AV Precision skrev: bjørn skrev: Det er min følgeslutning at du fortrinsvis er til elektrisk forstærket musik ligesom du bruger udtrykket "livelyd" hvilket er noget der laves bag en mikserpult, deraf PA bemærkningen. Ordet "livelyd" giver i virkeligheden ingen mening i en ren akustisk sammenhæng. Hvem siger elektrisk forstærket musik er lig med PA? Ja, jeg er fortrinsvist til elektrisk forstærket musik, men jeg definerer ikke lyden fra en guitar-forstærker eller en Leslie-speaker som "PA". Bare fordi jeg er til elektrisk forstærket musik, er det ikke ensbetydende med at jeg bryder mig om at sende det igennem et PA-system. Jo, sangen skal selvfølgelig igennem et sanganlæg for at kunne følge med, men ellers foretrækker jeg såvidt muligt at høre lyden fra baggearet direkte, i stedet for igennem et PA-system. Det er jo i sig selv en under-gren af denne diskussion: Er hifi-interessen forbeholdt dem der lytter til 100% akustisk musik? Lydkvaliteten har vel lige så meget betydning for den musikalske oplevelse for elektrisk forstærket musik, som for akustisk musik? Det giver ikke mening at tale om at man kan høre hvordan en Fender lyder uforstærket, eftersom forstærkeren er den del af instrumentet. Den "uforfalskede" Fender-lyd, og dét jeg kalder live-lyd, er altså dén der kommer ud af guitarforstærkeren. Ikke den der kommer ud af guitaren, eller den der kommer ud af PA-systemet. Lyden fra guitarforstærkeren er den ægte vare, præcist som lyden fra et flygel er den ægte vare. Hvori ligger forskellen på at genskabe lyden fra guitarforstærkeren troværdigt, og at gengive lyden fra flyglet troværdigt?

I dagens danmark får guitaristens Fender eller Lesleyen sjælden "lov"  at stå på egne ben, det ville jo (uha uha) gøre de lokale lydfolk overflødige. Hvad værre er bliver akustiske instrumenter også udsta for samme nedbrydende behandling

Bortset fra perioden '67 til '72/73 har jeg kun beskæftiget mig ganske lidt med rockmusik og det præger selvfølgelig mine indlæg 

Jeg følger med meget stor interesse denne tråd - i kraft af både at være musiker (guitarist med talrige Fendere m.m.) - live-lydmand gennem 20 år og hifi-enthusiast siden konfirmationsalderen. Jeg synes, at der dukker rigtig mange emner op her, som tåler et større eftersyn. Der er også mange af diskussionerne, som "paralleliserer sig" undervejs - og noget af det går hen og bliver 2 eller flere forskellige diskussioner. svært at holde sammen på.

Jeg synes, at vi kredser om hver vores opfattelse af hifi- som definition (dette er vel foregået i forbindelse med DIN 45500-begrebet way back)?

Jeg faldt lige over denne passus, skrevet af "AV-Precision":

"Det er jo i sig selv en under-gren af denne diskussion: Er hifi-interessen forbeholdt dem der lytter til 100% akustisk musik? Lydkvaliteten har vel lige så meget betydning for den musikalske oplevelse for elektrisk forstærket musik, som for akustisk musik? Det giver ikke mening at tale om at man kan høre hvordan en Fender lyder uforstærket, eftersom forstærkeren er den del af instrumentet. Den "uforfalskede" Fender-lyd, og dét jeg kalder live-lyd, er altså dén der kommer ud af guitarforstærkeren. Ikke den der kommer ud af guitaren, eller den der kommer ud af PA-systemet. Lyden fra guitarforstærkeren er den ægte vare, præcist som lyden fra et flygel er den ægte vare. Hvori ligger forskellen på at genskabe lyden fra guitarforstærkeren troværdigt, og at gengive lyden fra flyglet troværdigt?"

Hvornår har du sidst hørt en "uforfalsket" Fender gennem hvilken forstærker? En Uforfalsket Fender lyder meget forskelligt gennem hhv en Fender amp og en Marshall - tåler ingen sammenligning (begge lyder fedt) - især når man ikke lader dem "beame" lige i bærret!

I den bindelse vil jeg lige nævne, at det nok er under 0,1 procent af samtlige Fender-betvingere, som klatter guitaren lige i forstærkeren og spiller den rent. Der er SÅ mange parametre, som er sat imellem guitaren/guitaristen og lytterens ører at man skulle tro det var løgn. Hvis man ikke er hard-core guitarfreak er det ofte mere eller mindre umuligt at høre, hvilken guitar der spilles på og hvilken forstærker, der spilles på. Hvordan skulle nogen kunne høre, om guitaren/forstærkeren, som jo er defineret som et sammenhængende instrument, er gengivet rigtigt??? Det er ikke muligt. Vi guitarister plører lyden til i distortion/chorus/compressor/overdrive/delays og hvad har vi - samtidig indstiller vi vores forstærkere til de lyder fedt (altså ikke "rigtigt"). Guitaristerne har hver deres opfattelse af, hvad "fedt" betyder. Yderligere spiller vi gennem vidt forskellige forstærkere, som hver især tilfører deres egen lydkarakter. Vi kan sagtens stå foran scenen som lyttere og se, at der spilles på en Fender Twin Rev.(guitarforst) - men på en optagelse, kan vi ikke se, om det er en Marshall  - en Boogie -eller en Fender amp - og hvordan den er indstillet, så vi kan "gøre prøve" på hifianlægget derhjemme - umuligt. Vi må derfor undgå at kravle ind den "skal", hvor man checker, om det lyder rigtigt, hvis det drejer sig om elektrisk musik - fordi vi ikke ved, hvad der spilles igennem og hvordan det er indstillet. Dette kan nærmest lkun lade sig gøre, hvis man er guitaristen selv - og dét kan han heller ikke, for han står typisk ved siden af ampen og kan ikke høre, hvordan den lyder hos publikum - umuligt! For at det ikke skal være løgn, så tilfører den berømte lydmand også sin egen smag (der er han god til, da han jo er hyret til jobbet af den grund) mht. kunstig ambience/comp - frekvensgang - balance mellem kanalerne osv.

Jeg vil derfor synes, at man i elektrisk forstærket musik (PA eller ej) i højere grad skal gå op i - om det lyder "fedt" - da det typisk er det, som musikerne og publikum selv gør.

Når talen kommer til, om tingene er "troværdigt" lydende, så er man næsten nødt til at henholde sig til instrumenter, som ikke kan påvirkes af andet end akustik / instrumentets beskaffenhed / og musikerens sjæl/teknik og hvor optagelsen ikke har været igennem et større studiearbejde, hvor de samme ting vedr. bearbejdning af lyden finder sted. Dette kan så sammenholdes med, at vi i højere grad har en "referenceopfattelse" af hvordan sådan et instrument bør lyde - altsammen for at have muligheden for "at gøre prøve" på anlægget derhjemme.

Til Bjørn: Ja, nu er jeg jo så én af "de lokale lydfolk" - og jeg vil næppe blive overflødig, da man mange gange skal nå ud til flere hundrede fremmødte betalende gæster,  hvor selv en trombone med dæmper -  banjo - akustisk gtr - tværfløjte mv. kan drukne i barstøj og ukoncentrerede fremmødte.

