|
Min JJ 828 (integreret rør-) forstærker har på det seneste haft problemer med det ene af potmetrene til bias adjustment, så den skal sikkert serviceres. Men hvem har vi her i landet der er gode til sådan noget? Jeg kommer regelmæssigt i Aalborg og Københavnsområdet, men bor i Sønderjylland.
JJ 828 har 8 KT88 rør, 4 til hver kanal. Bias indstilles vha. nogle røde dioder og tilhørende skruer - der skrues op til dioden lyser, og alle 8 dioder til at lyse lige stærkt.
For det næstbagerste rør gør jeg dette som jeg plejer, men så kan jeg se at pladen inde i røret bliver meget varm, faktisk rødglødende. Jeg er så nødt til at skrue tilbage til et sted hvor røret lyser nogenlunde lige så stærkt som de andre, men helt præcist er det ikke idet lydbilledet så hænger en smule til venstre, og lysdioden lyser slet ikke.
Med min meget begrænsede forstand kunne det se ud til at der er noget galt med lysdioden. Det vil jeg meget gerne have fikset, og så kan forstærkeren måske også lige få et check-up. Men hvor i det ganske danske land skal det foregå?
|