perejvind skrev: happy skrev: dr. jeep du må tage noget medicin og komme over det. Jeg synes nu nok at der er andre i denne tråd, som trænger mere til medicin end dr. jeep Hvad bliver det næste? At CD´erne kommer til at lyde bedre, hvis de har ligget 2 timer i handskerummet på en Simca 1100, som kun går på 3 cylindre?

Det ska' være en Imp, så kommer der det der rigtige swing i bagdelen så man bliver helt tummelumsk

Oogie-Boogie; jo DOS er et operativsystem. Jeg finder et link, OK?!

Stemer; om jeg kører en CD´s første nummer på repeat, eller lader CD´en løbe af sig selv: Det lyder altså væsenligt bedre efter 15-20 minutter. Underordnet om jeg har kontrollyttet undervejs, eller har været i byen. Selv på toilettet 7 meter og 2 lukkede døre væk, kan jeg høre forskel. Og vi taler om et anlæg, som har stået tændt i mindst 3 timer.

Mit spørgsmål til dig, og andre "fornægtere": Har I selv efterprøvet min påstand? Eller er jeg bare pr definition en løgnhals, nu det i dine ører lyder utrolligt?

Jeg afprøvede min påstand 4 gange igår. Roger Waters/Radio K.A.O.S.  B.B. King/Blues summit  Atkins-Knofler/Neck and neck  og  Clapton/Unplugged. De vandt ALLE ved anden gennemlytning. 

JNorre; har fat i teorien, læs endelig i bund hr Stemer!

Joch skrev: F.Christians skrev: Joch; tag en lup og kig på et lille udsnit af en CD, skriv tallene op, hæld CD´en i dit PC-drev, og se nu om PC´en kommer frem til præcis samme talværdier, fuldogsåstændigt!? Næh; der gættes i stor stil, og PC´en aflæser CD´erne mange gange. Computerprogrammer tager højde for det, ved at indlæse vigtige ting flere gange. Note: En CD indeholder TOC´en som DOS, jævnt fordelt over CD-pladen, således at en PC nemt kan aflæse CD´ere, hvor TOC´en er så ridset at en almindelig CD-afspiller ikke mere kan aflæse den. Din videnskabsteori holder ikke; selv Einstein fattede at det målbare ikke er vigtigt, og det vigtige er ikke målbart. Den måde man sammenskruer et forsøg, giver forsøgets udfald. (Er partikler punktformede eller bølgebevægelser? Det kommer an på hvad man undersøger, position eller hastighed) Og så det sidste med de mange dB´s dæmpning/undertrykkelse af netstøj. Jo, men netstøjen kan i nogle tilfælde dæmpes endnu flere dB, og det kan i mange tilfælde høres, såfremt man har bare et nogenlunde godt lydende anlæg. Angående de 10.000volt, underordnet strømstyrken: Du ved SQ-da godt hvad statiske udladninger kan gøre ved IC-kredse, såeh?! Til Floe; jeg skrev ikke at forstærkeren lød bedre efter 36 timer, end efter 7 timer (og endnu bedre efter bla-bla). Jeg skrev at selv efter 36 timers drift, så lød CD-plader nys indhældt i CD-drevet ikke perfekt, før de havde roteret 15-20 minutter, SELV EFTER 36 TIMER DRIFT. Venligst.  Ny cd-afspiller køre også flere gange over det samme sted Men fair nok i følge dit, virker hermed ingen programmer, sjovt dit styresystem køre så godt. Videnskabs teori: men hvorfor er det så man skal kunne gentage de forsøg der er blevet lavet, hvorfor er det en dyd at kun falsificeres? Hvis du kan høre 1 dB når musik er 100 dB, så vil jeg give dig et virkelig skulderklap det svare til en dæmpning på ca. 8 millarder gange! statisk forskel: Hehe ja det er jeg skam godt klar over, men jeg er også klar over man afkobler IC'er, ellers hvis det her passede vil der ikke være mange cd-afspiller der virker. Alene det du rør ved dit kabinet på cd-afspiller kan give disse spændinger! Og med hensyn til Einstein: Helt anden vinkel på tingene, Hvis der er en lyd ude i ørken og der er ikke nogen mennesker til at høre den er den så der? Jeg vil mene det, og hermed vil jeg meget gerne uden om den menneskelig hjerne da den fortolker for meget på ting.

Einstein eller...?

Tror du ikke det var Wittgenstein, der tænkte i disse baner?? Det tror jeg.

 

Mvh.

Niels L.

 

