Simon R skrev: Mht. det herostratisk berømte (omend ikke helt på MCD VDH 501 højde - det er sgu' godt!) VDH Clearwater: At dobbeltkonfigurationen lyder bedre (i hvert fald her) end konventionel biwire er uomtvisteligt. Men nogle bud på, hvordan det skal udføres? ENTEN: Et stykke CW til hver terminal - dvs. det, der fra fabrikkens side er tiltænkt som +/-. Altså et helt stykke kabel, hvor de to separate ledere bruges som henholdsvis ENTEN + ELLER -. ELLER: To stykker CW, hvor hver stykke bærer ENTEN + ELLER -.  (Denne forbindelse tror jeg, at de fleste benytter. For så vidt som "de fleste" her ses som en kategori, der består af folk, der kører CWdobbelttræk Hver metode må vel influere på det samlede kabels induktans/kapacitans? Og hvad er det nu præcis, der er mest relevant i HT-sammenhæng?

JÆB!
Det sidste.
Og husk at de skal ligge lige op ad hinanden. Du må ikke lægge kablerne hulter til bulter, men pånt op og ned hinanden + mod + og - mod -

Så altså:

Kapacitans er det værste af to onder - og denne effekt imødegås bedst ved at holde lederne tæt sammen.

Hvad med at sno kablerne lidt - mener at kunne huske, at det anbefales fra VDH's side - hjemmeside, høhø.

Kan man ikke holde kablerne sammen lidt plasticstrips?

Simon R skrev: Så altså: Kapacitans er det værste af to onder - og denne effekt imødegås bedst ved at holde lederne tæt sammen. Hvad med at sno kablerne lidt - mener at kunne huske, at det anbefales fra VDH's side - hjemmeside, høhø. Kan man ikke holde kablerne sammen lidt plasticstrips?

Det skal du nu ikke være så sikker på.
Kapaciteten i et kabel er ikke nødvendigvis værre end selvinduktionen. Det kommer an på belastning og forstærker.

VdH tror jeg også jeg har hørt nævne, at sammensnoning er en løsning, men ikke med Cleawater, idet CW er et dobbeltkabel, som i denne konfig blot er trukket dobbelt.
Kablets normale parametre bevares nogenlunde på den måde, bortset fra at DC modstanden halveres og kapaciteten fordobles, selvinduktionen skulle vel være nogenlunde uændret.

Når lederne vikles sammen er det i øvrigt kapaciteten der øges og selvinduktionen der sænkes.
2 ledere med kort afstand imellem har lav selvinduktion og højere kapacitet.

Princippet kan du anskue lidt sådan her:
2 ledere f.eks. et højttalerkabel, bærer altid strømmen i modsatte retning af hinanden. Dvs. at når strømmen løber frem i den ene leder, så løber den tilbage i den anden. Hvis disse 2 ledere holdes fri af hinanden. så kan den enkelte leder helt uhindret opbygge et magnetfelt rundt om lederen.
I det øjeblik strømmen går mod 0 - altså lige før den vender - da vil dette magnetfelt påvirke lederen og inducere en strøm i kablet.

Hvis disse 2 ledere bringes tæt sammen, så der ingen afstand er mellem dem, så ser disse magnetfelter hinanden, og det umuliggøres, at der opbygges et magnetfelt lige ind imod den anden leder, idet den opbygger et magnetfelt med modsat polaritet. Lederne tiltrækker mao hindanden hele tiden. Rundt op lederne vil du nu få en "canceling" effekt, fordi lederne udsender det samme magnetfelt, men med modsat polaritet, idet strømmen løber modsat i hver leder.
Det betyder i praksis, at magnetfeltet ikke længere kan påvirke lederne, og vi har så nedsat selvinduktionen i kablet.

Til gengæld har vi øget kapaciteten i det, fordi de 2 ledere er blevet bragt tæt sammen.
Kapaciteten i et kabel er et udtryk for, at kablet kan ophobe små mængder energi, som det senere kan afgive. Den skadelige virkning af kapacitet er, at kablet ligesom først skal have sit startgebyr, før det leder spænding videre. Størrelsen af kapaciteten er afhængig af, afstanden imellem de 2 ledere og overfladens størrelse.
Dvs. at 2 helt flade ledere, der er presset tæt op ad hinanden, giver en høj kapacitet. Omvendt giver 2 flade ledere der ligger kant mod kant en lav kapacitet, og 2 ledere der holdes langt fra hinanden den laveste kapacitet.

