SCM1 skrev: soka skrev: Grateful Dead. Pink Floyd må have lyttet en del til The Deads 'Anthem of the Sun', inden de lavede 'A Saucerful ....' og 'Ummagumma'. Det kan de ikke have gjort da "A sauceful..." udkom før "anthem of the sun" http://www.deaddisc.com/disc/Anthem_Of_The_Sun.htm http://folk.uio.no/ericsp/his_faq3.htm#1 RogueAgent skrev: Iøvrigt fik Alan Parsons en Grammy for Pink Floyds Dark Side of the Moon - han var producer på den. Hans stil er noget "pænere" end Pink Floyds, men bestemt værd at lytte til hvis du kan lide symfonisk rock. Alan Parsons var engineer på Dark Side ikke producer, desværre en ret udbredt internet fejltagelse. (Dark Side er produceret af Pink Floyd) MVH Kasper

Det er nemlig korrekt.
Han var engineer på DSOTM.

Men før da var han også Tape Operator/mixer på Atom Heart Mother og ved en fejl gav PF ham en guldplade af Meddle for den indsats.

Men Parson har også arbejdet som tape operator og assistent på Beatles skiverne Let it Be & Abbey Road.

Parson Sværger til (og har altid sværget til) Neumann KM 87/84 mikrofoner.

"dolph"

Hermann. skrev: Jeg har end del Pink Floyd musik men i praksis hører jeg det meget sjældent, da man let bliver I dårligt humør af at høre det. På samme tid var følgende også på toppen med symfonisk rock: Electric light orchestra TOTO Jeg synes de bedste ELO plader idag holder bedre end Pink Floyd og meget bedre end TOTO. Dobbelt albummet "Out of the blue" fra 77 er ikke kun en god plade det er en af rockens helt store. Også A new world record, Discovery og Time er fremragende. De sidste 2 ligger stadig på listen over de 10 bedst sælgende plader igennem tiderne.    Elo Out of the blue ELO: A new world record ELO: Discovery Elo: Time Også soundtracket til Xanadu kan anbefales, samt også Face the music, og Secret Messages

Jeg kan ikke lige se ligheden mellem dine anbefalinger og PF.
Derfor kan dine anbefalinger jo godt være fine.........................men PF-alike har det aldrig været.

"dolph"

bare tag til odense 13 maj og få ståhud

det bliver toppen og så kommer det tæt på PF

 

skåven skrev: bare tag til odense 13 maj og få ståhud det bliver toppen og så kommer det tæt på PF

Ja - der er kun 9 dage til , håber på at det bliver tørvejr den dag

Og håber det bliver lige så fedt som på Roskilde for 2 år siden

__________________
BOSE lifestyle35 - Rega planer 25 - Rega Riia
Sennheiser HD650 - Sudgen Headmaster
Denon DCD3560 - Naim NAP140 , Naim NAC72
Audia flight 2 INT + CD 2 - VA Beethoven BG + Velodyne DD12

Jeg er også mega PF fan, og har tidligere selv oprettet en tråd herinde for at finde noget musik, som jeg ville synes om.

Jeg fik købt lidt forskelligt. Men der var kun 1 af de bands jeg fandt noget med, som jeg blev rigtig glad for. Til gengæld havde bandet et stort bagkatalog, som jeg nu har fået fat i. Og bandets navn:

Marillion

Jeg var målløs da jeg første gang hørte Scrip for a jester tear. Jeg tror den kørte non stop på cd-afspilleren i 14 dage.

Siden fik jeg så købt næsten alle deres cd'ere og DVD'ere.

Jeg vil helt klart mene at de første 4 cd'ere hvor Fish stadig er med i gruppen er det bedste:

Script...,Fugazi, Misplaced Childhood og Clutching at straws.

Men der er også masser af deres nyere musik der er rigtig godt. Så det er bare om at komme i gang!!!

Ellers vil jeg også anbefale Genesis, Manfred Manns Earth Band, Procul Harum, Alan Parsons, The North......

 

 

 

__________________
"Shown how to feel good - and told to feel bad"

Tja, de her lidt i samme dur:

IQ
Pallas
Kino
Jadis

+ mange andre! Der er jo blevet lavet proggressiv rock siden sidst i 60erne....

