Jeg har lavet en forstærker, men har desværre selvsving i udgangstrinnet på faldende flanke. Forstærkeren er en hjemme designet singleend non feedback, hvor jeg dog har lavet lidt feedback i udgangstrinnet og det er nok lige netop derfor der er sving i det

Her er diagrammet:
(PS: R16 er en trimmer, som er justeret til 200mA i tomgang. Der er ændret lidt i nogle modstande for at få tæt på 0v DC på udgangen. De 3,3V er en zenere diode...)

Her er et billede af scopet:

Håber at der er en af jer med en god ide, udover at lave udgangstrinnet om, så der ikke er feedback i det. Kan man ikke dæmpe close loop forstærkningen med en kondensator, så der ikke er sving i den?

- Er det med eller uden belastning, du har målt? Opfører det sig ens i de to situationer?

- Hvilke transistorer og drivere bruger du?

Din bias sikrer IKKE termisk stabilitet - og konstruktionen ser i det hele taget ikke særlig "stiv" ud.

Det er en misforståelse, at der skal sidde små modstande (0.22 ohm) i serie med udgangen. Dette er et CFP (Complementary Feedback Pair) udgangstrin og ikke en almindelig emitterfølger. Ved emitterfølgeren SKAL modstandene være der, og de sidder præcis dér (i udgangen), fordi de sidder i direkte forlængelse af udgangstransistorernes emitter for at stabilisere dem. Da emitteren i et CFP-trin sidder i en lokal modkobling, har du teoretisk set ikke brug for emittermodstande - men prøv at sætte 0.1 - 0.2 ohm her alligevel (absolut nødvendigt, hvis man parallelkobler udgangstransistorer i CFP). Du kan da godt beholde dine 0.22 ohm i udgangen trods alt, når du kobler direkte tilbage til driveren, men ellers tjener de intet andet formål end målemodstande. Jeg ville lave tilbagekoblingen til driveren en lille smule anderledes.

Jeg ville i øvrigt starte med at få det til at fungere uden darlington-kobling!

Har du prøvet med en lille kondensator (i størrelsesordenen 100 pF - optimal værdi kan dog variere noget) i stedet for den direkte kortslutning af base og kollektor på spændingsforstærkeren? Det kunne måske hjælpe!

Først vil jeg lige vise hvordan diagrammet rent faktisk blev og ikke hvordan det jeg simulerede det. Først har jeg skelet lidt til The End hvor Lars brugte nogle formodstande for at forhindre selvsving, nu transistorene er så hurtige.
Det samme har jeg så også gjort. Desværre forhindrede det ikke ustabilitet.

Belastningen nu er 1Kohm.

Jeg har valgt den måde til at lave bias forspændingen på fordi temperatur koeficienten ligger i BC transistorene, som burde holde ca. samme temperatur hele tiden.

Selvsvinget opstår først når jeg skruer op for BIAS'en og får noget tomgangsstrøm på.

Som jeg ser det (og jeg kan let tage fejl) så må det være spændingen mellem emiterne på BC'erne, som afgører tomgangsspændingen og derfor skal jeg da ha' lidt modstande på, til at begrænse denne strøm.

Den simulerede udgangsimpedans ligger omkring 0,2 ohm. Det er godt nok i min terminologi. Det giver jo en dæmpningsfaktor på 20 gange ved 4ohms højttaler. Det er stiv nok til mig

Egentlig skulle den jo være total modkoblingsfri, men jeg lavede udgangstrinnet således for at klarer temperaturdriften.

Jeg overvejer at lave det om til en "tre transistors darlington" stedet, men er ikke sikker på det er let uden at lave meget om på printet 

Jeg forstod ikke helt hvor 100pF'eren skulle sidde? Kan du forsøge at forklarer det lidt mere?

Som USXX nævner prøv med en emittermodstand på 2SA1216 og 2SC2922

Så må jeg lige finde nogle. Desværre har jeg kun trådviklede. Håber ikke induktionen er for stor i dem og dermed skader stabiliteten

evt en modstand fra drivernes emitter/udgangens basis til forsyning også kan hjælpe, 100 til 400 ohm ???? (forslag uden at regne på det )

Den øverste venstre transistor i dit første diagram har kortsluttet base til kollektor. I stedet for denne direkte forbindelse, bør der sidde en lille kapacitet - værdien kan variere noget. Den påvirker den øvre afrulning.