JNorre skrev: klc-audio: De gamle NAD (jeg tror det var 5000 serien) havde en gul lysdiode som lyste op når den fejlkorrigerede. Ideén var vist primært til at teste helt nye CD'er, som jo helst slet ikke skulle få lysdioden til at lyse op. Men ud over guldbelagte CD'er som f.eks. Mobile Fidelity, fik næsten alle CD'er dioden til at lyse op i mere eller mindre grad - nogle nye fik den næsten til at lyse konstant! Og ganske som du er inde på: Hvis CD-Audio ikke kan læse en blok, så træder CD-afspilleren fejlkorrektion i kraft. Hvis en CD-ROM ikke kan læse en blok, så kan man ikke starte programmet. Joch: Jeps - det er et-taller og nuller. Men husk, at i den fysiske verden findes der ikke digitale signal skift - dette ville kræve en switch tid på 0.0s og uendelig meget strøm. Så de elektriske signaler skifter altså analogt med rise- og fall time. Så mere et-taller og nuller er det altså heller ikke. Mht. at kunne måle alt - jeg er enig; men se ikke bort fra, at øret også er et måleapparat. Hvis du ikke elektrisk, optisk, lydtryksmæssigt kan måle den hørte forskel, er det absolut muligt at det er fordi der ikke ER nogen forskel. En anden mulighed er, at man endnu ikke har fundet en målemetode der kan afsløre forskellen endnu. Et eksempel er (global) tilbagekobling på forstærkere. Med de gænse målemetoder da global modkobling vandt frem i kommercielle forstærkere (på sinus signaler) giver masser af tilbagekobling lavere forvrængning, lavere støj, bedre båndbredde, bedre stabilitet. Og målingerne viser det... Lige indtil en finne fandt på at måle på to sinus toner samtidigt og så viste det sig lige pludseligt at der var målelig forvrængning (IMD) og dem der havde påstået at hårdt modkoblede forstærkere lød forfærdeligt uanset hvor godt de målte, måske ikke tog helt fejl alligevel! I de elektronikbøger vi brugte dengang jeg var på UNI (Ghausi: "Electronic Devices and circuits" og Millman: "Microelectronics") er der ikke nævnt et ord om IMD i gennemgangen af modkobling - der præsenteres det stadig som den hellige gral! Så jeg er enig med at alt kan måles, men jeg tror ikke vi har fundet alle måleinstrumenter eller alle mulige målemetoder endnu. Endelig, mht. om en CD er magnetisk eller ej. Der er endnu en mulighed: Hvis det reflektive lag i CD'en er elektrisk ledende (f.eks. aluminium) og dette ledende materiale bevæges i et magnet felt (f.eks. elektromagneten der løfter/sænker laserdioden), så kan der induceres en strøm i alu-laget, kaldet en "eddy current" og som en strøm i en leder et magnet felt omkring sig. Så det brude faktisk være "nemt" (eller i hvert tilfælde billigt) at efterprøve blitz teorien: På en motor der kører med en hastighed midt imellem min og max hastighed for CD-skiven, monteres en (audio) CD centreret. Motoren startes og CD'en spinnes op i hastighed, f.eks. i 30 sekunder. Strømmen fjernes fra motoren og tiden det tager CD-skiven at stoppe noteres. Dette gentages et par gange for at sikre at vi måler en rigtig og gentagelig tid. Nu gentages eksperimetet, men denne gange placeres en magnet f.eks. 5 mm. fra CD'en (således magnetens ene ende peger vinkelret ind på enten etiketsiden eller afspilningsiden. CD'en spinnes op af strømmen afbrydes. Hvis der induceres en eddy current i CD skiven, vil den stoppe hurtigere end uden magnet. Nu blitzes pladen 30 gange på hver side med et kamera og eksperimet gentages, både med og uden magnet. Hvis hastigheden afviger har blitzen ændret et eller andet, der har betydning for eddy current'en - jeg kan ikke se hvorfor den skulle ændre sig, men det giver da en mulig anden forklaring omkring magnetisme end at tryksværten indholder jernpartikler og en anden måde at måle om man kan blitze sig til en forskel. Hvis der er nogen NFL fans ved de, at en Blitz kan gøre en forskel :-) Eddy current benyttes bl.a. i gamle Garrard pladespiller (og Delphon/Mørch) til hastighedsstyring, i fiskehjul (multiplikator) til hastighedkontrol under kast, til nedbremsning af rutschebaser og meget andet. Et godt gammelt speedometer er måske den mest almindelige udnyttelse af eddy currents.

Tak til "JNorre" for et godt og tankevækkende indlæg!  Jeg tror du har fat i noget 'rigtigt'.

Mvh.

Niels L.

 

 

 

Drenge.

Afmagnetisering af CD'ere ???
Det var fa'me godt nok månedens griner.


Det minder mig ustandseligt om dengang man kunne købe netledning [230 V] indeholdende sølvledere, til sit grej.

Én eller anden måtte jo bilde sig selv ind, at når elektronerne har faret mange kilometer gennem kobberledere i højspændingsnettet og slutteligt er så heldige at møde en 1½ meter kabel af sølv, ville de selvsamme elektroner blive så glade, at de belønner ejeren af denne hundedyre netledning, med sød musik.


Eller når de stakkels ungersvende, køber sig fattige i dyre signalkabler.
Ja, de kan sågar fåes retningsbestemte til flere tusind kroner.

De glemmer jo bare de printplader, der sidder inde i deres grej.
Sé. Derinde farer elektronerne jo lystigt rundt og leverer sublim vellyd, på trods af at kobberbanerne kun er under 1/10 mm tykke og en millimeter brede.
....og hvad med benene på komponenterne ? Er de ikke lavet af jern eller tilsvarende billigt materiale ?


Tro flytter ikke bjerge. Tro flytter kroner !


Det værste er, i forbindelse med det nye fata morgana, at det kommer fra Holfi.
Holfi var ellers et respekteret foretagende, men jeg synes deres nye tiltag, er kvaksalveri af værste skuffe.

Jeg vil iøvrigt vove den påstand, at man ikke kan høre C1-fejl, idet fejl af denne type rettes af fejlkorrektionen.
Denne fejlrettelse vil jeg mene, genskaber de oprindelige data, inden de smækkes gennem D/A konverteren. Det ligger implicit i CD'ens teknik. (Red Book).
3000 tabte Byte mener jeg i skrivende stund, at mediet skal kunne klare.

