bjørn skrev: Flemming Skov skrev: bjørn skrev: musicus skrev: Flemming skrev: Fasen, tjooo her gælder det om at fællesområdet for enhederne er så smalt som muligt for ikke at få udtværing i tid. Det er først et problem når enderne lapper vildt ind overhinanden så vil alle systemer lave udfasninger. Hilsen Flemming   Og det er du HELT sikker på ???   Enhederne skal netop samarbejde over så stort et område som muligt hvilket sellvfølgelig betinger at fasesvaret er identisk (sammenfaldende) for samtlige enheder men det er også muligt men enhderne skal selvfølgelig have en betragtelig båndbredde. Øger man vægten på en membran forbliver impulssvaret uændret men følsomheden falder. En øgning af svingspolens induktion forringer impulssvaret Jeg vil høfligst undlade at henvise til relevant teknisk materiale for ikke at støde nogen.   Nu er det sådan at F=mxa. Det betyder at for samme kraft F vil accelerationen være afhængig af den masse der skal gasses op (jeg ser lige bort fra luftmassen afhængig af membranareal og frekvens). Det vil sige for en stor kraft F (BxL) og lille masse m (membran + spole) vil der være en meget god impulbearbejdning. Det vil sige at a (accelerationen) er bestemt af den svingende masse. For at få så meget knald på må massen skulle være så lav som mulig, transientmæssigt set. Vi ser jo ingen pick-up'er med en diamant på flere gram, den vil ikke kunne gengive en fnider over 100 Hz Det var iøvrigt noget Newton fandt på...... Med hensyn til filter vil jeg tror at for 6 dB/okt filtre vil den indbyrdes placering (spole over spole) være noget mere vigtig en for et system der benytter stejle filtre. Det gælder om at samme frekvens ikke kommer på et andet tidspunkt i diskanten end i mellemtonen (overlappet skal derfor være lille). Fasen derimod kan tilsynelandend godt tolereres at være rullet nogle gange (jvf lekture på nettet). Hilsen Flemming   http://www.adireaudio.com/Files/WooferSpeed.pdf Hvis vi for eksemplet skyld ser bor fra at 1.ordensfiltre ikke kan realiseres med dynamiske enheder (den dynamiske enhed er af natur en båndpasfunktion) da enhedernes egenafrulning skal lægges til så er et filter af 1.orden ikke fasesynkront, var det det ville enhederne summere i -6dB og det gør de ikke. Det blødeste filter der kan udføres fasesynkront er det såkaldte 2.ordens L/R (2 vejs) og det kræver samtidigt at enhedernes akustiske center anbringes i samme afstand fra summeringspunktet (lyttepositionen). 3 og 4 vejs systemer kan også udføres fasesynkront, her som 4. henholdsvis 6. ordens filtersystemer men de stiller stadig store krav til enhedernes båndbredde Hvor store krav kan du se her http://tkhifi.homepage.dk/due3vejs/duesynkronsimu3vejs.html og her http://tkhifi.homepage.dk/due4vejs/duesynkronsimu4.html bemærk at diagrammet også indeholder de komponenter der er indeholdt i enhederne, baffel osv. så det fysiske filter kommer til at se anderledes ud (færre stumper) men plus korrektionskredse. Skulle du undre dig over om det kan lade sig gøre i virkeligheden så er svaret ja, der er lavet en  del systemer gennem årene med de 2 filtervarianter som rygrad (flest 3.vejs) Og der må godt bruges hornladning, blot targetkurverne følges

hej bjørn det lyder nu meget godt altsammen

nu ved jeg at du er data freak ligsom steen var en ting er flotte kurver en anden er hvordan lyder en given enhed (egnlyd) jeg har nu genem 20 år med sten duelunds ht aldrig hørt noget der kan spille man må give manden at fase og tid det har han super styr på men klangen er altid super sløv og det kan man se ved valget af de enheder han bruger det var nok også derfor han bruge en dvd til 10 kroner som reference .

ht enheder møj høj følsomhed lyder da klart bedre end en mellemtone med lille magnet som er over plasket til med asfalt for at måle godt

hvilket også ses tydeligt på impulsen på mellemtonen i dit viste link

men bjørn hvis dine super ht er så gode vil jeg meget gerne høre dem jeg hyar betalt ca 300000 for mine enheder hvilket er billigt  kan en scanspeak diskant samt lidt trådophæng gøre det er jeg klar  og så kan jeg jo putte penge i banken og det er jo ikke en dårlig ting

 

mvh

__________________
michael zingenberg

Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme.

Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt.

BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank.

Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser".

Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ).

At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede.

At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra.

Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes.

Venlig hilsen

Karsten 

Karsten Sømand skrev: Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme. Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt. BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank. Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser". Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ). At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede. At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra. Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes. Venlig hilsen Karsten

Mht. synkonfiltergraferne så er alle kurverne med filter og man behøver ikke være professor for at observere den betragtelige induktion der sidder i serie med enhederne, men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvad der påvirker hvad, hvorfor og hvordan.

De fleste negative udsagn om Steens metoder kommer oftest fra mennesker der ikke har haft næsen i stumperne, de hjemmelavede magnetsystemer, flerlagsmembranerne vi selv støbte, det trælsomme kabinetarbejde, de mange hornentusiaster der kom rendende med syge enheder der skulle repareres, lappes på, ombygges osv. osv. (Steen startede jo med horn)

Et nødvendigt udgangspunkt for en dynamisk gengivelse er en jævnt forbåbende akustisk fase der igen er betinget af en stor båndbredde. Det er ganske uproblematisk at få en stor enhed til at gengive høje frekvenser men det kræver at membranen følger svingspolen og ikke bliver koblet af ved høje frekvenser. Hvorfor fremgår tydeligt af de omtalte links. Omvendt skal mellemtone- og diskantenheder også kunne gengive lave frekvenser. Enederne skal selvfølgelig følge signalet, men det er næsten vigtigere at de stopper sammen med signalet og her er udæmpede resonanser, opbrydninger, membranfleksninger direkte dynamikdræbende. Uartikuleret larm og spillen højt må ikke forveksles med dynamik (Lowhter er et godt eksempel) og da fasen følger amplituden i vores analoge univers så er der ingen nemme genveje.

Den perfekte højttaler er faktisk nem at genkende hvis men skulle møde den, den lyder nemlig ikke af noget som helst, men til gengæld bliver musikken (optagelserne) skånselsløst afsløret.

Og så har jeg har ofte været ude for demonstrationer hvor musikmaterialet er pumpet op, basset til og komprimeret til ukendelighed, og det forstår jeg ærlig talt ikke en dyt af, hører hifi-folk aldrig levende musik ? Har man selv noget musik med sænker mistanken og modviljen sig fluks over "bestyrelsen"  hvorfor ?

Vedrørende filter, argumentet for extreme slope. I har nok set denne link før men andre kan lige få noget inspiration her. Kopier linken op i browseren. Jeg har ikke kunnet få linket til at virke direkte

http://www.klipschcorner.com/Articles.aspx?guid=1fa4dc07-08b a-4bc9-b5ac-28c909c65f12

