Hej.

Nu er det ikke for at rakke ned på nogen, eller starte nogen former for "klasse kamp", jeg vil bare lige forstå det rigtigt.

Ok. Klasse A defineres præcist hvordan? Der er fuld blæs på udgangen hele tiden.

Så er der forstærkere der kører med høj BIAS. Lad os sige at producenten siger, at denne (fiktive) forstærker, kører 15 watt i "ren" klasse A, og op til 100 watt i A/B

Tager vi det helt firkantet, og siger at den vitterligt yder disse 15 watt i klasse A. Er disse 15 A watt så "de samme watt" som de ville være, i en 100% klasse A opbygget amp?

Måske lidt kryptisk at forstå, men jeg kunne måske også prøvet at spørge på denne måde.

Er høj BIAS det samme, som klasse A?

Do I make any sense??

Først og fremmest, så kan man ikke se på et diagram om en forstærker kører klasse-A, idet det UDELUKKENDE er et spørgsmål om at den er justeret til en tilpas høj tomgangsstrøm.
Et godt eksempel er LC Audio, der i sin tid både havde The End der kørte klasse-AB og ZAPsolute der kørte klasse-A. Ikke desto mindre var kredsløbet nærmest identisk!

Om 15 watt kommer fra en klasse-AB eller en klasse-A forstærker, ændrer ikke ved, at det er 15 watt. I teorien!!!
Men sagen er den, at 99% af de forstærkere der sælges i dag (og kører klasse-AB) er dybt underdimensionerede. Derved kan mange 100 watt forstærkere have svært ved at lever bare 25 watt til en drilsk højtalerbelastning. Og her kommer klasse-A lidt til sin ret. Man kan nemlig ikke underdimensionere en klasse-A forstærker på samme måde. Så brænder den af bare ved at stå i tomgang.
Derfor er klasse-A forstærkere noget kraftigere dimensionerede, og de kan derfor virke noget kraftigere end klasse-AB forstærkere med samme eller endda flere watt. Men det skyldes altså underdimensioneringen af klasse-AB forstærkerne, der gør at de ofte reelt ikke kan levere den effekt de lover.

Bygger man en klasse-AB forstærker der er dimensioneret som en klasse-A, vil forskellen næppe eksistere.
Du kender jo allerede DOXA, der er et godt eksempel på en klasse-AB forstærker der IKKE er underdimensioneret. Den leverer 70 watt, og har både strømforsyning og udgangstrin kraftigt nok til at køre ren klasse-A. Det vil bare kræve nogle store køleplader. Og her oplever man ikke de 70 watt som svage.

Du spørger til definitionen på klasse-A. Sådanne er typisk ikke formulerede i stil med "Fuld blæs på".... Definitionen er lidt mere teknisk. Kort fortalt er definitionen, at alle transistorer trækker strøm over 360 grader af signalet. I en klasse-B trækker hver enkelt transistor kun strøm over 180 grader af signalet.
For at trække strøm over 360 grader af signalet, skal tomgangsstrømmen være minimum samme størrelse som den absolut størt mulige strøm højtaleren kan trække. Ellers løber den ene halvdel af udgangen tør for strøm, imens den anden trækker.
Lidt købmandsregning vil indikere at det betyder, at forstærkeren kører på fuld skrald hele tiden.

Sammenlign det med en vandslange, der skal fylde en spand op. Du skal styre denne opfyldnng præcist og hurtigt. Du kan vælge at styre det ved at skrue på vandhanen, men der er typisk noget forsinkelse på reaktionen. Klasse-A analogien ville her være, at du skruer helt op, og så regulerer opfyldningen ved at lade noget af vandet løbe ved siden af spanden. Så kan du noget hurtigere regulere opfyldningen, men der er et vist spild.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

Et eksperiment:

 X=15W klasse A forstærker. Denne kræver store køleplader da virkningsgraden ligger mellem 15 og 25% og strømmen er konstant - ca. 2000mA, dvs. det meste fyres af som varme. Trafo skal som minimum være på ca. 150VA, og ladelytter ca. 10000uF.