Anderledes med C2 fejl, idet disse korrigeres gennem interpolation eller slet og ret, at der køres gennem dem, med et hørbart *klik* eller *tavshed* til følge.

Sjovt med den stræben, i øvrigt.
Tør jeg meddele, at jeg for et pænt års tid siden hørte en Philips CD-100 fra foråret 1983 klare sig overraskende godt mod en Sony SACD 777ES et-eller-andet.

Begge var koblet på en topklasse Sony forstærker og lyden leveredes af et sæt Dali Euphonia.
Forskellene var så minimale, at man sad og var mundlam.

Næh, drenge. Hvis I virkelig vil finde fejl, så finder i dem på mange CD'ere lavet efter årtusindskiftet.
Må jeg anbefale følgende læsestof:

http://en.wikipedia.org/wiki/Loudness_war

Det er simpelthen en gyser !!!
Prøv engang selv at rippe et nummer med EAC og kig på waveformen i Audacity. Hva-ba ?

Det har i alt fald fået mig op fra stolen.

Selv på den øjensynligt super-duper lækre 24-karat Sony udgivelse af Pink Floyd "Wish You Were Here" har fået klippet toppene af. Skammeligt.


Nåh. Tilbage til... ..."afmagnetisering" af CD'ere.

(Lige et øjeblik. Jeg skal lige holde op med at grine først)

Tak til det oprindelige indlæg. Den var godt nok morsom.



__________________
--
Med venlig hilsen
Brian Hougaard Baldersbæk

F.Christians skrev: Oogie-Boogie; jo DOS er et operativsystem. Jeg finder et link, OK?! Stemer; om jeg kører en CD´s første nummer på repeat, eller lader CD´en løbe af sig selv: Det lyder altså væsenligt bedre efter 15-20 minutter. Underordnet om jeg har kontrollyttet undervejs, eller har været i byen. Selv på toilettet 7 meter og 2 lukkede døre væk, kan jeg høre forskel. Og vi taler om et anlæg, som har stået tændt i mindst 3 timer. Mit spørgsmål til dig, og andre "fornægtere": Har I selv efterprøvet min påstand? Eller er jeg bare pr definition en løgnhals, nu det i dine ører lyder utrolligt?

Jeg er jo netop helt enig i hvad du siger - det lyder bedre ved anden gennemlytning...men det er altså ikke fordi dit anlæg spiller anderledes (og som sagt: hvis det endelig var det, var det på høje tid med en udskiftning...men det er det ikke). Det er dine ører, der ændrer sig, og det gør de på alle mennesker. Dette er fuldstændig ukontroversielt bl.a. lydteknikere. Jeg siger ikke du er en løgnhals. En løgnhals er en der bevidst spreder falsk information - du gør det ikke bevidst.

F.Christians skrev: Jeg afprøvede min påstand 4 gange igår. Roger Waters/Radio K.A.O.S.  B.B. King/Blues summit  Atkins-Knofler/Neck and neck  og  Clapton/Unplugged. De vandt ALLE ved anden gennemlytning.  JNorre; har fat i teorien, læs endelig i bund hr Stemer!

Tak, jeg ved skam godt hvad jeg snakker om. Og jeg har i tidens løb prøvet alverdens ting med at rippe, overføre digitalt og den slags flere gange i træk/flere generationer og konklusionen er klar: CD-mediet er ganske robust og afspiller 100% de samme tal om og om igen, så mange gange du beder om det. Kun i tilfælde af deciderede fejl, pga. fysiske defekter o.lign. sker der ændringer, og det vil i de fleste tilfælde høres tydeligt, som et lokalt/kortvarigt udfald, hak el. lign - ikke som en længerevarende svag ændring af lyden.


__________________
Forhandler af Danley Sound Labs

Tror du på Hifi?

Stemer: Når mine ører så har vænnet sig til CD´ens lyd (også selv om jeg kun lyttede til et par numre ved første afspilning), og jeg skifter til en ny CD; så lyder den lidt klemt og knap så detaljeret, som efter at den OGSÅ har roteret 15-20 minutter. Og langt/en hel del/noget bedre når track 1 nåes anden gang.

Skal jeg også vende mig til den nye CD´s lyd? Og den næste CD?   

Jeg har iøvrigt undret mig over fænomenet i alle de år jeg har haft CD-afspillere, siden 1994.

Venligst. 

F.Christians skrev: Stemer: Når mine ører så har vænnet sig til CD´ens lyd (også selv om jeg kun lyttede til et par numre ved første afspilning), og jeg skifter til en ny CD; så lyder den lidt klemt og knap så detaljeret, som efter at den OGSÅ har roteret 15-20 minutter. Og langt/en hel del/noget bedre når track 1 nåes anden gang. Skal jeg også vende mig til den nye CD´s lyd? Og den næste CD?    Jeg har iøvrigt undret mig over fænomenet i alle de år jeg har haft CD-afspillere, siden 1994. Venligst.

Jamen, det passer ganske fint. Man vænner sig til et nyt mix/lydbillede i løbet af nogle minutter. Der er intet der forklarer hvorfor en CD-afspiller skulle ændre lyd efter de første par numre - det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Tilgengæld er der masser af god grund til at tro, at det er hørelsen, der ændres....hvad er der tilbage at undre sig over?


__________________
Forhandler af Danley Sound Labs

Tror du på Hifi?

