Strandvaskeren skrev:
Hvor går din grænse for hvad der er rimeligt at afprøve? Er du villig til at male dit anlæg orange, dit lytterum lilla og barbere dig skaldet hvis det på tilstrækkelig "teknisk vis" erklæres at det gør underværker? Eller hvad med at undersøge pyramidekraftens indvirken på hifi? Hvis du googler på "pyramid power" finder du masser af "tekniske" forklaringer på hvorfor pyramider er fantastiske til stortset alt, så det må da være oplagt at omkranse hifi med pyramideformede træskeletter for at opfange noget kosmisk energi, eller måske skal man hellere have pyramiderne ved siden af anlægget så de opfanger og bortleder den kosmiske energi så den ikke forstyrrer lydsignalerne?
|
|
|
OK Strandvasker den forklaret er købt - nu får jeg et helt andet mere morsomt billede i hovedet!
Jo, jeg har da en grænse, men jeg tror den er forskellig for os alle. Den der med at male (vælge sort) anlæg og lytterum kan have betydning i en hjemmebio opsætning hvor lys reflektioner har betydning. Orange er nok ikke så godt! Jeg har ikke noget behov for at barbere mig skaldet - håret falder helt naturligt af!

Pyramidekraft undersøgte jeg for mange år siden. De skulle kunne gøre barberblade skarpe igen eller holde frugten frisk, men det fandt jeg hurtigt ud af ikke virkede.
Tilsvarende har jeg grinet en del af Peter Belts mange sjove ideer. Den sjoveste er den med energien i et foto. Tag nogle fotos af dig selv. Marker dem på bagsiden med f.eks. en kraftig rød tusch - din underskrift eller bare et kryds. Lav derefter samme kryds i bunden af alle dine apparater, højttalere m.v. og "kraften" fra billederne påvirker lyden og dig selv!
Endnu bedre skulle de blive hvis du lægger billederne i fryseren!
Det har jeg godt nok ikke prøvet - det er lidt for langt ude, selv for mig.
Men ellers vil jeg sige, at hvis ikke det koster mig (alt for mange) penge. Ikke skader mig eller andre, mit anlæg, rummet og ellers kan fjernes igen, så skader det vel ikke at prøve. Hvis jeg ligefrem betragter det som tidsspilde, så er det nok ikke sandsynligt at jeg gør det.
Mit første bekendtskab med Bybee var 2 ens signal kabler. Et med Bybee og et uden. Det var til låns og jeg prøvede dem hjemme samt andre steder. Vi kunne alle høre forskel, men ikke forklare hvorfor. Denne tilgang synes jeg ikke er mere esoterisk end at lytte på forskellige kabler, men det er der jo også mange som betragter som ren woodoo.
Selv om jeg mener Bybee kan gøre mindre forskelle, så er der dog andre steder hvor forskellene er langt større. Netkabler f.eks. eller en strøm regenerator som min PS Audio. Ultimativt er akustisk tilpasning af rummet og selve højttalerne, men det hele hænger sammen.
__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......