 Y=15W klasse A/B forstærker. Virkningsgrad ca. 50-70%. Her kræves ikke megen køling, da strømmen er variabel, men trafoen bør - for at være stiv til at fuld udgangseffekt kan leveres over længere tid, også kunne levere 150VA, men sådan er forholdene ikke. Sådan en sag levers i bedste fald med en 75VA trafo og ladelytter på 4700uF.

Så monteres større køleplader på Y, og tomgangsstrømmen justeres op fra eks.v. 20mA til 2000mA og trafoen udskiftes til en 150VA type, og ladelytterne fordobles, så kører Y teoretisk også klasse A.

Og forudsat de øvrige komponenter er de samme og kan tåle mosten, burde der ikke være de store lydmæssige forskelle på X og den tunede Y  

PS. Nogen der gider forsøget og få en NAD3020 klasse A?

 

Hurtig skrev: Først og fremmest, så kan man ikke se på et diagram om en forstærker kører klasse-A, idet det UDELUKKENDE er et spørgsmål om at den er justeret til en tilpas høj tomgangsstrøm. Et godt eksempel er LC Audio, der i sin tid både havde The End der kørte klasse-AB og ZAPsolute der kørte klasse-A. Ikke desto mindre var kredsløbet nærmest identisk! Om 15 watt kommer fra en klasse-AB eller en klasse-A forstærker, ændrer ikke ved, at det er 15 watt. I teorien!!! Men sagen er den, at 99% af de forstærkere der sælges i dag (og kører klasse-AB) er dybt underdimensionerede. Derved kan mange 100 watt forstærkere have svært ved at lever bare 25 watt til en drilsk højtalerbelastning. Og her kommer klasse-A lidt til sin ret. Man kan nemlig ikke underdimensionere en klasse-A forstærker på samme måde. Så brænder den af bare ved at stå i tomgang. Derfor er klasse-A forstærkere noget kraftigere dimensionerede, og de kan derfor virke noget kraftigere end klasse-AB forstærkere med samme eller endda flere watt. Men det skyldes altså underdimensioneringen af klasse-AB forstærkerne, der gør at de ofte reelt ikke kan levere den effekt de lover. Bygger man en klasse-AB forstærker der er dimensioneret som en klasse-A, vil forskellen næppe eksistere. Du kender jo allerede DOXA, der er et godt eksempel på en klasse-AB forstærker der IKKE er underdimensioneret. Den leverer 70 watt, og har både strømforsyning og udgangstrin kraftigt nok til at køre ren klasse-A. Det vil bare kræve nogle store køleplader. Og her oplever man ikke de 70 watt som svage. Du spørger til definitionen på klasse-A. Sådanne er typisk ikke formulerede i stil med "Fuld blæs på".... Definitionen er lidt mere teknisk. Kort fortalt er definitionen, at alle transistorer trækker strøm over 360 grader af signalet. I en klasse-B trækker hver enkelt transistor kun strøm over 180 grader af signalet. For at trække strøm over 360 grader af signalet, skal tomgangsstrømmen være minimum samme størrelse som den absolut størt mulige strøm højtaleren kan trække. Ellers løber den ene halvdel af udgangen tør for strøm, imens den anden trækker. Lidt købmandsregning vil indikere at det betyder, at forstærkeren kører på fuld skrald hele tiden. Sammenlign det med en vandslange, der skal fylde en spand op. Du skal styre denne opfyldnng præcist og hurtigt. Du kan vælge at styre det ved at skrue på vandhanen, men der er typisk noget forsinkelse på reaktionen. Klasse-A analogien ville her være, at du skruer helt op, og så regulerer opfyldningen ved at lade noget af vandet løbe ved siden af spanden. Så kan du noget hurtigere regulere opfyldningen, men der er et vist spild.