Det udnytter man 100% på den måde i kondensatorer. Ekstremt små afstande mellem lederne og en stor og sammenfoldet/sammenrullet overflade giver en høj kapacitet.
Kondensatorer sat i serie med signalet, spærrer for signaler med lav frekvens.
Sætter du dem parallelt i kredsløbet, og det gør du i kabler, så spærrer de for høje frekvenser.
Høj kapacitet udglatter signaler med høje frekvenser, idet kablet skal lades op før det leder.

De kapaciteter der i "normale" audio kabler er tale om - i Clearwater er det blot 17pF/m - påvirker ikke forstærkeren ret meget. Der er faktisk eksempler på kabler med op til 7.000 pF/m, og så er den gal for et stort antal forstærkere.

Rundes det hele ned, så kan man teknisk forklare kapacitet på den måde, at der løber strøm Før der løber spænding og Induktion med at der løber spænding FØR der løber strøm.
Man forskyder ganske enkelt strøm og spænding i tidsdomænet.

På den lydmæssige side, skal man altid passe på med at komme med for mange universelt anvendelige sandheder, men jeg vover pelsen og det ene øje anyway.

Høj kapacitet i f.eks. et højttalerkabel giver en kunstig sort baggrund.
Høj induktion i et ht. kabel bevirker tendenser mod gjalderi.

Lidt sjovt kan man sige, høj kapacitet giver soveværelseslyd.
Høj induktion giver badeværelseslyd.

Det er naturligvis lidt forsimplet, men prøv evt. selv at eksperimentere med separate ledere.

Her er et par eksempler på data på kabler, der er gået planken ud for at opnå lav Induntion for det første, som er et

Goertz
0.0011 ohms/ft
1.5nF/ft - Det betyder omkring 4.500 pF/m
4nH/ft - ca. 12 nH pr/m

Og lav kapacitet for det næste, som er:

NordOst Valhalla
Capacitance: 11.8pF/ft - ca. 37 pF/m
Inductance: 9.6uH/ft - ca. 30.000 nH/m
DC Resistance: 2.6ohms/1000ft (304M)

Det er jo ret tydeligt, at de ligesom har hver deres idé med deres kabler.
Goertz er vilde med karakteristisk impedans, NO med transmissionshastighed i % af lysets hastighed samt kapacitet.

Hvis disse 2 kabler lyder forskelligt, så skulle man da mene at det var teknisk velbegrundet

VdH går en del mere op i materialer og deres egenskaber og så konduktivitet eller DC modstand om man vil.

Super! Tak for den pædagogiske og fyldige forklaring

Er der ingen producenter, der fremstiller et kabel, hvor virkningen af både kapacitans og induktans holdes indenfor et frekvensafsnit, der ligger langt fra 20Hz-20kHz?

Inspireret af denne tråd har jeg erhvervet mig to sæt af den originale 501. Og det er virkelig godt! Jeg har ikke prøvet så meget forskelligt, men nok til, at dette tydeligvis er det bedste af de signalkabler, jeg kender.

CW er jeg dog mindre begejstret for. Ikke at der er noget galt med det. Og set i forhold til, hvor meget man kan få lov til at betale for noget væsentligt dårligere, er der ingen grund til tårer - har engang spillet på noget Audioquest til 5x prisen af CW. Og det var sgu en ganske ulden affære

Måske det bare er et spørgsmål om at supplere CWdobbel med et ekstra sæt til diskanten?

Medmindre dette øger kapacitansen til skade for informationerne i den høje ende af frekvensregistret...

Hej på tråden 

God forklaring du havde til Simon - Kvk.

Jeg har netop haft Clearwater koblet på højtalerne i et par uger. 2 sæt på bas og 1 sæt på diskant.

I mit setup giver Cw noget mere niveau i bassen og ikke helt så villig til at starte/stoppe som mit Chord signature kabel. Mellemtone og diskant mangler noget klarhed, gennemsigtighed og transperens. Igen i forhold til mit Chord signature kabel.
Hvad mere mystisk er, at der ligesom opstår noget disharmonisk på transientopstart. Ved ikke helt hvordan jeg ellers forklarer fænomenet! Men det virker noget irriterende for ørerne!

Bortset fra dette er CW et utrolig godt kabel til prisen.

Mvh.