Hilsen Flemming

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

bjørn skrev: Karsten Sømand skrev: Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme. Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt. BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank. Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser". Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ). At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede. At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra. Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes. Venlig hilsen Karsten  Mht. synkonfiltergraferne så er alle kurverne med filter og man behøver ikke være professor for at observere den betragtelige induktion der sidder i serie med enhederne, men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvad der påvirker hvad, hvorfor og hvordan. De fleste negative udsagn om Steens metoder kommer oftest fra mennesker der ikke har haft næsen i stumperne, de hjemmelavede magnetsystemer, flerlagsmembranerne vi selv støbte, det trælsomme kabinetarbejde, de mange hornentusiaster der kom rendende med syge enheder der skulle repareres, lappes på, ombygges osv. osv. (Steen startede jo med horn) Et nødvendigt udgangspunkt for en dynamisk gengivelse er en jævnt forbåbende akustisk fase der igen er betinget af en stor båndbredde. Det er ganske uproblematisk at få en stor enhed til at gengive høje frekvenser men det kræver at membranen følger svingspolen og ikke bliver koblet af ved høje frekvenser. Hvorfor fremgår tydeligt af de omtalte links. Omvendt skal mellemtone- og diskantenheder også kunne gengive lave frekvenser. Enederne skal selvfølgelig følge signalet, men det er næsten vigtigere at de stopper sammen med signalet og her er udæmpede resonanser, opbrydninger, membranfleksninger direkte dynamikdræbende. Uartikuleret larm og spillen højt må ikke forveksles med dynamik (Lowhter er et godt eksempel) og da fasen følger amplituden i vores analoge univers så er der ingen nemme genveje. Den perfekte højttaler er faktisk nem at genkende hvis men skulle møde den, den lyder nemlig ikke af noget som helst, men til gengæld bliver musikken (optagelserne) skånselsløst afsløret. Og så har jeg har ofte været ude for demonstrationer hvor musikmaterialet er pumpet op, basset til og komprimeret til ukendelighed, og det forstår jeg ærlig talt ikke en dyt af, hører hifi-folk aldrig levende musik ? Har man selv noget musik med sænker mistanken og modviljen sig fluks over "bestyrelsen"  hvorfor ?

jeg syntes a en lowther pm4 (den store ) er en af de bedst lydende ht der er lavt for mig er den blandt top 5 over det bedste jeg har hørt nogensinde .

men den kan lyde rigtigt grimt , den kræver super udstyr  single ended trioder og gerne en pickup med stor lyd evt audio note io.

og det er tæt på den mest dynamiske enhed der er lavet den kan gengive en lilletromme så man blinker

mvh

__________________
michael zingenberg

goto skrev: bjørn skrev: Karsten Sømand skrev: Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme. Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt. BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank. Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser". Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ). At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede. At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra. Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes. Venlig hilsen Karsten  Mht. synkonfiltergraferne så er alle kurverne med filter og man behøver ikke være professor for at observere den betragtelige induktion der sidder i serie med enhederne, men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvad der påvirker hvad, hvorfor og hvordan. De fleste negative udsagn om Steens metoder kommer oftest fra mennesker der ikke har haft næsen i stumperne, de hjemmelavede magnetsystemer, flerlagsmembranerne vi selv støbte, det trælsomme kabinetarbejde, de mange hornentusiaster der kom rendende med syge enheder der skulle repareres, lappes på, ombygges osv. osv. (Steen startede jo med horn) Et nødvendigt udgangspunkt for en dynamisk gengivelse er en jævnt forbåbende akustisk fase der igen er betinget af en stor båndbredde. Det er ganske uproblematisk at få en stor enhed til at gengive høje frekvenser men det kræver at membranen følger svingspolen og ikke bliver koblet af ved høje frekvenser. Hvorfor fremgår tydeligt af de omtalte links. Omvendt skal mellemtone- og diskantenheder også kunne gengive lave frekvenser. Enederne skal selvfølgelig følge signalet, men det er næsten vigtigere at de stopper sammen med signalet og her er udæmpede resonanser, opbrydninger, membranfleksninger direkte dynamikdræbende. Uartikuleret larm og spillen højt må ikke forveksles med dynamik (Lowhter er et godt eksempel) og da fasen følger amplituden i vores analoge univers så er der ingen nemme genveje. Den perfekte højttaler er faktisk nem at genkende hvis men skulle møde den, den lyder nemlig ikke af noget som helst, men til gengæld bliver musikken (optagelserne) skånselsløst afsløret. Og så har jeg har ofte været ude for demonstrationer hvor musikmaterialet er pumpet op, basset til og komprimeret til ukendelighed, og det forstår jeg ærlig talt ikke en dyt af, hører hifi-folk aldrig levende musik ? Har man selv noget musik med sænker mistanken og modviljen sig fluks over "bestyrelsen"  hvorfor ? jeg syntes a en lowther pm4 (den store ) er en af de bedst lydende ht der er lavt for mig er den blandt top 5 over det bedste jeg har hørt nogensinde . men den kan lyde rigtigt grimt , den kræver super udstyr  single ended trioder og gerne en pickup med stor lyd evt audio note io. og det er tæt på den mest dynamiske enhed der er lavet den kan gengive en lilletromme så man blinker mvh

Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer.  