Tak Hurtig! Fin forklaring

Så kan jeg bedre forstå min nye klasse A amp på 30 watt, har 132.000 Uf (beggekanaler)

Mik112 skrev: Et eksperiment:  X=15W klasse A forstærker. Denne kræver store køleplader da virkningsgraden ligger mellem 15 og 25% og strømmen er konstant - ca. 2000mA, dvs. det meste fyres af som varme. Trafo skal som minimum være på ca. 150VA, og ladelytter ca. 10000uF.  Y=15W klasse A/B. Virkningsgrad ca. 50-70%. Her kræves ikke megen køling, da strømmen er variabel, men trafoen bør - for at være stiv til at fuld udgangseffekt kan leveres over længere tid, også kunne levere 150VA, men sådan er forholdene ikke. Sådan en sag levers i bedste fald med en 75VA trafo og ladelytter på 4700uF. Så monteres større køleplader på Y, og tomgangsstrømmen justeres op fra eks.v. 20mA til 2000mA og trafoen udskiftes til en 150VA type, og ladelytterne fordobles, så kører Y teoretisk også klasse A. Og forudsat de øvrige komponenter er de samme og kan tåle mosten, burde der ikke være de store lydmæssige forskelle   PS. Nogen der gider forsøget og få en NAD3020 klasse A?

Jeg købte for noget tid siden en 3020i, som var total på EPO med hensyn til BIASen. Den blev skoldhed. Den lød kanon, men jeg valgte at få den justeret ned.

Men den høje BIAS gav bedre lyd, som jeg husker det!

Men desværre brummede den meget fra trafoen, så den røg ud af huset igen  

@Rockforlife skrev:

Jeg købte for noget tid siden en 3020i, som var total på EPO med hensyn til BIASen. Den blev skoldhed. Den lød kanon, men jeg valgte at få den justeret ned.

Men den høje BIAS gav bedre lyd, som jeg husker det!

Men desværre brummede den meget fra trafoen, så den røg ud af huset igen  

[/QUOTE]

Hæ...Jeg skrev netop at det kræver større køleplader, ellers skal man holde nallerne væk fra bias potmeterne på en klasse A/B amp. 

Mik112 skrev: @Rockforlife skrev: Jeg købte for noget tid siden en 3020i, som var total på EPO med hensyn til BIASen. Den blev skoldhed. Den lød kanon, men jeg valgte at få den justeret ned. Men den høje BIAS gav bedre lyd, som jeg husker det! Men desværre brummede den meget fra trafoen, så den røg ud af huset igen

Hæ...Jeg skrev netop at det kræver større køleplader, ellers skal man holde nallerne væk fra bias potmeterne på en klasse A/B amp. 

[/QUOTE]

Den var desværre sådan da jeg modtog den  Jeg kunne ellers godt tænke mig en 3020i igen

Flot forklaring Hurtig!

Man kan tilføje noget i dennher retning:

Når en forstærker skal gennemføre et sving fra 0 til f.eks. +20V og så videre igennem 0 og ned på f.eks. -20V, så sker det vha 2 transistorer. Den ene klarer den negative halvperiode, mens den anden klarer den positive. Skulle du se en analogi til noget lavpraktisk, så tænk på pedalerne på en cykel. Det ene ben tramper i pedalen, mens det andet har et hvileslag. Det hele er blot vendt 90 grader.
På det tidspunkt hvor nullinien krydses (når pedalarmene står lodret, da foregår der en "hand over" af arbejdsbyrden fra det ene ben til det andet. Dette øjeblik er det kritiske, fordi alle mennesker har et ben der er bedre end det andet - eller i det mindste 2 forskellige ben. Lige præcist i hand over øjeblikket, er bentøjet både svagest og langsomst. Det hedder Cross Over Distortin, eller Switching Distortion.

Skal du over i klasse A, så skal fødderne spændes fast til pedalerne, så der kan læges lige mange kræfter i hele tiden, både de lodrette vektorer og de vandrette vektorer skal være lige store.

