Hvad er egentlig forskellen på de 2 overnævnte ?

Og hundrekroners spørgsmålet er hvad jeg jeg vælge til en tact millenium ?

Ps det drejer som et balanceret ?

mvh

__________________
Linn sonus faber og andet godt

Et 75 ohms kabel et ubalanceret kabel, i nogle tilfælde pseudobalanceret med rca stik eller Bnc stik, et 110 ohms kabel er balanceret, hvad der lyder bedst skal man nok lytte sig frem til, jeg har begge dele og kan ikke høre forskelpå de to bedste,et 75 ohms Tara Labs og et ukendt 110 ohms, derimod kan jeg godt høre forskel på det ukendte og et 110 ohms Bertams kabel.

I din beskrivelse af dit anlæg skriver du at alle AES/EBU. Hvis du har AES/EBU kabler, så er de 110 ohms.

Jeg bruger selv 110 ohms mellem min cd afspiller og TacT men desværre ikke SB.

Kabelimpedansen skal passe til ind-og udgangene. Ellers opstår der reflektioner. Med de kabellængeder, der er tale om i normale opstillinger, har det dog næppe den store betydning.

Mvh Hans

Hej

Man skal lige være opmærksom på at der er tale om 2 meget forskellige formater af digitale signaler.

OleDP skrev:   Et kabels impedans er et udtryk for ledernes materiale, afstanden imellem disse ledere, samt isoleringen imellem lederne. Derfor kan et kabel kun have én impedans.

 

Det er naturligvis kablets impedanskarakteristik som jeg taler om.

Det korrekte udtryk er "karakteristisk impedans". Ved denne impedans optræder kablet principielt rent omsk, uafhængigt af frekvensen (sådan er det naturligvis knapt nok i praksis).

Den karakteristiske impedans er bestemt af ledernes geometri (tykkelse og afstand, samt form) og dielektricitetskonstanten i isolationsmaterialet. Derimod er ledermaterialet og kablets længde uden betydning.

Et kabel har kun én karakteristisk impedans (forudsat det forløber ensartet), men også andre parametre kan betegnes som et kabels impedans. Man kan tale om dets ohmske modstand, og om de impedanser, der ved bestemte frekvenser kan udregnes udfra dets induktans og kapacitans.

Mvh Hans

Det kan måske være idé at tilføje, at termineringen godt kan blive et problem.

Kablerne kan nemlig godt laves med en ret præcis karakteristisk impedans.
Man skal dog vare sig med at bøje dem, så ændrer man på den.

Terminering med RCA stik er et problem, eftersom RCA ikke er født som et 75 Ohm stik.
Canare har lavet ét med bøsning til, som tilnærmelsesvist overholder specsene, men det er vist egentlig når de selv skal sige det.
WBT nextgen tror også selv de har begået et.

Blot det at stikkene skal loddes kan hurtigt gøre en ende på den flotte karakteristik

BNC er ægte 75 Ohm.
Om XLR er 110 ohm ved jeg ikke, men mon dog?

Jah, stik vil påvirke impedansen, fordi dimensionerne ændrer sig, selv rigtige coax stik, som BNC.

Men men, en god tommelfingerregel er, at hvis en diskontinuitet (stik, bøjning, eller andet) er væsentlig mindre end en bølgelængde, så er den uden betydning. Og bølgelængden for fx. 100kHz er omkring 3 kilometer.

Jeg har en gang i professionelt øjemed været med til at undersøge, hvilken virkning en kantkonnektor på et print har på et 150mHz firkant signal, og den har faktisk meget lille betydning (hvilket sparede os for en masse penge, fordi coax indsatser kostede kassen). ... Så det der med kabel impedanser på et par meter LF kabel (eller digital audio kabel) er ikke rigtig noget, jeg tillægger den store betydning .

