For det første mener jeg, at du blander froskellige begreber sammen. Hvilke??? Fænomenet med at data på disken kan interfere med hinanden, grundet diskens data-tæthed, og så det faktum, at en harddisk gemmer data som magnetisk info... Dette er egentlig ikke noget nyt. Nej, det har du helt ret i, men det kommer åbenbart som en overraskelse for nogle...   Men du kalder det for jitter, og det er HELT forkert!! Korrekt udfra det du her skriver, men det er ikke det, jeg skriver - jeg skriver at uhensigtsmæssigt høje temperaturer producerer jitter. En gang for alle, så er jitter defineret som fasestøj i en clock.

Hvis jeg gemmer en bit på en harddisk, så har den bit altså bare at blive liggende! Overfladefejl har det altså med at f**ke tingene godt og grundigt op, hvilket betyder, at opstår de f.eks. i en lydfil, så kan jeg altså ikke længere læse lydfilen!

Man kan ikke tage alle de problemer der er i forbindelse med digital audio, og kalde det hele for jitter. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl, men er jitter ikke defineret som værende forvrængning i tids/domæne forholdet??? Qua denne definition optræder også analog jitter, der kan induceres via mikromekaniske påvirkninger.
I princippet kan du godt kalde jitter for forvrængning i det digitale domæne. Men det er ret misvisende. Jitter er defineret som "fasestøj i clocken". Og det betyder IKKE at der sker nogen forvrængning af de digitale data. Fejlen opstår først når man skal tilbage til analoge signaler, hvor de digitale data skal konverteres til en specifik tid.

Jeg er bange for, at "fasestøj i clock'en" ikke gør det alene. Jitter er jo et kendt fænomen, længe før CD-afspillerens oprindelse. Mikrovibrationer, der forårsager forskydninger i tid/domæne forholdet (og dermed fasen) betegnes jo netop som værende "analog jitter" Opmærksomme på fænomenet i CD afspillere blev branchen vist først for alvor, da det viste sig at Philips' første CD-afspiller vendte fasen 180 grader i højre kanel 

Et 180 graders fasevrid må siges at være en stor fejl i designet. Nok ikke det man kan kalde utilsigtet jitter. Det er muligt at der er støj på linien når data overføres fra harddisk til controller, men opstår der bare den mindste bit-fejl går det hele galt. Det er altså ikke her at du kan høre nogen forskel. For øvrigt kan vi ikke acceptere fejl når det kommer til data-transmission, hvorfor der heller ikke forekommer nogen (der ikke straks bliver rettet) i et fungerende system. Hvorfor overovedet blande analoge forstyrrerlser ind i billedet?

Det du skriver der, gælder kun i den perfekte verden. Du kan ikke som udgangspunkt tage princippet om "bit perfect" for pålydende, for det er kun en illusion. Fasedrejning i nogle få grader her og nogle yderligere få grader der, bliver akkumuleret hurtigt til noget alvorligt snavs, da den initiale effekt er eksponentiel

Dernæst kunne jeg godt tænke mig at vide, om du reelt har målt på de data der kommer ud af en pc?? Nej, ikke selv   Du påstår at der opstår decideret fejl-data, som følge af intereferens mellem digitale kredse. He he he... OK. Det har jeg ALDRIG før hørt om, og mine erfaringer siger mig noget helt andet. Det er nok fordi jeg ikke påstår dette, skal du se. Intel påviste engang i 90'erne, at der ved såkaldte "excessive temperatures" opstår elektronvandring kobberbanerne imellem indeni i en mikrochip, såkaldt "electron migration". Kører man imidlertid alting i forhold til specifikationerne, bør dette ikke opstå. Det gør det imidlertid alligevel en gang imellem, og chipdesignernere (bl.a. IBM) kæmper jo også en brav kamp for at undgå dette. Som et vejledende forsøg kan man putte et stegetermometer i lommen og stikke det ind i computeren hos venner og bekendte. Der er sjældent under 30 Celsius, skulle jeg hilse og sige 

Electron migration? Lækstrømme? Så længe vi holder lækstrømmene på et lavt niveau, sker der altså ingen skade. Om en bit er high 1.501 volt eller 1.502 volt kan være ligegyldigt.

Hvad sker der så ved 1.43V...?