Det er faktisk det man mener med 360 grader strømtræk.
Strømmen er så kraften der lægges i pedalerne, spændingen er længden på pedalerne.
Hvis pedalerne bliver præcist lidt for lange til at kunne dreje rundt, uden at ramme jorden, så kaldes det klipning. Det lyder ikke godt, og så ser det åndssvagt ud.

Nr man så kigger på f.eks. en 20 watt klasse A forstærker, der skal kunne levere 20 Watt i klasse A i 8 Ohm, skal ruge en forsyningsspænding på minimum +-17,8V peak to peak.
For at omregne den til RMS, så skal den divideres med Kvtr 2 = 1,41, så der kan afgives 12,65V til højttaleren, strømmen skal så være 1,58A. Man skal altså have en tomgangsstrøm på 1,58A til stede i udgangstrinnet for at det er klasse A hele vejen, det hele skal så ganges med 2, så hver halvperiode kører i klasse A.
Der skal så brændes 56 Watt af i forstærkeren i varme hele tiden, for at det kan blive sandt.

Hvis vi så kigger på en 20 watt klasse A forstærker, der også kan levere klasse AB effekt, f.eks. 100 watt. Så sker der det, at den også skal have 1,58A stående i udgangen, men nu er spændingssvinget pludselig 28V RMS, hvilket giver en forsyningsspænding på 39,5V.
Så nu skal du pludselig slippe af med 124,8Watt til varme.

Det er altså faktisk ret giftigt at hæve klasse AB effekten som du ser.

Forsyningsspænding ganget med tomgangsstrømen giver varmeeffekten.

Det værste er, at man ikke bliver fri for Cross Over Distortion på den måde. Man hæver blot niveauet for hvornår den indtræder. Men det har selvfølgelig en positiv effekt, da forvrængningen ikke længere udgør så stor en del af signalet.

Hurtig skrev: Sammenlign det med en vandslange, der skal fylde en spand op. Du skal styre denne opfyldnng præcist og hurtigt. Du kan vælge at styre det ved at skrue på vandhanen, men der er typisk noget forsinkelse på reaktionen. Klasse-A analogien ville her være, at du skruer helt op, og så regulerer opfyldningen ved at lade noget af vandet løbe ved siden af spanden. Så kan du noget hurtigere regulere opfyldningen, men der er et vist spild.

Den havde jeg ikke hørt før :-) men ikke desto mindre en fin forklaring

Om det er en god idé at skrue op for bias på en forstærker, kan afhænge af flere forhold.
Kigger man alene på selve udgangstrinnet, og kølingen er tilstrækkelig, så performer det bedre og bedre jo mere du hælder på.
Kigger man på resten af forstærkeren, så er det ikke altid så smart.
Udgangstrinnet belaster strømforsyningen mere og mere, jo højere bias er sat. Det kan betyde, at spændingen der kan leveres til den øvrige forstærker bliver mere og mere pulserende med det dobbelte af netfrekvensen. Specielt i indgangstrinnet, hvor signalet er svagest, er skaden størst.
Derfor bør der være regulerede strømforsyninger til spændingsforstærkningen i klasse A og high bias amps, de bør endda reguleres i adskillige trin, så spændingerne bliver helt clean.

Strømforsyningerne skal altså være meget stabile og støjsvage og allerhelst helt adskilte.
Og her kommer vi til én af de største misforståelser verden endnu har set i forstærkere.
Dual mono er noget fis.
Det er meget vigtigere at adskille forsyningerne til hhv strømforstærkning og spændingsforstærkning. De kan nemlig genere hinanden på det voldsomste.
Vælger man så yderligere at gå dual mono, så kan jeg da godt se idéen, men efter min opfattelse er der ingen pay off, blot dimensioneringen er rimeligt generøs.

