Sendt: 05 Oktober 2007 kl. 21:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
p.las skrev:
er der nogle mærker som er kendt for at have meget lidt regnbuer(single chip).? |
|
|
Både og, vil jeg sige. Det vil aldrig være skudsikkert, eksempelvis er Sim2 kendt for at minimere regnbuer, mens eksempelvis Infocus fokuserer lidt mere på at reducere banding, og derfor generelt bruger langsommere farvehjul når du sammenligner de dyrere modeller - men sammenligner du så D10 med f.eks. IN76, så er det meget ens. Én af grundene til at jeg er meget fascineret af Sim2, er at de (især i de nyeste modeller) har formået at levere projektorer der på én gang har et minimum af regnbuer, lavt niveau af dithering og undgår banding. Det er normalt tre faktorer der "modarbejder" hinanden lidt, pga. DLP'ens opbygning med sekventielt lys (den lyser altid enten fuld skrald eller slet ikke, og varierer så hvor længe den lyser for hver pixel). Jo hurtigere farvehjul, jo færre gradueringer per pixel per sekund, sådan groft sagt. Det holder ikke helt i praksis (netop billedliggjort ved Sim2), fordi der findes et hav af variationer, deriblandt D80's farvehjul der har RGBRGB plus et såkaldt Neutral Density filter, der kort sagt giver mulighed for at lave en finere graduering i det mørke område, og således mindske dithering på trods af den høje hastighed på farvehjulet. Det er populært sagt den slags "tricks" der gør forskellen på en high-end projektor, og en ordinær projektor der måske nok bruger samme chip, men ikke leverer samme ydelse i praksis.
I virkeligheden er det dét der gør DLP svært at forholde sig til så længe man bare læser specs - det er så usigeligt indviklet at forstå sammenhængen i opbygningen fuldt ud, og årsagen til at én projektor med en given chip koster flere gange så meget som en anden med samme chip, forstås først rigtigt fuldt ud når man ser projektorerne i praksis. __________________ Otto Jørgensen, Dynaudio A/S
|