Det er altid godt at få nullerne og ettallerne igennem specielt rent kobber. Der er lidt "monster" over både designet og markedsføringen. Det er meget at HFK falder for den.

Og så angående: "Jamen, musik er vekselspænding": Jøp; men det skal ikke forståes således, at den ene øjeblik er pluslederen 1 volt, set i forhold til minuslederen, for at det i næste øjeblik er minuslederen, som er 1 volt set i forhold til plus. Altså et pust i hver øre op til 20.000 gange pr. sekund.

Nej; pluslederen er den eneste, som skifter potentiale; pluslederen er enten positiv eller negativ, set i forhold til den statiske minusleder, som ALTID er lig 0 volt. Minuslederen er nemlig bundet sammen med stelplan/chassis lige inde bagved forstærkerens indgangsbøsninger, enten i common rail eller (hifi-rigtigt) i en stjernestel/jord. I mange forstærkere er det stelplan sq samlet med højttalerbøsningernes minuspol, ja sågar i min Edison rør-ib!

For hvad er det egenligt man ser på et oscilloscop? En plusleder, som skifter imellem positive og negative værdier (sinusbølgen), og så en minusleder/returleder/stelpotentiale/ground plane på 0 volt (den usynlige midterlinie)!

Hvis der var variende spænding på minus, som er lagt sammen med stel og chassis, så ville man jo få stød, eller hvad? For står man på Terra, så er den ægte jording til stede!

Dette gælder KUN ubalanceret/pseudobalanceret drift.

Ægte balanceret drift med XLR-stik, se det er noget helt andet. Ligeledes fra mikrofon til mikrofonforstærker, fra pick up til RIAA/step up, og også i nogen grad fra tonehoved til spole- kassettebånd.

Men almindeligt dødeligt hifi er typisk med ubalanceret topologi, også i de tilfælde, hvor forstærkeren er af push-pull typen.

Bare et lille indspark!