Så er drømmen gået i
opfyldelse – P9'eren har indtaget mit værelse! (Billeder længere
nede i indlægget)
Jeg har i det sidste
stykke tid overvejet hvorvidt jeg skulle opgradere min Rega P5 til en
P7 + en ny amp eller en P9, og vente med forstærker-opgraderingen.
Efter at have hørt på P7'eren i en måneds tid blev jeg nysgerrig,
og var nødt til at lytte til en P9, selvom jeg var klar over at det
kunne blive farligt, rent økonomisk.
Jeg vil nu prøve at
stille P5, P7 og P9 op mod hinanden. Alle er placeret på samme
vægophæng og monteret med samme pickup (Rega Exact).
P7 vs. P5 (P5'eren er monteret med PSU):
P7'erens umiddelbare
forskel i forhold til en P5 er isolationen fra udefrakommende
vibrationer. Forskellen er enorm og gør P7'eren til en langt bedre
pladespiller allerede på det punkt. Hvis man er heldig og har en
stabil væg af mursten eller lign, hvorpå man stramt har monteret
Rega's RWB-ophæng, vil P5'eren måske klare sig næsten lige så
godt. Dette er dog ikke tilfældet hos mig, hvor jeg må nøjes med
gasbeton. Når døre og lign smækker, giver det nogle vibrationer,
der har det med at løsne det faste greb, som de ellers velegnede
rawlplugs har i væggen.
En anden stor forskel er
reducering af overfladestøj fra pladen. Rillen bliver simpelthen
fulgt væsentligt bedre, hvilket også giver et væsentligt større
indblik i musikken. Renere lyd, bedre fornemmelse af rum. Hastigheden
er også mere jævn – klart bedre timing end i P5'eren. Dette giver
bl.a. en meget fast bas, hvor man ikke er i tvivl om noget som helst.
Man skulle tro at P7'eren har mere bas end en P5, men jeg tror det er
et spørgsmål om fastheden samt den mindre feedback af vibrationer,
som P7'eren giver.
Sidst men ikke mindst er
inner groove distortion reduceret til næsten ingenting. Jeg siger
dog næsten ingenting, da den stadig er hørbar – selvfølgelig på
slidte plader, men også en smule på nye plader. De plader man før
synes lød frygteligt i de indre riller nu er hørbare.
Alt i alt:
Langt bedre
isolation af udefrakommende vibrationer
Lavere
overfladestøj
Mere jævn
hastighed
Væsentligt
strammere bas
Næsten ingen
inner groove distortion
Bedre
rumgengivelse og renere lyd
P9 vs P7
På mange måder ligger
den største lydmæssige forskel mellem P5 og P7. P9'eren har
umiddelbart den samme evne til at isolere sig fra udefrakommende
vibrationer. Den er endda måske dobbelt så god til det som P7'eren.
Dette er i sig selv en opgradering der siger spar to.
Det næste man ligger
mærke til er at bassen er fast. Meget fast. Man skulle tro det var
en CD, man lyttede til, men det kan jo ikke passe, for det lyder
ellers slet ikke som en CD. Man har den fornemmelse at P9'eren kan
klare hvad som helst – selv hæftigt basdunkeri fra elektronisk
partymusik er intet problem. Ingen sløvhed – det hele bliver
serveret præcist i det helt rigtige tempo, med en fasthed i bassen
man ikke troede var muligt fra en LP.
Overfladestøjen dominerer
endnu mindre end på en P7, som i forvejen er fantastisk god til
dette. Lyden er endnu renere og endnu mere velopløst. Lydbilledet er
klippesolidt – ingen slinger i valsen her. På et musiknummer
opdagede jeg en ekstra guitar i den ene side af lydbilledet, som jeg
ikke har lagt mærke til før. Det drejer sig om et nummer jeg hører
relativt tit, men kan desværre ikke lige komme på hvad det var for
et. Det kan være en rystende oplevelse at høre ting man ikke har
lagt mærke til før, men stadig på den gode måde.
En anden ting er, at jeg
kan høre en hel side på en plade og blive overrasket over at den
pludselig er slut. Normalt kan jeg høre at en side snart er slut,
når lyden begynder at blive lidt skarpere end normalt – lidt mere
harsk og kradsende. Dette er ikke tilfældet her. Der er ingen inner
groove distortion overhovedet – ikke hvad jeg kan høre.
Selvfølgelig er det hørbart på mere eller mindre slidte plader,
men det er ikke noget man lige tænker over. Renheden er i top og for
det meste lyder de indre riller ligeså velopløst som de ydre.
Det er jo helt fantastisk,
synes jeg. Jeg har et vist et følsomt øre overfor inner groove
distortion, så det er helt fantastisk at det nu er slut med det
pjat.
Alt i alt:
Virkelig god
isolation fra udefrakommende vibrationer
Meget lav
overfladestøj
Meget, meget
jævn hastighed
Ekstrem stram
og meget kontant bas
Høj opløsning
og meget ren lyd
Generelt
CD-agtig fasthed, men høj opløsning uden digital hårdhed.
Det er jo heller ingen
hemmelighed at P9'eren objektivt er fantastisk lækker at se på. Der
er vist en del, inklusiv mig selv, der synes P5'eren og P7'eren har
et mærkværdigt udseende. P7'erens underlige pladetallerken gør det
ikke bedre, selvom jeg egentlig synes det var ret sejt. Jeg har
desværre ingen billeder af P7'eren, da jeg glemte at tage billeder
af den, inden jeg afleverede den tilbage.