Jeg synes, at diskussionen er særdeles interessant - og der findes sikkert endnu flere vinkler.

Venligst

Freddy

bjørn skrev: I dagens danmark får guitaristens Fender eller Lesleyen sjælden "lov"  at stå på egne ben, det ville jo (uha uha) gøre de lokale lydfolk overflødige.

Det afhænger vel af størrelsen på venue'et, men ja, som regel er PA'et med inde over. Derfor stiller jeg mig som regel forrest hvis det er muligt, så jeg får lyden så direkte som muligt - og ikke som den typiske hifi-entusiast, der stiller sig lige foran lydmanden.

bjørn skrev:   Bortset fra perioden '67 til '72/73 har jeg kun beskæftiget mig ganske lidt med rockmusik og det præger selvfølgelig mine indlæg

Man skriver selvfølgelig ud fra den baggrund man har, men jeg synes bare det er vigtigt i disse overordnede diskussioner at man lige sætter sig op i helikopteren engang imellem, og overvejer om andre kunne have en anden indgangsvinkel til tingene. Som sagt, er hifi mindre væsentligt hvis man hører elektrisk forstærket musik?

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

LAST skrev: Prøv at læs denne side, som om den handlede om lyd i stedet for billede. http://av-precision.dk/av-precision---hvorfor-kalibre.html "Hvorfor er det så vigtigt at få gengivet musikken korrekt? Det er det fordi det er den ENESTE måde du kan sikre dig at du høre musikken sådan som producenten har tænkt sig den skal se ud"

Jeg sad faktisk og ventede på dét argument...  Jeg er som sådan enig, det er det samme princip der gør sig gældende. Jeg mener bare der er nogle væsentlige forskelle på lyd og billede, der gør at den fremgansmåde man bruger i den ene sammenhæng, ikke fungerer i den anden sammenhæng. Først og fremmest, så er video designet til at blive gengivet på en helt bestemt måde, efter helt bestemte standarder. Det mener jeg ikke lyd er - lyd er ofte designet til at fungere på et bredt spektrum af anlæg, fra clockradioer til hifi-anlæg. Derfor har du ikke på samme måde en fast reference rent lydmæssigt (netop derfor jeg har startet et par tråde omkring at vi har brug for en "THX" standard for stereo). Derfor mener jeg at man rent lydmæssigt er tvunget til at lade musikken være referencen, og ikke lyden.

Bemærk den helt store forskel på når jeg kalibrerer et billede, og når du udvælger en lyd-komponent: Jeg kalibrerer/tester ud fra nogle test-billeder, hvor det er 100% fastlagt hvordan disse test-billeder skal se ud. Derfor kan jeg definere at når disse test-billeder er korrekte, så er filmene også korrekte. Dette værktøj har du ganske enkelt ikke inden for stereo. Du kan ikke definere at hvis hvid støj gengives korrekt, så gengives alle CD'er korrekt - for det er ikke alle CD'er der er mixet til at lyde godt på et anlæg der gengiver hvid støj korrekt. Derfor er du tvunget til at lytte til almindelig musik når du skal vurdere kvaliteten. Og så kan du ikke bare lytte efter f.eks. hvor meget rum der er på pladen, for du VED ikke hvor meget rum der er på pladen. På samme måde, så kan jeg ikke bare sætte en tilfældig film på og kigge efter hvor hvid den hvide farve er, for jeg VED ikke hvor hvid den hvide farve skal være. Jeg kan ikke bare sætte "300" på, og så justere så hudfarverne er naturlige... HVIS jeg skulle bedømme kvaliteten af mit setup ud fra real-life billeder, så ville jeg ikke sidde og kigge efter om den røde farve er flot rød, eller om billedet er lyst eller mørkt. Så ville jeg kigge på nogle forskellige film, og forsøge at bedømme om billedet underbygger dén stemning i filmene som jeg forventer der skal være i de forskellige film, og om billedet skifter natur alt efter filmen, eller om det sætter sit eget fingeraftryk på alle film. Dét billede der er mest korrekt, vil være dét der får filmene til at fungere bedst. Det kræver så noget erfaring i at se film, at gøre dét, og det er langt sværere end at bedømme billedet objektivt.

På musiksiden har vi ikke muligheden for at vurdere lyden objektivt, for vi har ikke en objektiv reference. Derfor må vi gå direkte til den subjektive bedømmelse af om musikken fungerer. I stedet for at forsøge at gætte os til hvornår lyden er objektivt rigtig, så bør vi definere at hvis lyden ikke er objektivt rigtig, så får vi ikke den samme musikglæde ud af det. Hvorfor så ikke lytte til det vi KAN bedømme, nemlig hvilket system der på et bredt udsnit af plader giver os den største musikglæde, og sætter mindst muligt fingeraftryk på musikken? Det er fint nok at du definerer at den mest korrekte lyd giver dig mest musikglæde, og derfor søger du efter den mest korrekte lyd - men hvad nu hvis dét du definerer som den mest korrekte lyd er forkert? Så bruger du en masse tid og penge på at søge efter perfektioniseringen af en lyd der er helt grundlæggende forkert. Hvis du nu lyttede til målet direkte i stedet for, så ville du komme ud over dén usikkerhedsfaktor. Hvis du har ret i at dén lyd du leder efter giver dig mest musikglæde, så vil det jo netop være dén lyd du når frem til, hvis du udvælger de komponenter der giver dig mest musikglæde. Hvis det ikke er dén lyd du nåede frem til, så må det alt andet lige være fordi din definition af korrekt lyd var forkert, og så er det da en ret væsentlig ting at finde ud af. Hvordan vil du ellers finde ud af hvad den korrekte lyd er?

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

fredmarantz skrev: Hvornår har du sidst hørt en "uforfalsket" Fender gennem hvilken forstærker? En Uforfalsket Fender lyder meget forskelligt gennem hhv en Fender amp og en Marshall - tåler ingen sammenligning (begge lyder fedt) - især når man ikke lader dem "beame" lige i bærret!

Helt enig, dårligt formuleret fra min side. Når jeg sagde "uforfalsket fender", mente jeg netop hele opstillingen: Guitaren, forstærkeren, pedalerne osv.

fredmarantz skrev: I den bindelse vil jeg lige nævne, at det nok er under 0,1 procent af samtlige Fender-betvingere, som klatter guitaren lige i forstærkeren og spiller den rent. Der er SÅ mange parametre, som er sat imellem guitaren/guitaristen og lytterens ører at man skulle tro det var løgn. Hvis man ikke er hard-core guitarfreak er det ofte mere eller mindre umuligt at høre, hvilken guitar der spilles på og hvilken forstærker, der spilles på. Hvordan skulle nogen kunne høre, om guitaren/forstærkeren, som jo er defineret som et sammenhængende instrument, er gengivet rigtigt???