Har kun hørt Lowther PM6, og det var ikke godt.

Jeg hører hver dag levende piano, hver måned opera, klassisk og live jazz. Så jeg ved, hvordan det skal lyde. Live elektrisk musik lyder jo bare af PA, så det tæller ikke.

Og hvordan går det så hos jazzman?

Det absolut sværeste at gengive er piano. Mit stereo lyder tamt og forvrænget hvad det angår, men det skal osse konkurrere med flyglet! Til gengæld klarer mit husmandsanlæg rigtigt godt stemmer, træ- og messingblæsere og trommer! Prøv at høre "works for percussion" med Safri Duo fra før de gik pop - den slår hårdt!

Kort sagt: basrefleks og transistor kan godt spille musik.

p.s Goto: nu vil jeg ikke være uvenlig (håber på et lyttebesøg), men mener du at whizzercones kan præstere naturtro gengivelse?

"Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer. "

Der diskvalificerer du dig godt og grundigt!!

Bruger man lowtheren som fuldtone altså til frekvenser over 3-4 khz,vil der naturligt nok være tale om opbrydninger og reduceret spredning,men anvendt under nævnte frekvens spiller den ekstremt meget mere åbent og dynamisk end stort set alt andet på markedet.

Som eksempel kan nævnes The Absolute Sound tildelte Tommy Hørning prisen for bedste højtaler i 2001..Er du uenig syntes jeg lidt substans ville klæde dine indlæg bedre end tåbelige postulater.

"Kort sagt: basrefleks og transistor kan godt spille musik."

Ja og en 2 CV kan anvendes til befordring...

musicus skrev: Nu er det jo altså sådan at i dybbassen stiger følsomheden når massen øges  pudsigt nok

Nej, det er ikke rigtig!

Formlen er: Kp =((rho(luft)*(ah(membranradius)^2)*B*L)/(2*r(afstand)*Mm1(me mbran+indpærretluft masse)) [Pa/V]

Kort sagt er det membranradius i anden, ganget op med BxL produktet. Det skal divideres med 2 gange afstand(til mikrofon) gange med den svingende masse. Det vil sige: jo større BxL + membranareal og jo mindre membranvægt resultere i et givet højere lydtryk [Pa/V]

Det ses også af at diskanter (meget let membran) ofte skal dæmpes i forhold til bassen. Og de gange hvor det ikke er tilfældet er BxL produktet passet til, dvs mindre magnet i forhold til bas.

En let membran+spole i et kraftigt B felt medføre en høj følsomhed. Samtidig giver det også en høj resonansfrekvens, hvor f(nedre) for lukkede systemer ikke kan komme under resonansfrekvensen.

Det kan man pynte på ved at hæve membranvægten hvor f(res) bliver lavere. Dette på bekostning af følsomhed.

Ifølge artiklen om ...wooferspeed.pdf er transient responsen uafhængig af massen. Dog skal der bruges rigtigt meget strøm for at opnå et givet lydtryk og her kan manglende effektreserver være medvirkende til et lidt "slapt" lydbillede. Membran vandringen stiger også med forøget forvrængning til følge.

Set i det lys er horn systemer anderledes godt kørende og kan man leve med nedre frekvens på omkring 40 Hz, lige frem et hit

 

Flemming

 

 

