Hej - Fed tråd

thomashansen skrev: Rimsky korsakov- Sheherazade, virkelig flot og storslået russisk fra sen 1800 tallet.

Scheherazade er virkelig flot og så kan man jo få den med Reiner/Chicago på JVC XRCD, og det er virkelig en oplevelse  (en super optagelse fra 1960) Der er flere af de gamle Reiner/Chicago optagelser der kan fås på XRCD

Desuden vil jeg varmt anbefale Mussorgsky/Stokowski' Pictures at an exhibition med Knussen/Cleveland Orchestra på Deutsche Grammophon. Denne udgave af Mussorgsky's værk er ikke den mest kendte, men den er på samme tid både flot og virkelig underholdende.

Hilsen LAST

__________________
http://www.volbeat.dk

http://www.nationupnorth.com

Denne her tråd udvikler sig meget inspirerende i mange gode retninger - jeg tror der er andre end undertegede der får travlt ved biblioteket når der skal tjekkes klassiske værker ud - foreløbig et vi vist en del øst for jerntæppet - gad vide om de torsdagskoncerter med Shostakovich fik sat gang i  interessen for ham på ny


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Måske ikke noget videre opfindsomt bud, men jeg synes, Valkyriernes Ridt er et fantastisk nummer/stykke/kompostition eller hvad man nu skal kalde det

__________________

Guide til billedupload

Sherman skrev: Herligt med en "trosfælle". Jeg kender ikke dem du nævner, men har da hørt om "Gurrelieder", så jeg vil prøve at få fat i det. Er det ikke tolvtonemusik? Ikke at det gør noget, jeg hørte Berg's Lulu i Ridehuset på Christiansborg for nogle år siden, og den var fin nok. Hvad med Shostakovich' "Lady Macbeth af Mzensk"? Jeg har den med Rostropovich på EMI, men jeg har en fornemmelse af den må kunne gøres bedre. Og så i øvrigt Wagners Ringen, men de er jo lidt lange at sætte sig hen og høre. Min favoritindspilning er Boulez.

Hej Søren,

Gurrelieder blev komponeret i 1900-01, lang tid før Schönbergs 12-tone kompositioner som han iøvrigt først rigtig startede på i 20'erne. Desuden var Schönberg ikke særlig avanceret bruger af 12-tone musikken, slet ikke som f.eks. Alban Berg og Anton Webern, og nogle andre mindre kendte komponister.

Shostakovich er jeg helt klart begejstret for, men indtil videre har jeg kun 7. og 8. symfoni. Lady Macbeth af Mzensk kender jeg overhovedet ikke (er noteret på indkøbslisten).

Wagner er jeg slet ikke kommet til, hvorimod Gustav Mahler er min store favorit, fra hvem jeg har samtlige værker på CD  dog på nær et lille skaldet stykke kammermusik komponeret da han var 16-17 år gammel.

Med sen hilsen fra Roskilde

du kan få shostakovichs 15 symfonier for 215 kr i TP i en box - Det er et vesttysk radioorkester der gør det gankse hædrligt

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Hmmmh... det kan man jo næsten ikke sige nej til - bare der er et par gode oplevelser, så er pengene jo hjemme.

Tak for tippet

r-l-b skrev: du kan få shostakovichs 15 symfonier for 215 kr i TP i en box - Det er et vesttysk radioorkester der gør det gankse hædrligt

Den har jeg også og kan klart anbefale den. Jeg har også set den anbefalet på nettet med topkarakter i både musik og lyd. Til nu har jeg hørt den 14. og 15 på sættet, og den 15. er bedre end den udgave jeg havde i forvejen. Det er jo ikke så dårligt at have sådan en godtepose stående, hvor man lige kan hive en ny og uhørt symfoni af Shos frem hvis man skulle få lyst .

Hej MOtherFREak

Vedr. Shostakovich kan jeg anbefale den 13. symf. Den er helt anderledes, skift mellem bassang og mandskor hele værket igennem. Rigtig russisk kormusik.

Vedr. Pärt har jeg et stykke fra "Cantus in memory of Benjamin Britten" på min Pärt-CD. Hørte det lige igen i går aftes - fantastisk - jeg må se at få fat i den komplette udgave.