DK6400Brian:

Jepsen - selvfølgelig er der mange km. højspændingskabler og alm. printplade; men det bliver da ikke bedre af at indsætte et dårligt kabel og stik eller hvad? Hvis du monterer en vandsparer på din vandhane, kan det så være lige meget fordi vandet kommer igennem kommunens vandledninger. Eller en indsnævret studs på hanen? Eller en hane med meget stor åbning? Prøv det - det giver faktisk en forskel. Hvis man kikker på de samme ting inden for hydralik (som har mange elementer der kan regnes som elektroniske kredsløb - blot kan man IKKE se bort fra en hydralikslanges tryktab (=modstand), hvor man rask væk ser bort fra en ledning eller printbanes modstand) så kan et dårligt stykke slange faktisk drille en del med f.eks. for højt tryktab, opvarmning af olien, hvirvler i olie og indtag af af luft i eller læk fra udtætte slanger. Men når det er el, så betyder det intet om det er ringklokke ledning eller OFC kobber? Jeg påstår ikke jeg kan høre forskel, men jeg tør ikke påstå at andre ikke kan... Jeg påstår ikke der er mere mellem himmel og jord (eller Cd-afspiller og forstærker); men jeg udelukker det heller ikke. Er det ikke den klassiske fejl op igennem historien: At folk i samtiden troede at de vidste alt og nedgjorde de teorier som senere viste sig at være rigtige (tænk sig, der er faktisk nogen der tror jorden er rund! Her i Aalborg er det bare at kigge ud af vinduet, så kan jeg sq SE at den er flad - og sådan noget "jorden er rund" l**t underviser de uskyldige elever i i skolen). Næh, øret er et dårligt måleinstrument og bilder os alt muligt l**t ind. Men skal vi vurdere kvaliteten på et TV, så er der "videnskablige" metoder, hvor vi skal bruge vores øjne... Øjnene er nemlig ikke sådan at snyde. Ja, sjovt nok kan det at sætte ét sample i en lydfil opfattes af alle jeg kende, mens selv en del pixels fejl i en klynge ikke er noget jeg opfanger midt i en film; men det er nok bare indbildning.

Stemer:

Det er fint at ørerne vænner sig til lyden - du skriver jo ligefrem at "det lyder bedre ved anden gennemlytning". Ja, men hvorfor står det ikke bag på CD-skiven? Og hvis denne tanke nu blev luftet i et andet forum, er det så 100% sikkert at "F.Christians" bliver latterliggjort for at fremføre dette? I Japan mener man at et stykke syltet ingefær renser smagsanserne og forbereder dig på det næste stykke sushi. I Thailand mener man at chili har den samme effekt. Mine smagsanser bliver bedøvede, men kan jeg tillade mig at påstå at jeg ved bedre - at ingefær eller chili IKKE har den effekt på disse mennesker? Og hvis det kun er fordi de tror det er sådan eller fordi de specielt godt kan lide ingefær eller chili, skal jeg så partout blande mig i det, fordi jeg ikke tror på det eller fordi jeg ved bedre? Skal de ikke have lov til deres "selvbedrag" (ja, "selvbedrag" i anførselstegn, for jeg kan IKKE smage med deres smagsanser eller lytte med deres ører).

Jeg synes der var et indlæg som henviste til en test (måske en anden tråd), der viste at dyr vin smagte bedre end billig - og at billig vin smagte bedre hvis den der smagte blev indbildt at det var dyr vin. Ja, men det kan da godt være at det er det der gør det. Men den effekt virker vel i begge retninger. Så folk kan vel også synes at de ikke kan (vil kunne) høre forskel, selv om der ér (målelig) forskel. Jeg synes at kunne huske et nummer af "The Audio Critic" ("jorden ér flad" audio magasinet over alle) hvor de indledte en højttalerledningstest med at beskrive, hvordan man skulle kunne måle forskel i det hørbare område for at der kunne være forskel. Da de så rent faktisk MÅLTE en forskel mellem kablerne, så skulle de til at forklare hvorfor de så ikke kunne høre forskel...

Personligt havde jeg nogle smerter i en fod og blev anbefalet noget naturmedicin/kosttilskud. Sådan noget tror jeg ikke på - giv mig piller med dokumenteret effekt - og på recept, tak! Men personen der anbefalede det insisterede og donerede et pilleglas og så kunne jeg jo ligesågodt prøve! Og det virkede! Eller rettere sagt, mine smerter gik væk. Skyldes det pillerne? Eller er det blot gået væk af sig selv? Ved ophør med pillerne kommer smerterne igen og ved at tage pillerne går de væk. Placebo? Måske, men jeg er faktisk ligeglad. Det antal gange jeg har prøvet at starte/stoppe med disse piller er ikke flere gange, end at der skal mindst 15 forsøg mere på at starte/stoppe før det begynder at få statistisk signifikans, men når jeg nu har det godt med pillerne, må jeg så ikke godt forsætte? Eller skal folk der ved bedre - at pillerne ikke har/ikke kan have nogen virkning bestemme at jeg skal stoppe og ligefrem gøre grin med mig? For det får min fod det ikke bedre af... Ligeså med folk der bruger tusinder på kabler - hvorfor skal de ikke have lov til det?