My point exactly!! Og det er netop dét jeg mener med at man bør høre tingene live, for så får man en større respekt for hvor forskelligt det samme udstyr kan lyde, alt efter hvordan man spiller på det.

fredmarantz skrev: Det er ikke muligt. Vi guitarister plører lyden til i distortion/chorus/compressor/overdrive/delays og hvad har vi - samtidig indstiller vi vores forstærkere til de lyder fedt (altså ikke "rigtigt"). Guitaristerne har hver deres opfattelse af, hvad "fedt" betyder. Yderligere spiller vi gennem vidt forskellige forstærkere, som hver især tilfører deres egen lydkarakter. Vi kan sagtens stå foran scenen som lyttere og se, at der spilles på en Fender Twin Rev.(guitarforst) - men på en optagelse, kan vi ikke se, om det er en Marshall  - en Boogie -eller en Fender amp - og hvordan den er indstillet, så vi kan "gøre prøve" på hifianlægget derhjemme - umuligt. Vi må derfor undgå at kravle ind den "skal", hvor man checker, om det lyder rigtigt, hvis det drejer sig om elektrisk musik - fordi vi ikke ved, hvad der spilles igennem og hvordan det er indstillet. Dette kan nærmest lkun lade sig gøre, hvis man er guitaristen selv - og dét kan han heller ikke, for han står typisk ved siden af ampen og kan ikke høre, hvordan den lyder hos publikum - umuligt! For at det ikke skal være løgn, så tilfører den berømte lydmand også sin egen smag (der er han god til, da han jo er hyret til jobbet af den grund) mht. kunstig ambience/comp - frekvensgang - balance mellem kanalerne osv. Jeg vil derfor synes, at man i elektrisk forstærket musik (PA eller ej) i højere grad skal gå op i - om det lyder "fedt" - da det typisk er det, som musikerne og publikum selv gør.

Måske er det dét der er forskellen på Bjørn og jeg - måske fungerer dét at lytte efter om det lyder "rigtigt", bedre hvis man fortrinsvist hører akustisk musik. Men hér er det bare at jeg ofte hører folk sige - som du gør nedenfor - at man først får glæde af "rigtig hifi" med akustisk musik, fordi det er det eneste hvor man kan høre om lyden er "rigtig". Dér mener jeg så at mit anlæg ikke skal bestemme hvilken musik jeg skal høre. Hvis jeg vil høre elektrisk forstærket musik, vil jeg have det anlæg der får dét til at lyde fedt.

fredmarantz skrev: Når talen kommer til, om tingene er "troværdigt" lydende, så er man næsten nødt til at henholde sig til instrumenter, som ikke kan påvirkes af andet end akustik / instrumentets beskaffenhed / og musikerens sjæl/teknik og hvor optagelsen ikke har været igennem et større studiearbejde, hvor de samme ting vedr. bearbejdning af lyden finder sted. Dette kan så sammenholdes med, at vi i højere grad har en "referenceopfattelse" af hvordan sådan et instrument bør lyde - altsammen for at have muligheden for "at gøre prøve" på anlægget derhjemme.

Så når vi jo til næste level i diskussionen: Når du så med de hifi-rigtige, akustiske indspilninger er nået frem til dét anlæg der gengiver akustiske instrumenter så korrekt som muligt, hvordan ved vi så at det samtidig er dét anlæg der får elektrisk musik til at lyde "fedt"? Og så spørger jeg omvendt (når jeg nu ikke selv hører specielt meget akustisk musik): Er dét anlæg der lyder "korrekt" ved akustisk musik, også det anlæg der får akustisk musik til at lyde "fedt"? Hvis det er, så er der vel ikke noget i vejen for at lytte til akustisk musik med samme udgangspunkt: Når det lyder fedt, er det bedst. Hvis ikke, hvorfor så jage den korrekte lyd i det hele taget? Er det ikke netop meningen at musik skal være "fedt"? Hvis det virker at lytte til om elektrisk musik er "fedt", så virker det vel også at lytte til om akustisk musik er "fedt".

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

AV Precision skrev: bjørn skrev: I dagens danmark får guitaristens Fender eller Lesleyen sjælden "lov"  at stå på egne ben, det ville jo (uha uha) gøre de lokale lydfolk overflødige. Det afhænger vel af størrelsen på venue'et, men ja, som regel er PA'et med inde over. Derfor stiller jeg mig som regel forrest hvis det er muligt, så jeg får lyden så direkte som muligt - og ikke som den typiske hifi-entusiast, der stiller sig lige foran lydmanden. bjørn skrev: Skal jeg forstå dig sådan at  den lydtekniske kvalitet er underordnet hvis der er tale om elektrisk forstærket musik ?   Bortset fra perioden '67 til '72/73 har jeg kun beskæftiget mig ganske lidt med rockmusik og det præger selvfølgelig mine indlæg  Man skriver selvfølgelig ud fra den baggrund man har, men jeg synes bare det er vigtigt i disse overordnede diskussioner at man lige sætter sig op i helikopteren engang imellem, og overvejer om andre kunne have en anden indgangsvinkel til tingene. Som sagt, er hifi mindre væsentligt hvis man hører elektrisk forstærket musik?