USXX skrev: Den øverste venstre transistor i dit første diagram har kortsluttet base til kollektor. I stedet for denne direkte forbindelse, bør der sidde en lille kapacitet - værdien kan variere noget. Den påvirker den øvre afrulning.

Denne kobling er lavet for at kompencere for det spændingsfald der er over base-emitter strækningen i transistoren lige til højre for den. Det kunne egentlig være en diode i stedet for, på nær at så ville spændingsfaldet ikke matche nær så godt.

Jeg har lidt svært ved at se hvordan det kan erstattes af en kondensator?
Husk på at der ikke er feedback, så jeg er ikke ude efter at få så høj forstærkning som muligt, men en konstant, kontroleret forstærkning hele vejen igennem.

Jeg vil prøve jeres gode ideer omkring udgangstrinnet i løbet af weekenden... Håber det virker og tak for jeres ideer...

Ok, men fraværet af den dominante pol kan potentielt give selvsvingsproblemer.

Den dominante pol bestemmes i det spændingsforstærkende trin, min erfaring er bare at det lyder ringere når man begynder at "justere" på grænsefrekvenserne med kondensatorer.

I stedet kan man ændre på forstærkningen i det enkelte trin det vil ligeledes ændre på grænsefrekvenserne.

Du kunne også prøve med nogle andre typer småsignal i stedet for de "gamle" BC550/560, f. eks. 2SA1038/2SC2389.

Jonny skrev: Den dominante pol bestemmes i det spændingsforstærkende trin, min erfaring er bare at det lyder ringere når man begynder at "justere" på grænsefrekvenserne med kondensatorer.

Ja, selvfølgelig - det er også derovre, den bør sidde. Det er vist for længe siden, jeg har bygget amp . Jeg stirrede mig lige blind på, at der var en base-kollektor-kobling. Det er bare et forslag for at se, om det er her, problemet ligger. Så kan man altid vælge en anden løsning på problemet, hvis man måtte ønske det. Jeg har nu tidligere med godt resultat brugt ca. 100 pF over base-kollektor på spændingsforstærkeren.

Så vidt jeg husker så var dette The End udgangstirn fra version 1 og 2.

Det kaldes også en sziklai-kobling (forbehold for stavefejl).
Emitterne på BC550 og BC560 i udgangstrinnet får lokal modkobling af kollektorerne på darlington'erne, som USXX også siger.

Prøv at sætte 68-100pF på base-kollektor af både BC550 og BC560 i udgangstrinnet, evt. emittermodstande på disse to på ca 100 ohm.

Prøv at sætte 100 ohm på basen af BC 550/560. Måske også eksperimentere med størrelsen af de andre base-modstande.

Jeg læste engang, at netop denne kobling er hundesvær at få til at blive stabil. Jeg er også tilhænger af sziklai-koblingen på grund af dens lavere forvrængning. Jeg bruger så bare en MOSFET og en signal-transistor pr. halvdel i stedet for i mine effektforstærkere.

Måske - hvis du vil - skulle du prøve kun at have én "sziklai-transistor" = 1216/2922 i stedet for 1186-1216/1763-2922. Med to "emitter-koblinger" først og kun effekt-bolsjerne koblet sziklai, vil det være lettere at få stabilt. Men om du vil det, er op til dig.

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

boholm skrev: Jeg bruger så bare en MOSFET og en signal-transistor pr. halvdel i stedet for i mine effektforstærkere.

...Lyder spændende.

Er det den der Hegglun Sziklai ?
Eller er det en hemmelig egen konstruktion?

Bdef: Enig med Boholm om at prøve med kun effekttransistorerne, og måske erstatte BC'erne med driverne for at være sikker på at de kan trække dem til 200mA.

Jonny skrev: Du kunne også prøve med nogle andre typer småsignal i stedet for de "gamle" BC550/560, f. eks. 2SA1038/2SC2389.

De sidste jeg havde, brugte jeg på min preamp. Hvor kan man købe dem henne?
Den her konstruktion var mest tiltænkt til at skaffe mig viden til næste store projekt: At skifte de tre LM3886'ere i min aktive højttaler ud.