Rytmik skrev: Hej på tråden  God forklaring du havde til Simon - Kvk. Jeg har netop haft Clearwater koblet på højtalerne i et par uger. 2 sæt på bas og 1 sæt på diskant. I mit setup giver Cw noget mere niveau i bassen og ikke helt så villig til at starte/stoppe som mit Chord signature kabel. Mellemtone og diskant mangler noget klarhed, gennemsigtighed og transperens. Igen i forhold til mit Chord signature kabel. Hvad mere mystisk er, at der ligesom opstår noget disharmonisk på transientopstart. Ved ikke helt hvordan jeg ellers forklarer fænomenet! Men det virker noget irriterende for ørerne! Bortset fra dette er CW et utrolig godt kabel til prisen. Mvh.

Prøv evt. uden biwire.
Men det kan sagtens også have andre årsager, som du skal kigge efter.

Et lille tweak:

Har dine HT eller forstærker de typiske forgyldte bananbøsninger med rolateret omløber, så skru omløberen helt af. Så vibrerer den ikke (de løsner altid sig selv) og du slipper for en klump overflødig metal i kontaktovergangen...

Eneste ulempe er at farvekodningen måske forsvinder, så noter dig den inden

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Hej Kvk,

tidl. i tråden har du omtalt RCA stik efter low-mass princippet (det tror jeg nok du kaldte det). Betyder det simpelthen stik med meget lille godsmængde (og dermed afstand) mellem kablet og RCA hunbøsningens kontaktflader? Man kunne jo dermed forestille sig at der var mindre stikmateriale til at påvirke signalet.

Jeg er jo godt nok ikke KvK, men jeg er ret sikker på, at det, der menes med "low-mass" er, at stikket indeholder et minimum af metal - fx som SMEstikkene og Eichmanns Bulletplugs.

Selvom de to nævnte typer er ret forskellige, så deler de begge de konstruktionsprincip, at centerlederen er hul:

http://www.eichmanncables.com/aboutus.htm

Og på en måde giver det god mening - i hvert fald metaforisk set: et stik med så lidt materiale i signalvejen giver så lidt indvirkning, som det er muligt.

Om Bulletplugs så indeholder for meget plastic er et andet spørgsmål? Og ideen med et kontaktpunkt i skærmkraven kan måske også diskuteres?

Men sikkert er det i hvert fald (?), at en kæmpe klump fortinnet og forgyldt bronze som stik ikke er godt - med mindre man da søger at dæmpe al højfrekvens og ruminformation

Eichmann ser spændende ud. Principielt skulle man tro at de gamle DIN stik har bedre opbygning end RCA.... Var det ikke det ham Ed Meitner fra Canada advokerede for?

Der er vel intet til hinder for at man opborer en 1 mm kanal ned gennem et RCA stiks midterleder så man kan lodde helt ude ved spidsen af stikket.

Det var faktisk en meget god idé mht. at udbore at stik. Hvis man ellers kan finde et, der virker fornuftigt og ikke koster en herregård, så var det måske vejen frem?

Har du et bestemt stik i tankerne, ulrikmm?

DIN bruges da vist stadigvæk - flere tonearmskabler er i hvert fald med en slags DIN i den ene ende og RCA i den anden.

ulrikmm skrev: Der er vel intet til hinder for at man opborer en 1 mm kanal ned gennem et RCA stiks midterleder så man kan lodde helt ude ved spidsen af stikket.

Jeg tror faktisk ikke der er en hørebar forbedring ved det?

Mvh.

De er lækre de SME stik, da man kan lodde inderlederen fast helt henne i spidsen af stikket, da det jo er hult. Det er et meget let stik. Jeg tænkte faktisk på at skrabe guldbelægningen af før lodning, når det kommer så vidt. Det er mere af perfektionisme, det er trods alt i detaljeafdelingen.

Nej, ikke noget specielt stik, men stort set alle lod selv stik må være egnede til det.