fredmarantz skrev: Jeg følger med meget stor interesse denne tråd - i kraft af både at være musiker (guitarist med talrige Fendere m.m.) - live-lydmand gennem 20 år og hifi-enthusiast siden konfirmationsalderen. Jeg synes, at der dukker rigtig mange emner op her, som tåler et større eftersyn. Der er også mange af diskussionerne, som "paralleliserer sig" undervejs - og noget af det går hen og bliver 2 eller flere forskellige diskussioner. svært at holde sammen på. Jeg synes, at vi kredser om hver vores opfattelse af hifi- som definition (dette er vel foregået i forbindelse med DIN 45500-begrebet way back)? Jeg faldt lige over denne passus, skrevet af "AV-Precision": "Det er jo i sig selv en under-gren af denne diskussion: Er hifi-interessen forbeholdt dem der lytter til 100% akustisk musik? Lydkvaliteten har vel lige så meget betydning for den musikalske oplevelse for elektrisk forstærket musik, som for akustisk musik? Det giver ikke mening at tale om at man kan høre hvordan en Fender lyder uforstærket, eftersom forstærkeren er den del af instrumentet. Den "uforfalskede" Fender-lyd, og dét jeg kalder live-lyd, er altså dén der kommer ud af guitarforstærkeren. Ikke den der kommer ud af guitaren, eller den der kommer ud af PA-systemet. Lyden fra guitarforstærkeren er den ægte vare, præcist som lyden fra et flygel er den ægte vare. Hvori ligger forskellen på at genskabe lyden fra guitarforstærkeren troværdigt, og at gengive lyden fra flyglet troværdigt?" Hvornår har du sidst hørt en "uforfalsket" Fender gennem hvilken forstærker? En Uforfalsket Fender lyder meget forskelligt gennem hhv en Fender amp og en Marshall - tåler ingen sammenligning (begge lyder fedt) - især når man ikke lader dem "beame" lige i bærret! I den bindelse vil jeg lige nævne, at det nok er under 0,1 procent af samtlige Fender-betvingere, som klatter guitaren lige i forstærkeren og spiller den rent. Der er SÅ mange parametre, som er sat imellem guitaren/guitaristen og lytterens ører at man skulle tro det var løgn. Hvis man ikke er hard-core guitarfreak er det ofte mere eller mindre umuligt at høre, hvilken guitar der spilles på og hvilken forstærker, der spilles på. Hvordan skulle nogen kunne høre, om guitaren/forstærkeren, som jo er defineret som et sammenhængende instrument, er gengivet rigtigt??? Det er ikke muligt. Vi guitarister plører lyden til i distortion/chorus/compressor/overdrive/delays og hvad har vi - samtidig indstiller vi vores forstærkere til de lyder fedt (altså ikke "rigtigt"). Guitaristerne har hver deres opfattelse af, hvad "fedt" betyder. Yderligere spiller vi gennem vidt forskellige forstærkere, som hver især tilfører deres egen lydkarakter. Vi kan sagtens stå foran scenen som lyttere og se, at der spilles på en Fender Twin Rev.(guitarforst) - men på en optagelse, kan vi ikke se, om det er en Marshall  - en Boogie -eller en Fender amp - og hvordan den er indstillet, så vi kan "gøre prøve" på hifianlægget derhjemme - umuligt. Vi må derfor undgå at kravle ind den "skal", hvor man checker, om det lyder rigtigt, hvis det drejer sig om elektrisk musik - fordi vi ikke ved, hvad der spilles igennem og hvordan det er indstillet. Dette kan nærmest lkun lade sig gøre, hvis man er guitaristen selv - og dét kan han heller ikke, for han står typisk ved siden af ampen og kan ikke høre, hvordan den lyder hos publikum - umuligt! For at det ikke skal være løgn, så tilfører den berømte lydmand også sin egen smag (der er han god til, da han jo er hyret til jobbet af den grund) mht. kunstig ambience/comp - frekvensgang - balance mellem kanalerne osv. Jeg vil derfor synes, at man i elektrisk forstærket musik (PA eller ej) i højere grad skal gå op i - om det lyder "fedt" - da det typisk er det, som musikerne og publikum selv gør. Når talen kommer til, om tingene er "troværdigt" lydende, så er man næsten nødt til at henholde sig til instrumenter, som ikke kan påvirkes af andet end akustik / instrumentets beskaffenhed / og musikerens sjæl/teknik og hvor optagelsen ikke har været igennem et større studiearbejde, hvor de samme ting vedr. bearbejdning af lyden finder sted. Dette kan så sammenholdes med, at vi i højere grad har en "referenceopfattelse" af hvordan sådan et instrument bør lyde - altsammen for at have muligheden for "at gøre prøve" på anlægget derhjemme. Til Bjørn: Ja, nu er jeg jo så én af "de lokale lydfolk" - og jeg vil næppe blive overflødig, da man mange gange skal nå ud til flere hundrede fremmødte betalende gæster,  hvor selv en trombone med dæmper -  banjo - akustisk gtr - tværfløjte mv. kan drukne i barstøj og ukoncentrerede fremmødte. Jeg synes, at diskussionen er særdeles interessant - og der findes sikkert endnu flere vinkler. Venligst Freddy

Mit hovedproblem er at mange "lydfolk" med hånds- og halsret over mikserpulten, tilsyneladende, med djævelens vold og magt skal have akustisk musik til at lyde som et middelmådigt rockorkester. Listen over spolerede musikalske oplevelser er lang, alt for lang.

I de situationer hvor enkelte instrumenter kan/bør have lidt hjælp for ikke at "drukne" er det jo fuldt ud muligt hvis det gøres med lidt fingerspidsfornemmelse, men den møder jeg sjældent hos professionelle lydfolk.

Nu kunne jeg jo have været uheldig, men med et halvthundrede arrangementer på årsbasis ligner det nu mere en tendens. En af årsagerne kunne jo være at de "udkommanderede" lydfolk slet ikke interesserer sig for den type musik der aktuelt er tale om (hovedsageligt akustisk jazz) og derfor gør "som de plejer" uden at tænke nærmere over resultatet. 

Hej Otto

 

Jeg stiller bare de samme krav til gengivelse af lyd, som du kræver af gengivelsen af et billede. Og argumentet er også det samme – at komme tættere på den oplevelse som nogen har lagt et stort arbejde i at lave.

 

Det er rigtigt, at bedømmelsen af et lydbillede altid vil være subjektiv, men det går hvis man holder tungen lige i munden. Det er også fuldstændig rigtig, at kvaliteten af det kildemateriale vi har til rådighed, ikke altid er en bedste, men det kan faktisk være en fordel. Det er også rigtigt, at vi ikke ved hvad der er gemt i vores kildemateriale, men vi kan være sikre på, at ikke to optagelser lyder helt ens. Det er netop denne forskellighed, som jeg synes gør musik så spændende.

 

Når jeg bedømmer kvaliteten af en ændring i mit setup ud fra mit kildemateriale, så sidder jeg ikke og lytter efter om én violin lyder godt/"rigtig", eller om lydbilledet er dybt eller bredt nok. Jeg lytter til meget forskellige musik, og forsøger at bedømme om "lyden" skifter karakter fra det ene stykke musik til det næste, eller om ændringen sætter sit eget fingeraftryk på alt musik. Den letteste måde at gøre det på synes jeg er, at lægge mærke til de små ting i musikken. Hvis man kun lytter til helheden, bliver man let imponeret eller skuffet. Dét lydbillede der er mest korrekt, er dét der for mig, får musikken til at fungere bedst. Det kræver noget erfaring/træning, at lytte til musik på denne måde, men det er ikke umuligt.

 