Polske Riverside lyder også en del som Pink Floyd, specielt deres guitarrist lyder lidt hen ad David Gilmour....

Det canadiske band Black Mountain er helt givet inspireret af Pink Floyd og betonrock fra 70érne a la Deep Purple, Led Zep, Black Sabbath o.l. Derudover har de også deres helt egen lyd. Tjek deres seneste plade " In The Future", som nok er deres mest tilgængelige. Her er der så også tale om et endnu eksisterende band, der rent faktisk giver koncerter rundt omkring...

__________________
I used to do a little but a little wouldn't do, so the little got more and more

Siden Wish You Were Here, The Wall & The Final Cut er der faktisk kun et andet band der har kunnet få mig op i samme højder af Nirvana:

No-Man bestående af Tim Bowness & Steven Wilson (Porcupine Tree).

http://www.no-man.co.uk/index.html

Anbefales på det kraftigste - på Vinyl naturligvis... 

nonnegativ skrev: ...på Vinyl naturligvis...

René Bo Nielsen skrev: Polske Riverside lyder også en del som Pink Floyd, specielt deres guitarrist lyder lidt hen ad David Gilmour....

Start med "Rapid eye movements" - tror jeg nok den hedder. Resten er selvfølgelig også godt.

Og brug bibloteket før du køber alle de gode forslag. Det kan være at nogle af forslagene ikke lige er dig.

pof@ skrev: Ren� Bo Nielsen skrev: Polske Riverside lyder ogs� en del som Pink Floyd, specielt deres guitarrist lyder lidt hen ad David Gilmour.... Start med "Rapid eye movements" - tror jeg nok den hedder. Resten er selvf�lgelig ogs� godt. Og brug bibloteket f�r du k�ber alle de gode forslag. Det kan v�re at nogle af forslagene ikke lige er dig.

Godt???! Det er genialt!!!

Hver gang jeg har været til koncert med Kashmir tænker jeg altid på, at de engang godt kunne udvikle sig til noget PF agtigt
noget. Deres plader er ikke som PF, men til deres koncerter kommer der tit disse lange lækre instrumentale lydflade som
også PF har.

__________________
Foobar -> Pico Dac/Amp -> Denon D7000

Sansa Clip+ -> KSC75, PortaPro eller Etymotic ER4P

WhOOP WhOOOP! jeg har fundet et band der er MEGET a la Pink Floyd: Porcupine Tree


__________________

Hej,

Har lige skimmet tråden igennem... det er jo en umulig opgave - verdens absolut bedste band nogensinde overhovedet, hvem minder om dem ? Ingen!

Njah... okay... jeg er nok lidt forudtaget

Men fra samme periode holder jeg selv meget af Uriah Heep, Yes og Jethro Tull - specielt Jethro Tull gjorde det meget i de store symfoniske kompositioner... som PF ...

Men .. there can be only one! Ingen over, ingen ved siden af... PF Rules

Gilmore is a wuss, og Waters wrote the book of depression... men deres soloplader kan nu noget...

PF efter Waters er ikke PF...

Sådan, groft sagt... ved ikke om det kan bruges til noget... det kan det sikkert ikke....

Sorry...

 

erla skrev: Hej, Har lige skimmet tråden igennem... det er jo en umulig opgave - verdens absolut bedste band nogensinde overhovedet, hvem minder om dem ? Ingen! Njah... okay... jeg er nok lidt forudtaget Men fra samme periode holder jeg selv meget af Uriah Heep, Yes og Jethro Tull - specielt Jethro Tull gjorde det meget i de store symfoniske kompositioner... som PF ... Men .. there can be only one! Ingen over, ingen ved siden af... PF Rules Gilmore is a wuss, og Waters wrote the book of depression... men deres soloplader kan nu noget... PF efter Waters er ikke PF... Sådan, groft sagt... ved ikke om det kan bruges til noget... det kan det sikkert ikke.... Sorry...

