For lige at bakke Spencer og Kyhn op i diskussionen, kan jeg tilføje, at SPDIF - og det er uanset om det anvendes med XLR, Toslink, RCA, ST-link eller BNC connectorer - overfører data mellem enhederne på nøjagtigt samme måde. AES/EBU med XLR har en lille forskel til coax ud over impedansen.
Fejlretningen i et CD afspillesystem sker i løbeværket før og under signalet kommer igennem CIRC dekoderen. Og denne fejlretning er kun gæt.
CIRC = Cross Interleaved Reed Solomon Code.
En del af Reed Solomon er også kendt som EFM eller Eight to fourteen modulation.
Dataene på en CD er nemlig gemt som 28 bit info. Det deles op i 2 under dekodningen, deraf navnet EFM. Disse 2X14 bit placeres fysisk på disken i en anden rækkefølge end den logiske. Det er for at undgå tab af data. En Audio CD kan rette op på 2,5 mm. på disken.
Dekodningen foregår i en processsor umiddelbart efter aflæsningen. Processoren fører informationerne videre via I2S til en transmitter, der så pakker som SPDIF.
Recieveren i DACén taler ikke med transmitteren og der foretages ikke fejlretning efterfølgende.
Jeg skal ikke afvise, at der kan foretages midling, såfremt en sample viser sig ude af sammenhæng, men det er ikke en standard i CD systemet. Det kan dog godt være bygget ind i diverse digitale filtre.
SPDIF informationen indeholder 32 bit i alt.
SPDIF kabler har således intet med fejlretning at gøre.
Der vil derimod kunne forekomme fejlfortolkning pga. reflektion eller båndbreddebegrænsning.
De 3 MHZ et SPDIF kabel kræver er desværre langt fra nok, signalerne vil afrundes og der bliver mulighed for fejlfortolkning.
Man kan godt argumentere for en vis længde af kablet, idet reflektionerne vil dæmpes sammen med signalet, og måske er man heldig at komme under treshold of detection.
Mht. impedanstilpasning af stik og kabler, så siger man normalt, at hvis længden af kabel eller stik er mindre end bølgelængden på signalet, så kan der opstå kritiske reflektioner i kabel/stik. Men SPDIF overfører meget længere bølger, nemlig hastigheden i lederen/frekvens = ca. 9 m.
Ikke desto mindre er det nemt at høre forskel på digitalkabler, hvorfor man må formode og ved selvsyn kan konstatere, at der overhovedet ikke er tale om en 75 Ohm transmissionslinie.
Print layout, stik med lodninger osv. er slet ikke 75 Ohm. Derfor kan der nemt stå uønskede signaler i linien som følge af reflektioner. Om der gør det ved jeg ikke, men i bekræftende fald, så vil et tydeligt, skarptskåret signal være nemmere at forstå for recieveren.
I I2S er det nemmere, her kommer audiosignalet helt for sig selv og er ikke blandet med øvrige informationer.
Her er lidt mere om CD formatet på Dansk:
Cross Interleaved Reed-Solomon Code - CIRCAlle CD formater anvender
Cross Interleaved Reed-Solomon Code,der er en meget effektiv måde, at finde og rette fejl med. CIRC anvender to principper til at finde og korrigere fejl, redundans og interleaving. På en standard CD vil fejlraten efter CIRC være ca. 10
- 9. Oversat til dansk vil det betyde, at ISO standarden for musik CD'ere kun accepterer ca. 1/75 sek. musiktab på to hele CD-DA skiver
(65).
Som før nævnt finder kodningen sted i hver CD-ramme der indeholder 24 byte data. Først udføres et paritetscheck af de 24 bytes også kaldet Q-paritet eller C2-kodning. Efter kodningen har vi så 24+4 bytes der „interleaves" d.v.s., at hver enkelt bit blandes efter et bestemt mønster for derefter at paritets-chekke de nu blandede 28 bytes, også kaldet P-paritet eller C1-kodning. En ramme bestående af 24 data bytes spredes ved interleaving over et stort område på CD-en, således, at disse data nu er spredt ud over 109 rammer(66).
Når data skal læses fra en CD, er den første fejlfinding og korrigering, C1-kodningen. Denne kodning registrerer alle fejl der findes på CD`en, men kan kun rette de fejl, hvor der er en enkelt fejlbehæftet byte. Større fejl (burst-errors) mærkes af og sendes videre til C2 dekodning. Hvis der er mere end en af de fire P-paritets-symboler der er fejl ved, mærkes alle 28 bytes som fejl og sendes videre til C2-dekodning.

Fig. 6.20 Eksempel på hvordan interleaving forvandler en burst error til bit errors.
Inden C
2-dekodning, de-interleaves de 28 byte således, at de fejl der før var sammenhængende, nu er spredt for derved, at kunne fejl-korrigeres
(67). Dette krumspring er en af genialiteterne ved CIRC, idet de sammenhængende fejl (burst-errors) der ellers er umulige at korrigere med paritetscheck, nu bliver
blandet og omdannet til bitfejl som kan korrigeres med paritetscheck. Før C
2 og efter C
1 kodning tilføres yderligere 2 gange scrambling hvor data bliver blandet af samme hensyn som ved interleaving.
Fig. 6.21 CIRC kodning efter ISO/IEC 10149(68)
Error Detection Code og Error Corection Code - EDC/ECC
For musik CD'ere er det ikke så alvorligt hvis en data blok blev ulæselig, idet tabet af 1/75 del af et sekunds lyd med en dertil efterfølgende interpolering, næppe vil blive registreret. Anderledes er det for computer data. En enkelt ødelagt data blok, kan gøre et computer program eller digitalt billede ulæselig. Derfor har man for CD-ROM diske, indlagt et tredje lag fejlkorrigering.
For lagringsmedier, der anvender Industristandarden „Den Gule Bog", Mode 1 (f.eks. CD-ROM og CD-R) fejlkorrigeres til sidst hver blok. Denne sidste fejlkorrigering er en todimensional version af Reed Solomon koden. Fejkorrigeringsprincippet er igen at inddele data i en tabel med en check-sum for hver kolonne og række. De første 12 bytes i en blok er altid det samme, så disse tages ikke med i tabellen. Hovedet (4 bytes), data (2048 bytes), Error Detection Code (4 bytes) og endelig de 8 bytes nuller giver tilsammen 2064 bytes. Disse kan inddeles i to ens skemaer med 43 kolonner og 24 rækker med 1 byte i hver (2x43x24=2064).
For hver kolonne i tabellen tilføjes 2 checkbytes og tilsvarende for hver række. Hermed består tabellen af 45 kolonner og 26 rækker som illustreret herunder.
Fig. 6.22 ECC tabel med eksempler på fejl
Idet rækker eller kolonner med kun en fejl kan rettes, vil fejlkorrigeringen ske ved skiftevis at søge efter enlige fejl i hhv. kolonner og rækker. Fejl der er placeret således, at der er dobbeltfejl i både kolonne og række samtidig kan ikke korrigeres.
ECC sørger for, i snit, at rette 999 ud af 1.000 fejl som CIRC'en ikke kunne rette. Den acceptable fejlrate er herefter på 10- 12, svarende til én uløselig fejl på 2.000 CD'ere(69).