Kurt von Kubik skrev: I modsætning til den af Mastervol oprettede tråd, synes jeg det er værd at prøve at inspirere lidt i stedet for. Her kan du skrive om det bedste af det bedste du er faldet over. Jeg lægger ud: Eksempler på godt håndværk: Patricia Barber: Mythologies Companion Verse Lynni Treekrem Haugtussa Diverse kunstnere Sange fra 1. sal Flere sange fra 1. sal Diana Krall Live in Paris (vurderet som liveoptagelse) Desværre ikke alle numre, men enkelte skiller sig ud - prøv "Case of you" Sara K Closer than they appear Dick Hymann "Plays Fats Waller" Autentiske optagelser: Chesky har lavet mange jazz optagelser, der er særdeles autentiske. John Moulder & Ken Hall "Spirit talk" Guitar for viderekommende - lige i øjet. og mange flere

Ding-dong, dér

Patricia Barber's skiver har umiddelbart god lyd, men er alligevel "rimelig godt" komprimeret. Det er måske den lavere grad af komprssion end normalt, der lader øren narre sig? 

Hæ, det er sq ved at være småsvært for mig at skrible kommentarer til dine indlæg, da du godt ved, hvad jeg mener, selv udfra ganske få ord. Men alligeVeller....

Netop derfor vil jeg gerne slå et ganske gevaldigt slag for, at i den rytmiske musik finder vi - desværre - ikke de store lydmæssige, autentiske tiltag.  Det skulle da lige være på nogle af de helt fede optagelser fra fx. Sheffield Labs. Men de er jo svære at få nallerne i for de fleste.

Næææj, lad mig i stedet forsøge at promovere *nærværet* i musikken.

Nærværet fornemmer man hurtigt, hvis ikke straks. Det er måske også forklaringen på, hvorfor relativt talentløse navne som Eva cassidy er blevet populære (no offence).

Et af nyere tids håndværksmæssige ikoner må være Randy Crawford's album Windsong.

Specielt lyttet i hovedtelefoner repræsenterer dette album en lang-lang (nej, ikke ham ;) liste over, hvad man skal huske at gøre rigtigt - både som musiker, producer og tekniker.

Sange fra 1. sal? Kender dem endnu ikke, men jeg har nogle fra den helt dybe kælder, du altid kan høre

Nuvel, der må jo være en humle, og det er der skam også:

Pop og pap er i dag så dårligt produceret, at vi i dag må "tage os til takke" med en kummerlig lydkvalitet, suppleret med en ligeså kummerlig smagskvalitet

Mæææn.... der er i den senere tid i den klassiske verden en øget tendens til at udgive albums med STOR optageteknik, STORE orkestre, store dirrigenter, og ikke mindst STORE solister, og ikke mindst hvor det samlede nærvær er den altoverskyggende faktor. Hør blot på noget af fx. Boston Symphonics indenfor de seneste par år, and you'll know

Så kan vi blot håbe på, at det har en positivt afsmittende affekt på det øvrige marked. Og at folk ellers vil anskaffe sig nogle STORE kasser, så de kan høre, hvad der egentlig foregår

Eksempler på godt håndwærk? Jow, siden JT af James Taylor, så springer Jennifer  Warnes' The Well ganske meget i øjnenene. Ellers er det meste andet nærmere hånværk, end håndværk

Primært nævnt, fordi mange kan relatere til dette album, men også fordi det repræsenterer de værdier som musiker-delen af undertegnede finder essentielle. Nemmerlig nærvær, musikalitet, story-telling, helstøbthed og relativt god teknik.

Bemærk her wæmmerligst, at teknikken kommer i sidste række Dermed ikke forstået på den facon, at teknikken ikke kan være en væentlig fakor for oplevelsen -  blot at teknikken i sidste instans kan være den "ultimative faktor", der gør, at vi taber den nederste del af gebisset helt ned på gulvet

Men hvis nærværet fra musikken/musikerne ikke er til stede, så kan det hele efter min mening være både ganske og særdeles ligegyldigt.

Det glæder mig ud over alle grænser, at du nu har noget  "Satchmo" (Fats Waller) på programmet. Hans bedste gynger, så man tror det er nærmest løwn...