Kigger man så på fordelene ved at køre i klasse A kontra A/B, så har det en del at gøre med, at al den energi din højttaler med rimelighed kan forlange at få, den er faktisk på ethvert tidspunkt til stede i forstærkeren. Jvf Hurtigs analogi med vandslangen, så kan der ikke skrues højere op for den, den er på fuldt tryk allerede. dvs. at forstærkeren aldrig skal hente energi udefra, som skal bruges i samme splitsekund. Der eksisterer et flow som man kan tappe af, og man kan under ingen omstændigheder tappe mere end flowet tillader, for der er kun det.
En klasse A forstærker henter altså ikke energi i impulser fra lysnettet, den labber det i sig løbende og hælder det ud igen, såfremt du ikke hører musik.
Ud over paratheden eller tilstedeværelsen af flowet, så har det endnu en fordel. Nemlig den, at et flow hader forandringer. Tænk blot på, når du åbner for vandhanen og pludselig lukker igen - KLONK - kan det sige gennem hele huset. Vandrørene laver ganske enkelt spektakel - klonk - der. Når det drejer sig om vand, så kaldes det inerti, i elektronik hedder det induktion. Induktion er den egenskab, der er skyld i, at strøm slår gnister. Strømmen siger ikke klonk, men FSSST i stedet.
Det bedste eksempel på det jeg kender er, at man slukker lyset en mørk aften, tænder strygehjernet eller el-kedlen og i mørke hiver stikket til den tændte el-keddel ud af stikkontakten.
"Der meldes om lyn og torden"
FSSSSST kunne det sige om det fik lov, ikke klonk som i vandrørene.

For dem der har prøvet det for alvor, så kunne man godt udtrykke forskellene mellem klasse A og klasse B/klasse AB på den måde, at ved klasse A, kan der opnås en smoothnes, som man faktisk skal ud i virkeligheden for at opleve magen til, hvis ellers optagelserne tillader det. Samtidig kan man opleve en forkant og et punch, der er særdeles realistisk, der er mao noget ulv/får over lyden fra klasse A. Klasse B/AB har helt klart mindre kontrast, hvilket peger mere i retning af en pubertetsbesværet ulveunge med 2 banditter.

@Kubik,

Kører man single-ended klasse A med lyt i måsen , er øverste transistor strømgeneratoren DC mæsigt, og hele AC signalet tappes fra nederste transistor, dvs. de 360 grader foregår her.  

 

Mik112 skrev: @Kubik, Kører man single-ended klasse A med lyt i måsen , er øverste transistor strømgeneratoren DC mæsigt, og hele AC signalet tappes fra nederste transistor, dvs. de 360 grader foregår her.

Jeb!