Vedrørende eddy current i CD-skiver, så blev jeg selv lidt nysgerrig. Så jeg fandt en elektronik boremaskine, som kørte med 430 rpm ved 12V (sådan lidt i den høje ende af CD'ens varierende hastighed). En CD-skive (et gammelt spil) blev monteret på en skrue (M6 x 45mm, hvis det har betydning :-), imellem nogle spændskiver, centreret og låst med en møtrik. CD'en blev roteret op i hastighed og kørte i 10 sekunder og strømmen slukket. 3 sekunder indtil den stoppede. Med en magnet ca. 5 mm. fra etiketsiden, ligeledes 3 sekunder. Med magneten mod den blanke side, ligeledes 3 sekunder :-(

Nu kunne dette jo tages som om der ikke induceres eddy current i en CD-skive, men hvis reflektionslaget er ledende (og der går jo rygter at det er et aluminiums lag), så SKAL der opstå en eddy current (jorden er jo flad, så jeg kan ikke forestille mig at videnskaben ikke gælder for CD-skiver), så jeg opstilte 4 teser: Magnet feltet var muligvist for svagt, hastigheden for lav, tidsafvigelsen for lille og måske spillet IKKE var med aluminium. To af disse teser havde jeg mulighed for at afprøve, så jeg fandt nogle MEGET kraftige neodym magneter og en audio CD, som jeg ikke var så øm over. Samtidigt skiftede jeg min M6 magnetiske metalskrue ud med en nylonskrue i stedet for (magneterne hoppede op på skruen og det lykkedes da også at producere et par flotte ridser i CD'en - men det må man jo ofre i videnskabens tjeneste). Med den lettere skrue og den nye CD roterede skiven (fra etiketsiden) uden magnet påvirkning i 2.5 sekunder. Og (fanfare, ta-da) med magneten 2-3 mm. fra skiven stoppede på knapt 2 sekunder!  For at gøre dette signifikant, skal der dog en bedre opstilling til, 117 gantagelser (ca.) og f.eks. en mere præcis optisk aflæsning af hvornår rotationen ophører, men så er det sikkert også muligt at måle effekten med den svagere magnet...

Hvad beviser dette? INTET. Men for MIG viser det, at der er andre magnet kræfter på spil end blot "jernpartikler" i tryksværten. Så der ér noget der MÅSKE kan påvirkes af en magnet eller en blitz eller af en tur i en Simca 1100 (min pladespiller kan komme ud af justering i Simca'en, så måske min CD-afspiller kommer ud af justering, så jeg får dårligt-lydende 0,02037 og 0.99733 værdier i stedet for vellydende 0 og 1 taller :-) Personligt TROR jeg ikke at blitz eller afmagnetisering har nogen effekt på eddy current bremse effekten; men det var blot et enkelt eksempel på at tænke uden for boksen - udsagnet "der er ingen magnetiske partikler" eller "kun jernpartikler i tryksværten" er i hvert tilfælde ikke nødvendigvis afgørende for om blitz og afmagnetisering har en effekt, ligemeget hvor sande (eller usande) de måtte være...

 

JNorre skrev: Vedrørende eddy current i CD-skiver, så blev jeg selv lidt nysgerrig. Så jeg fandt en elektronik boremaskine, som kørte med 430 rpm ved 12V (sådan lidt i den høje ende af CD'ens varierende hastighed). En CD-skive (et gammelt spil) blev monteret på en skrue (M6 x 45mm, hvis det har betydning :-), imellem nogle spændskiver, centreret og låst med en møtrik. CD'en blev roteret op i hastighed og kørte i 10 sekunder og strømmen slukket. 3 sekunder indtil den stoppede. Med en magnet ca. 5 mm. fra etiketsiden, ligeledes 3 sekunder. Med magneten mod den blanke side, ligeledes 3 sekunder :-( Nu kunne dette jo tages som om der ikke induceres eddy current i en CD-skive, men hvis reflektionslaget er ledende (og der går jo rygter at det er et aluminiums lag), så SKAL der opstå en eddy current (jorden er jo flad, så jeg kan ikke forestille mig at videnskaben ikke gælder for CD-skiver), så jeg opstilte 4 teser: Magnet feltet var muligvist for svagt, hastigheden for lav, tidsafvigelsen for lille og måske spillet IKKE var med aluminium. To af disse teser havde jeg mulighed for at afprøve, så jeg fandt nogle MEGET kraftige neodym magneter og en audio CD, som jeg ikke var så øm over. Samtidigt skiftede jeg min M6 magnetiske metalskrue ud med en nylonskrue i stedet for (magneterne hoppede op på skruen og det lykkedes da også at producere et par flotte ridser i CD'en - men det må man jo ofre i videnskabens tjeneste). Med den lettere skrue og den nye CD roterede skiven (fra etiketsiden) uden magnet påvirkning i 2.5 sekunder. Og (fanfare, ta-da) med magneten 2-3 mm. fra skiven stoppede på knapt 2 sekunder!  For at gøre dette signifikant, skal der dog en bedre opstilling til, 117 gantagelser (ca.) og f.eks. en mere præcis optisk aflæsning af hvornår rotationen ophører, men så er det sikkert også muligt at måle effekten med den svagere magnet... Hvad beviser dette? INTET. Men for MIG viser det, at der er andre magnet kræfter på spil end blot "jernpartikler" i tryksværten. Så der ér noget der MÅSKE kan påvirkes af en magnet eller en blitz eller af en tur i en Simca 1100 (min pladespiller kan komme ud af justering i Simca'en, så måske min CD-afspiller kommer ud af justering, så jeg får dårligt-lydende 0,02037 og 0.99733 værdier i stedet for vellydende 0 og 1 taller :-) Personligt TROR jeg ikke at blitz eller afmagnetisering har nogen effekt på eddy current bremse effekten; men det var blot et enkelt eksempel på at tænke uden for boksen - udsagnet "der er ingen magnetiske partikler" eller "kun jernpartikler i tryksværten" er i hvert tilfælde ikke nødvendigvis afgørende for om blitz og afmagnetisering har en effekt, ligemeget hvor sande (eller usande) de måtte være...

Kan ikke dy' mig alligevel

Nu er det sådan at cd drevet har aktiv feedback, så den altid køre i den rigtige hastighed, dette kaldes regulering, og er i mange mange andre ting også. så ved ikke lige hvad magnet kan gøre ved spin down tiden. Desuden med dette forsøg er dit inertimoment alt for stort i bor maskinen til du burde at kunne se nogen forskel overhovedet.

2. om du så får 0,02 og 0,98, så vil det stadigvæk blive fortolket som 0 og 1, da du ikke har andre tal at gøre med! der eksister ikke noget i mellem 0 og 1 http://da.wikipedia.org/wiki/Bin%C3%A6re_talsystem

 

__________________
Mvh Lars Jochumsen

Civilingeniør i Teknisk IT Multimedie med speciale i Adaptiv støjdæmpning
PhD studerende i radar tracking og klassifikation

Joch:

"Nu er det sådan at cd drevet har aktiv feedback..."

Ak ja, den har jeg også hørt. Nu skal der jo ligesom være en afvigelse, før der er noget at rette på. Det er jo en diskussion fra de gode gamle vinyldage om hastighedsregulering. Det står ikke i dine bøger (eller måske gør det - det stod ikke i mine - de er nævnt ovenfor) - i et feed-back kredsløb skal der opstå en fejl før der er noget at regulere på. Tag en simpel inverterende forstærker. Fejlen på udgangen rettes af tilbagekoblingen, men den var altså på udgangen først SÅ JEG HAR HØRT DEN! Ellers er elektroner sådan nogle små magiske størrelser, som altid vælge feed-back ruten, hvis der er fejl i dem og kun dem uden fejl forsætter videre til næste trin. Og hurtigere end lysets hastighed er de også, de små sataner :-) Husk nu på, at du ikke er den eneste der har læst en elektronikbog i dette land...

"Desuden med dette forsøg er dit inertimoment alt for stort i bor maskinen til du burde at kunne se nogen forskel overhovedet. "

Uha! Se nu er du på tynd is. For jeg målte en forskel! Og gentog eksperimentet uden magnet og med magnet igen. Så enten har jeg bildt mig noget ind ellers kalder du mig en løgner! Og på hvilket grundlag - har du udført eksperimentet? Og hvor stor er min boremaskine og hvor kraftigt var magnetfeltet? Det ved du jo ligesom ikke og derfor kan din udtalelse vel ikke være baseret på fakta, som du ikke har??? Det er jo sådanne udtalelser som mange "man kan ikke høre forskel på dit og dat" kommer med. Du er godt klar over at en stor rutchebanevogn fyldt med fede mennesker kan bremses af en metalskinne under vognene, som bevæger sig igennem er permanent magnetfelt. Der er umiddelbart mere interti end i min lille boremaskine; men jeg ved det ikke med sikkerhed, så jeg vil ikke påstå at det forholder sig sådan... Men udfør eksperimentet. Eller smæk en formel på bordet med estimerede værdier for masse, interti, magnet felt etc. Hvis der skal en neodym magnet på størrelse med føromtalte Simca 1100 til, uanset hvor lille en motor jeg har brugt, så har jeg nok målt forkert ;-)

"om du så får 0,02 og 0,98"

Nu var det også 0.02037 og 0.99733 - enhver ved da at 0.02 og 0.98 ikke gør nogen forskel. Jeg beskæftiger mig i øvrigt med udvikling af software og hardware til process kontrol, med specielt vægt på maskin-hydralik i landbrug og skovindustrien. Og mine 0 og 1 taller er altså ikke altid helt 0 eller 1.  (Det er en og var en VITS, hvis mit forsøg på ironi er så dårligt udtrykt af mig - jeg udskylder mine dårlige kommunikationsevner til alle der har læst om mine handicappede nuller og ettaller).

Joch:

Nej hvor må jeg kede mig - for nu kan JEG ikke dy mig:

"...dette kaldes regulering, og er i mange mange andre ting også. så ved ikke lige hvad magnet kan gøre ved spin down tiden"

Jeg har en Technics SP-10mkII pladespiller med "regulering" og et kolonormt inertimoment. Technics påstod i sin tid, at pladespilleren ikke ændrede hastighed, selv om der var pick-up'er i rillen på en plade med op til 2 kg. samlet nåletryk. Andre påstod, at et mand kan stå på pladetallerkenen og den vil stadig dreje med korrekt hastighed. Nu har jeg ikke tonearm og pick-up'er nok til at frembringe et nåletryk på 2 kg, ej heller vil jeg udsætte den stakkel pladespiller for de fulde konsekvenser af mine over 100 kg, men hvis jeg trykker med min pegefinger hårdt nok på kanten af pladetallerkenen, så holder den ikke nogen hastighed overhovedet (0,0 rpm) - dette kaldes "at give reguleringen fingeren" :->

Ha! Jeg synes den er sjov - det tæller vel også for et eller andet.

Nå, tilbage til regulering: Hvis den eksterne påvirkning er stor nok, så kan feed-back systemet ikke regulere fejlen.

