Lars Hug greatest spinder lystigt i min cdafspiller og nøjjj hvor jeg synes at det er rart at lytte på

Det er denne her

 

__________________
mvh

Lidt "roligt" i den årle morgenstund. På 180 grams vinyl.

Ps. Er det sådan men generelt ser ud når man kommer hjem søndag morgen?

__________________
Mvh Michael
"Det er underordnet hvad du har, bare du er tilfreds og det lyder godt"

Kraftwerk / Trans-Europe Express / 1977.

__________________
Mvh Flemming

søndag morgen med musik er ikke det værste... så her spinder denne lystigt:

 

__________________
mvh

****** /Z

Jamen, for h**vede da for en skive.

__________________
/Claus
May the Horse be with you...
Mit Anlæg

Spinning.

I dag er det blevet til:

Vinyl, bevares

__________________

Guide til billedupload

__________________

Guide til billedupload

Har købt 5 gamle lpér med Alan Parson project. Starter ud med denne.

Hej

hører:

http://wwitv.com/portal.htm?http://wwitv.com/television/inde x.html?http://wwitv.com/tv_channels/b4237.htm


mens jeg cirkuser rundt på nettet....


OK IKKE hifi lyd men jeg finder det sjovt :-)

salsa hilsner en dansende hifi lytter JUAN

Det pop-dag i dag, ja det er så (men af kvalitetsslagsen):

Åh, Joe Pernices melankolske stemme...det må være sådan det føles at få hældt lun chokolade i øregangen.

Ben er fræk, som en slagterhund i sin hedengangne guitarløse trio (trods navnet)... Klaver, bas og trommer.

Jellyfish = Queen møder Beach Boys anno 1966. Åh, de vokalharmonier.

Curt Smith fra Tears for Fears lavede denne her ('98), mens han og Roland Orzabal var uvenner. Den er HELT på højde på både 'The Seeds of Love' og 'Everybody Loves a Happy Ending'...Fab Four har ikke levet forgæves.

Og så skal TFF også til (selvom det reelt er Orzabal solo). Specielt er 'Brian Wilson Said' fantastisk.

Wondermints kan høres på Brian Wilsons 'SMiLE'. De drenge her kan altså bare SYYYYNGE - harmonier så utrolige, at titlen i stedet burde have været: 'Mind If We Make Love to Your Ears'!!! Og det var så dén eftermiddag.

bittermand skrev: Det pop-dag i dag, ja det er så (men af kvalitetsslagsen): Åh, Joe Pernices melankolske stemme...det må være sådan det føles at få hældt lun chokolade i øregangen. Ben er fræk, som en slagterhund i sin hedengangne guitarløse trio (trods navnet)... Klaver, bas og trommer. Jellyfish = Queen møder Beach Boys anno 1966. Åh, de vokalharmonier. Curt Smith fra Tears for Fears lavede denne her ('98), mens han og Roland Orzabal var uvenner. Den er HELT på højde på både 'The Seeds of Love' og 'Everybody Loves a Happy Ending'...Fab Four har ikke levet forgæves. Og så skal TFF også til (selvom det reelt er Orzabal solo). Specielt er 'Brian Wilson Said' fantastisk. Wondermints kan høres på Brian Wilsons 'SMiLE'. De drenge her kan altså bare SYYYYNGE - harmonier så utrolige, at titlen i stedet burde have været: 'Mind If We Make Love to Your Ears'!!! Og det var så dén eftermiddag.

Jeg er også helt vild med TFF - Elemental til test af anlæg! Fede lydeffekter! 

Svartsot - Ravnens Saga

Kunne LIGE nå en til (mens rørene er varme).

Joe Pernice får det sidste ord:

Sidste nummer hedder 'Second Semester Lesbian'...FED titel og sikkert en kedelig oplevelse fra hans studietid. Det bidrager måske også til, at han lyder så ked.

Sygemeldt igen i dag...så frem med musikken.

Trio blues tråd af sumpede Louisiana-variant. When a Cajun Man Gets the Blues...

http://www.youtube.com/watch?v=sSEXCF_X7mY

Blues-baseret Texas rock'n'roll. Nick Lowes produktion er desværre lidt fersk og syntetisk, men med Kim Wilson og Jimmie Lee Vaughan i førersædet...hvordan kan det gå galt!?

http://www.youtube.com/watch?v=Wa9ZJS8KEnA

Det RIGTIGE Fleetwood Mac: Mr. Wonderful fra 1968!!! Med den fantastiske Peter Green - nr. 2 på min liste over de bedste guitarister nogensinde, men også som sanger var han eminent. I 1971 var det slut.

Mere Texas tråd. Her bliver bestemt ikke frådset med guitartonerne. Kvalitet før kvantitet!

http://www.youtube.com/watch?v=sxFEAtqwofs

Første udspil fra 1988 i eget navn efter The Heartfixers. Godt produceret!

Hvad der fik disse tre fremragende musikere til at øde deres talenter bort i FULDSTÆNDIG ligegyldige pop sammenhænge i 25 år(!!!) går TOTALT over min fatteevne. Hendrix/Cream/Blind Faith er centralt for dette fortræffelige lille band, som jeg iøvrigt hørte live i AmagerBio for et par måneder siden. Tjek også deres lille ny 'PsychElectric Journey' - fortsætter hvor 'Strange Brew' slap (med bl.a. en kongeudgave af 'Dear Prudence'). Kan høres her:

'Strange Brew':

http://www.powertrio.dk/media.php

'PsychElectric Journey:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewpro file&friendID=176675406

The Band og Charlie Musselwhite back'er Hammond på denne skive fra 1965. Super nerve den mand har:

http://www.youtube.com/watch?v=eHkfzbGhk10

Thorogoods debut fra 1977 er totalt lo-fi, skramlende og larmende, men for pokker det cykler derudaf...ren Hound Dog Taylor & the House Rockers. Og så er min udgave på SACD...hvorfor?

Og når vi nu har slide røret på, kongen af slide-guitar: Sonny Landreth!!! Sumpet Louisiana-blues med dybt komplekst guitarspil og 100% kontrol - hør selv:

http://www.youtube.com/watch?v=BNFeTV2wVPY

 

Minimalistblues med rockabilly tendenser med talentfulde Dave Gonzales på guitar. Debut fra 1986 der swinger og holder 100%!!!

http://www.youtube.com/watch?v=Ic7JYK4FgwQ

Hylende morsom "tegneserie-blues" fra mega kompetente musikere. Frontmand Rick Estrin ligner en brugtvognsforhandler af værste skuffe...det er en ren fest!

http://www.youtube.com/watch?v=yF2jfoAisRQ

 

 

 

Zakken skrev: Har købt 5 gamle lpér med Alan Parson project. Starter ud med denne.

Har lige købt den i en remasteret udgave. Den er faktisk bedre end jeg åbenbart kunne huske, ellers havde jeg købt den for lang tid siden. Har mange af hans andre CD'er. Jeg kan godt li' hans mix af instumentale og ikke-instrumentale numre.

__________________
Mvh Flemming

Satriani: The Extremist på CD. Min ungdoms forelskelse i hans musik er ikke blevet mindre med alderen.