Slemme Kurt ,  Ja! Jeg er frygtelig slem . puha da

Min referenceliste ser således ud:

Rob Tognoni - Monkeygrinder (kan få enhver cdafspiller til at falde sammen)

Diana Krall - Live in Paris (skal svinge som man ikke kan sidde stille)

Lynyrd Skynyrd - Endangered Species (her synger man med hvis det duer)

Lynyrd Skynyrd - Last Rebel (airguitar heaven)

SP-Just-Frost - Love from above (Ingen i lokalet må sidde stille)

John Fogerty - Premonition (Live, Live, Live og Smæk, Smæk, Smæk)

Jonny Lang - Smokin' (Spaden skal helt ud igennem hovedet på dig og hele pladen skal swinge)

Norah Jones - Come away with me (Hun må ikke lyde agressiv, men skal helt ud i snotten på dig) Den har jeg, og det er noget af det mest slatne Blue Note nogensinde har lavet efter bortgangen af lakpladerne på 78 rpm.
Den er ikke in your noget som helst, den er mildt sagt temmelig blød og svuppet. Prøv i stedet for Patricia Barber: Verse. Den sparker n..... . Den er meget direkte, men den skal være 100% knivskarp og ren og samtidig neutral.

Curtis Stigers - Secret Heart (total stemning)

Keb Mo' - Just like you (Drive på bassen og han skal synge helt ud i snotten på dig uden at lyde træls)

Jonny Winter - Let me in (kan ikke serveres hurtig nok. Skal time total)

Nils Lofgren - Acoustic Live (stemning vigtigere end detaljer) Den har én god egenskab, der sker intet over 3 KHz, MEN når det er sagt, så har den faktisk et publikum med, som på det bedste kan høres rigtig meget af tiden, og på andet udstyr er der kun lige når det er mest obvius.

Lifehouse - No name face (må ikke falde sammen og lyde skinger)

Hvad hedder din liste?

Jeg deler som regel anlæg op i 3 kategorier:

KAFFE: så tilbagelænet, pæn, lam og kedelig at du er nød til at drikke kaffe for at holde dig vågen. Du har følelsen af at hvert nummer varer 8 timer. Typisk high-end grej med mange FET'er og mange plastikkondensatorer.

RØDVIN: Musikalsk, nærværende, masser af ambience og ro, blød og delikat klang. Tonemæssigt troværdigt. Perfekt til akustisk musik. Lige til et godt glas rødvin. Typisk single-ended rør og Sugden.

BAJER: Swing, Smæk, Dynamik, Autoritet, Nærværende, Headroom, Hastighed, følelsen af at musikken overtimer og er energisk 100% troværdig, Lige meget energi i alle frekvensområder. Hver gang der kommer en energiudladning bliver du bange. Musikken bliver personlig og blodet pumper i kroppen. Tiden flyver afsted og skiverne står i stakkevis overalt.

Hi-fi handler sku' da om følelser. Man kan diskutere herfra og til juleaften, hvad der er høj troværdighed, men for mig er der ingen tvivl. For mig handler det om at genskabe den følelse jeg får i kroppen, når jeg går ud og hører live-musik (hvilet jeg gør flere gange om måneden) om det er Walter Trout, Deep Purple eller et par amatørbands på et lille lokalt spillested, så vil jeg have den samme følelse i kroppen, når jeg fyrer en skive af herhjemme i stuen. Det er høj troværdighed i mine ører.

En god regel er, at så snart du tænker på bas, mellemtone eller diskant, så spiller anlægget ikke en meter.

Hej Kurt,

Jah, nu har jeg efterhånden hørt og ejet en del grej gennem tiden, og Naim er det eneste mærke som kan spille tung, hård rock uden at falde sammen og lyde som en Yamaha Sting med et flækket topstykke!

Engelsk grej lyder i mine ører mest organisk (specielt Sugden) og derved mest troværdigt i mine ører. Musik handler og energi og hastighed for mig, ikke detaljer, luft og specielt ikke ro (ro er noget der er når børnene er lagt i seng, det har ikke noget med musik at gøre). Altså skal en tromme lyde som en en mand med en trommestik der slår på en tromme, ikke en bøsse med slappe håndled der taber en vatpind på en tændstiksæske.

Jeg har haft Rotel, ML 331, Classé CDP-1/CP-35/CP-50/CA-400, Bow ZZ-Eight/ZZ-One, MIT-750 BW, Flatline SPM, Linn Karik/Numerik, Linn Ninka, Mission Cyrus One/Two, Exposure XV/XIX/XVIII, JBL 250 Jubelæum, Dynaudio Contour 1.1/Confidence 5/Gemini, Spendor SP3/1P, BKS 175 Supreme, System Audio 3070, Acoustic Energy AE2, Aavik ZX-Ref, Densen B-100, Proceed DPD3/DPP3, Antique Sound Lab 845 mono, Opera Audio Consonance C-120/C-1, Purist Audio HDI/elementa, Argento VDM, plus en masse som jeg ikke kan huske lige nu.

Med undtagelse af Spendor 3/1P, Mission Cyrus One/Two kunne jeg ikke drømme om at frivilligt at lægge ører til noget af ovennævnte igen. Det meste spiller klassisk "SE MIG!!!" og prøver at lyde dyrt (klassisk FET problem), noget at grejet er simpelthen for sløvt, tilbagelænet og langsomt og resten lyder simpelthen bare af pis.

Lige nu er Naim på Mana det eneste der kan få mig til at få fornemmelsen af at "være der" samtidig med at jeg er top contender til årets luft-guitarist og luft-trommeslager. Det får mig til at mærke musikken, istedet for at sidde og se på den.

Nå, nok om det. Jeg er da åben for forslag - hvad vil du da anbefale af grej der rykker?

Godt nytår 

Jeg vil tro Kurt mener Brillant 15CD-boxen(?):

Gustav Mahler. Symphonies 1-10 Das Lied von der Erde

Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt, Eliahu Inbal.

Recordings: 1985-1992, Alte Oper Frankfurt.

Licensed from Denon/Nippon Columbia Ltd. Japan

Brilliant Classics, 92005

Mvh. Jens/Modifix, - der undrer sig lidt over hvordan denne traad har udviklet sig..

hmm

Hvis du sælger dine signature, hvor meget regner du med a ska ha for dem? bare sådn ca.

Og hvor meget bund er der i dem?