Hilsen LAST

__________________
http://www.volbeat.dk

http://www.nationupnorth.com

AV Precision skrev: LAST skrev: Prøv at læs denne side, som om den handlede om lyd i stedet for billede. http://av-precision.dk/av-precision---hvorfor-kalibre.html "Hvorfor er det så vigtigt at få gengivet musikken korrekt? Det er det fordi det er den ENESTE måde du kan sikre dig at du høre musikken sådan som producenten har tænkt sig den skal se ud" Jeg sad faktisk og ventede på dét argument...  Jeg er som sådan enig, det er det samme princip der gør sig gældende. Jeg mener bare der er nogle væsentlige forskelle på lyd og billede, der gør at den fremgansmåde man bruger i den ene sammenhæng, ikke fungerer i den anden sammenhæng. Først og fremmest, så er video designet til at blive gengivet på en helt bestemt måde, efter helt bestemte standarder. Det mener jeg ikke lyd er - lyd er ofte designet til at fungere på et bredt spektrum af anlæg, fra clockradioer til hifi-anlæg. Derfor har du ikke på samme måde en fast reference rent lydmæssigt (netop derfor jeg har startet et par tråde omkring at vi har brug for en "THX" standard for stereo). Derfor mener jeg at man rent lydmæssigt er tvunget til at lade musikken være referencen, og ikke lyden. Bemærk den helt store forskel på når jeg kalibrerer et billede, og når du udvælger en lyd-komponent: Jeg kalibrerer/tester ud fra nogle test-billeder, hvor det er 100% fastlagt hvordan disse test-billeder skal se ud. Derfor kan jeg definere at når disse test-billeder er korrekte, så er filmene også korrekte. Dette værktøj har du ganske enkelt ikke inden for stereo. Du kan ikke definere at hvis hvid støj gengives korrekt, så gengives alle CD'er korrekt - for det er ikke alle CD'er der er mixet til at lyde godt på et anlæg der gengiver hvid støj korrekt. Derfor er du tvunget til at lytte til almindelig musik når du skal vurdere kvaliteten. Og så kan du ikke bare lytte efter f.eks. hvor meget rum der er på pladen, for du VED ikke hvor meget rum der er på pladen. På samme måde, så kan jeg ikke bare sætte en tilfældig film på og kigge efter hvor hvid den hvide farve er, for jeg VED ikke hvor hvid den hvide farve skal være. Jeg kan ikke bare sætte "300" på, og så justere så hudfarverne er naturlige... HVIS jeg skulle bedømme kvaliteten af mit setup ud fra real-life billeder, så ville jeg ikke sidde og kigge efter om den røde farve er flot rød, eller om billedet er lyst eller mørkt. Så ville jeg kigge på nogle forskellige film, og forsøge at bedømme om billedet underbygger dén stemning i filmene som jeg forventer der skal være i de forskellige film, og om billedet skifter natur alt efter filmen, eller om det sætter sit eget fingeraftryk på alle film. Dét billede der er mest korrekt, vil være dét der får filmene til at fungere bedst. Det kræver så noget erfaring i at se film, at gøre dét, og det er langt sværere end at bedømme billedet objektivt. På musiksiden har vi ikke muligheden for at vurdere lyden objektivt, for vi har ikke en objektiv reference. Derfor må vi gå direkte til den subjektive bedømmelse af om musikken fungerer. I stedet for at forsøge at gætte os til hvornår lyden er objektivt rigtig, så bør vi definere at hvis lyden ikke er objektivt rigtig, så får vi ikke den samme musikglæde ud af det. Hvorfor så ikke lytte til det vi KAN bedømme, nemlig hvilket system der på et bredt udsnit af plader giver os den største musikglæde, og sætter mindst muligt fingeraftryk på musikken? Det er fint nok at du definerer at den mest korrekte lyd giver dig mest musikglæde, og derfor søger du efter den mest korrekte lyd - men hvad nu hvis dét du definerer som den mest korrekte lyd er forkert? Så bruger du en masse tid og penge på at søge efter perfektioniseringen af en lyd der er helt grundlæggende forkert. Hvis du nu lyttede til målet direkte i stedet for, så ville du komme ud over dén usikkerhedsfaktor. Hvis du har ret i at dén lyd du leder efter giver dig mest musikglæde, så vil det jo netop være dén lyd du når frem til, hvis du udvælger de komponenter der giver dig mest musikglæde. Hvis det ikke er dén lyd du nåede frem til, så må det alt andet lige være fordi din definition af korrekt lyd var forkert, og så er det da en ret væsentlig ting at finde ud af. Hvordan vil du ellers finde ud af hvad den korrekte lyd er?

Nu er audioudstyr ikke så "ustandardiseret" som du får det til at lyde. Som udgangspunkt er optage / afspilleudstyr, mikrofoner m.v. konstrueret til en "neutral" behandling af signalet, i de tilfælde hvor udstyret kræver for-/efterbetoning er konstanterne standardiseret. Som udgangspunkt er forstærkere m.v. konstrueret så sammekobling med andet udstyr er uproblematisk, der er tilstæbt lineær frekvensresponce, pasende lav forvrængning osv. osv. Højttalere burde være konstrueret efter de samme neutrale kriterier og det er fuldt ud muligt, og anbefalelsesværdigt, at konstruere højttalere alene ved hjælp af matematik og måleudstyr, på det punkt kan man godt sammenligne en højttaler med et TV eller en projektor, begge skal blot omsætte elektriske signaler til henholdsvis lyd eller billede så korrekt som muligt.

Det er jo tilladt at påvirke signalet/musikken inden optageren ligesom filmfolk altid har anvendt lyssætning, filter m.v. for at påvirke resultatet men hvis optage-/gengiveudstyret ikke er neutralt så ender det jo i det rene kukkeluk, uanset om der er tale om lyd eller billede 

bjørn skrev: Det er jo tilladt at påvirke signalet/musikken inden optageren ligesom filmfolk altid har anvendt lyssætning, filter m.v. for at påvirke resultatet men hvis optage-/gengiveudstyret ikke er neutralt så ender det jo i det rene kukkeluk, uanset om der er tale om lyd eller billede

Jeg acceptere dog, at musikerne/producerne påvirker optagelserne (kunstneriskfrihed), men gengivelsen skal neutral.

