Dr. G:
1). Jeg tror bestemt ikke, at man skal undervurdere det yngre segments købekraft. Jeg vil ikke definere Beoplays kundegruppe
til alene at bestå af 18-årige. I stedet vil jeg definere denne kundegruppe som både købedygtig og interessant for så vidt angår
fremtidig kundemasse. Det yngre segment har en købekraft, som på mange måder kan sammenlignes med øvrige segmenter.
Og kan man få aktiveret denne kundegruppe, så kan det genere stigende omsætning og forhåbentlig lønsomhed.
Det reelle problem består vel egentlig i, at B&OŽs tidligere så trofaste kundegruppe har vist B&O ryggen via svigtende salg
siden krisens indtog i 2008. Årsagen til B&OŽs problemer er, at deres kerneområde (traditionelle AV-produkter) bløder
dundrende underskud. Forbrugeradfærden har ændret sig radikalt de senere år inden for al forbrugelektronik og køberadfærd.
Så min tese er, at selv B&OŽs primære kundegruppe søger forandringer og teknologiske løsninger af høj kvalitet, som spejler
tidens trends (red. eksempelvis streaming). Jeg har talt med min forhandler, og han fortæller, at markedet for eksempelvis
traditionelle højttalere er virkelig på tilbagetog. Selv en højttaler som Beolab 8000 (idag Beolab 18) - som tidligere blev
betragtet som en diskret, elegant og indretningsvenlig højttaler - vurderes oftest for stor og "klodset" af den kvindelig halvdel.
Og man må nok bare konstatere, at kvindens mening og holdning betyder rigtigt meget i forhold til en købssituation, hvor B&O
Žs produkter indgår. Lyd og kvalitet er formentlig sekundær i denne beslutningsproces, fordi det på forhånd af
kunden/kunderne er vurderet som et ufravigeligt parametre, og fordi man B&O-kunde vil forvente disse parametre som den
største selvfølgelighed. Det er man kommet frem til i den indledende udvælgelsesproces, inden man overhovedet tropper op i
butikken. Så tilbage står blot et spørgsmål om, hvorvidt det skal være model A eller B - som der står B&O på.
2). Man kan ikke altid sætte lighedstegn mellem omsætning og indtjening. Jeg tror ikke, at man skal tage fejl af indtjeningen på
eksempelvis Beolit 12, som er den største salgssucces p.t for B&O målt på stykantal.
Min påstand vil være, at B&O er lige så tilfreds med 20-25 solgte Beolit 12 enheder som 1 solgt BV-12 NG 65". Der er langt
højere overskudsgrad på et Beoplay produkt. Og p.t. vil jeg mene, at B&O forholdsmæssigt producerer lige så mange Beolit 12
som BV-12.
Kan de ene så udelukke det andet: Det klare svare er nej. Det skal ses i lyset af, at såfremt B&O ikke producerede state-of-
the-art produkter, vil interessen omkring firmaets entry-level serie, Beoplay, ikke være til stede. Derudover giver salg af
Beoplay produkter umiddelbart heller ikke mulighed for "følge-omsætning", medmindre salget aspirere til B&OŽs klassiske
produkter på et senere tidspunkt.
3). Hvis jeg skulle vælge mellem Samsungs dyreste faldskærm og V1, så vil mit klare valg falde på V1 - uanset prisforholdet.
Man kan diskutere design, men ikke kvalitet. Der er en kvalitet til forskel. Man kan tydelig fornemme det, når man lader sine
fingre nænsomt glide henover de fysiske produkter. Ej at forglemme samlekvaliteten. Overfladefinish, detaljer og hele
forarbejdningen er uden sammenligning. Og så har vi ikke engang fremhævet det essentielle: lyd og billede.
Man føler en helt anden ejerglæde, når man får et B&O produkt mellem fingrene. Og så vil jeg gerne betale 2.000kr. ekstra for
fjernsynet (eller hvor meget det end er målt på ren prisforhold) hvis det er dét, der skal til, for at der står B&O på produktet

.
Jeg tror, at vi alle på denne tråd har et fælles mål og følelse: Vi ønsker det bedste for B&O og en fortsat eksistensberettigelse
for firmaet. Vi har bare forskellige holdninger til, hvordan firmaet skal eksekvere og komme i mål. Og det er jo egentlig det,
der gør det så vanskelig for firmaet i den virkelig verden. For os på tråden er jo også et spejl af B&OŽs kunder og behov i den
"rigtige verden". Så det må være Tue fra MantonilandŽs fornemmeste opgave som styrmand at vurdere, hvordan B&O på den
bedst tænkelig, og bredest måde, rammer kunder/potentielle kunder og sikre en stabil og stærk indtjening fremadrettet.
Lad os håbe, at B&O i fremtiden er i stand til at imødekomme fremtidige kundeønsker og behov

.
God jul
Hilsen fra "audio-nissen".