Dr. Lyd skrev:
| Et godt billede for mig er, at det er behageligt og ikke trættende for øjenene og at man kan koncentrere sig om filmen. |
|
|
Det er en meget rimelig definition. Hvad er det så der kan gøre at et billede ikke er behageligt og trættende?
Dr. Lyd skrev:
| Jeg har en svaghed for Bang og Olufsens måde at gøre tingene på. |
|
|
Det er forståeligt, med det udgangspunkt. B&O laver mange ting mere rigtigt end de fleste. Personligt synes jeg B&O falder lidt for meget i den modsatte grøft, hvor billedet _altid_ er blødt, varmt og behageligt. Det koster igen lidt på film-oplevelsen, hvis slutningen af Titanic er varm og behagelig, når det nu er meningen at det skal opfattes som værende p***ekoldt. Behageligheden sker lidt på bekostning af film-oplevelsen. Det er lidt ligesom at høre Cliff Richard - det kan være vældigt lækkert og behageligt, men man bliver så heller ikke udfordret specielt meget. Det er straks mere vanskeligt at høre Eminem. Ligesom jeg gerne vil have at mit anlæg skal give Eminem lov til at stikke mig en lussing, og samtidigt give Cliff Richard lov til at være blød og behagelig (dårligt eksempel, han skal sådan set ikke have lov til noget som helst på mit anlæg... ), så vil jeg gerne have at billedet skal være naturligt og behageligt generelt, men med mulighed for at dele øretæver ud hvis det er dét filmen kræver.
B&O er en af de firmaer der tager konsistent billed- (og lyd-)kvalitet absolut mest seriøst. Når man køber et B&O tv, så ved man præcist hvad man får. Dette er der rigtigt mange producenter der kunne lære af - også selv om jeg er uenig i præferencerne for hvilket mål de søger efter.
|