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

bjørn skrev: goto skrev: bjørn skrev: Karsten Sømand skrev: Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme. Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt. BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank. Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser". Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ). At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede. At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra. Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes. Venlig hilsen Karsten  Mht. synkonfiltergraferne så er alle kurverne med filter og man behøver ikke være professor for at observere den betragtelige induktion der sidder i serie med enhederne, men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvad der påvirker hvad, hvorfor og hvordan. De fleste negative udsagn om Steens metoder kommer oftest fra mennesker der ikke har haft næsen i stumperne, de hjemmelavede magnetsystemer, flerlagsmembranerne vi selv støbte, det trælsomme kabinetarbejde, de mange hornentusiaster der kom rendende med syge enheder der skulle repareres, lappes på, ombygges osv. osv. (Steen startede jo med horn) Et nødvendigt udgangspunkt for en dynamisk gengivelse er en jævnt forbåbende akustisk fase der igen er betinget af en stor båndbredde. Det er ganske uproblematisk at få en stor enhed til at gengive høje frekvenser men det kræver at membranen følger svingspolen og ikke bliver koblet af ved høje frekvenser. Hvorfor fremgår tydeligt af de omtalte links. Omvendt skal mellemtone- og diskantenheder også kunne gengive lave frekvenser. Enederne skal selvfølgelig følge signalet, men det er næsten vigtigere at de stopper sammen med signalet og her er udæmpede resonanser, opbrydninger, membranfleksninger direkte dynamikdræbende. Uartikuleret larm og spillen højt må ikke forveksles med dynamik (Lowhter er et godt eksempel) og da fasen følger amplituden i vores analoge univers så er der ingen nemme genveje. Den perfekte højttaler er faktisk nem at genkende hvis men skulle møde den, den lyder nemlig ikke af noget som helst, men til gengæld bliver musikken (optagelserne) skånselsløst afsløret. Og så har jeg har ofte været ude for demonstrationer hvor musikmaterialet er pumpet op, basset til og komprimeret til ukendelighed, og det forstår jeg ærlig talt ikke en dyt af, hører hifi-folk aldrig levende musik ? Har man selv noget musik med sænker mistanken og modviljen sig fluks over "bestyrelsen"  hvorfor ? jeg syntes a en lowther pm4 (den store ) er en af de bedst lydende ht der er lavt for mig er den blandt top 5 over det bedste jeg har hørt nogensinde . men den kan lyde rigtigt grimt , den kræver super udstyr  single ended trioder og gerne en pickup med stor lyd evt audio note io. og det er tæt på den mest dynamiske enhed der er lavet den kan gengive en lilletromme så man blinker mvh Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer.

bjørn du ved ikke hvad du snakker om  kom nu bare med en ht der kan spille

mvh

__________________
michael zingenberg

trapez skrev: "Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer. " Der diskvalificerer du dig godt og grundigt!! Bruger man lowtheren som fuldtone altså til frekvenser over 3-4 khz,vil der naturligt nok være tale om opbrydninger og reduceret spredning,men anvendt under nævnte frekvens spiller den ekstremt meget mere åbent og dynamisk end stort set alt andet på markedet. Som eksempel kan nævnes The Absolute Sound tildelte Tommy Hørning prisen for bedste højtaler i 2001..Er du uenig syntes jeg lidt substans ville klæde dine indlæg bedre end tåbelige postulater.

jeg tror ikke du har hørt en lowther pm4 med single ended trioder på   en lowther kan lyde meget grimt    men i et ordenligt sammensat setup rykker det røv .

og hvis der er noget der endeligt bryder op så er det membran ht og ringdomer og jeg har sku aldrig hørt en duelund ht med dynamik dde lyder af tagpap og lim

peter dupont fra lyd og billede købte et sæt af mine ht med en lowter i og solgte sine proac responce 4 så spille kan det altså

 

__________________
michael zingenberg

>> jeg syntes a en lowther pm4 (den store ) er en af de bedst lydende ht der er lavt for mig er den blandt top 5 over det bedste jeg har hørt nogensinde .

men den kan lyde rigtigt grimt , den kræver super udstyr  single ended trioder og gerne en pickup med stor lyd evt audio note io.

og det er tæt på den mest dynamiske enhed der er lavet den kan gengive en lilletromme så man blinker <<

Hvilken kabinet synes du passer dem bedst? Har hørt disse i hjemmelavet baghorns med 2A3 trioder men synes ikke de kunne klare flere end 3 instrumenter pr.gang.

