idet informationsniveauet er så meget større. Og naturligvis hele lydbilledet er lysår bedre.

Prøv at lytte på Robert Johnson: cross road blues.........Ingen tvivl om nerve og intensitet, solidt håndværk etc.....................smæk så lige Hans Theessink,som bla. er inspireret af Johnson, på afspilleren og mærk hvordan intensiteten, informationerne, dynamikken etc. i den grad rykker på den musikalske oplevelse........Hvis ikke du kan mærke hvordan vibrationerne udgår fra undervognen og langsomt breder sig til hele kroppen, og bla. tvinger smilebåndende til et "øre til øre smil " så er du ikke en rigtig mand

Det forudsætter naturligvis at hele systemet kan håndtere de informationer der er på skiven. Men et klart lydbillede er ej at foragte.

VERDENSKLASSELYD VED.............. HANS THEESSINK : JOURNEY ON

 

Hej Madifix,

Det ka' godt være du spiller på 3-vejs Duel**t, men jeg tror nu stadig der er noget i vejen med knallerten.  Har du smurt kæden for nyligt ?

Prøv en tur med Stevie Ray Vaughan's Couldn't Stand The weather - Nr. 6, Tin Pan Alley, så tjekker jeg lige ham der Bruce Cockburn's Human

Vh/Bob

zaka skrev: Hej Steen, Duelund skrev: Det var vist egentlig også det jeg skrev, at man kunne. Mit lange liv med musik har dog lært mig ikke at nøjes med overfladen af en musikgengivelse, hvorfor nøjes med lidt, når man nu en gang kan få det hele. Ja det er rigtigt. Når når jeg læser dit indlæg igen skriver du at på 78'ere er "der kun musikken at tage vare på". Det jeg reagerede på var din sætning om at  "Teknikken er nu en gang forudsætningen for at kunne nå ind til musikken". Min pointe er at nogle gange er man tvunget til at nøjes med "lidt" fordi der ikke eksisterer andet. Personligt synes jeg det er synd hvis man afviser musikken pga. en dårlig optagelse Der er da masser af historiske optagelser, der er interessante, men hvad med at lade dem være det de er - Historiske. Duelund skrev: Hvad er der galt med et klart og gennemsigtigt lydbillde? Det kan man forholde sig til og få en masse "ikke tidligere hørt" ud af. Nej for det meste er der ikke noget galt. Nogle gange er det klart at foretrække, men igen der er optagelser hvor man må nøjes og endda optagelser hvor den "dårlige" lyd er en bevidst del af udtrykket (f.eks. punk, Lo-Fi). Personligt synes jeg at der eksisterer mange overproducerede plader hvor stræben efter den perfekte lyd totalt dræber musikken (Roger Waters plader er et godt eksempel - efter min mening. Jeg anerkender selvfølgelig at andre er af en anden mening ;o)) Fint - så følg det. Duelund skrev: Det ville jeg da heller ikke, men til musiknydelse er det ikke mig. Genkendelsesn glæde kan være nok så stor, men gribe mig kan det ikke. Det skal spilles ved lavt niveau som baggrundsmusik. Helt fint til huslige sysler, men til en gribende performance, dur de ikke. Jeg nyder (bliver grebet af) de gamle Hank Williams indspilninger mindst lige så meget som den fineste nudtidige country indspilning. Igen kvaliteten af musikken gør forskellen. En gammel mester er at foretrække for en nutidig dårligdom - er det det du mener? Det ville jo give dårligdommen muligheder for at blive bedre. Nej! det nutidige hviler på fortiden, udbygger den, bearbejder den til samtidens tone. Det ser jeg ikke noget galt i overhovedet - sådan har det altid været og det kaldes vist udvikling. Duelund skrev:  Du kunne jo prøve med  en overraskende god indspilning af Verdi's Requiem. Phillips 2001 indspilning med Valery Gergiev ved roret   468 079-2 Den er underligt nok temmelig god. Bocelli det svageste led men med passende mikrofonering går det. Tak for det. Jeg er en novice når det drejer sig om klassisk musik, men lige netop Verdi's Requiem indgår i den aldeles glimrende svenske film "Den enfoldig morder" med en ung Stellan Skarsgaard. Jeg husker ikke at have set en film hvor musikken i den grad har ramt mig lige i mellemgulvet ;o). Findes der ikke, indenfor den klassiske musik, indspilninger hvor datidens teknik satte begrænsninger for den tekniske kvalitet, men hvor den kunstneriske kvalitet ikke er blevet overgået siden? (læs: den gode tekniske kvalitet er ikke altid at foretrække). mvh