NriK skrev: Så vidt jeg husker så var dette The End udgangstirn fra version 1 og 2. Det kaldes også en sziklai-kobling (forbehold for stavefejl).

Vidste ikke at The End oprindeligt havde kørt med denne form for udgangstrin. De nyere gør hvis ikke.

boholm skrev: Jeg læste engang, at netop denne kobling er hundesvær at få til at blive stabil.

Måske derfor den ikke bruges i The End mere. Måske jeg heller ikk' skulle...

boholm skrev: Jeg er også tilhænger af sziklai-koblingen på grund af dens lavere forvrængning. Jeg bruger så bare en MOSFET og en signal-transistor pr. halvdel i stedet for i mine effektforstærkere. Måske - hvis du vil - skulle du prøve kun at have én "sziklai-transistor" = 1216/2922 i stedet for 1186-1216/1763-2922. Med to "emitter-koblinger" først og kun effekt-bolsjerne koblet sziklai, vil det være lettere at få stabilt. Men om du vil det, er op til dig.

Dutter nix - De to 10KOhm modstande giver jo sammen med transistorenes samlede gain, udgangsimpedansen. Hvis jeg har 3 transistorer, så nærmer jeg mig 0,1 ohm. Hvis jeg fjerner et sæt, så kommer jeg kun ned på 0,4ohm.

Jeg har godt nok ikke prøvet de trick med modstannene endnu, men dur det ikke, så tror jeg at jeg laver udgangstrinnet om så der ikke er modkobling (og dermed bliver det forhåbentlig stabil)

Jeg vil så lige tilstå at jeg med ungerne ude og se landets dronning ankomme til min lille by og imens var i rigtig gode med forslag til mit problem. Tak for det alle sammen....

NriK skrev: Er det den der Hegglun Sziklai ?Eller er det en hemmelig egen konstruktion?

Egen konstruktion, ja - jeg har i hvert fald ikke set det andre steder. Inspirationen kom fra denne side netop under en jagt på egnede MOSFETs. Han bruger en type, der faktisk egner sig til at blive drevet af en småsignaltransistor i en sziklai-kobling. Transerne er 2sj554/2sk2955 - indkøbt fra Japan. Koblingen trækker mine Quad ESL63 i en brokobling uden problemer, hvad jeg kan registrere.

Har du et link til Hegglun? Der er en del artikler i hans navn?

"Sorry" at vi stjæler tråden

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

bdef skrev: Dutter nix - De to 10KOhm modstande giver jo sammen med transistorenes samlede gain, udgangsimpedansen. Hvis jeg har 3 transistorer, så nærmer jeg mig 0,1 ohm. Hvis jeg fjerner et sæt, så kommer jeg kun ned på 0,4ohm.

Jeg taler ikke om at fjerne et sæt og om de 10 kohm. Jeg taler kun om selve udgangstrinnet: At . . . "vende" den midterste transitor, for at sige det på den måde . . . således, at du med de to første transistorer har den gode gamle emitterfølgerkobling:


__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

Apropos dit scopbillede: Prøv at måle på noderne i udgangstrinnet for at se, hvilken transistor der vitterlig laver oscilleringen. Du bør også prøve med forskellige belastninger, men har du mulighed for det? Specielt en non-induktiv og non-kapacitiv af slagsen?

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

bdef skrev: Vidste ikke at The End oprindeligt havde kørt med denne form for udgangstrin. De nyere gør hvis ikke. boholm skrev: Jeg læste engang, at netop denne kobling er hundesvær at få til at blive stabil. Måske derfor den ikke bruges i The End mere. Måske jeg heller ikk' skulle...

Min The End mkII har kørt problemfrit i 10 år. (Den virker formentlig stadigvæk, den står bare i kælderen.)
Jeg tror at Lars Clausen hellere ville have en 100% modkoblingsfri forstærker, så i de senere udgaver brugte han en triple emitterfølger. Han fik også lidt klø for at kalde den modkoblingsfri netop pga. sziklai koblingen, som på en eller anden måde godt kan argumenteres til at være en slags feedback. Men The End har aldrig haft nogen globale modkoblings sløjfer.