Hans

Ok drenge

tak fordi i udviede min horisont

mvh

__________________
Linn sonus faber og andet godt

MRC_Hans skrev: Jah, stik vil påvirke impedansen, fordi dimensionerne ændrer sig, selv rigtige coax stik, som BNC. Men men, en god tommelfingerregel er, at hvis en diskontinuitet (stik, bøjning, eller andet) er væsentlig mindre end en bølgelængde, så er den uden betydning. Og bølgelængden for fx. 100kHz er omkring 3 kilometer. Jeg har en gang i professionelt øjemed været med til at undersøge, hvilken virkning en kantkonnektor på et print har på et 150mHz firkant signal, og den har faktisk meget lille betydning (hvilket sparede os for en masse penge, fordi coax indsatser kostede kassen). ... Så det der med kabel impedanser på et par meter LF kabel (eller digital audio kabel) er ikke rigtig noget, jeg tillægger den store betydning . Hans

Mener du i princippet man kan bruge hvad som helst så?
Og har du en mening om pulstrafoer?

Til digital audio tror jeg ikke, at stiktype er kritisk. Det er jo altid sådan, at hvis alt er marginalt, kan selv en bagatel vælte læsset, men det skulle være problemfrit at overføre så relativt lavfrekvente signaler fejlfrit, selv med standardkomponenter.

Jeg har umiddelbart ingen mening om pulstrafoer. Hvad bruger man dem til?

Mvh Hans

Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter.

Denne tråd har et par links til artikler om emnet:

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940

Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner.

Om jitter så medfører bedre eller dårligere lyd, er så en helt anden sag.
Der kan jo sagtens være situationer hvor man foretrækker den komponent der har målbart højest jitter.

Audio Alchemys DTI 1.0 der tilfører mere jitter, end de bedre drev på markedet er født med, er et eksempel.

Linket fra Stereophile (på side 4 i Stereophiles artikel) behandler denne problematik, og beskriver denne 'jitterbox' som middelmådig.

Bumle skrev: Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter. Denne tråd har et par links til artikler om emnet: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940 Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner. Om jitter så medfører bedre eller dårligere lyd, er så en helt anden sag. Der kan jo sagtens være situationer hvor man foretrækker den komponent der har målbart højest jitter. Audio Alchemys DTI 1.0 der tilfører mere jitter, end de bedre drev på markedet er født med, er et eksempel. Linket fra Stereophile (på side 4 i Stereophiles artikel) behandler denne problematik, og beskriver denne 'jitterbox' som middelmådig.

Yes!
Jeg tror DTI fungerer sådan via RCA udgangen pga. pulstrafoen.
I2S tror jeg er nærmest jitterfri, men det kan alene anvendes mellem AA komponenter.

Dernæst har jeg aldrig fundet ud af, om Stereophile har målt de pågældende transporter MED RCA kabel på, eller om de har målt direkte på udgangen af transporten.
Med den forskel der lydmæssigt er mellem digitalkabler, da er det nemlig helt sikkert, at ét eller andet sker der undervejs fra transport til DTI.

Når man betragter AA DTI, så er der ikke noget påfaldende ved den, ud over at det på samme tid var almindeligt at anvende Yamaha recievere i snart sagt alt udstyr, som vitterligt var meget ringere end Crystals 8412. Det gjorde DTI til et hit som opgradering, fordi den kunne fjerne det meste af den jitter Yamaha kredsen havde.
Ikke desto mindre sidder der en pulstrafo i RCA udgangen på den, som helt sikkert er en begrænsning i sig selv.

Kurt von Kubik skrev: Bumle skrev: Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter. Denne tråd har et par links til artikler om emnet: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940 Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner. Om jitter så medfører bedre eller dårligere lyd, er så en helt anden sag. Der kan jo sagtens være situationer hvor man foretrækker den komponent der har målbart højest jitter. Audio Alchemys DTI 1.0 der tilfører mere jitter, end de bedre drev på markedet er født med, er et eksempel. Linket fra Stereophile (på side 4 i Stereophiles artikel) behandler denne problematik, og beskriver denne 'jitterbox' som middelmådig. Yes! Jeg tror DTI fungerer sådan via RCA udgangen pga. pulstrafoen. I2S tror jeg er nærmest jitterfri, men det kan alene anvendes mellem AA komponenter. Dernæst har jeg aldrig fundet ud af, om Stereophile har målt de pågældende transporter MED RCA kabel på, eller om de har målt direkte på udgangen af transporten. Med den forskel der lydmæssigt er mellem digitalkabler, da er det nemlig helt sikkert, at ét eller andet sker der undervejs fra transport til DTI. Når man betragter AA DTI, så er der ikke noget påfaldende ved den, ud over at det på samme tid var almindeligt at anvende Yamaha recievere i snart sagt alt udstyr, som vitterligt var meget ringere end Crystals 8412. Det gjorde DTI til et hit som opgradering, fordi den kunne fjerne det meste af den jitter Yamaha kredsen havde. Ikke desto mindre sidder der en pulstrafo i RCA udgangen på den, som helt sikkert er en begrænsning i sig selv.