Det er som tidligere skrevet hele tiden en udvikling. Bruno Walter, Toscanini, o.a. har sat deres milepæle, men det er tolkninger, og de kan overgås/ændres til en mere moderne opfattelse. Musikere såvel som dirigenter er faktsik blevet dygtigere, selv om megen af deres dygtighed er et søgt fænomen understøttet af moderne tiders teknik.

mvh  Steen Duelund

Bob Dylan skrev: Hej kurt Kubik, Om det er tændrøret der skal skiftes eller om der er rust i udstødningen skal jeg ikke kunne sige, men hvis du ikke kan høre at Donald Fagen's Kamakiriad er verdensklasse indspilning, så er der et eller andet galt.  Mit velmente gode råd til dig er derfor, køb en ny knallert Vh/Bob PS! Donald hedder selvfølgelig Fagen til etternavn, ikke Fagan.  Sorry

Hejsa Bobsy!
Der er ikke knaster på mine tændrør lige pt.
Og nej jeg synes ikke, at Donald skal med i dette fine selskab. Hans skiver er som regel ret langt fra noget man kan kalde naturlig lyd. De er flotte og velproducerede - ja. Men det er ikke en kvalitetsbetegnelse i mine ører.
Cassidy skiverne, som åbenbart snurrer lystigt rundt omkring, er dog den største misforståelse af dem alle. De er decideret low fi optagelser, hvor der er anvendt meget billige dynamiske mikrofoner og muligvis en casette maskine med DBX el. lign.

Kurts tændrør er ikke rustne endnu.

Donald Fagen's Kamakiriad er i mine ører endda under gennemsnit i lydmæssig kvalitet. Det kan jeg også sige efter for 10 år siden at have hørt på skiven ti timer i træk på repeat ! Det er den eneste plade der har præsteret dette. En ny gennemlytning har ikke ændret på det lydkvalitetsmæssige forhold.

Hvis lydkvaliteten skulle være godt for noget måtte det være evnen til at gå godt i spænd med en autoradio. Jeg kunne godt cruise afsted i en ordenligt 10cyl. amerikans kasse med det på spillen, på en lige strækning i en ørken, og slå hjernen fuldstændig fra en dags tid.

VH

Kramer

Kramer vs. Kramer,

Hmmm, hvad er så god kvalitet ?

Vh/Bob

Bob Dylan skrev: Kramer vs. Kramer, Hmmm, hvad er så god kvalitet ? Vh/Bob

Det skal jeg sige dig Bobsy!
Det er når en violin lyder som en violin, en cello som en cello osv.
Hertil at tonemesteren gør sig umage i, at få perspektivet og lyden af lokaliteten med hjem i et realistisk forhold.
Så bliver der mulighed for at få en nær virkeligheds oplevelse på hjemmestereoen.
Hvis du vil bedømme elektronisk musik, kan du selv finde på succeskriterierne, idet musikken jo ikke har det akustiske forbillede, som mennesker har behov for, for at lytte til musik. (Vi er jo ikke allesammen forsynet med digitalindgange i nakken endnu da).
Man kan derimod godt tale om lækker elektronisk musik.
Og i den anledning synes jeg, at Massive attack bør nævnes som kandidat til en verdensklasse optagelse.
Må jeg anbefale Mezanine og 100th window.
Det kaldes "drøn på drengen".

Hvor fremragende cd Atli Bjørn Atlicity end er, så er den slet, slet ikke i klasse med eks. Denons klaver optagelser. Og Ben Harpers fremragende, welcome to the cruel world har slet ikke den samme dynamik, finesse og oplysning som eks. Dorian optagelser af guitar stykker. Men de er alligevel begge meget bedre end eks. Donals plade lydmæssigt.