Hilsen LAST

__________________
http://www.volbeat.dk

http://www.nationupnorth.com

bjørn skrev: fredmarantz skrev: Jeg følger med meget stor interesse denne tråd - i kraft af både at være musiker (guitarist med talrige Fendere m.m.) - live-lydmand gennem 20 år og hifi-enthusiast siden konfirmationsalderen. Jeg synes, at der dukker rigtig mange emner op her, som tåler et større eftersyn. Der er også mange af diskussionerne, som "paralleliserer sig" undervejs - og noget af det går hen og bliver 2 eller flere forskellige diskussioner. svært at holde sammen på. Jeg synes, at vi kredser om hver vores opfattelse af hifi- som definition (dette er vel foregået i forbindelse med DIN 45500-begrebet way back)? Jeg faldt lige over denne passus, skrevet af "AV-Precision": "Det er jo i sig selv en under-gren af denne diskussion: Er hifi-interessen forbeholdt dem der lytter til 100% akustisk musik? Lydkvaliteten har vel lige så meget betydning for den musikalske oplevelse for elektrisk forstærket musik, som for akustisk musik? Det giver ikke mening at tale om at man kan høre hvordan en Fender lyder uforstærket, eftersom forstærkeren er den del af instrumentet. Den "uforfalskede" Fender-lyd, og dét jeg kalder live-lyd, er altså dén der kommer ud af guitarforstærkeren. Ikke den der kommer ud af guitaren, eller den der kommer ud af PA-systemet. Lyden fra guitarforstærkeren er den ægte vare, præcist som lyden fra et flygel er den ægte vare. Hvori ligger forskellen på at genskabe lyden fra guitarforstærkeren troværdigt, og at gengive lyden fra flyglet troværdigt?" Hvornår har du sidst hørt en "uforfalsket" Fender gennem hvilken forstærker? En Uforfalsket Fender lyder meget forskelligt gennem hhv en Fender amp og en Marshall - tåler ingen sammenligning (begge lyder fedt) - især når man ikke lader dem "beame" lige i bærret! I den bindelse vil jeg lige nævne, at det nok er under 0,1 procent af samtlige Fender-betvingere, som klatter guitaren lige i forstærkeren og spiller den rent. Der er SÅ mange parametre, som er sat imellem guitaren/guitaristen og lytterens ører at man skulle tro det var løgn. Hvis man ikke er hard-core guitarfreak er det ofte mere eller mindre umuligt at høre, hvilken guitar der spilles på og hvilken forstærker, der spilles på. Hvordan skulle nogen kunne høre, om guitaren/forstærkeren, som jo er defineret som et sammenhængende instrument, er gengivet rigtigt??? Det er ikke muligt. Vi guitarister plører lyden til i distortion/chorus/compressor/overdrive/delays og hvad har vi - samtidig indstiller vi vores forstærkere til de lyder fedt (altså ikke "rigtigt"). Guitaristerne har hver deres opfattelse af, hvad "fedt" betyder. Yderligere spiller vi gennem vidt forskellige forstærkere, som hver især tilfører deres egen lydkarakter. Vi kan sagtens stå foran scenen som lyttere og se, at der spilles på en Fender Twin Rev.(guitarforst) - men på en optagelse, kan vi ikke se, om det er en Marshall  - en Boogie -eller en Fender amp - og hvordan den er indstillet, så vi kan "gøre prøve" på hifianlægget derhjemme - umuligt. Vi må derfor undgå at kravle ind den "skal", hvor man checker, om det lyder rigtigt, hvis det drejer sig om elektrisk musik - fordi vi ikke ved, hvad der spilles igennem og hvordan det er indstillet. Dette kan nærmest lkun lade sig gøre, hvis man er guitaristen selv - og dét kan han heller ikke, for han står typisk ved siden af ampen og kan ikke høre, hvordan den lyder hos publikum - umuligt! For at det ikke skal være løgn, så tilfører den berømte lydmand også sin egen smag (der er han god til, da han jo er hyret til jobbet af den grund) mht. kunstig ambience/comp - frekvensgang - balance mellem kanalerne osv. Jeg vil derfor synes, at man i elektrisk forstærket musik (PA eller ej) i højere grad skal gå op i - om det lyder "fedt" - da det typisk er det, som musikerne og publikum selv gør. Når talen kommer til, om tingene er "troværdigt" lydende, så er man næsten nødt til at henholde sig til instrumenter, som ikke kan påvirkes af andet end akustik / instrumentets beskaffenhed / og musikerens sjæl/teknik og hvor optagelsen ikke har været igennem et større studiearbejde, hvor de samme ting vedr. bearbejdning af lyden finder sted. Dette kan så sammenholdes med, at vi i højere grad har en "referenceopfattelse" af hvordan sådan et instrument bør lyde - altsammen for at have muligheden for "at gøre prøve" på anlægget derhjemme. Til Bjørn: Ja, nu er jeg jo så én af "de lokale lydfolk" - og jeg vil næppe blive overflødig, da man mange gange skal nå ud til flere hundrede fremmødte betalende gæster,  hvor selv en trombone med dæmper -  banjo - akustisk gtr - tværfløjte mv. kan drukne i barstøj og ukoncentrerede fremmødte. Jeg synes, at diskussionen er særdeles interessant - og der findes sikkert endnu flere vinkler. Venligst Freddy Mit hovedproblem er at mange "lydfolk" med hånds- og halsret over mikserpulten, tilsyneladende, med djævelens vold og magt skal have akustisk musik til at lyde som et middelmådigt rockorkester. Listen over spolerede musikalske oplevelser er lang, alt for lang. I de situationer hvor enkelte instrumenter kan/bør have lidt hjælp for ikke at "drukne" er det jo fuldt ud muligt hvis det gøres med lidt fingerspidsfornemmelse, men den møder jeg sjældent hos professionelle lydfolk. Nu kunne jeg jo have været uheldig, men med et halvthundrede arrangementer på årsbasis ligner det nu mere en tendens. En af årsagerne kunne jo være at de "udkommanderede" lydfolk slet ikke interesserer sig for den type musik der aktuelt er tale om (hovedsageligt akustisk jazz) og derfor gør "som de plejer" uden at tænke nærmere over resultatet.

Fandens, når man skal citere citaters citater af større omgange, så bliver indlæggene dæleme store - men nu til emnet:

Bjørn - jeg forstår ganske udmærket din pointe vedr. lydmandens magt = hånd-og halsret over pulten, som tit forvaltes på en lemfældig eller mangelfuld måde. Vi, som lydfolk har også forskellige tilgange til det at lave lyd. Nogle har som mål bare at få "hul igennem" - og lave en fornuftig balance. Andre vil udover dette også gerne lave et EQ/kanal, som bringer instrumentet indenfor tolerancen af, hvordan det skulle have lydt, hvis musikeren brugte mikrofonen rigtigt eller hvis PA-et havde været tunet rigtigt. Nogle har en ubændig trang til at "producere" (lave et lydbillede via comp - gating og effekter, som han tror er det, som ønskes.) Hvis vi taler om akustisk betonet musik - visse typer jazz eller folk, som skal forstærkes pga. venuets størrelse og karaktér, er det faktisk ikke særlig svært at lave en "troværdig lyd" på selve fronten. Man er blot som lydmand tit udsat for urimelige krav blandt musikerne om medhør. Dette medhør kan de i mange tilfælde ikke få nok af. Medhøret kan ofte høres blandt publikum som en lavfrekvent mumlen, som kan lægge en "dyne" over luftigheden. Samtidig er medhøret næsten altid synderen, når der optræder feeds og uheldige  betoninger. Ydermere er ikke alle musikere bevidste om deres eget baggears (akk. guitar/violin/upright bass mv.) forstærkningskvalitet. Jeg tænker på de indbyggede pickup-systemer, som typiske ses hos disse instrumenter. Hvis elektronikkvaliteten er høj - er det let at lave en troværdig lyd, men nogle gange er det en katastrofe at forsøge at rette op på en umulig upright bass - det kommer aldrig til at lyde godt. Hvis alle smed en Wilson el. god Fishman (rigtigt monteret) igennem en GK eller Polytone amp, så kunne vi nå langt bag pulten. Det samme gælder de andre nævnte instrumenter.  Desværre har jeg oplevet mange lydmænd tage deres opgave lidt for let, da de, når først gearet er indstillet til jobbet, mister koncentrationen og henfalder til snak  - på et tidspunkt hvor man skulle have hjulpet et trængende instrument.

Man kán faktisk, på et godt anlæg, hvis musikerne forsyner kanalerne med et godt signal og ikke kræver tonsvis af monitor, lave en herrelyd, som bringer liv i hårene på ryggen!! - men vi hører for tit noget andet - enig.

vh

Freddy

LAST skrev: bjørn skrev: Det er jo tilladt at påvirke signalet/musikken inden optageren ligesom filmfolk altid har anvendt lyssætning, filter m.v. for at påvirke resultatet men hvis optage-/gengiveudstyret ikke er neutralt så ender det jo i det rene kukkeluk, uanset om der er tale om lyd eller billede  Jeg acceptere dog, at musikerne/producerne påvirker optagelserne (kunstneriskfrihed), men gengivelsen skal neutral. Hilsen LAST

Er det ikke det jeg skriver ?

citat

Det er jo tilladt at påvirke signalet/musikken inden optageren

citat slut

Ikke dermed sagt at jeg nødvendigvis bifalder eventuelle påvirkninger

Hej Bjørn

Hvis jeg har forstået dig ret, vil du have neutralitet hele vejen, fra mikrofon til højttaler - ikk'? Jeg har derimod forståelse for, at der manipoleres med signalet på vejen fra mikrofonen til det endelige medie. Jeg stiller nok bare mindre/andre krav, men jeg tror også at det give mig et større udvalg. En stor del af det musik jeg lytter til, er i hvert fald lavet på den måde.