Men det kunne man vel næppe finde på nu om dage

Hurtig skrev: Først og fremmest, så kan man ikke se på et diagram om en forstærker kører klasse-A, idet det UDELUKKENDE er et spørgsmål om at den er justeret til en tilpas høj tomgangsstrøm. Et godt eksempel er LC Audio, der i sin tid både havde The End der kørte klasse-AB og ZAPsolute der kørte klasse-A. Ikke desto mindre var kredsløbet nærmest identisk! Om 15 watt kommer fra en klasse-AB eller en klasse-A forstærker, ændrer ikke ved, at det er 15 watt. I teorien!!! Men sagen er den, at 99% af de forstærkere der sælges i dag (og kører klasse-AB) er dybt underdimensionerede. Derved kan mange 100 watt forstærkere have svært ved at lever bare 25 watt til en drilsk højtalerbelastning. Og her kommer klasse-A lidt til sin ret. Man kan nemlig ikke underdimensionere en klasse-A forstærker på samme måde. Så brænder den af bare ved at stå i tomgang. Derfor er klasse-A forstærkere noget kraftigere dimensionerede, og de kan derfor virke noget kraftigere end klasse-AB forstærkere med samme eller endda flere watt. Men det skyldes altså underdimensioneringen af klasse-AB forstærkerne, der gør at de ofte reelt ikke kan levere den effekt de lover. Bygger man en klasse-AB forstærker der er dimensioneret som en klasse-A, vil forskellen næppe eksistere. Du kender jo allerede DOXA, der er et godt eksempel på en klasse-AB forstærker der IKKE er underdimensioneret. Den leverer 70 watt, og har både strømforsyning og udgangstrin kraftigt nok til at køre ren klasse-A. Det vil bare kræve nogle store køleplader. Og her oplever man ikke de 70 watt som svage. Du spørger til definitionen på klasse-A. Sådanne er typisk ikke formulerede i stil med "Fuld blæs på".... Definitionen er lidt mere teknisk. Kort fortalt er definitionen, at alle transistorer trækker strøm over 360 grader af signalet. I en klasse-B trækker hver enkelt transistor kun strøm over 180 grader af signalet. For at trække strøm over 360 grader af signalet, skal tomgangsstrømmen være minimum samme størrelse som den absolut størt mulige strøm højtaleren kan trække. Ellers løber den ene halvdel af udgangen tør for strøm, imens den anden trækker. Lidt købmandsregning vil indikere at det betyder, at forstærkeren kører på fuld skrald hele tiden. Sammenlign det med en vandslange, der skal fylde en spand op. Du skal styre denne opfyldnng præcist og hurtigt. Du kan vælge at styre det ved at skrue på vandhanen, men der er typisk noget forsinkelse på reaktionen. Klasse-A analogien ville her være, at du skruer helt op, og så regulerer opfyldningen ved at lade noget af vandet løbe ved siden af spanden. Så kan du noget hurtigere regulere opfyldningen, men der er et vist spild.

Ikke for at kaste grus i en ellers god forklaring, men er klasse A niveauet ikke det dobbelte af bias?. Som jeg forstår dit indlæg mener du, at f.eks. 2A bias kan levere 2A til højttaleren, inden klasse A tilstanden ophører. Jeg mener her, at der kan leveres det dobbelte. Altså 4A til højttaleren med 2A bias.

EDIT: I push-pull.

Kurt von Kubik skrev: Mik112 skrev: @Kubik, Kører man single-ended klasse A med lyt i måsen , er øverste transistor strømgeneratoren DC mæsigt, og hele AC signalet tappes fra nederste transistor, dvs. de 360 grader foregår her.     Jeb! Men det kunne man vel næppe finde på nu om dage

Jo for fanden!!! Blev totalt overrasket over min Thule IA350B spontane afbrændning igen, - hvilket gjorde, at jeg rendte ind i Grooves gl. Titan 15W fra starten af halvfemserne med Rifa og 500-750VA ringkerne. Den hamrer derudaf med 2-5% fed forvrængning  Den har allerede nu fået sit eget plateu. Ok, - bassen under 80Hz har en røvskubber i Infinity's 4.1T 650W basamp. Den fedeste lyd jeg har hørt de sidste mange år. Selv min tunede Dali- Phonopreamp har fået andre boller. Og-jo, jeg kunne godt finde på at igangsætte en produktion over samme læst. Her i stuen kører setuppet 20-100Hz under +/- 3 db, og resten op til 20KHz bør ligge under +/- 2 dB @ 92dB - målt 4 meter fra højttalerne!. Og 15W klasse A er nok til mellemtonerne og 1" diskanten. 

 

 

Mik112 skrev: @Kubik, Kører man single-ended klasse A med lyt i måsen , er øverste transistor strømgeneratoren DC mæsigt, og hele AC signalet tappes fra nederste transistor, dvs. de 360 grader foregår her.