Lidt pudsigt er det, at jeg pt er i gang med at måle på noget tilsvarrende på mit job.
Jeg er ved at lave EMC-test på et produkt, der skal kommunikere med en pc. Grundet den branche vi producerer apperater til, stilles der MEGET skrappe myndighedskrav til datasikkerhed. Og det er en af de ting jeg er ved at teste under EMC-test.
I den opstilling vi benytter, kommunikerer vores produkt med en helt almindelig laptop via LAN. Kommunikationen kører konstant med stort set maks båndbredde for at stresse systemet maks. Der er skrevet specielt software, der overvåger kommunikationen for evt fejl. Og selv efter timevis af test, under ret ekstreme påvirkninger, er der ikke sket en eneste fejl i kommunikationen. Ikke en eneste bit-fejl. Vel at mærke på helt almindelig pc-kommunikation. Når du skriver LAN, går jeg ud fra, at der benyttes TCP/IP, så mon ikke fraværet af fejl skyldes den indbyggede fejltolerance i denne protokol? Hvis pakken ikke når frem, bliver den jo sendt afsted igen, indtil der ikke er fejl i kommunikationen.
Præcis... Jeg snakekr TCP/IP. Det er korrekt, at der sker fejl i transmissionen. Men systemet er fejlsikret med et hav af check-summer. Og ved fejl laves blot en re-transmission. Nemli', og dette skyldes netop TCP/IP. Resultatet er, at evt fejl korrigeres 100%. Igen kan du takke TCP/IP protokollen. Og således opstår der IKKE datafejl. Her må jeg nok finde den nihalede frem, kan jeg se Sålænge fejlkorrektion alene forekommer på grundlag af pakkens Header (hvormed pakkens indhold er omsonst), så sker der blot en retransmission af de samme fejl, som den oprindelige kilde introducerede, og disse fejl er således stadig er til stede i pakkens regulære indhold, uagtet diverse header/footer info og protokolbestemt fejlkorrektion. Og det er IKKE baseret på konstruktive gæt, som eks en CD-afspiller hvor aflæsningen sker i real-time. Nej, ikke helt, der er jo en buffer før line, remember? Og det jitter, der måtte være introduceret i forbindelse med aflæsningen, bliver jo her videreøfrt helt ukritisk til det næste led. Og dét er ikke så smart... I pc'en har man i princippet masser af tid til gen-læsning. Jo-jo, i princippet. Men dette løser i sig selv ikke problemt med diverse overførselsproto'er, da pakkernes relle indhold netop er ubetinget bestemt af kilden.

Tror du mistolker de tekniske facts, i din søgen på en forklaring på, at en pc ikke skulle være egnet til musik. Igen: Hvor? Du er mig her stadig svar skyldig...

Du har ret i, at der sker masser af bit-fejl i en pc. Men systemet er designet herefter, med MASSER af fejl-kontrol. Netop! Og dette er præcis en af pointerne i mit indlæg.  Og denne er i modsætning til en CD-afspiller ret glimrende. Hvis "glimrende" er det samme som "analogt med", så ja    Bl.a. fordi man har MASSER af bufferpladser, så man har tid til fejlretningen. Og derfor kan man helt undgå bitfejl i at nå ud af maskineriet, i modsætning til en CD-afspiller. En stor del af min pointe går netop på det modsatte. For meget buffering introducerer blot yderligere fejlmuligheder, ligesom en aggressiv fejlretning indikerer et (alvorligt) problem tidligere i kæden. En måde at omgå dette på, er brug af SCSI og ECC RAM. Men jeg kender p.t. ikke nogen, der bruger disse ting derhjemme.

Nu er vi da heldigvis nogen der kan acceptere en fejl eller to når vi smider vores gamle ridsede CD'er i cd-spilleren. Vi kan derimod ikke acceptere at data ændrer sig på vores PC.

Audio data vil hele tiden ændre sig på PC'en, såfremt lagringsmediet er magnetisk, hvilket harddiske p.t. stadig er.

Harddiske er et analogt og ikke et digitalt medie, hvilket de fleste tilsyneladende overser i deres "digital = perfekt" verden.

Jeg tror MEGET på pc'en som musik-afspiller. Ditto! Men det skal gøres ordentligt. Det er nemlig IKKE problemfrit!  Lige præcis "the master point" i mit indlæg! Men det handler ikke om bitfejl. Nej, det er jo blot en lille del af det - men hvorfor er du så fikseret på netop bitfejl???
Det handler om at få dataene ud af maskinen på forsvarlig vis. Pæcist! Og det er da også en af mine pointer! Mit bedste bud er at lave et dedikeret SPDIF print, der hiver lyddata ud, adskiller det galvanisk gennem nogle hurtige opto-couplere og sender det videre som SPDIF.
Det kunne faktisk godt være et fint vinterprojekt.... Ikke for at spolere julefreden i det Hurtige hjem, men var det ikke netop det Onkyo legede med i slut-firserne???
Det kan jeg faktisk ikke huske... Men ganske muligt... Jow, de markedsførte noget Opto-Coupler-dims i den periode. Siden har der været ret stille omkring det.

Den kan jeg ikke greje. Hvorfor vil du lave et print der sender S/PDIF ud? Jeg har da et sidende på mit bundkort der ellers gør nøjagtigt det samme. Hvis der opstår nogen fejl i lyden fra PC'en, så giver det mest mening at det sker fra porten/bussen som converteren nu er tilkoblet. Dårlig lyd fra PC'en må da mest kunne tilskrives dårlige lydkort og en oftest agressiv komprimering. Ikke fejl i selve den interne dataoverførsel.

Teoretisk set ja. I praksis way off

Ellers vil jeg gerne sige TAK for et både relevant og konstruktivt indlæg i denne tråd, det var tiltrængt!