Men igen er det ikke lydkvali'en, der her rykker, det er sq nærværet, the groove...








__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Nej Torsdags koncerter er vist nok fritaget for destruktion også den gang.

Det afgørende for om en optagelse er god har efter min overbevisning intet at gøre med om den er analog eller digital, begge dele kan være godt. Det afgørende er at dem der redigerer optagelserne også tænker på at vi som lyttere har gode højtalere og anlæg.

Selv hører jeg næsten udelukkende CD, jeg har haft Cd siden 86, først philips cd 104, og nu denon 1290 og 1450. 1290'eren virker stadig perfekt selv om den har rundet 10000 timer forlængst. Jeg har også Pladespiller, denon dp47f, den er god for den har også en acceptabel betjening. Livet er simpelt hen for kort til manuelle pladespillere, resultatet er at man ikke bruger dem ihvertfald i mit tilfælde.

Med hensyn til gode optagelser, så kan de være både digitale og analoge. Ry Cooders album Bop til you drop, blev markedsført som den første helt igennem digitale optagelse da den udkom i 80erne, så fokuser mere på musikken og mindre på teknikken.

Det skulle vel gerne være sådan at vi bruger væsentligt mere end halvdelen på musikken, for det er vel på grund af den vi anskaffer anlægget. 

Nu er Ry Cooders "Bop Till You Drop" jo nævnt et par gange, og ja, det er et godt album. Jeg nyder især at skrue godt op for nummeret "The very thing that makes you rich", glad musik, der sender et frisk pust igennem stuen...

Ghammel & Suhr skrev: Kurt von Kubik skrev: I modsætning til den af Mastervol oprettede tråd, synes jeg det er værd at prøve at inspirere lidt i stedet for. Her kan du skrive om det bedste af det bedste du er faldet over. Jeg lægger ud: Eksempler på godt håndværk: Patricia Barber: Mythologies Companion Verse Lynni Treekrem Haugtussa Diverse kunstnere Sange fra 1. sal Flere sange fra 1. sal Diana Krall Live in Paris (vurderet som liveoptagelse) Desværre ikke alle numre, men enkelte skiller sig ud - prøv "Case of you" Sara K Closer than they appear Dick Hymann "Plays Fats Waller" Autentiske optagelser: Chesky har lavet mange jazz optagelser, der er særdeles autentiske. John Moulder & Ken Hall "Spirit talk" Guitar for viderekommende - lige i øjet. og mange flere Ding-dong, dér Patricia Barber's skiver har umiddelbart god lyd, men er alligevel "rimelig godt" komprimeret. Det er måske den lavere grad af komprssion end normalt, der lader øren narre sig?  Hæ, det er sq ved at være småsvært for mig at skrible kommentarer til dine indlæg, da du godt ved, hvad jeg mener, selv udfra ganske få ord. Men alligeVeller.... Netop derfor vil jeg gerne slå et ganske gevaldigt slag for, at i den rytmiske musik finder vi - desværre - ikke de store lydmæssige, autentiske tiltag.  Det skulle da lige være på nogle af de helt fede optagelser fra fx. Sheffield Labs. Men de er jo svære at få nallerne i for de fleste. Næææj, lad mig i stedet forsøge at promovere *nærværet* i musikken. Nærværet fornemmer man hurtigt, hvis ikke straks. Det er måske også forklaringen på, hvorfor relativt talentløse navne som Eva cassidy er blevet populære (no offence). Et af nyere tids håndværksmæssige ikoner må være Randy Crawford's album Windsong. Specielt lyttet i hovedtelefoner repræsenterer dette album en lang-lang (nej, ikke ham ;) liste over, hvad man skal huske at gøre rigtigt - både som musiker, producer og tekniker. Sange fra 1. sal? Kender dem endnu ikke, men jeg har nogle fra den helt dybe kælder, du altid kan høre Nuvel, der må jo være en humle, og det er der skam også: Pop og pap er i dag så dårligt produceret, at vi i dag må "tage os til takke" med en kummerlig lydkvalitet, suppleret med en ligeså kummerlig smagskvalitet Mæææn.... der er i den senere tid i den klassiske verden en øget tendens til at udgive albums med STOR optageteknik, STORE orkestre, store dirrigenter, og ikke mindst STORE solister, og ikke mindst hvor det samlede nærvær er den altoverskyggende faktor. Hør blot på noget af fx. Boston Symphonics indenfor de seneste par år, and you'll know Så kan vi blot håbe på, at det har en positivt afsmittende affekt på det øvrige marked. Og at folk ellers vil anskaffe sig nogle STORE kasser, så de kan høre, hvad der egentlig foregår Eksempler på godt håndwærk? Jow, siden JT af James Taylor, så springer Jennifer  Warnes' The Well ganske meget i øjnenene. Ellers er det meste andet nærmere hånværk, end håndværk Primært nævnt, fordi mange kan relatere til dette album, men også fordi det repræsenterer de værdier som musiker-delen af undertegnede finder essentielle. Nemmerlig nærvær, musikalitet, story-telling, helstøbthed og relativt god teknik. Bemærk her wæmmerligst, at teknikken kommer i sidste række Dermed ikke forstået på den facon, at teknikken ikke kan være en væentlig fakor for oplevelsen -  blot at teknikken i sidste instans kan være den "ultimative faktor", der gør, at vi taber den nederste del af gebisset helt ned på gulvet Men hvis nærværet fra musikken/musikerne ikke er til stede, så kan det hele efter min mening være både ganske og særdeles ligegyldigt. Det glæder mig ud over alle grænser, at du nu har noget  "Satchmo" (Fats Waller) på programmet. Hans bedste gynger, så man tror det er nærmest løwn... Men igen er det ikke lydkvali'en, der her rykker, det er sq nærværet, the groove...