Lad os lige kigge lidt på
de fysiske forskelle mellem de tre pladespillere:
P5 og P7 har en plinth der
minder meget om hinanden – dog er P7'erens plinth endnu lettere end
P5'erens. Om der er nogen forskel i stivhed, skal jeg ikke gøre mig
klog på. P9'erens plinth er under alle omstændigheder endnu lettere
og endnu stivere end den på P7. Man kan nærmest høre det ved at
”tappe” plinten med fingeren. Jo lettere og stivere, jo bedre
energioverførsel og jo mindre kan plinthen påvirkes af vibrationer.
Det er Rega's filosofi – det bedste er, at det rent faktisk virker,
hvis den er placeret korrekt (læs længere nede om montering af
ophænget).
Lejet og undertallerknen
er det samme i P7 og P9, som er meget mere præcist og stift end det
man finder på en P5. Pladetallerken på en P5 er lavet af glas hvor
det på P7 og P9 er keramik. Om materialet er præcist det samme på
P7 og P9 er ikke til at vide. Men P9'eren har den tungeste tallerken.
Den er også ekstremt hård. Man kan tappe den med fingeren og den
giver et meget lavt og kortvarigt ”kling” - slet ikke som
glastallerken, der i forvejen er ret hård. Dette er bevis nok i sig
selv. Mange skeptikere kunne stå og sige ”jaja... det er godt med
dig”, men man er altså ikke i tvivl.
Så har vi armen. På P5
og P7 er der en RB700. Fantastisk arm – godt håndværk. På
P9'eren har vi en RB1000, som ligner RB700 på mange punkter. De
største forskelle er, at RB1000 har langt bedre lejer som tilmed er
justeret endnu bedre. Hele armen er lavet af metal, hvilket giver
endnu større stivhed end en RB700. Grundlaget for at kunne følge
rillen er altså helt i top. Lidt sjovt at RB1000 ingen lakering har
– den er helt glat og poleret så den skinner. Rega mener at dette
giver store lydmæssige fordele, hvilket jeg dog ikke kan udtale mig
om. Men flot er den da.
Motoren er vist den samme
på alle tre pladespillere, men til P5'eren kan man vælge om man vil
bruge den eksterne strømforsyning eller bruge den medfølgende
adaptor. PSU'eren er obligatorisk på P7. Den der følger med P9 er
lige så stor som en almindelig cd-afspiller og er endnu mere præcis
i strømmen end den lille PSU. Jeg går udfra at dette gør en stor
forskel, men hvor stor, ved jeg ikke. Jeg kan sige at det giver en
forskel der er værd at tage med, om man bruger P5'eren med eller
uden PSU.
Rammen på P9'eren er
større en på P5 og P7, langt flottere og separeret helt. Den er
ikke massiv, selvom det ser sådan ud. Den er meget let og er på en
eller anden måde hulet ud indeni.
Rega's pladespillere er
opbygget således, at de kræver et meget stift og let ophæng.
Stivheden er det vigtigste – letheden gør bare at vibrationer har
sværere ved at ødelægge lyden. Dette virker dog kun, når
stativet/ophænget er monteret meget stramt. Jo strammere jo bedre,
og det kan være meget svært at få monteret stativet korrekt. Hvis
det er monteret korrekt, giver stativet et mere eller mindre
højfrekvent ”hårdt kling” fra sig, når man banker på det med
fingeren. Man kan også tjekke det ved at sætte støvlåget i åben
position og se om man kan få det til at bevæge sig ved at hive lidt
op og ned i stativet. Man er ikke i tvivl når det er som det skal
være.
Optimalt kræver dette en
god murstensvæg eller lign. og tilsvarende gode rawlplugs. Det
virker fint hos mig, med en væg af gasbeton, hvis ikke det var fordi
at kraftige vibrationer i væggen kan løsne de rawlplugs, som ellers
sidder rigtig godt fast. Jeg må derfor leve med en lidt mindre fast
bas, indtil jeg finder en anden løsning.
Jeg tror at mange der har
anmeldt Rega's pladespillere, som ikke bryder sig om lyden, skyldes
at de har placeret pladeafspilleren forkert. Sådan har det været
for mig. Rega burde gøre det mere tydeligt, hvordan den skal
placeres. Hvis den er placeret forkert giver det en knap så hurtig
lyd, men det værste er at bassen bliver slap og er næsten ikke
eksisterende – desuden bliver diskanten mere harsk. Det betyder
altså rigtig meget.
Da min væg ikke er helt
lodret, har jeg monteret et par stykker træ mellem stativet og
væggen, foroven, således at stativet bliver vandret. Dette giver
store lydmæssige fordele – både mht. renhed og kanalbalance.
Desuden er der mindre kontakt mellem stativ og væg, hvilket giver
bedre isolation. Det kræver måske lidt mere at få det monteret
stramt nok, men det kan lade sig gøre.
Puha – det var en lang
smøre, men jeg håber det kan hjælpe Rega-ejere og potentielle
ejere til at få mere ud af deres pladespiller.
Nåja – jeg har da også
taget et par billeder – der kommer sikkert flere fremover:






__________________
Mit setup: Rega P9 pladespiller med Dynavector Karat 17D3, Rega Fono MC RIAA, Coda CSi Limited forstærker, Dali Mentor 2 højttalere og AKG K701 hovedtelefoner