|
Jeg synes det er sø'rgeligt hvis denne tråd skal løbe i mudder...................
Der har været rejst debat i denne tråd som kan være interessant.
Jeg vil gerne trække den essens ud af det som jeg personligt anser som væsentligst.
Bl.a. synes jeg i høj grad det er et interessant aspekt hvorvidt A/B tests; ABX tests; Blindtests; dobbelt blindtests har nogen reel værdi for vores afgørelse vedrørende lydmæssige kvaliteter i et anlæg. Jeg synes også det er interessant når bølgerne går højt og parterne står stejlt overfor hinanden om hvorvidt man kan høre forskel på kabler eller ej.
I den sammenhæng er det også interessant hvorvidt man egentlig kan definere objektivitet og subjektivitet i et lytteindtryk som en vederhæftig indfaldsvinkel?
Jeg har på et tidspunkt for en del år siden beskæftiget mig en del med den menneskelige kommunikative perceptionsevne.
Her er der jo, af stor betydning, den visuelle (øjnene); den auditive (ørene); den taktile (berøring) og så er der (specielt i HiFi sammenhænge) den meget interessante: den kinæstetiske perception (den hvor man er i stand til at erkende et sanseindtryk, den hvor man inden i sig selv kan "mærke" hvad det er der sker nu.......uden nødvendigvis at skulle benytte de tre andre kommunikative betydningsfulde sanser.
Man kan nok godt sige at den kinæstetiske sanseperception baserer sig på den samlede "oplevelse" af omverdenen i øjeblikket.
Jeg er godt klar over at i kommunikation har både lugtesansen og smagssansen også betydning............men de andre betyder altså mest i den sammenhæng og i HiFi sammenhæng er det temmelig irrelevant hvordan en højttalermembran smager og hvordan en forstærker lugter (medmindre ladelytterne lige er steget af ).
Men lad mig lige vende tilbage til den kinæstetiske perception.
Hvis man udvælger sit anlæg gennem (selvfølgelig erfaring men også) ABX test/blindtest, hvad sker der så (foruden tilspilning) når man har samlet anlæget og lyttet til det i et par måneder?
Der sker det at man enten er ovenud tilfreds eller også sker der måske det at man på nogle punkter erkender at det kunne have været bedre til at formidle dit eller dat.
Den erkendelse vil være i modsætning til resultatet af ens nøje planlagte blindtest. Den erkendelse er en slags kinæstetisk sanseperception. Den erkendelse vil fortælle denne køber at blindtest kun har momentan værdi.
Og sådan tror jeg egentlig også det hænger sammen.
Ligesåvel som defacto at nogle af os HiFi nørder underkender videnskaben som værende utilstrækkelig sålænge matematikkens 9. dimension ikke er afdækket og at vi HiFi nørder lader hånt om måledata og kun bruger dem selektivt til sammensætning at elementer i anlæget så de passer sammen f.eks. kapacitivt og i impedans.
At der opstår to lejre i spændende debatter om dette og beslægtede emner på diverse HiFi fora skyldes nok i højere grad en sproglig barriere eller også er det konsekvensen af at de to lejre har forskellig referenceramme og indfaldsvinkel. Den ene lejr er, i sine meninger og ytringer, forankret i naturvidenskaben og fornægter alt som ikke kan eftervises og den anden lejr er, i sine meninger og ytringer, forankret i en filosofisk indfaldsvinkel og bebrejder den anden videnskab sin intollerance i sit verdensbillede.
I virkeligheden kan vi, hvis vi vil, høre næsten det samme(det er faktuelt forkert!) og komme til samme afgørelser, hvis vi forinden lytningen afklarer, over for hinanden, hvilken livsanskuelse, hvilke grundholdninger, hvilken indfaldsvinkel og hvilke videnskabelig fundamenter vi benytter i det projekt man fælles står foran: At afgøre hvilket anlæg der lyder bedst.Det er dog den største gang vrøvl. Man skal lytte og holde alle disse intellektualisrende fænomener væk fra lytteseancen.Kun derved fungerer vores sanser FRIT
Næste gang du tager dig selv i at lytte til et anlæg med ørene og umiddelbart konkludere: "Wauw, det lyder dælme godt", så giv dig sel den tid det tager for den kinæstetiske perceptionsevne Dette begreb anerkenderjeg ikke. Det er bevidsthedsvodooat konkludere, hvadenten den konklusion bliver: "Jeg kan s'gu mærke at mine ører har ret....det er et hamrende fedt anlæg" eller det bliver "Meeeeeen der er nu alligevel nogle brister i formidlingen på det anlæg".
Når du har mærket den indre erkendelse af dine lytteindtryk har du bedre fat i din holdning til lyden fra det anlæg.
Det er desværre så tilpas kryptisk at ens sanseapparat ikke formidler virkeligheden men kun din egen opfattelse af virkeligheden og dermed kommer det du opfatter som sandheden til at blive din private sandhed som adskiller sig fra alle andres sandheder.
Det skyldes at vores sanseapparat sender signaler til vores hjerne gennem et filter. Det filter består af alle vores samlede erfaringer. Derfor vil en sanseperception, hvadenten det er det ene eller andet sanseapparat.....eller den kinæstetiske sanseperception, forandre sig fra den ene gang du lytter til et anlæg til næste gang du lytter til samme anlæg. Nogle vil nok straks tænke på begrebet "psykoakustik" her. Ja. Det hænger meget godt sammen.
Her ligger en delvis forklaring på hvorfor man ikke kan huske en lydoplevelse. Det skyldes at du selv har været ude og mærke verden siden sidste gang du lyttede. Derfor vil en blindtest jo heller aldrig kunne være 100% vederhæftig da tid jo spiller ind. Du sidder og mærker verden hele tiden og dine sanseperceptioner forandres ikke kun af forandringen af den omgivne virkelighed men også af de erfaringer du drager på denne baggrund. Da tiden er irreversibel så kan du ikke nulstille denne psykoakustik.
Jo længere tid der går i en såkaldt testperiode, jo mindre valid er testen, objektivt betragtet.
Men hvis du medtænker disse omtalte faktorer og erkender at du selv har indflydelse på lydforskellene og dermed erkender at dine sanseoplevelser ikke kan betragtes på anden vis end subjektivt, så vil du komme til erkendelse på en mere bnetryggende vis og din glæde ved HiFi nydelse bliver større.
Så for søren, nu blev det vist afsløret at jeg hører til den lejr der er filosofisk forankret (og at jeg egentlig læner mig en del op af "Super Dynamik Hypotesen"). 
Venlig hilsen og tak for tålmodigheden
"dolph" |