Hejsa Corpus Balsamicus!

Nu kunne du jo have læst, hvis du eller kunne finde monoklen, at mine forslag er delt op i "godt håndværk" og "autentiske optagelser".
Der er en del forskel på dem. Barber er producerede, men ikke så overproducerede som de fleste.
Skal der virkelig være autencitet i optagelserne, så skal det være "one takes" med færrest mulige mikrofoner af omnitypen. Jeg har gennem tiderne fremhævet Denon m.fl. Og det står jeg gerne ved. Ikke alt, men det meste er rigtig godt.

Den nævnte Spirit Talk er en sådan autentisk optagelse.
Den er optaget pænt tæt på, hvilket gør den temmeligt intim.
fremragende musik, fornem optagelse.

Generelt har du ret i at nærværet er sjældent. men jeg finder det også generende, når man bliver præsenteret for en stak tørre instrumenter og en usædvanligt rummelig gengivelse af en sangstemme. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, og det er efter min opfattelse at voldtage kunsten. Men sådan skal det åbenbart gøres i disse tider.

Jeg er for nyligt blevet introduceret til Doug McLeod med albummet "Come to Find", det førte til at jeg lige måtte støvsuge pladekisten for hvad de kunne byde på med ham 

Det er ret suveren blues som er super godt optaget. Der er næsten eksplosiv dynamik til stede og den er dejligt fri for komprimering.

Rent teknisk set minder den en del om Sara K "Are we there yet?" der også har et formidabelt bid i guitarstrengene og efter min mening nok en af de bedste med hende.

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

Benni Chawes - Up Close

ekstrem god indspilning og gode sange i jazz/pop-genren lidt a'la Jamie Cullum. 

__________________

StudioSound skrev: Jeg er for nyligt blevet introduceret til Doug McLeod med albummet "Come to Find", det førte til at jeg lige måtte støvsuge pladekisten for hvad de kunne byde på med ham  Det er ret suveren blues som er super godt optaget. Der er næsten eksplosiv dynamik til stede og den er dejligt fri for komprimering. Rent teknisk set minder den en del om Sara K "Are we there yet?" der også har et formidabelt bid i guitarstrengene og efter min mening nok en af de bedste med hende. Karsten

Jeg tror jeg har den + "you can´t take my blues.
De er vist på Audioquest og derfor optaget med A kabler hele vejen, hvilket osse høres tydeligt.
Bløøøøøød lyd

Kurt von Kubik skrev: Autentiske optagelser: Chesky har lavet mange jazz optagelser, der er særdeles autentiske.

Ja, David Chesky er perfektionist til fingerspidserne. Gid der var nogle flere af hans slags.