Hilsen LAST

__________________
http://www.volbeat.dk

http://www.nationupnorth.com

LAST skrev: Hej Bjørn Hvis jeg har forstået dig ret, vil du have neutralitet hele vejen, fra mikrofon til højttaler - ikk'? Jeg har derimod forståelse for, at der manipoleres med signalet på vejen fra mikrofonen til det endelige medie. Jeg stiller nok bare mindre/andre krav, men jeg tror også at det give mig et større udvalg. En stor del af det musik jeg lytter til, er i hvert fald lavet på den måde. Hilsen LAST

Hurra, du har forstået hvad det drejer sig om.

Det udvalg du omtaler interesserer mig ikke, mit forbrug af rock/pop er minimalt uanset hvilken teknisk kvalitet den måtte optræde i. Uanset hvor besynderligt det kan forkomme så er der nogle mennesker der andre musikalske interesser end rock/pop, jeg er en af dem

fredmarantz skrev: bjørn skrev: fredmarantz skrev: Jeg følger med meget stor interesse denne tråd - i kraft af både at være musiker (guitarist med talrige Fendere m.m.) - live-lydmand gennem 20 år og hifi-enthusiast siden konfirmationsalderen. Jeg synes, at der dukker rigtig mange emner op her, som tåler et større eftersyn. Der er også mange af diskussionerne, som "paralleliserer sig" undervejs - og noget af det går hen og bliver 2 eller flere forskellige diskussioner. svært at holde sammen på. Jeg synes, at vi kredser om hver vores opfattelse af hifi- som definition (dette er vel foregået i forbindelse med DIN 45500-begrebet way back)? Jeg faldt lige over denne passus, skrevet af "AV-Precision": "Det er jo i sig selv en under-gren af denne diskussion: Er hifi-interessen forbeholdt dem der lytter til 100% akustisk musik? Lydkvaliteten har vel lige så meget betydning for den musikalske oplevelse for elektrisk forstærket musik, som for akustisk musik? Det giver ikke mening at tale om at man kan høre hvordan en Fender lyder uforstærket, eftersom forstærkeren er den del af instrumentet. Den "uforfalskede" Fender-lyd, og dét jeg kalder live-lyd, er altså dén der kommer ud af guitarforstærkeren. Ikke den der kommer ud af guitaren, eller den der kommer ud af PA-systemet. Lyden fra guitarforstærkeren er den ægte vare, præcist som lyden fra et flygel er den ægte vare. Hvori ligger forskellen på at genskabe lyden fra guitarforstærkeren troværdigt, og at gengive lyden fra flyglet troværdigt?" Hvornår har du sidst hørt en "uforfalsket" Fender gennem hvilken forstærker? En Uforfalsket Fender lyder meget forskelligt gennem hhv en Fender amp og en Marshall - tåler ingen sammenligning (begge lyder fedt) - især når man ikke lader dem "beame" lige i bærret! I den bindelse vil jeg lige nævne, at det nok er under 0,1 procent af samtlige Fender-betvingere, som klatter guitaren lige i forstærkeren og spiller den rent. Der er SÅ mange parametre, som er sat imellem guitaren/guitaristen og lytterens ører at man skulle tro det var løgn. Hvis man ikke er hard-core guitarfreak er det ofte mere eller mindre umuligt at høre, hvilken guitar der spilles på og hvilken forstærker, der spilles på. Hvordan skulle nogen kunne høre, om guitaren/forstærkeren, som jo er defineret som et sammenhængende instrument, er gengivet rigtigt??? Det er ikke muligt. Vi guitarister plører lyden til i distortion/chorus/compressor/overdrive/delays og hvad har vi - samtidig indstiller vi vores forstærkere til de lyder fedt (altså ikke "rigtigt"). Guitaristerne har hver deres opfattelse af, hvad "fedt" betyder. Yderligere spiller vi gennem vidt forskellige forstærkere, som hver især tilfører deres egen lydkarakter. Vi kan sagtens stå foran scenen som lyttere og se, at der spilles på en Fender Twin Rev.(guitarforst) - men på en optagelse, kan vi ikke se, om det er en Marshall  - en Boogie -eller en Fender amp - og hvordan den er indstillet, så vi kan "gøre prøve" på hifianlægget derhjemme - umuligt. Vi må derfor undgå at kravle ind den "skal", hvor man checker, om det lyder rigtigt, hvis det drejer sig om elektrisk musik - fordi vi ikke ved, hvad der spilles igennem og hvordan det er indstillet. Dette kan nærmest lkun lade sig gøre, hvis man er guitaristen selv - og dét kan han heller ikke, for han står typisk ved siden af ampen og kan ikke høre, hvordan den lyder hos publikum - umuligt! For at det ikke skal være løgn, så tilfører den berømte lydmand også sin egen smag (der er han god til, da han jo er hyret til jobbet af den grund) mht. kunstig ambience/comp - frekvensgang - balance mellem kanalerne osv. Jeg vil derfor synes, at man i elektrisk forstærket musik (PA eller ej) i højere grad skal gå op i - om det lyder "fedt" - da det typisk er det, som musikerne og publikum selv gør. Når talen kommer til, om tingene er "troværdigt" lydende, så er man næsten nødt til at henholde sig til instrumenter, som ikke kan påvirkes af andet end akustik / instrumentets beskaffenhed / og musikerens sjæl/teknik og hvor optagelsen ikke har været igennem et større studiearbejde, hvor de samme ting vedr. bearbejdning af lyden finder sted. Dette kan så sammenholdes med, at vi i højere grad har en "referenceopfattelse" af hvordan sådan et instrument bør lyde - altsammen for at have muligheden for "at gøre prøve" på anlægget derhjemme. Til Bjørn: Ja, nu er jeg jo så én af "de lokale lydfolk" - og jeg vil næppe blive overflødig, da man mange gange skal nå ud til flere hundrede fremmødte betalende gæster,  hvor selv en trombone med dæmper -  banjo - akustisk gtr - tværfløjte mv. kan drukne i barstøj og ukoncentrerede fremmødte. Jeg synes, at diskussionen er særdeles interessant - og der findes sikkert endnu flere vinkler. Venligst Freddy Mit hovedproblem er at mange "lydfolk" med hånds- og halsret over mikserpulten, tilsyneladende, med djævelens vold og magt skal have akustisk musik til at lyde som et middelmådigt rockorkester. Listen over spolerede musikalske oplevelser er lang, alt for lang. I de situationer hvor enkelte instrumenter kan/bør have lidt hjælp for ikke at "drukne" er det jo fuldt ud muligt hvis det gøres med lidt fingerspidsfornemmelse, men den møder jeg sjældent hos professionelle lydfolk. Nu kunne jeg jo have været uheldig, men med et halvthundrede arrangementer på årsbasis ligner det nu mere en tendens. En af årsagerne kunne jo være at de "udkommanderede" lydfolk slet ikke interesserer sig for den type musik der aktuelt er tale om (hovedsageligt akustisk jazz) og derfor gør "som de plejer" uden at tænke nærmere over resultatet.  Fandens, når man skal citere citaters citater af større omgange, så bliver indlæggene dæleme store - men nu til emnet: Bjørn - jeg forstår ganske udmærket din pointe vedr. lydmandens magt = hånd-og halsret over pulten, som tit forvaltes på en lemfældig eller mangelfuld måde. Vi, som lydfolk har også forskellige tilgange til det at lave lyd. Nogle har som mål bare at få "hul igennem" - og lave en fornuftig balance. Andre vil udover dette også gerne lave et EQ/kanal, som bringer instrumentet indenfor tolerancen af, hvordan det skulle have lydt, hvis musikeren brugte mikrofonen rigtigt eller hvis PA-et havde været tunet rigtigt. Nogle har en ubændig trang til at "producere" (lave et lydbillede via comp - gating og effekter, som han tror er det, som ønskes.) Hvis vi taler om akustisk betonet musik - visse typer jazz eller folk, som skal forstærkes pga. venuets størrelse og karaktér, er det faktisk ikke særlig svært at lave en "troværdig lyd" på selve fronten. Man er blot som lydmand tit udsat for urimelige krav blandt musikerne om medhør. Dette medhør kan de i mange tilfælde ikke få nok af. Medhøret kan ofte høres blandt publikum som en lavfrekvent mumlen, som kan lægge en "dyne" over luftigheden. Samtidig er medhøret næsten altid synderen, når der optræder feeds og uheldige  betoninger. Ydermere er ikke alle musikere bevidste om deres eget baggears (akk. guitar/violin/upright bass mv.) forstærkningskvalitet. Jeg tænker på de indbyggede pickup-systemer, som typiske ses hos disse instrumenter. Hvis elektronikkvaliteten er høj - er det let at lave en troværdig lyd, men nogle gange er det en katastrofe at forsøge at rette op på en umulig upright bass - det kommer aldrig til at lyde godt. Hvis alle smed en Wilson el. god Fishman (rigtigt monteret) igennem en GK eller Polytone amp, så kunne vi nå langt bag pulten. Det samme gælder de andre nævnte instrumenter.  Desværre har jeg oplevet mange lydmænd tage deres opgave lidt for let, da de, når først gearet er indstillet til jobbet, mister koncentrationen og henfalder til snak  - på et tidspunkt hvor man skulle have hjulpet et trængende instrument. Man kán faktisk, på et godt anlæg, hvis musikerne forsyner kanalerne med et godt signal og ikke kræver tonsvis af monitor, lave en herrelyd, som bringer liv i hårene på ryggen!! - men vi hører for tit noget andet - enig. vh Freddy