__________________
Hilsen
Kristjan

goto skrev: bjørn skrev: goto skrev: bjørn skrev: Karsten Sømand skrev: Nu har denne debat jo taget mange drejninger. Hvis I kigger på Bjørns link fra Adireaudio vil I se, at Mms ikke har særlig stor betydning. Ja, meget meget mindre betydning for dynamikken end de fleste går rundt og tror. Det var faktisk også en "øjeåbner" for mig selv i sin tid - det skal jeg indrømme. Læg mærke til at impulssvaret stort set er ens for enheden før og efter påført ekstra masse. Kan ikke huske masserne i gram præcist, men det er noget med ca. en fordobling af membranmassen (hvilket jo må siges at være ganske voldsomt). De mennesker som konstant påberåber sig opmærksomhed vedr. postulater om manglende dynamik for "tunge" enheder har altså ikke ubetinget ret. Det er dog korrekt, at det går ud over enhedens følsomhed, og det kan jo være vigtigt for især effektforstærkere med lav udgangseffekt. BEMÆRK! Selvinduktionen er den "slemme dreng" i denne debat vedr. dynamik og impulssvar. Her har folket med de meget følsomme enheder noget at "have sagen i". Det er korrekt, at med super kraftige magnetfelter i motoren behøver man færre vindinger for at komme op på et "hæderligt" B*L produkt, og så har vi allerede reduceret noget af induktionen i svingspolen. Husk på, at det ikke kun er "eksterne" spoler i filtre mv., som influerer - svingspolen har også "noget (mindre godt!) at skulle have sagt" - i det mindste hvad angår impulssvar. En lav selvinduktion gør i sig selv ikke, at enheden lyder dynamisk. Enheden skal kunne starte - og stoppe!!!- hurtigt, ellers vil membranen stå og "ringe" frem-og-tilbage. Det ses desværre ofte på dynamiske enheder, som ikke er konstrueret ordentligt. De tyske blade Hobby-HiFi og Klang & Ton er flinke til at teste enhederne for den slags. Det ses, at mange fuldtoneenheder lider af denne skavank. Når man påstår, at Steen Duelunds konstruktioner var / er udynamiske, så tror jeg man har lyttet på et forkert grundlag. Jeg kan oplyse, at Steen Duelund var ankermand på Gryphons højttalerkonstruktioner (de sidste detaljer blev lavet færdige af Gryphons team). En "PA-mand" fra et andet HiFi-site har hørt på disse konstruktioner, og han var vist nok målløs over den uhørt voldsomme, men ultra præcise, dynamiske formået fra disse "kasser". Jeg mindes at sammenligningen var noget i retning af at mellemtonen slog én så hårdt i ansigtet, som når han ("PA-manden) var ved at trimme lilletrommen ind til større professionelle begivenheder. Ud over den dynamiske formåen skulle lytteindtrykket have været "second-to-none" (det er prisen næsten desværre også :-)   ). At mellemtonen er "udtværet???" i de eksempler, som Bjørn linker til har sådan set ikke noget med enheden at gøre. Det er filterets opbygning, som influerer. I synkronfilteret skal "hver anden" enhed fasevendes for at det fungerer korrekt, og det giver det lidt "underlige" impulssvar. Dette var Steen fuldt ud klar over, og derfor arbejdede han til stadighed på at forbedre enhederne og gøre dem hurtigere og mere bredbåndede. At Steen Duelund "druknede" enheder med små (???) magneter i asfalt kan jeg ikke helt genkende. Det er korrekt, at han smurte en lille smule af et tyndt asfaltprodukt (flydende asfalt uden faste partikler i!) på for at dæmpe uønskede resonanser fra membranerne. Jeg mener at han smurte ca. 3 gram Isopunkt på Monacor SPH-130 enheden. En enhed som i forvejen har en MMs (fabriksopgivet) på: 8,2 gram. For ikke at ende op med en "for lille" motor klæbede han næsten altid en ekstra magnet bag på den eksisterende magnet. Nu er vi så kommet ind i noget med ændringer af højttalerenhedens Q´er, men det vil jeg holde mig fra. Håber at ovenstående kan hjælpe lidt med til at for mange misforståelser opretholdes. Venlig hilsen Karsten  Mht. synkonfiltergraferne så er alle kurverne med filter og man behøver ikke være professor for at observere den betragtelige induktion der sidder i serie med enhederne, men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvad der påvirker hvad, hvorfor og hvordan. De fleste negative udsagn om Steens metoder kommer oftest fra mennesker der ikke har haft næsen i stumperne, de hjemmelavede magnetsystemer, flerlagsmembranerne vi selv støbte, det trælsomme kabinetarbejde, de mange hornentusiaster der kom rendende med syge enheder der skulle repareres, lappes på, ombygges osv. osv. (Steen startede jo med horn) Et nødvendigt udgangspunkt for en dynamisk gengivelse er en jævnt forbåbende akustisk fase der igen er betinget af en stor båndbredde. Det er ganske uproblematisk at få en stor enhed til at gengive høje frekvenser men det kræver at membranen følger svingspolen og ikke bliver koblet af ved høje frekvenser. Hvorfor fremgår tydeligt af de omtalte links. Omvendt skal mellemtone- og diskantenheder også kunne gengive lave frekvenser. Enederne skal selvfølgelig følge signalet, men det er næsten vigtigere at de stopper sammen med signalet og her er udæmpede resonanser, opbrydninger, membranfleksninger direkte dynamikdræbende. Uartikuleret larm og spillen højt må ikke forveksles med dynamik (Lowhter er et godt eksempel) og da fasen følger amplituden i vores analoge univers så er der ingen nemme genveje. Den perfekte højttaler er faktisk nem at genkende hvis men skulle møde den, den lyder nemlig ikke af noget som helst, men til gengæld bliver musikken (optagelserne) skånselsløst afsløret. Og så har jeg har ofte været ude for demonstrationer hvor musikmaterialet er pumpet op, basset til og komprimeret til ukendelighed, og det forstår jeg ærlig talt ikke en dyt af, hører hifi-folk aldrig levende musik ? Har man selv noget musik med sænker mistanken og modviljen sig fluks over "bestyrelsen"  hvorfor ? jeg syntes a en lowther pm4 (den store ) er en af de bedst lydende ht der er lavt for mig er den blandt top 5 over det bedste jeg har hørt nogensinde . men den kan lyde rigtigt grimt , den kræver super udstyr  single ended trioder og gerne en pickup med stor lyd evt audio note io. og det er tæt på den mest dynamiske enhed der er lavet den kan gengive en lilletromme så man blinker mvh Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer.   bjørn du ved ikke hvad du snakker om  kom nu bare med en ht der kan spille mvh