Endelig, vedr. mit inertimoment i boremaskinen. Det er jo egentlig underordnet om du har ret i at intertimomentet var for stort (min første motor var en 1.5 V type fra en elektrisktandbørste med mindre intertimoment, men jeg kunne ikke finde noget at sætte Cd'en fast med) - det vigtige er at fænomenet eksisterer og at det var der ikke nogen der havde taget med i deres betragtninger i første omgang.

Til dine beregninger: Boremaskinen er en "Hobbyboy" type 320 100. Magneterne var 6 stackede neodym magneter på 10x10x3.5mm. Jeg ved ikke hvor stærke de præcist er, men 3 og 3 kan de holde på hinanden på hver sin side af en 35 mm. tyk dør.

Hr F. Christians er sig selv i sig selv! Og derfor ikke modtagelig for latterliggørelse; populært sagt er han græsk-katolsk.

Jeg hævder stadigvæk, at underordnet hvordan jeg griber "eksperimentet" an, så er der altså en ikke ubetydelig lydforskel på en CD som lige er lagt i "skuffen", og så den samme CD, når den har roteret 15-20 minutter, eller noget i den stil. Om jeg så nærlytter, vasker op, sidder på potten, eller slet ikke er hjemme.

De 2-3 minutters "øreoplukning" har INTET med dette at gøre.

Om jeg så hører 2 fortløbende albums, det kunne være John Mayer, Rogers Waters, Grace Jones, hvis plader da må siges at have nogenlunde konsistente lyduniverser, altså kunstnerne hver for sig, så er forskellen der!

Og nej, NJorre; man behøver ikke at høre CD-pladen helt til ende, inden lyden åbner op.

Det giver kun lidt med audiophile- og næsten audiophile indspilninger. Det giver en hel del/noget mere med "almindeligt lydende" indspilninger. Og jeg taler om lidt større rum, lidt flere detaljer og på de bedste indspilninger er det "langt tydeligere", hvordan der forførende intoneres og at alle anslag ikke slåes an på samme måde. Musikken "åbner op" og der kommer lidt flere facetter frem.

At gå fra et 500-750kr´s signalkabel til et 2000kr´s ditto fra samme fabrik og af samme "type", giver laaangt mere end den her beskrevne lydforbedring. 

Bemærk at jeg kun er ejer af et ydmygt folke-hifi, I andre burde kunne høre noget tilsvarende?!

Men det gør I så ikke, for det lyder altså ulogisk, og alle dem fra fakultetet siger, at det er bare indbildning, ergo så er det altså bare indbildning. (Omend de siger noget forskelligt, og da slet ikke er enige om, hvad der skal undersøges, og hvordan det gøres rigtig, hvis der altså overhovedet er noget at undersøge)

Jeg takker ærbødigst for pæn behandling (pas godt på t**serne) .

 

F.Christians skrev: Jeg hævder stadigvæk, at underordnet hvordan jeg griber "eksperimentet" an, så er der altså en ikke ubetydelig lydforskel på en CD som lige er lagt i "skuffen", og så den samme CD, når den har roteret 15-20 minutter, eller noget i den stil. Om jeg så nærlytter, vasker op, sidder på potten, eller slet ikke er hjemme. De 2-3 minutters "øreoplukning" har INTET med dette at gøre.

Jeg er stadig nysgerrig om på hvilken baggrund du konkluderer dette? For de "symptomer" du beskriver lyder nøjagtig som det man oplever ved tilvænning, som samtidig er den eneste logiske forklaring.


En ting er sikkert: det er ikke tallene, der kommer fra dit løbeværk, der ændrer sig (som det handler om med "magnetisering" osv. - det er bull). Så forskellen skulle ligge i konverterne - men hvis du siger, at lyden "nulstilles" og skal altså "spilles til" igen når du skifter cd, så burde det jo ikke være det. Det samme gælder forstærkeren - den har også lige spillet og er stadig varm, men når der skiftes cd, skal der lyttes et antal minutter igen.

Så er der hørelsen - du skifter cd, og skal til at lytte på en ny produktion og et nyt lydbillede. Det ved vi jo at hørelsen skal vænne sig til. Hey! Jeg tror stadig vi har en forklaring her!

Der ER jo ingen logisk forklaring, pånær ÈN overordentlig nærliggende én....der er og bliver kun én konklusion, og den ligger lige til højrebenet...


__________________
Forhandler af Danley Sound Labs

Tror du på Hifi?

Stemer-logisk forklaring eller ej. Så længe du ikke har sammenlignet CD-pladens bits med det der kommer ud i den anden ende, så er intet sikkert, sårn er det bare!

Min tese er at CD-pladen ikke aflæses 100%, men bare 99%, når den lige er hældt i drevet, og at dette ændrer sig minimalt, men dog absolut hørtbart, i løbet af 15-20 minutter. Om det er noget med statisk ladning, eller dybt inde i CD-afspillerens hjerte, det aner jeg ikke.

(Alle mine Arcam CD-afspillere gør det, tydeligst er det på de dyre (Delta 70.3 og 270) og de er altså lavet af OEM-dele)

Og det er også fuldogsåstændigt ligemeget, man kan jo sagtens nyde musikken alligevel, da det jo kun er petitesser.  

I rest my case.

F.Christians skrev: Stemer-logisk forklaring eller ej. Så længe du ikke har sammenlignet CD-pladens bits med det der kommer ud i den anden ende, så er intet sikkert, sårn er det bare!