Camelot Technologies bruger også I2S, og Perpetual Technologies.

Ideen må være, helt at undgå den forældede S/PDIF standard. Det er ikke muligt, hvis en jitterbox kun har optisk og coax input.

Men hvad med simpelthen at sammenbygge det gode drev, med den gode DAC, i samme kabinet?
Det kan vel ikke være så svært, men gør selvfølgelig det, at kunden må ryste op med det store beløb på én gang.

AES/EBU er måske interessant i hifisammenhænge?
Jeg kender ikke så meget til de data, som den standard kan præstere.

Bumle skrev: Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter.

Nej, det gør de ikke. De medfører forvrængning af kurveformen, men ikke nye grundfrekvenskomponenter.

Citér: Denne tråd har et par links til artikler om emnet: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940 Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner.

Den faktiske indflydelse af jitter er imidlertid tvivlsom, fordi den er bundet til sample-frekvensen, der jo nødvendigvis bortfiltreres.

Mvh Hans

MRC_Hans skrev: Bumle skrev: Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter. Nej, det gør de ikke. De medfører forvrængning af kurveformen, men ikke nye grundfrekvenskomponenter. Citér: Denne tråd har et par links til artikler om emnet: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940 Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner. Den faktiske indflydelse af jitter er imidlertid tvivlsom, fordi den er bundet til sample-frekvensen, der jo nødvendigvis bortfiltreres. Mvh Hans

Der nævnes bl.a. nogle forstyrrelser ved subkodefrekvensen på 7,35kHz som kan give målbare sideband toner både over og under denne frekvens.

At det er oversamplingen der forstyrres af det, gør skam ikke at de forstyrrelser der er i det hørbare område, bliver filtreret væk.

Man filtrerer jo netop langt højere, end det hørbare område.

Bumle skrev: Korrekt impedanstilpasning, er væsentligt, for at undgå reflektioner i kablet, der medfører jitter. Denne tråd har et par links til artikler om emnet: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=30940 Her er der tale om ting der kan måles meget tydeligt, og en forvrængning der ligger på de ulige harmoniske overtoner. Om jitter så medfører bedre eller dårligere lyd, er så en helt anden sag. Der kan jo sagtens være situationer hvor man foretrækker den komponent der har målbart højest jitter. Audio Alchemys DTI 1.0 der tilfører mere jitter, end de bedre drev på markedet er født med, er et eksempel. Linket fra Stereophile (på side 4 i Stereophiles artikel) behandler denne problematik, og beskriver denne 'jitterbox' som middelmådig.

Så vidt jeg har forstået det, så er ideen med DTIen at reducerer digital tidsforskydning i det det digitale momæne. I testen af DTI i danske HF var fasen vendt i boxen og der var signifikant ændring af firekant-signalet. Så vidt jeg husker, så havde den et forvrængningstal på 28 picosec?

Om det er meget eller lidt kan jeg ikke sige. Denne digital forvrængning burde kunne nedbringes med et LC-clock som byder afsender/modtager kører sammen frekvens. Jeg har nemlig overvejet at "reclock" mit CD-drev, men det virker ikke som om det med nogen sikkerhed vil virker bedre samarbejdet med min converter. Det er ikke sådan være er amatør i digital elektronik.

KVK:

Pulstrafoer var meget populære i 80erne, men der har været nogle ting som ikke kunne køre ned en Cleanstream kabel fra AA, og det var jo blot en pulstrafo med ledning og BNC. Kan det passe at en pulstrafo ændre den galvanisk seperation? Hvad er formålet med pulstrafoen?