For ikke at tale om forstærkning på små spillesteder hvor forstærkning er ganske overflødig, lige før jul var jeg såmænd ude for en lydmand (på et kommunalt spillested) der udover en hel del lydkatasrofer replicerede at hvis han slukkede for anlægget så var han jo overflødig !!

 

Som med så meget andet, er man næsten nødt til at have sat sig ind i den specifikke situation 100% for her at kunne deltage i dén der - men en ganske interessant bemærkning fra ham - må jeg sige!! - bare det ikke breder sig!!!.

Men jeg må lige sige, at der ind i mellem står i de forskellige orkestrets kontrakter/riders, at der skal være et elektroakustisk forstærket anlæg + af den og den beskaffenhed + lydmand, da det ellers ville blive betragtet som kontraktbrud - eerrr - på trods af spillestedets evt. lidenhed!!

Tillige kan man nemt komme ud for, at pianøren har sit eget el-klaver med, som han forventer forstærket med PA-lyden - eller en trommeslager (også jazz) med sit medbragte octopad/drumsequense - kit (fx EDW), som ligeledes forventes tilsluttet - tricky!

Der er mange kompromisser i mange arrangementer - Det hele ville være lettere, hvis orkestrene udelukkende spillede på akustiske instrumenter og sangerne var udstyret med et organ som Rasmus Lybert - og at spillestederne aldrig var større end det akustiske kunne bære, men det er vist længe siden, at noget sådant har kunnet løbe rundt.

Vh

Freddy

 

fredmarantz skrev: Som med så meget andet, er man næsten nødt til at have sat sig ind i den specifikke situation 100% for her at kunne deltage i dén der - men en ganske interessant bemærkning fra ham - må jeg sige!! - bare det ikke breder sig!!!. Men jeg må lige sige, at der ind i mellem står i de forskellige orkestrets kontrakter/riders, at der skal være et elektroakustisk forstærket anlæg + af den og den beskaffenhed + lydmand, da det ellers ville blive betragtet som kontraktbrud - eerrr - på trods af spillestedets evt. lidenhed!! Tillige kan man nemt komme ud for, at pianøren har sit eget el-klaver med, som han forventer forstærket med PA-lyden - eller en trommeslager (også jazz) med sit medbragte octopad/drumsequense - kit (fx EDW), som ligeledes forventes tilsluttet - tricky! Der er mange kompromisser i mange arrangementer - Det hele ville være lettere, hvis orkestrene udelukkende spillede på akustiske instrumenter og sangerne var udstyret med et organ som Rasmus Lybert - og at spillestederne aldrig var større end det akustiske kunne bære, men det er vist længe siden, at noget sådant har kunnet løbe rundt. Vh Freddy

Der er stadig nogle "lastens huler" i København, og nej, velhavende er der nok ingen der bliver af dem og mange af musikerne/orkestrene går også en hår tid i møde p.g.a. de faldende kulturelle bevillinger. Det er rent ud imponerende at Niels Jørgen Steen har kunne holde sit Monday Night Big Band kørende på nu 10. sæson, orkestret fungere også som "udklækningsanstalt" for nye unge musikere sammen med kernen af "gamle professionelle" så konstellationen er vel ganske unik, også på verdensplan. Trommeslageren Roger Berg har sit eget Big Band kørende parallelt i Malmø (om torsdagen) og Erling Kroner holder stadig liv i sit "New Music Orchestra" En del af musikerne spiller også fast i Tivili's Big Band og lægger vi Niels Gerhards "the Orchestra" og "Almost Big Band" til så kan man i København og omegn få blæst tupeen om i nakken året rundt, på første klasse endda. Alle musikerne indgår selvfølgelig i alle mulige andre sammenhænge og der er jazz i Klub Paradise (Huset i Magstræde) 4 dage om ugen, La Fontaine ligger lige rundt om hjørnet + hvad der eller er af små spillesteder, så der er masser af god jazz for de interesserede.

bjørn skrev: Hurra, du har forstået hvad det drejer sig om. Det udvalg du omtaler interesserer mig ikke, mit forbrug af rock/pop er minimalt uanset hvilken teknisk kvalitet den måtte optræde i. Uanset hvor besynderligt det kan forkomme så er der nogle mennesker der andre musikalske interesser end rock/pop, jeg er en af dem

Jeg tænkte nok af "det ekstra udvalg" ikke havde din store interesse. Jeg vil dog lige tilføje, at mit forbrug af "rigtig" musik er steget med årene. Det hænger nok sammen med, at "holdbarheden" er betydelig længere - der er jo ikke meget sjov i, at bruge penge på noget man kun gider høre et par uger.

Hilsen LAST

__________________
http://www.volbeat.dk

http://www.nationupnorth.com