Fandt så forresten lige et stykke Britten på en anden CD, også spændende, det kan være man skulle dyrke ham lidt mere. Det var fordi jeg læste i et CD-omslag at Britten og Shostakovich var meget inspireret af hinanden.

Mvh
Søren

MOtheFREAK skrev: Wagner er jeg slet ikke kommet til, hvorimod Gustav Mahler er min store favorit, fra hvem jeg har samtlige værker på CD  dog på nær et lille skaldet stykke kammermusik komponeret da han var 16-17 år gammel.

Jeg er så til gengæld ikke rigtig kommet til Mahler. Har den 2. symf. med Solti, som godt nok er meget flot, men alligevel lidt svært. Er der en dirigent du vil anbefale? Samme spørgsmål forresten til Gurrelieder (eller mindst ringe).

Mvh
Søren

Sherman skrev: Jeg er så til gengæld ikke rigtig kommet til Mahler. Har den 2. symf. med Solti, som godt nok er meget flot, men alligevel lidt svært. Er der en dirigent du vil anbefale? Samme spørgsmål forresten til Gurrelieder (eller mindst ringe). Mvh Søren

G'morgen Søren,

2. symfoni af Mahler er jo lidt af en krasbørstig sag, den kan næsten kaldes apokalyptisk. I første sats stiller han spørgsmålet: "Hvad er meningen med livet". I anden sats er han trist over den ungdom han har mistet. I tredie sats mister han troen på livet, og jorden er et horribelt sted at være. I fjerde sats, tror han på evigt liv... I femte og sidste sats, åbnes gravene og livet er slut!

Er man ny Gustav Mahler lytter, så kan jeg anbefale 5. symfoni, der sker nemlig ting og sager, hele orkesteret (og mere til) benyttes. Jeg mindes for en snart ti års tiden siden, at 5. symfoni skulle opføres af Radiosymfonikerne dirigeret af Leif Segerstam, jeg benyttede lejligheden til at samle 20-25 arbejdskolleger, venner og familie sammen. "Nu skal I høre musik" sagde jeg, og der var faktisk ingen af deltagerne med klassiske preferencer. Men da koncerten var slut, stod vi alle op og hujede og fløjtede som til en anden rock-koncert - det tog 75 minutter at skabe en håndfuld Mahler interesserede.

Mahler's 5. symfoni findes bl.a. på NAXOS (ref. 8.550.528) indspillet med de polske radiosymfonikerne og dirigeret af Antoni Wit - den er billig og god. Symfoniens 1. sats er bygget op som en begravelsesprocession (enestående orkestrering). 2. sats er stormende orkestreret. 3. sats er en Scherzo som kan få mig til at hoppe rundt på gulvet. 4. satsen er kendt fra filmen "Døden i Venedig" selve satsen er en Adagietto, enestående strygerarbejde med den største smerte og elegance. 5. sats er finalen, minder lidt om 3. sats - og der bliver rocket i synagoen (hold da k*ft).

Så er det tid til morgengymnastik, og jeg vil lytte til min Pierre Boulez indspilning af Gurrelieder og give dig et par med senere på formiddagen

Med ønsket om en god morgen

Morten

Hvis i bliver ved på denne måde bliver det en af de rigtig fede tråde man gang på gang kan gå tilbage til for at hente inspiration - det er herligt med Jeres "mini anmeldelser, testemonials og små stykker  musikhistorie" Jeg ser du nævner Naxos, Morten, dem har jeg gode skive fra også.

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

r-l-b skrev: Hvis i bliver ved på denne måde bliver det en af de rigtig fede tråde man gang på gang kan gå tilbage til for at hente inspiration - det er herligt med Jeres "mini anmeldelser, testemonials og små stykker  musikhistorie" Jeg ser du nævner Naxos, Morten, dem har jeg gode skive fra også.

Naxos har et enormt katalog, og rigtig mange guldkorn imellem. Det gode er at priserne er meget rimelige, og holder optagelsen/indspilningen så er det perfekt, ellers så nåee ja... den var billig

MOtheFREAK skrev: Så er det tid til morgengymnastik, og jeg vil lytte til min Pierre Boulez indspilning af Gurrelieder og give dig et par med senere på formiddagen

Gymnastikken overstået, og således også Pierre Boulez' version af Arnold Schönberg's Gurrelieder (for solister, kor og enormt orkester) som andrager: BBC Singers, BBC Choral Society, Goldsmith's Choral Union, Gentlemen of the London Philharmonic Choir samt BBC Symphony Orchestra (puha...). Optagelsen er foretaget i West Ham Central Mission, Nov-Dec 1974, og redigeret som en 20-bit Sony Classical i 1993 (ref: SM2K 48 459). Solisterne er Marita Napier, Yvonne Minton, Jess Thomas, Siegmund Nimsgern, Kenneth Bowen og Günter Reich (som taler). Værket er i 3 dele og tager 1 time og 55 minutter fordelt over en dobbelt-CD.