Sammenligningerne er selvfølgeligt problematiske. Men det har en pointe. Desværre har specielt rock cd-ere slet ikke den samme klasse i lyden som mange klassiske plademærker. Rock og Pop er produceret til at give gode oplevelser på en lille transistorradio, mens det klassiske er produceret til at give oplevelser på et decideret hifianlæg hjemme i stuen.

Prøv evt. også at høre forskel på lyden af p1/p2 og p3 i radioen. Så hvis det er verdensklasse lyd man skal have, er der ingen vej uden om enten jazz eller klassisk. Jeg har nævnt nogle eksempler tidligere, men jeg er blevet meget inspireret af mange af de tidligere indlæg. Fed tråd. Godt at se at tidligere tiders test cd-ere med brølende løver og lokumsudtræk er væk. En verdensklasse lyd skal kombineres med verdensklasse musik. Ellers er det ligegodt.

En cd med god lyd, ikke totalt overproduceret, er også Habib Koite & Bambada som jeg spiller meget for tiden. Det er afrikansk musik af meget, meget fin musikals klasse. Det er lækker lyd, crisp og blød på samme tid, men ikke helt neutral og korrekt.

VH
Kramer

Kurt Kubik skrev: Man kan derimod godt tale om lækker elektronisk musik. Og i den anledning synes jeg, at Massive attack bør nævnes som kandidat til en verdensklasse optagelse. Må jeg anbefale Mezanine og 100th window. Det kaldes "drøn på drengen".

Enig ! Anbefales.

Du kan bare det der Kurt.

Massive Attack havde i øvrigt god koncert på Roskilde i år, med spændende multimedie, storskærms film/billeder til.

Hvem tog de lyserøde stole jeg havde stillet i højre side af teltet ved indgangen under koncerten ? Jeg pisser på jeres telt til næste år, og ryger jeres Fede og ....

VH
Kramer

kramer71 skrev: Kurt Kubik skrev: Man kan derimod godt tale om lækker elektronisk musik.Og i den anledning synes jeg, at Massive attack bør nævnes som kandidat til en verdensklasse optagelse.Må jeg anbefale Mezanine og 100th window. Det kaldes "drøn på drengen". Enig ! Anbefales. Du kan bare det der Kurt. Massive Attack havde i øvrigt god koncert på Roskilde i år, med spændende multimedie, storskærms film/billeder til. Hvem tog de lyserøde stole jeg havde stillet i højre side af teltet ved indgangen under koncerten ? Jeg pisser på jeres telt til næste år, og ryger jeres Fede og .... VHKramer

Jeg er også helt enig, mit valg mht. Massive attack ville dog
falde på pladen protection, og specielt nummeret af samme
navn, samt heat miser og better things. Se, det er absolut
verdensklasse. Nogen der ved hvor dybt bassen går ned til på
better things?? Den er ihvertfald laaaangt nede

 

Hvad er god teknisk kvalitet egentligt??.  For mig er der ingen tøven. Den optagelse der slipper budskabet igennem er af god teknisk kvalitet. Hvad nytter det at perspektivet er perfekt og der er benyttet de rigtige mikrofoner  hvis budskabet og musikken er slået ihjel. (operationen lykkedes men patienten døde).  Jeg tror ikke at Lise og Gertrud  Live på Nalen er af god teknisk kvalitet (hvis du spørger en Sound Engineer), Men følelsen af at være der er betagende. Ganske vist  er der pasager hvor der er lidt feed back og publikum der rømmer sig. Men det er vel det man må forvente ved et live arrangement det bliver fornøjelsen ikke ringere af!!! Samme kan der let siges om Eva Cassidy på Blues Alley. Der er ikke brugt alverden på udstyr og optagelsen var vel egentligt tænkt som en demo. Men fornemmelsen af at være der er betagende. Det er tæt på og det er live, med de tekniske fejl det så måtte indebære.

 For mig er det god kvalitet, måske ikke med fag stolte briller.  Et klart bevis på at det simple virker.

If it aint broke dont fix it!!