Der findes faktisk nogle usselt udseende stik i tyndt sølvblik, hvor centerpinden er hul, så man kan lodde dem fra spidsen. "Skærmen" består at 4 små sølvflige, og centerpinden og fligene er klemt fast på en lille skive pertinaxprint med et centralt hul. Jeg har købt 4 af dem for mange år siden, da en anden Kurt (fra Special Elektronik i Århus, nu lukket) anbefalede dem stærkt. De kostede omkring 15 kr stykket. Han sagde, de var gode, og af rent sølv, og udfra patinaen kan det godt se ud til at han har haft ret. Jeg vil prøve at skaffe nogle flere i morgen og prøve det af i anlægget. For at efterligne Eichmann kunne man isolere 3 af de 4 flige i "skærmen" med tape, eller et tyndt lag epoxy. Mekanisk er stikkene meget spinkle, og skriger på "afstivning" med krympeflex.

ulrikmm skrev: Hej Kvk, tidl. i tråden har du omtalt RCA stik efter low-mass princippet (det tror jeg nok du kaldte det). Betyder det simpelthen stik med meget lille godsmængde (og dermed afstand) mellem kablet og RCA hunbøsningens kontaktflader? Man kunne jo dermed forestille sig at der var mindre stikmateriale til at påvirke signalet.

Jeps low mass stik er modsætningen til f.eks. WBT.
Jeg er mest til de stik der har hule centerpinde, men andet kan sagtens gøre det.
SME stikkene er lavet til D501/502 og som sådan kun svært egnet til ret meget andet.
Af andre fornuftige stik kan jeg da nævne ganske almindelige Tiffany stik.
Bullet plugén synes jeg ikke det er nødvendigt at satse på.
Jeg har et sæt kabler med dem på, og jeg kan ikke sige at det er det eneste saliggørende.

Det jeg foretrækker principielt er de hule centerpinde og en skærmkrans du kan få fat langt ude på, så kun et minimum af stikmaterialet skal lede signalet. Det er mest fordi det typisk er kobber iblandet noget andet for at gøre det solidt.
Telurium kobber er nok det bedste so far, ellers phosforbronce. Messing bør undgås.

ulrikmm skrev: Nej, ikke noget specielt stik, men stort set alle lod selv stik må være egnede til det. Der findes faktisk nogle usselt udseende stik i tyndt sølvblik, hvor centerpinden er hul, så man kan lodde dem fra spidsen. "Skærmen" består at 4 små sølvflige, og centerpinden og fligene er klemt fast på en lille skive pertinaxprint med et centralt hul. Jeg har købt 4 af dem for mange år siden, da en anden Kurt (fra Special Elektronik i Århus, nu lukket) anbefalede dem stærkt. De kostede omkring 15 kr stykket. Han sagde, de var gode, og af rent sølv, og udfra patinaen kan det godt se ud til at han har haft ret. Jeg vil prøve at skaffe nogle flere i morgen og prøve det af i anlægget. For at efterligne Eichmann kunne man isolere 3 af de 4 flige i "skærmen" med tape, eller et tyndt lag epoxy. Mekanisk er stikkene meget spinkle, og skriger på "afstivning" med krympeflex.

Det lyder spændnede.
Jeg er dog ikke så meget for singlepoint ground idéen, men du kan jo prøve dig frem.
Hvis du kan finde en stribe af dem, så kunne jeg være interesseret i at prøve.

xo skrev: De er lækre de SME stik, da man kan lodde inderlederen fast helt henne i spidsen af stikket, da det jo er hult. Det er et meget let stik. Jeg tænkte faktisk på at skrabe guldbelægningen af før lodning, når det kommer så vidt. Det er mere af perfektionisme, det er trods alt i detaljeafdelingen.

Næmlig ja!

Det er bare sejt!

Kurt von Kubik skrev: ulrikmm skrev: Nej, ikke noget specielt stik, men stort set alle lod selv stik må være egnede til det. Der findes faktisk nogle usselt udseende stik i tyndt sølvblik, hvor centerpinden er hul, så man kan lodde dem fra spidsen. "Skærmen" består at 4 små sølvflige, og centerpinden og fligene er klemt fast på en lille skive pertinaxprint med et centralt hul. Jeg har købt 4 af dem for mange år siden, da en anden Kurt (fra Special Elektronik i Århus, nu lukket) anbefalede dem stærkt. De kostede omkring 15 kr stykket. Han sagde, de var gode, og af rent sølv, og udfra patinaen kan det godt se ud til at han har haft ret. Jeg vil prøve at skaffe nogle flere i morgen og prøve det af i anlægget. For at efterligne Eichmann kunne man isolere 3 af de 4 flige i "skærmen" med tape, eller et tyndt lag epoxy. Mekanisk er stikkene meget spinkle, og skriger på "afstivning" med krympeflex. Det lyder spændnede. Jeg er dog ikke så meget for singlepoint ground idéen, men du kan jo prøve dig frem. Hvis du kan finde en stribe af dem, så kunne jeg være interesseret i at prøve.