Det enorme orkester er fint fanget med en rigtig god bredde. Enestående transienter når de leger med pauker, andet slagtøj, klokker og lignende. Solisterne står flot, men jeg ikke helt tilfreds med dybden, af og til oplever jeg solister en anelse for dominerende når det (sandsynligvis) 110-120 mand store orkester folder sig ud.

Versionen får 8 ud 10 i karakter. Men hvis nogen af de ærede medlemmer er bekendt med en perfekt version, så er jeg lydhør.

Så er det snart tid til frokost

Eftermiddagen tror jeg vil blive dedikeret til et andet storværk: Giuseppe Verdi's Requiem i en optagelse dirigeret af Carlo Maria Giulini og SUPER-solisterne Elisabeth Schwarzkopf, Christa Ludwig, Nicolai Gedda og Nicolai Chiaurov

Klaus Kokholm skrev: Kom igang med klassisk: http://www.hifi-musik.dk/main.php?page=vismusik&id=28 mvh Klaus

Jeg ville helst bevare tråden på hifi4all fremfor at skulle et andet sted hen omend der er fine forslag er derovre er der allerede kommet spændende ting her jeg ikke ville undvære - så bliv endelig ved med at komme med gode forslag


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

r-l-b skrev: Jeg ville helst bevare tråden på hifi4all fremfor at skulle et andet sted hen omend der er fine forslag er derovre er der allerede kommet spændende ting her jeg ikke ville undvære - så bliv endelig ved med at komme med gode forslag

Lørdagen udviklede sig lidt anderledes end jeg forventede, gik en tur i det forholdsvis milde vejr, og fik lyst til at høre noget knap så stort orkestreret og valget blev på:

Den tyske komponist Carl-Maria von Weber (1786-1826), så her taler vi om tiden efter Mozart og Haydn. Weber er mest kendt som operakomponist, faktisk regnede man på daværende tidspunkt med at Weber skulle være Mozarts efterfølger... Uanset hvad, så røg Weber's tre værker for Klarinet og orkester i CD-drevet, nemlig hans 1. og 2. koncert samt hans lille Koncertino.

Rigtig dejlig musik til en stille lørdag eftermiddag (passer også godt til æbleskiver). Optagelsen er fra 1990, indspilningen er igen foretaget på Naxos. Solist er Ernst Ottensamer, orkesteret er den daværende Tjekkoslaviske Statsphilharmony. Igen et lille guldkorn i Naxos' katalog (ref: 8.550378).

Nu er lysten kommet til flere æbleskiver og Franz Schumann's værker for obo og Klaver. Min indspilning er med Heinz Holliger og Alfred Brendel (bedre fås det næppe).

Go' lørdag

Ouups... Robert Schumann

MOtheFREAK skrev: Ouups... Robert Schumann

Sådan kan det gå når man bliver ivrig

Selv har jeg besluttet mig for et eksperiemnt - hver anden plade i dag er klassisk hver anden er jazz - jeg har netop med stor glæde lyttet til Clemens Non Papa (1510-1555 c.)  The Brabant Ensemple -dirigeret af Stephen Rice Ttlen på pladen er Ecce Quam Bonum  - - Det er meget smuk renæssance/middelaldermusik / kor - anbefales  -  og nu til jazz  - på gensyn


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Hej Morten,

Jeg kan se der skal stå Gurrelieder og Mahlers femte på min ønskeseddel i år. Tak for indsparket, begge lyder meget spændende. Jeg kunne også tænke mig en gang at høre Mahlers vokale symfoni "Das Lied von der Erde".