Jeg ved nemlig lige præcis hvad jeg her med at gøre, og nej, jeg er alt for gammel og erfaren til den form rituel organmåling du dyrker. 

Højttalere spiller ikke, de gengiver, det er noget helt helt andet 

trapez skrev: "Samtlige Lowhterenheders amplitude er sovset ind i så voldsomme opbrydninger, resonanser og udfasninger at de er ubrugelige til musikreproduktion, det har meget lidt med dynamik at gøre, men det larmer. " Der diskvalificerer du dig godt og grundigt!! Bruger man lowtheren som fuldtone altså til frekvenser over 3-4 khz,vil der naturligt nok være tale om opbrydninger og reduceret spredning,men anvendt under nævnte frekvens spiller den ekstremt meget mere åbent og dynamisk end stort set alt andet på markedet. Som eksempel kan nævnes The Absolute Sound tildelte Tommy Hørning prisen for bedste højtaler i 2001..Er du uenig syntes jeg lidt substans ville klæde dine indlæg bedre end tåbelige postulater.

Magasin afstemninger og kollegiale prisuddelinger ?

Lowtherenhederne begynder at skeje ud allerede et par oktaver under, det gælder flertallet af 8" dobbeltmembranenheder, men Lowhter hører faktisk til i den rigtig grimme ende. men selvfølgelig, hvis man aldrig har målt på højttalere, har skulle konstruere noget som helst med et specifikt mål men blot skal have en gang "Viggo Børge" så det vel være ligemeget.