Det er kun lykkedes at finde 4 af dem, og de er nu blevet til et VdH 501 kabel. Umiddelbart lyder det som om der slipper pænt mange detaljer igennem. Planen er at skaffe noget mere 501 eller 502 kabel til resten af anlægget.

Til gengæld fandt jeg  i rodekassen en håndfuld andre stik, som også kan bruges til samme princip. De består en en ca. 8 mm tyk teflonskive gennem hvilken centerpinden er presset. Centerpinden er hul, men ikke helt ud i spidsen, i stedet er det meningen at man lodder via et hul i siden af centerpinden. "Skærmen" er ganske tynd og presses udenpå teflonskiven. Normalt består stikkene også af en ydre alukappe, gråelokseret, og en omløber længest væk fra centerpinden. De to aludele skrues normalt sammen, og holder sammen på stikket. Hvis man nu smider aludelene væk, kan man lodde direkte på ydersiden af stikkets "skærm", så afstanden fra lodningen og til "skærmens" inderside (kontaktflade) bare andrager godstykkelsen på ca. 0,4 mm. Man holder de to stikdele sammen med en kappe af krympeflex. Otte af disse stik er sammen med nogle gamle stumper koaksial VdH MCD 300 (benyttet af en kammerat som højttalerkabel i starten af 80erne, hedder vist nok nu MCD 310, og anbefales stadig til både HT og signalkabel af VdH) blevet til 2 par signalkabler.  Stikkene kan man i hvertfald stadig få ved ÅRL og Lavpris Elektronik.

DET KAN MAN KALDE SUBWOOFERKABLER: bassen er MEGET tør og MEGET dyb. Hele huset har glæde af den, selv 2 etager oppe. Jeg vil prøve at skaffe to længere stumper mhp. at bruge dem HT kabel til subwooferne også.

ulrikmm skrev: Det er kun lykkedes at finde 4 af dem, og de er nu blevet til et VdH 501 kabel. Umiddelbart lyder det som om der slipper pænt mange detaljer igennem. Planen er at skaffe noget mere 501 eller 502 kabel til resten af anlægget. Til gengæld fandt jeg  i rodekassen en håndfuld andre stik, som også kan bruges til samme princip. De består en en ca. 8 mm tyk teflonskive gennem hvilken centerpinden er presset. Centerpinden er hul, men ikke helt ud i spidsen, i stedet er det meningen at man lodder via et hul i siden af centerpinden. "Skærmen" er ganske tynd og presses udenpå teflonskiven. Normalt består stikkene også af en ydre alukappe, gråelokseret, og en omløber længest væk fra centerpinden. De to aludele skrues normalt sammen, og holder sammen på stikket. Hvis man nu smider aludelene væk, kan man lodde direkte på ydersiden af stikkets "skærm", så afstanden fra lodningen og til "skærmens" inderside (kontaktflade) bare andrager godstykkelsen på ca. 0,4 mm. Man holder de to stikdele sammen med en kappe af krympeflex. Otte af disse stik er sammen med nogle gamle stumper koaksial VdH MCD 300 (benyttet af en kammerat som højttalerkabel i starten af 80erne, hedder vist nok nu MCD 310, og anbefales stadig til både HT og signalkabel af VdH) blevet til 2 par signalkabler.  Stikkene kan man i hvertfald stadig få ved ÅRL og Lavpris Elektronik. DET KAN MAN KALDE SUBWOOFERKABLER: bassen er MEGET tør og MEGET dyb. Hele huset har glæde af den, selv 2 etager oppe. Jeg vil prøve at skaffe to længere stumper mhp. at bruge dem HT kabel til subwooferne også.

Du kunne også file, fræse eller i nødstilfælde bide lidt af den teflon fidus, så du kunne komme til at lodde på indersiden af skærmfidusen.
Det må sådan en fingersnild karkirurg som dig nemt kunne fikse. Du behøver end ikke kalde på anæstesiologerne. De ligger helt stille af sig selv mens du fører kniven.

Hvem forhandler egentlig VDH i Danmark? - Kender godt til hificable.dk men den side ser så useriøs ud i alle henseender, så der har jeg ikke tænkt mig at handle.