Det er ikke nødvendigvis korrekt. Man kan lige så godt tappe signalet fra den øverste transistor, og lade den nederste lege strømgenerator.
Og så er det alligevel lidt for meget købmandsregning, idet begge transistorer sidder lige meget i signalvejen. Selv den transistor der fungerer som konstantstrømsgenerator, vil have samme AC-spændingssving over sig som den anden.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

Hurtig skrev: Mik112 skrev: @Kubik, Kører man single-ended klasse A med lyt i måsen , er øverste transistor strømgeneratoren DC mæsigt, og hele AC signalet tappes fra nederste transistor, dvs. de 360 grader foregår her.   Det er ikke nødvendigvis korrekt. Man kan lige så godt tappe signalet fra den øverste transistor, og lade den nederste lege strømgenerator. Og så er det alligevel lidt for meget købmandsregning, idet begge transistorer sidder lige meget i signalvejen. Selv den transistor der fungerer som konstantstrømsgenerator, vil have samme AC-spændingssving over sig som den anden.

Nej, den øverste sidder IKKE i signalvejen, og så er der lige det med feed back! Tror at konstruktionen har en udgangsimpedans i omegnen 1 Ohm eller mere, men den spiller "sindsygt" , og alt over 1KHz er River Clear - fatter ikke, at jeg nogen sinde har købt grej og stumper i 50K klassen, når de hele ligger lige for. Jeg er gået fra 2*350W og 0,004% forvrængning til 2*15W med ca. 3% forvrængning. Sidstnævnte spiller i sin egen liga i mit setup

Det er bare ikke korrekt, Mik112. Forestil dig lige den simpleste udgave, hvor udgangen bare er en single-ended emitterfølger, hvor der øverst sidder en npn-transistor, og nederst en modstand. Som her:

 
Her er der ingen tvivl om at den øverste transistor er den signalbærende, idet der ikke er andre. Erstatter man så modstanden med en konstantstrømsgenerator, vil det stadig være den øverste der er den signalbærende.
Bemærk at der er tale om en grundkobling, og at jeg ALDRIG kunne drømme om at lave en effektforstærker med sådan en udgang.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

hm... Er ikke helt enig ifht. komlementær eller Quasikomplementær opbygning vs. single-ended!  Men kan godt se at der er noget jeg lige skal have styr på, før jeg "kører" videre.. Måler lige AC og DC parameterne på transistorerne i weekenden.  "Yelow Tail" rødvin gør mig ustabil lige nu  , men der er ikke meget AC på den Collector.

 

Det er sådan mine forstærkertrin er opbygget, men dog vist med PNP-chip og kl.A strømforsyning som konstant æder 115watt......altså lige omtrentemøller 10 vidunderlige watt til mine bamser.

Mine spiller altså saft-susme bedre end alt super high-end jeg nogensinde har hørt og kan kun anbefale det. -ingen negative halv-perioder hos mig....

__________________
Hvis man med åbne øre ikke kan se mig, kan man jo ikke se hvad jeg høre

Mik112 skrev: hm... Er ikke helt enig ifht. komlementær eller Quasikomplementær opbygning vs. single-ended!  Men kan godt se at der er noget jeg lige skal have styr på, før jeg "kører" videre.. Måler lige AC og DC parameterne på transistorerne i weekenden.  "Yelow Tail" rødvin gør mig ustabil lige nu  , men der er ikke meget AC på den Collector.

Jeg tror desværre du griber det lidt forkert an. Ved ikke hvad din elektronikmæssige baggrund er, så det er lidt svært at vide hvordan jeg skal forklare det. Jeg er bange for at du regner det lidt som købmandsregning.... Eller har du en relevant baggrund for at analysere elektronik???

Du skal ikke bare kigge på collectorspændingen for at se om der er noget AC signal over transistoren. For det giver næsten sig selv, at collectorspændingen er ret konstant, da den er lagt til forsyningen. Men... Det er vigtig er Vce, altså spændingen fra collector og emitter. Det er jo den spænding transistoren kan mærke. Om det er collector eller emitter spændingen der ændrer sig, har ingen betydning for transistoren. Den mærker kun Vce.

Desuden er collectorstrømmen også ret betydelig. Og i det lille emitterfølgerkredsløb, er der vist ingen tvivl om, at denne også har et temmelig betydeligt AC-indhold.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA