Sendt: 13 April 2008 kl. 20:22 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej
Ang. Benchmarken, Ja den skal spilles til. Stort set alt elektronik ændrer sig i løbet af de første 100-300 timers brug. Når det er sagt, så har Benchmark'en ry for lige netop at være lidt "klinisk" eller umusikalsk. Hvor slemt det er, afhænger af hvilken version du har. Der findes mig bekendt 3 forskellige versioner. Den første der kom på markedet hed "DAC1" så kom "DAC1 USB" og her for nylig kom så "DAC1 Pre" som også indeholder en komplet forforstærker.
Selve D/A konverteren i de 3 modeller er identisk, på nær de anvendte opamps i analogdelen. Den første udgave brugte udelukkende "NE5532" opamps, den anden brugte en blanding af "NE5532" og "LM4562" og den sidste nye er gået over til kun at anvende "LM4562". Så hvis din er en af de første versioner og du har lyst til at modde den, kunne du jo udskifte alle opamp's til den nye "LM4562". Det er en af de lettere modifikationer du kan lave, da de forskellige opamps uden videre kan skiftes ud, uden at du behøver at gøre andet.
Hvor meget det vil give lydmæssigt, kan jeg ikke sige da jeg ikke har hørt forskellen selv. Men det siges at Benchmark lige netop har valgt at benytte andre opamps p.g.a. kritik/feedback om manglende musikalitet. Så man kunne jo håbe på at det hjalp.
mvh.
|