Hej alle sammen.
Efter at have brugt mange timer på at savle over diverse anlæg her på siden, og efter at have brugt adskillige timer på at finde information om alle mulige produkter, er jeg nu nået til et stadie hvor jeg godt tør at vise anlægget frem 
Det har ikke altid været lige nemt at få råd til det hele, på SU som 19-årig hjemmeboende. Jeg føler dog at jeg har opnået et godt kompromis imellem pris og kvalitet. Desværre har jeg været nødsaget til at nedprioriter stereo lidt, men derimod er oplevelsen fremragende ved film og koncerter.
Rummet anlægget befinder sig i er kun 14m2, med skråvægge og gips væg. Så det har ikke altid været lige nemt at få plads til det hele, og hænge det op så det rent faktisk blev siddende. Det har resulteret i et par huller i væggen, som heldigvis kan dækkes af plakater 
Anlægget består af:
Surround forstærker: Onkyo TX-SR705
Onkyo’en kom ind i varmen efter salget af min Primare P30. P30’eren var fremragende i stereo, men da den ikke havde mulighed for at modtage de høj opløselige formater fra Blu-ray, og dengang HD-DVD, følte jeg mig nødsaget til at skifte den ud.
Valget faldt på 705’eren, da det var den mindste model i Onkyo serien som havde pre-out og samtidig behøvede jeg ikke de ekstra features 805’eren & især 905’eren har. Der da ingen reelle alternativer er, var valget forholdsvis lidt.
Det er en nedgradering rent stereomæssigt, men heldigvis har jeg spændt mine monoblokke foran fronthøjtalerne, så den fungerer kun som preamp. P30’eren var mere detaljeret og åben i dens stereoformidling, samtidig var der mere styr på alle områder, men generelt er stereo delen af Onkyo’en helt okay. Det er dog i surround at Onkyo’en viser sit værd, den gør det intet mindre end fantastisk, med et overskud og en detaljeringsgrad som overgår P30’eren.
Jeg er rigtig glad for købet, og den har alt hvad der er værd at have i en forstærker i dag (HDMI 1,3a, pre-out, radio, upscalering til 1080p, THX mm.)
Fronten på Onkyo TX-SR705. Ikke det kønneste design, men dog pænere i real life.

Bagsiden af medaljen. Kabelroddet er så vidt muligt forsøgt gemt.

Monoblokke: Rega Exon
Mine elskede Rega Exon monoblokke på 125 watt. Højst sandsynlig det element i anlægget som mest nærmer sig high-end. De er fantastiske musikformidler, og spiller med en detaljeringsgrad sjælden hørt. De er desuden modificeret med WBT terminaler, dog ved jeg ikke hvilken indflydelse der har haft på lyden, da de var monteret inden jeg købte blokkene. Rent udseendemæssigt virker de ikke er så meget, men deres formidling af toner er himmelsk.
De er endvidere modificeret med WBT terminaler, om det har haft nogen lydmæssigt forbedring er svært at svare på, da jeg købte dem med WBT terminaler.
Fronten af Exon'erne. Man kan lige skimte højtalere kablet i venstre hjørne.

De hjemmelavede netkabler, modificerede WBT terminaler og højtalerkabel.

Blu-ray & konsol: PlayStation 3
Efter Warner Bros. gik eksklusivt til Blu-ray, blev Xbox 360’eren og Toshiba HD-E1’eren solgt omgående sammen med alle mine HD-DVD film. Derefter blev der indkøbt en PlayStation 3, et køb jeg ikke har fortrudt. PS’eren er helt på højde med Xbox’en hvad angår spil, og samtidig kan jeg bedre lide menuerne i PlayStation’en kontra Xbox’en. Den gør det fremragende som Blu-ray afspiller, selvom jeg godt kunne tænke mig en stand-alone. Men indtil der kommer ind med BD 2.0, bitstream og en fornuftig pris, så er PlayStation 3 filmformidleren på mit værelse.
PlayStation 3 & Onkyo TX-SR705 i alt sin magt, på mit hjemmelavede møbel (lavet af 2 gamle køkkenmoduler)

