krenzler skrev: Metallica's "St. Anger".

Meget enig - mage til skodplade skal man lede længe efter

__________________
mvh

Ikke Slipsefyr skrev: Jeg står nu lidt uforstående overfor at man kan genere Jennifer Warnes skiver, de står for mig som noget af det bedre rent lydmæssigt i den genre og er da langt mindre komprimeret end nutidens udgivelser.

Nu var mit "angreb" på Jennifer Warnes skiver et lille sidespring afledt af Rainbows indlæg. Jeg står fast på, de ikke er meget værd som et spejl af virkeligheden. Alligevel kan de jo godt være pæææne og ufarlige at lytte til, hvis man gider. Smag og behag.
Men du har da fuldstændig ret i, masteringen ikke er voldkomprimeret som det er på mode at gøre det i dag. 

krenzler skrev: Metallica's "St. Anger".

Ja den plade burde aldrig have været udsendt

__________________
HYGGE HEJSA!

Mange skiver er jo egentlig lavet med et andet kunstnerisk udtryk end det autentiske.
Jennifer Warnes kan nævnes som én af dem, men der findes rigtig mange eksempler på, at produktionen er en del af det kunstneriske udtryk. Tag f.eks. vor tids Katie Melua, det er bevidst lavet, så man får hendes stemme meget langt frem i lydbilledet.
Langt mere ekstreme eksempler på at produktionen er en del af det hele er mangfoldige: Kraftwerk, Mike Oldfield, Massive Attack, Jean Michelle Jarre, Madonna, Micheal Jackson, Baal og i millionvis af andre. De skal ikke være naturlige eller autentiske.
At de så voldtages fuldstændigt er en anden sag.
Men en kunstner kunne vel godt være interesseret i 230% forvrængning og et frekvensomfang fra 200 til 750 Hz. Det må man jo så i givet fald respektere, din stemmeseddel er jo om den havner på din hylde.
Jeg synes først det hele er rigtigt galt, når en skive får en ensartet karakter, som f.eks. nogle af Satrianis skiver, eller som Nora Jones hvor ambitionen var, at det skulle være rimeligt autentisk, men så endte med et radiomix for mammons skyld. Den slags er skammeligt, og jeg havde ærligt talt troet at Blue Note var for etablerede til den slags.
Men der er så meget der kan gå galt.

Jeg vil lige advare mod denne splintertråd da dens indhold kan udledes ved at udelukke indholdet i denne tråd fra al verdens musik. Nej det er begge to gode tråde. Men jeg syntes lige der skal være en fremadrettet reference, for en ordens skyld.

Er det mon et meget dårligt fejl eks. af denne LP jeg er i besiddelse af eller er lyden bare katastrofal dårlig på dette live dobbelt album og i særdeleshed på nummeret superstition som lyder som om alle spiller med vanter på ??

ps. ved godt der står compact disc på billedet men det er LPen jeg har





__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

St. Anger fortjener at få hug pga den forfærdelige lydkvalitet, især er trommelyden rædselsfuld. Det er så langtfra Metallicas bedste plade, men tjek
den medfølgende DVD ud, der fungerer det hele faktisk.

Og ellers er der elendig død lyd på de fleste af de gamle Iron Maiden LP. Lydkvaliteten Powerslave er i særklasse rædselsfuld. Om det er lige så
hæsligt på CD ved jeg ikke, men den samtidige Live After Death er langt mere dynamisk og fuld af liv.



K

__________________
-Wer sich am kommerziellen Geschmack orientiert, dient der Reaktion!!

r-l-b skrev: Er det mon et meget dårligt fejl eks. af denne LP jeg er i besiddelse af eller er lyden bare katastrofal dårlig på dette live dobbelt album og i særdeleshed på nummeret superstition som lyder som om alle spiller med vanter på ?? ps. ved godt der står compact disc på billedet men det er LPen jeg har

CD-versionen kan jeg sgu godt li' egentlig og der er ingen overstyring her. Men selve optagelsen er nok ikke helt i top. Måske endda ret langt fra, men musikken synes jeg virkelig redder den.