Og det er NETOP det jeg har! I forbindelse med andre af disse diskussioner vi har haft gennem tiden, har jeg sammenlignet alverdens forskellige cd-rips og s/p-dif udgange, gennem flere generationer, originale trykte skiver og hjemmebrændte. Konklusionen har været 100% hele vejen igennem, at cd-mediet i alle almindelige situationer (almindeligt velholdte skiver uden voldsomme ridser osv.) spiller helt rigtigt, hele tiden. Ingen afvigelser - end ikke små (når vi snakker de bits/words der kommer ud af løbeværket).


__________________
Forhandler af Danley Sound Labs

Tror du på Hifi?

Blot fordi et menneske registrerer en forskel, betyder det ikke at der er en forskel.

Eksempel: Jeg så en film i tv engang, de kaldte 'farlig fuldmåne'.
Den var VILDT uhyggelig !

Da jeg genså filmen 10-15 år senere, var den ikke uhyggelig, men faktisk vildt kedelig.

Alligevel konkluderer jeg at filmen er nøjagtig den samme, og at en film ikke mister sin uhyggelighed med tiden...

Stemer:

Med baggrund i dit indlæg om SPDIF og rippede CD'er, så gik jeg i eksperiment-mode igen. Jeg prøvede at rippe en CD for at teste, om der virkeligt kunne passe at der ikke var nogen afvigelser - når nu en NAD cd-spiller lyser forholdsvis meget i dens error-LED, så synes jeg det er underligt at der slet ikke er nogen fejl på et DVD- eller CD-ROM drev. To rip's på samme DVD-brænder gav ganske rigtigt ingen afvigelser. Men dette kan jo skyldes 2 ting:

1) CD'en er perfekt og DVD-drevet ser ingen fejl der skal korrigeres.
2) CD'en har fejl, men DVD-brænderen læser trods alt de samme data hver gang og korrigerer dem derfor ens.

Så jeg prøvede at rippe det samme spor fra min CD-ROM brænder i samme maskine. Og sandelig om ikke det gav en fil med et andet indhold (checket med fc.exe i en dos-prompt). Dette kan dog skyldes at mit CD-ROM drev er ved at gå til, så jeg prøvede også på konens maskine og med samme resultet - den rippede fil var forskellig fra begge de andre.  Når man åbner filerne i "Creative WaveStudio" (kom med mit X-Fi kort) så filerne rimelig ens ud og de lyder også umiddelbart ens. CD'en er den der fik tæsk i eddy current testen i går, så jeg forventede at der var fejl læsninger på den.

Dette gav blod på tanden og jeg skrev et lille Delphi program til at teste, hvor mange bytes der afveg mellem filerne (fc.exe udskriver ikke antal afvigelser). Jeg fandt to CD'er frem, som ikke havde været udsat for boremaskine og flyveture og rippede et nummer fra hver på 3 drev:

LiteOn1 - En 16X LiteOn DVD brænder, ca. et år gammel.
Samsung - Et Samsung 24X CD-brænder, som er ca. 5 år gammel og ikke kan brænde mere.
LiteOn2 - Etn 20X LiteOn DVD brænder, ca. 6 måneder gammel i en anden maskiine.

Rippene blev udført med Windows Media Player, med format sat til "WAV ukomprimeret". Hver af de 3 rips blev sammenlignet mod hver af de andre.

CD 1: Melissa Etheridge "Occasionally" - meget spillet, men i pæn stand (ingen synlige ridser):

LiteOn1-Samsung: 25.793.150/27.871.426 (afvigende bytes/total bytes)
Samsung-LiteOn2: 25.835.948/27.871.426
LiteOn1-LiteOn2:   24.191.445/27.871.426

CD 2: Denon PG-6008 "Malaguena" (Guld CD med Bolero)

LiteOn1-Samsung: 16.775.135/21.497.646
Samsung-LiteOn2: 14.185.513/21.497.646
LiteOn1-LiteOn2:   16.842.928/21.497.646

Jeg havde troet at Guld-CD'en var bedre end som så, men den har trods alt færre fejl...

Så, Stemer, hvad har jeg gjort forkert? Har jeg lavet en oplagt fejl, som jeg selv overser? Hvilke drev og CD-afspiller bruger du, for mine har ikke vist samme kvalitet som dine

Er der andre der vil prøve at verificere disse resultater? Som sagt, Window Media Player, Rip CD, vælg et enkelt nummer, sæt format til WAV (ukomprimeret) og "Start RIP". Omdøb eller flyt filen og gentag rip på et andet drev eller en anden maskine. I en DOS-prompt skrives "fc /b fil1.wav fil2.wav" (hvor fil1 og fil2 er navnene på de to filer, /b betyder sammenlign binært). FC vil skrive at der ikke er nogen forskelle på filerne hvis de er ens, ellers vil den liste hver afvigelse linie for linie (og hvis der er 16 millioner, tager det et stykke tid, så afbryd med Ctrl-C). Hvis du vil teste hvor mange afvigelser der er, kan jeg sende mit lille testprogram (EXE fil + source så du kan se hvad den gør) - send mig blot en PM, så sender jeg programmet tilbage som svar.

Spencer skrev: ... Da jeg genså filmen 10-15 år senere, var den ikke uhyggelig, men faktisk vildt kedelig.

Tsk, tsk ... Du havde glemt at varme anlægget op inden du så den anden gang - så ka' du lære det!!

Som du nok har konkluderet, så gør alle anstrengelserne med frysning, afmagnetisering, antistatbehandling, afgasnings-blitsning, kantafskæring altid lyden bedre - aldrig ringere ... Påfaldende, ikke?

Har nogen mon prøvet at afbalancere sine cd'er?