Jeg har aldrig været pink floyd fan, jeg finder specielt The wall deprimerende, jeg bliver i dårligt humør af den, og jeg har derfor heller ikke hørt meget Pink Floyd, selv om jeg har en del PF i samlingen. Hvis man skulle anbefale nogen lignende må det nærmest være bands som Jethro Tull og Alan Parsons Project, der dog er væsentlig mere poleret musik. Det symfoniske i PF ligger også i flere andre bands som f.eks Mike Oldfield. Jeg foreslog tidligere Electric Light Orchestra som har fælles symfoniske træk men som er meget mere melodisk og nem at lytte til. Jeg tror ikke jeg er eneste her der i tiåret omkring 1980, købte både PF og ELO udgivelserne. Jeg har så siden hørt ELO meget mere end PF.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Jeg synes netop noget at af smukke ved PF, er at de skildrer bagsiden af livet så hudløst ærligt - livet er ikke bare en dans på roser, og hvis ikke kunsten også skulle gengive livets bagsider, så ved jeg ikke hvem der skulle...

Der findes meget stor kunst indenfor andre kunstarter, der også beskæftiger sig med de mere mørke sider af livet... indenfor musikken er PF og VU mestrene på dette område.

Ja, det kan være deprimerende at høre på, men jeg synes på en måde også det er livsbekræftende og opløftende, fordi det netop beskriver, at livet kan gå op og ned, og ikke bare er et glansbillede af klunstig lykke der er opstået ved fortrængning af dagligdagen...

Jeg har også en et par ELO plader fra den periode, og ja, det er da god musik og meget nemt tilgængeligt... men det har bar ikke samme nerve og er ikke noget jeg kan relatere eller identificere mig med, på samme måde som PF.

Nogle gange, er det efter min mening sundt at se dæmonerne i øjnene og erkende at de er der... og jeg synes ikke det gør mig i dårligt humør, nærmest tværtimod. Det giver mig mod på at gøre tingene anderledes og fokusere på de ting der fungerer i mit liv, når nu nogen har fremstillet de ting der ikke fungerer, så åbenhjertigt at jeg ikke kan andet end forholde mig til dem og må erkende at de har en pointe...

ELO er feel good music, og rigtig god feel good music!

Dvs. musik skabt med det formal, at få dig til at føle dig veltilpas og glemme hverdagens problemer og bare ha' det godt i nuet.

PF har et helt andet sigte.

Deres kunst har til formål at gengive et øjebliksbillede af livet. Og Dette øjeblik er nogle gange lykkeligt, nogle gange ulykkeligt, og som oftest her i livet, et sted midt imellem...

Og PF har klart ikke fokuseret på de lykelige øjeblikke i livet, derfor kan det synes deprimerende, men i virkeligheden synes jeg, at de afspejler det virkelige liv langt mere ægte, end ELO og lign.

Hvis man så lever et overmådigt lykkeligt liv, eller (forsøger at) fortrænger at der findes andet end lykke i livet, så er det klart den slags ikke taler til een...

Det er jo ikke "kønt" - men det er for mig langtr mere ærligt og tættere på sandheden, end diverse polerede popbands der har til formål at lulle een ind i en følelse af, at her går det godt og vi er alle åh så glade... det kan være fint nok til en fest lørdag aften, men det er efter min mening tomme kalorier, og det er netop det, at PF formår at gå et spadestik dybere, og gør det så hudløst ærligt, der for mig gør dem helt unikke...

 

Har ikke læste alle sider, men der er ikke noget der slår Porcupine Tree. CD'en "In Absentia" og dvd'en "Arriving Somewhere" lyden slår "Pulse" efter min mening.

Rock On!

Der er vel ikke noget som Pink Floyd. Det er jo derfor de var/er så gode. Det kan være det er min alder. Men jeg mener det kendertegner mange "supergrupper" fra 70'erne. De har deres egne selvstændige lyd/stil. Det var det der gjorde dem unik.

Meget af det jeg købte som 15-19 årig (1978-1982) på vinyl, og var vild med dengang, har jeg ikke genanskaffet på cd. Men noget har jeg:

Pink Floyd, The Wall er top.

Supertramp, Crime Of The Century. De var anderledes. Men denne er vel Der hen af. (dog ikke så meget guitar, men en del flygel)

Moody Blues og Fleetwood Mac Verdens bedste popgruppe, og derfor uden for. Men prøv lige at lyt til deres dob.album (enkelt cd) TUSK fra samme år som The Wall (1979) Med en lyd der er i samme klasse som The Wall.

 

__________________
Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971
NAD C390DD - SA Ranger - Cambridge 751BD - Bluesound