OK, jeg har lige gentestet apparatet, denne gang med hovedtlf. aht.
til naboerne
Opstilling:
H/K DVD30 -> TDA1543 -> AVR5550 -> Grado SR325/Sennh. HD590
Signalet fra DVD'en er trukket fra den analoge udgang til
receiveren og fra den digitale via DAC'en til receiveren. Der er brugt
(halvbillige) Oehlbach kabler over hele linjen og samme kabler fra
DVD->receiver og fra DAC->receiver.
Jeg har tidligere haft testet DAC'en via en vens anlæg (H/K CD-afsp.
+ Cayin rørpre. + The End Millennium) og hjemmebyggede HT'er.
Musik:
Sarah Mclachlan - Afterglow (spor 5 + 8)
Hans Zimmer - Crimson Tide OST (Spor 5)
Peter Gabriel - Up (Spor 2)
Mark Knopfler - Wag the Dog OST (Spor 2 + 4)
Dire Straits - On every street (remastered) (Spor 6 + 8)
Jennifer Warnes - The Hunter (Spor 1 + 9)
Wiener Philiharm. + C. Kleiber - Beethoven Symfoni nr. 5 (første
stykke)
Lytteindtryk:
DVD'ens indbyggede konverter (svjh en 24bit Wolfson-ting) giver
subjektivt lidt flere detaljer og et lidt mere fremtrædende lydbillede.
Detaljerne er specielt hørbare på MK's guitarstrenge som klinger en
smule mere detaljeret end via TDA1543. Lydbilledet er specielt
tydeligt på Sarah Mclachlan som lige rykker et halvt skridt tilbage når
der skiftes til TDA1543. Det er lidt svært for mig at bedømme hvilket
af de to der er mest naturlige, men jeg føler mig ikke generet af det
lidt tilbagetrukne lydbillede, faktisk virker det mere behageligt at
lytte på i længden.
Ifht. DVD'ens indbyggede konverter så giver TDA1543 lidt mere
varme i lyden og en subjektivt noget slankere og mere veldefineret
bas. Dette var specielt hørbart på den test jeg lavede med højttalere
og ret tydeligt på Peter Gabriel-nummeret som har en ret dyb bas
liggende "under" resten af lydbilledet (jo, det lyder sådan), men OK,
H/K er jo heller ikke kendt for at lave basfattigt udstyr

.
TDA1543's "mangel" på detaljer er ikke overvældende og jeg synes
det er vældigt behageligt at lytte til. Den eneste anke er egentlig at
dynamikken/"attacket" (som man virkelig kan mærke på den
optagelse af Beethovens femte) ikke er helt optimal. Den formår ikke
rigtigt at gengive den meget intense følelse jeg synes der er på
optagelsen. Det synes jeg dog ikke jeg har oplevet som noget
kæmpe problem på de andre plader så det må være fordi det er
meget tydeligt på denne optagelse.
Jeg må indrømme at jeg ikke synes der var tale om "Nat og Dag
forskelle", men de var der. Når man tager prisen i brtragtning synes
jeg ihvertfald bestemt konstruktionen er et forsøg værd - evt. med
nogle af kramer's forbedringer indkorporeret?
Spørgsmål/Kommentarer?
/U.