Mvh

 

Bumle skrev: Der nævnes bl.a. nogle forstyrrelser ved subkodefrekvensen på 7,35kHz som kan give målbare sideband toner både over og under denne frekvens. At det er oversamplingen der forstyrres af det, gør skam ikke at de forstyrrelser der er i det hørbare område, bliver filtreret væk. Man filtrerer jo netop langt højere, end det hørbare område.

Jo, men det optræder jo altsammen som sidebånd til samplingfrekvensen. Selv om en lav jitterfrekevens i princippet giver en akkumuleret fejlsampling (tidsmæssigt) over flere data bit, så kan den ike overskride længden ad den enkelte bit uden at give en fejllæsning, og det er jo ikke det man observerer. I systemer, hvor der oversamples, kan jitter betyde at nogle samples falder udenfor, men så vil logikken jo netop kassere dem. Derfor kan jeg ikke se, hvordan jitter kan blive dekodet som andet end forskydninger mellem dekoder trin (tænk på det dekodede, men ufiltrerede signal som en trappefigur, hvor der så optræder forskelle i længden på trappetrinene), og de vil være sidebånd til samplingfrekvensen. Man kunne så tænke sig et sidebånd, der krøb ned i det hørbare område, men det ville have så lav amplitude at det er usandsynligt, at det har nogen effekt (fordi grundtone amplituden svarer til et samplingstrin, der jo er den nederste dynamikgrænse).

... Jeg er villig til at lade mig overbevise om noget andet, men alle de forklaringer, jeg hidtil har set om jitter, bærer præg af at være forsøg på at rationalisere noget, man har fra en lyttetest. Med andre ord, nogen mener at have hørt en forskel (og den har vi jo været rundt om nogle gange ) og så prøver man at danne en hypotese om hvordan det kan hænge sammen, teknisk.

Mvh Hans

Bradman skrev: Så vidt jeg har forstået det, så er ideen med DTIen at reducerer digital tidsforskydning i det det digitale momæne. I testen af DTI i danske HF var fasen vendt i boxen og der var signifikant ændring af firekant-signalet. Så vidt jeg husker, så havde den et forvrængningstal på 28 picosec? Om det er meget eller lidt kan jeg ikke sige. Denne digital forvrængning burde kunne nedbringes med et LC-clock som byder afsender/modtager kører sammen frekvens. Jeg har nemlig overvejet at "reclock" mit CD-drev, men det virker ikke som om det med nogen sikkerhed vil virker bedre samarbejdet med min converter. Det er ikke sådan være er amatør i digital elektronik. KVK: Pulstrafoer var meget populære i 80erne, men der har været nogle ting som ikke kunne køre ned en Cleanstream kabel fra AA, og det var jo blot en pulstrafo med ledning og BNC. Kan det passe at en pulstrafo ændre den galvanisk seperation? Hvad er formålet med pulstrafoen? Mvh

Hej der Bedford

Sagen med DTI er, at den har flere anvendelser.
Den er født med 2 indgange, en optisk og en coax.
Udgangene på den er der også 2 af, én COAX/SPDIF og én I2S, som er et interIC interface.
I2S kan kun anvendes sammen med det udstyr, som AA lavede og/eller det som de laver hos CIA, Perpetual osv.
Set som et hele, så er Alchemy DTI og XDP blot en komplet dac uden dikkedarer. Der er intet specielt eller mærkeligt ved dens digitale signalbehandling.
Det specielle er blot, at recieverdelen blev solgt adskilt fra DACén. Den idé var ganske god, idet langt de fleste DACs havde en smådårlig Yamaha kreds siddende i indgangen. DTI´s Crystal reciever var bedre, og havde aldrig problemer med at låse på forskellige værker m.m.
Den var også bedre på det meget diskuterede jitter område.

Der hvor brugen af DTI så kan diskuteres er, når man sender signalet videre til en DAC via SPDIF. Her sidder nemlig en pulstrafo, som sandsynligvis bringer jitter niveauet op på det normale for SPDIF igen. Ofte var der endda tale om, at der sad én PT i løbeværket og så endnu én i DTI.

Anvendelsen af PTér i digitale udgange skyldes, at man helst vil adskille stelplanerne galvanisk, idet digitale kredsløb kan snavse stelplanerne til med støj i uhyrlig grad.