Der er iøvrigt en fin artikel om David Chesky i August 2006 nummeret af Hi-Fi news. Her udtaler David Chesky blandt andet: "All our recordings are done with no compression, no mixing consoles, no miles of op-amps".

Af artiklen fremgår det også at David Chesky spiller på Quad elektrostater i privaten.

__________________
I like techno - UNPLUGGED!

perejvind skrev: Kurt von Kubik skrev: Autentiske optagelser: Chesky har lavet mange jazz optagelser, der er særdeles autentiske. Ja, David Chesky er perfektionist til fingerspidserne. Gid der var nogle flere af hans slags. Der er iøvrigt en fin artikel om David Chesky i August 2006 nummeret af Hi-Fi news. Her udtaler David Chesky blandt andet: "All our recordings are done with no compression, no mixing consoles, no miles of op-amps". Af artiklen fremgår det også at David Chesky spiller på Quad elektrostater i privaten.

Den om hans optagelser vil jeg kontere på indtægtssiden hos mr Chesky.
Det sidste vil jeg holde op imod ham hver gang han klodser i det .
Men i øvrigt tror jeg efterhånden jeg ved hvor jeg har ham.
Gnerelt er der tale om optagelser der er langt mere naturlige end ret mange andre formår.
Ind i mellem er der dog også nogle eksempler på, at det rykker ned på mere normale standarder.
Som regel er der en god sammenhæng, men der er ikke lige meget hul igennem på dem alle.
Sommetider kan der også forekomme lidt rungeri mellem mikrofonerne, idet det hele optages på én gang. Men alt i alt er det meget "stage like" det meste han laver.
Derfor siger jeg tak til ham. Han har bestemt lavet "canned experience"

Kurt von Kubik skrev: perejvind skrev: Af artiklen fremgår det også at David Chesky spiller på Quad elektrostater i privaten. Det sidste vil jeg holde op imod ham hver gang han klodser i det .

Jeg vidste du ville kunne lide det

__________________
I like techno - UNPLUGGED!

perejvind skrev: Kurt von Kubik skrev: perejvind skrev: Af artiklen fremgår det også at David Chesky spiller på Quad elektrostater i privaten. Det sidste vil jeg holde op imod ham hver gang han klodser i det . Jeg vidste du ville kunne lide det

Jeg har en juicepresser der lige præcist passer til missen i din avatar.

Skulle vi ikke drikke dus i nypresset felix domesticus en dag?

Kurt von Kubik skrev: StudioSound skrev: Jeg er for nyligt blevet introduceret til Doug McLeod med albummet "Come to Find", det førte til at jeg lige måtte støvsuge pladekisten for hvad de kunne byde på med ham  Det er ret suveren blues som er super godt optaget. Der er næsten eksplosiv dynamik til stede og den er dejligt fri for komprimering. Rent teknisk set minder den en del om Sara K "Are we there yet?" der også har et formidabelt bid i guitarstrengene og efter min mening nok en af de bedste med hende. Karsten Jeg tror jeg har den + "you can´t take my blues. De er vist på Audioquest og derfor optaget med A kabler hele vejen, hvilket osse høres tydeligt. Bløøøøøød lyd

Det vil jeg faktisk tillade mig at være ret uenig i

I en direkte sammenligning mellem Sara K "Closer than they appear" & "Are we there yet?" er der bare så meget mere dynamik i "Are we there yet?" der er knaldhurtige transienter så det er svært ikke at misse med øjnene. Det oplever jeg bestemt ikke med  "Closer than they appear" som er noget mere afrundet i det.

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

StudioSound skrev: Det vil jeg faktisk tillade mig at være ret uenig i I en direkte sammenligning mellem Sara K "Closer than they appear" & "Are we there yet?" er der bare så meget mere dynamik i "Are we there yet?" der er knaldhurtige transienter så det er svært ikke at misse med øjnene. Det oplever jeg bestemt ikke med  "Closer than they appear" som er noget mere afrundet i det. Karsten

Closer than we appear er jo ikke en "loud record".
Jeg tror det er det du lytter til.
Stockfish er normalt tæt på 0 dynamik, dte er bare højt det hele.
Chesky komprimerer ikke, hvorfor niveauet i gennemsnit er meget lavere.