Det er muligt at man som Jazzman skriver skal have den naturlige reference "under huden" for at kunne høre at den er rivende gal. Jeg er flasket op fra spæd med levende akustisk musik så jeg ved ikke hvordan det er at være uden den reference

Det er lidt pudsigt når man for en gangs skyld får lyttet på noget som er meget anerkendt og anbefalet af mange, og når man konstaterer at det går helt galt, så er det man undrer sig og tænker "hvad i alverden tænker folk dog på", og hvad er det egentlig de lytter på

Jo jeg jeg har trådt mine barnesko i bagladehorn og fuldtoner, men tænker ofte på at det nok er umuligt at vende tilbage

En ting er jeg dog overbevist om - min fortid med fuldtoner har givet mig en ret god indbygget reference for fase

Flemming,  jeg gad godt se hvordan du vil gengive frekvenser under 30hz uden en enhed med høj masse, og uden horn eller roomgain selvfølgelig - ikke dermed sagt at det er nødvendigt med frekvenser under 30hz

  

musicus skrev: Det er lidt pudsigt når man for en gangs skyld får lyttet på noget som er meget anerkendt og anbefalet af mange, og når man konstaterer at det går helt galt, så er det man undrer sig og tænker "hvad i alverden tænker folk dog på", og hvad er det egentlig de lytter på Jo jeg jeg har trådt mine barnesko i bagladehorn og fuldtoner, men tænker ofte på at det nok er umuligt at vende tilbage En ting er jeg dog overbevist om - min fortid med fuldtoner har givet mig en ret god indbygget reference for fase Flemming,  jeg gad godt se hvordan du vil gengive frekvenser under 30hz uden en enhed med høj masse, og uden horn eller roomgain selvfølgelig - ikke dermed sagt at det er nødvendigt med frekvenser under 30hz

Til det sidste er der kun ét svar, det er nødvendigt. Hvis man har mulighed for at frekvensanalysere akustisk musik (direkte eller en optagelse) i et normalt rum (klub, koncertsal m.v.) opdager men at der er en særdeles livlig aktivitet hele vejen ned mod dc. En bashøjttaler i et lukket kabinet gengiver ned til dc og tricket er at få den mest jævne svagt faldende amplitude i lytteposition som det overhovedet er muligt. Jo tættere man kommer jo fladere bliver forløbet af den akustisk fase og det er den vi er ude efter.

For det første forsvinder fornemmelsen af "bassen i kassen" eller den almindelige fornemmelse af at bassen er løsrevet fra helheden, men det er også et af midlerne til at få højttalerne til at forsvinde og i stedet få illusionen om den rummelige akustiske begivenhed præsenteret på et sølvfad.

Mange "anbefalede og berømte" apparater giver ved nærmere kontakt ofte en fornemmelsen af at være ufrivillig deltager i en opførsel af HC Andersens eventyr om kejserens manglende påklædning

mig: "Kort sagt: basrefleks og transistor kan godt spille musik."

Trapez: "Ja og en 2 CV kan anvendes til befordring..."

Ja, hver fugl synger med sit næb. I dette tilfælde et bedrevidende CarlSmardt næb, men lidt har vel osse ret

Det var da helt hyggeligt at Bjørn og jeg endelig kunne blive enige om noget

Nu er jeg ikke ude på at rokke ved Duelunds minde, men det er blevet gentaget ret mange gange at han skulle være "fader" til Gryphons lille 2-vejs så jeg bliver altså nødt til at give med hvad jeg ved om det

Oprindeligt skulle det være en kopi af den berømte "køkkenhøjtaler" som Gryphon fik lov at kopiere

Men jeg husker tydeligt at Duelund ærgrede sig over at de ændrede den så meget - ret beset er det jo også tydeligt at stort set alt er ændret og at der ikke er meget tilbage af den oprindelige konstruktion, så jeg tror nok at Gryphon er gået sine egne veje, men har selvfølgelig brugt "prototypen" som inspiration og reference

Men jeg har da ind imellem overvejet at bygge den meget omtalte "køkkenhøjtaler" med filt og hele molevitten - det er vel overflødigt at efterlyse billeder og anden relevant erfaring med konstruktionen, men byggebeskrivelsen findes vel andre steder end hos mig

Sorry, glemte lige det var "horn og rør" - nåh ja, den har da en waveguide

 

http://www.pinx.dk/duelund/