Front: DLS R55 mkII, ahorn
Købte dem til 5000,- på brugtmarkedet. Mit bedste køb nogensinde. De afløste Quad 21L, som var en lille gulvhøjtaler med en til tider slap bas. DLS’erne er meget populære i diverse fora, og det er ikke uden grund. Bassen har fået en kraftig forbedring fra Quad tiden, det er mere præcision og hug i R55’erne. Samtidig er diskanten luftig og åben, og detaljeret uden at blive analytisk. Jeg har på fornemmelsen af fronthøjtalerne er en af de ting som bliver sidst udskiftet i mit anlæg.
Et close-up af enhederne

Surround højtalere: DLS RC55 mkII, ahorn. DLS R50 mkII, sort vinyl. DLS Sub 3.10
Ligesom fronten består resten af surround højtalerne af DLS R-serien. Center højtaleren gør det ubeklageligt, men den kunne godt bruge en effektforstærker så det sidste stykke tæppe bliver fjernet fra diskanten. DLS R50 sættet købte jeg for 1999,-, men de er så desværre sort vinyl, da DLS har stoppet produktion af alle træ modeller. De matcher fronterne klangmæssigt perfekt, og de gør det generelt godt.
Sub’en er dyb og præcis, dog har den sine problemer med portstøj. Det kan løses med en sok, men jeg synes det tager for meget af dybden.
Sub'en og centeren

Close-up af centeren

Venstre baghøjtaler og min Blu-ray samling på i alt 22 stk (Casino Royale og Black Hawk Down er lånt ud).

Højre baghøjtaler, og mørklægningsgardinet i vinduet

Projektor: BenQ PE8720
Måske det element i hjemmebiografen som har størst indflydelse på oplevelsen. Projektoren blev købt da BenQ havde brandudsalg, fordi den nye 1080p model skulle indføres. Så en projektor som før kostede 55.000,- blev købt for 14.999,-. Et køb jeg ikke fortryder, fantastiske flotte billeder i HD leverer den og man er aldrig i tvivl om at det er kvalitets produkt, som samtidig er støjsvagt. Den eneste ulempe ved projektoren er dens fysiske størrelse, det er et monster som ikke er placeringsvenligt.
Kæmpen i alt sin magt - bemærk kabelskjulningen

Projektor og en masse kabelskjulning:

Lærred: QualityScreen 68”, gain 1.0, m. sort kant
Lærredet blev købt med et mål for øje: så stort som muligt. Da værelsets fysiske størrelse var begrænset, stod valget imellem 68” med sort kant eller 70” uden. Den sorte kant giver en følelse af at det er en stor fladskærm i stedet for et egentlig lærred.
Lærredet med den sorte kant, heldigvis er jeg forskånet for buler, i hvert fald nogle som er generende under film

Kabler: Diverse
Supra HDMI, DIY netkabler mm. Mine kabel indkøb er købt ind efter fornuft, da jeg efterhånden tror mindre og mindre på alt kabelsnakken. Især ved digitale overførsler har jeg svært ved at se at kabler kan have en stor indvirkning på signalets kvalitet.
Her til sidst skal i selvfølgelig heller ikke snydes for et par overbliksbilleder.
Jeg undskylder vaskekurven og medaljerne, men et eller andet sted skal de jo være 


Samlet set er jeg blevet rigtig tilfreds med mit anlæg. Ved film er jeg utrolig tilfreds med resultatet, og der er os noget fantastisk over at spille Gran Turismo HD på 68” med surround. Med årerne håber jeg selvfølgelig det bliver endnu bedre, og nu når jeg sandsynlig flytter hjemmefra pga. uddannelse her til sommer så håber jeg på et rum som er mere egnet end det jeg har nu.
Af primære ting jeg fokuserer på lige nu er:
· Indkøb af film og musik
· CD-afspiller
Håber i vil komme med en masse kommentarer til anlægget, gode idéer og tips eller bare ris og ros.