| Sendt: 27 August 2007 kl. 17:59 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hejsa!
Fed tråd her.
Jeg har måske lidt enkeltheder at tilføje osse.
Spencer har faktisk fat i den rigtige ende omkring bånd. De påvirkes over hele fladen, såfremt de er lavet ordentligt. Det betyder at de er helt fri for membranopbrydninger.
En dome der spiller over ca. 10KHz har faktisk ikke længere hele membranen at spille med. Faktisk er det kun kantophænget der bevæger sig ved høje frekvenser. Da hænger midten af domen faktisk stille. Her har man altså en slags mekanisk delefilter, hvor membrancentrum gradvist kobles fra med stigende frekvens. Dvs at man faktisk anvender denne begrænsning positivt i en ringradiator, idet man simpelthen udelader midten af membranen. Så ender det hele med at bevæge sig ensartet. At man så meget sjældent kan få det til at hænge sammen med andre enheder er desværre nok en realitet.
Bånd svinger helt anderledes ensartet, og så har de tilmed den fordel, at deres egenresonans ligger meget lavere end en tilsvarende dome. I stedet for at være 2 oktaver fri af egenresonansen ved delefrekvensen, så kan der være tale om langt flere. Det vildeste eksempel er vel Megaline, hvor delefrekvensen er omkring 1,2KHz, resonansen er under det hørbare område. Det giver mulighed for en langt mere ufarvet gengivelse end andre membrantyper.
Spredningsmønsteret er også forskelligt, idet bånd er aflange og domer er runde - endnu da .
Stor spredning er kun mulig, såfremt bølgelængden på den laveste frekvens en enhed skal gengive er stor i forhold til membranen. Det betyder, at enhver rund synkront svingende membran vil have en spredning, der falder med stigende frekvens. Bånd er typisk lange og smalle, hvilket gør dem til gode horisontale spredere, men samtidig til mindre gode vertikale ditto. Og dte kan jo faktisk være helt fint til HIFI. Liniekilder er anderledes her, idet de har et andet udstrålingsmønster end punktkilder.
Der er således egentlig god logik i at anvende bånd øverst oppe, men der er jo også lige et delefilter der skal med i betragtning.
Jeg vil sige det på den måde, at skulle jeg vælge princip, så ville det blive bånd, sålænge det ikke indførte en ekstra delefrekvens. Det betyder et meget stort bånd, der jo ikke må være bredt pga spredning. Så ender vi jo i liniekilden alligevel. Den har så følsomhedsproblemer, så der må elektronisk deling til.
Så jeg tager i lyset af omstændighederne nok domen til mig.
Næste skridt kunne blive, at man får fuldstændigt liniært styr på den mekaniske vanding af delingen mellem aktivt område og passivt ditto på domekeglen. Måske nanoteknologi kan hjælpe til med det en dag.
Indtil da må man finde sig i, at man ikke kan lave højtallere med domer, som kan have samme frekvenskarakteristik i hele spredningsområdet. Der vil altid være trykopbygning direkte på aksen. Hvilket i øvrigt er årsagen til, at en højtaler ikke må måle liniært over 10KHz direkte på aksen. Lige der skal amplituden tiltage over 10KHz, men uden peaks tak!
|