Det med at solisterne er for dominerende synes jeg er ret udbredt på pladegengivelser. Men man kan jo omvendt sige at nu hvor vi hører så meget musik på CD, LP m.v. hvem siger så at disse medier ikke kan have deres egen sandhed og ikke præcis behøver at gengive en koncertoplevelse på ethvert punkt? Jeg kan huske at første gang jeg var inde og høre en opera var jeg skuffet over at solisterne ikke kunne synge højere i forhold til orkestret, sådan som jeg ellers kendte fra plader. Koncertoplevelsen er jo heller ikke ens afhængig af hvor man sidder.

Mvh
Søren

Klaus Kokholm skrev: Kom igang med klassisk: http://www.hifi-musik.dk/main.php?page=vismusik&id=28

Hmm, jeg tror ikke Mozart og lignende er det rigtige til at komme igang med klassisk, for folk der kommer fra rock-verdenen. Der tror jeg der skal noget på bordet, hvor der er lidt knald på.

Jeg vil da gerne komme med mit forslag:

1) Carl Orff: Carmina Burana. Et helt fantastisk stykke musik, som jeg tror vil fange alle der hører det. Muntre og halvsjofle drikkeviser fra middelalderen, sunget på latin, musikken i mol, masser af rytme, skrevet i 1932 - en noget særpræget blanding som gør dette stykke musik så speciel. Jeg mener der er fire slagtøjsgrupper, et hav af korgrupper.  Jeg har hørt det meget i bilen tidligere, det var en udgave på EMI dirigeret af Rafael Frühbeck de Burgos. Der er virkelig mange indspilninger, hvilken der er bedst ved jeg ikke.

2) Vivaldi: De fire årstider, på EMI (er det vidst) med Karajan og Mutter. Skru op på pænt volumen, sæt dig hen i din lyttestol, tryk på start, og en flod af vidunderlig medrivende og rytmisk musik og spilleglæde vælter ud af højttalerne.

 

Link

3) Marie Claire Alain: Great Toccatas. Lyt til Toccata fra Boellmann: Suite Gotique, Bach: Toccata og Fuga i d-mol, Vierne: Carillon de Westminster eller Widor: Toccata fra 5. Symfoni. MC Alain er organisten over dem alle. Hun spiller fantastisk musikalsk, strækker takt og rytme til det yderste. Bach ville nok vende sig i sin grav hvis han hørte sin musik blive spillet på denne måde som fransk romantik, men det lyder kanon fedt.

Link

PS: Musikken er indspillet på orglet i Saint Sulpice i Paris, kendt fra Da Vinci-mysteriet, desuden er det der Widor selv var organist (jeg tvivler godt nok på at det er den virkelige Saint Suplice-kirke som er beskrevet i Da Vinci Mysteritet).

Mvh
Søren

Hej Søren,

Rigtig gode juleønsker

Das Lied von der Erde, er netop Mahlers vokale symfoni, og må betragtes i rækken mellem symfoni nr. 8 og 9. Det er et enestående værk, jeg har et par versioner allerede, men leder stadig efter den ultimative version.

En lille anekdote: Det hævdes at Mahler var angst for at påbegynde en 9. symfoni, da flere andre komponister stillede træskoene under eller efter kompositionen af deres respektive 9. symfonier (Beethoven, Dvorak, Schubert og flere andre). Derfor blev Das Lied von der Erde til, uden at blive nummeret som symfoni. Sidenhen komponerede han 9. symfoni som han jo overlevede, men det var en stakket frist, for han stillede træskoene den 18. maj 1911 efter at have færdigkomponeret 1. sats til den 10. symfoni, og havde blot nogle skitser til 2. og 3. sats.

Heldigvis tog englænderen Deryck Cooke med sit team og samlede stumperne sammen, og på baggrund af deres meget omfattende studier i Mahlers musik, formåede de at færdiggøre 2. og 3. sats og direkte komponere 4. samt 5. sats i Mahlers ånd. Dette enestående arbejde brugte de 7-8 år på.

Jeg har den rekonstruerede 10. symfoni med Bournemouth Symphony Orchestra dirigeret af Simon Rattle, og jeg holder enormt meget af symfonien.

Så er det tid til aftengymnastik (forbaskede ryg). Musikvalget som akkompagnement dertil er Pat Metheny's "One Quiet Night" hvor han spiller solo bariton guitar. Udgivelsen er fra 2003.

Med ønsket om en go' aften

PS: du har ret, det sker ofte at man bliver skuffet når musik høres live