Jeg tror ikke lige jeg har den omtalte live skive fra Stockfish, men jeg har de andre Sara K udgivelser på SF og Chesky. Her er Chesky mange mange gange mere dynamiske end SF er.

http://www.boreme.com/boreme/funny-2006/snl-what-is-love-p1. php

Er vel godt til de fleste herinde.

__________________
Ejer af vassagohifi.com.
Impotør af
Audia flight. audio aero. Avid. Avalon. Dynavector. Eera. Focus Audio. Graaf. Rogue Audio. Velodyne. VPI. Vienna. Stockfisch-Records. Yter cables. Pass Labs.

Kurt von Kubik skrev: Closer than we appear er jo ikke en "loud record". Jeg tror det er det du lytter til. Stockfish er normalt tæt på 0 dynamik, dte er bare højt det hele. Chesky komprimerer ikke, hvorfor niveauet i gennemsnit er meget lavere. Jeg tror ikke lige jeg har den omtalte live skive fra Stockfish, men jeg har de andre Sara K udgivelser på SF og Chesky. Her er Chesky mange mange gange mere dynamiske end SF er.

Are we there yet? ligger på et generelt lidt højere niveau end Closer than they appear, men ikke meget, dog er de dynamiske udladninger af en noget anden karrakter

Are we there yet? er en live indspilning som bestemt er værd at eje, som nævnt er der godt med knald på læggehønen og musikken er desuden ret god.

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

Porcupine Tree: DVD,DTS Arriving Somewhere

Den sparker så meget mås!!

R-A-E-L skrev: Faldt over dette link på System Audios hjemmeside... Man kan da tage det som inspiration http://www.system-audio.dk/_da-DK/nyheder/musik%20&%20fi lm%20eksempler

Kan ikke helt tage deres "test" cd`r seriøse, når noget så vol komprimeret og dårlig udgivelse som Eminem er i blandt

Ved godt at det bare kan bruges som inspiration som du skriver.

Pierre Kan ikke helt tage deres test cd`r seriøse, når noget så vol komprimeret og dårlig udgivelse som Eminem er i blandt Ved godt at det bare kan bruges som inspiration som du skriver. [/QUOTE skrev: Tjah! Listen er jo egentlig blot en liste over rimeligt velproducerede udgivelser i lidt forskellige genrer. Jeg har vist 7 stk. af dem i min samling, og jeg finder sådan set udvalget meget repræsentativt for de mennesker, som måske k

Tjah!
Listen er jo egentlig blot en liste over rimeligt velproducerede udgivelser i lidt forskellige genrer.
Jeg har vist 7 stk. af dem i min samling, og jeg finder sådan set udvalget meget repræsentativt for de mennesker, som måske kunne finde på at købe SA højttalere. Og nu skal jeg da lige tilføje, at jeg ikke har og heller aldrig får en SA HT.
Skiverne er såmænd rimeligt fede, i hvert tilfælde de fleste af dem efter min opfattelse.
Jeg ville dog være ked af, at nøjes med dem til demo eller test. Faktisk er der ikke én eneste klassisk skive, og jeg kigger forgæves efter jazz. Begge disse genrer er dem hvor, når det er bedst, foregår mindst manipulation, og hvor dynamikken er klart størst.
Jeg kigger også forgæves efter rigtigt krævende optagelser, og jeg bemærker, at man hos SA finder, at Supertramps "some things never change" går rigtig dybt.
Det kan jeg da tilføje, at den ikke gør. Skal man ned i kælderen og finde information, så er der sjældent noget der rigtig kan gøre sig som et orgel. Men også en veloptaget kontrabas går rigtigt dybt. Det har Chesky gode eksempler på. Orglerne findes mange steder, og det er bare et instrument der går dybt. Supertramp pladens basenergi er flere oktaver over en god orgeloptagelse, men hvem vil opdage det på en SA HT? Jeg har aldrig hørt bas fra deres ht nogensinde.

Så er der jo også Anjani Thomas med "Blue Alert" super intim optagelse som fungerer utroligt flot.

Der er lidt smagsprøver her http://www.anjani-music.com/

Karsten

__________________
www.studiosound.dk