Jeg ved ikke hvor lang den lange arm er, men lang

Den helt store sjove side om tonearme og tonearmsgeometri er denne japanske side, som selv Linkmeister Krenzler ikke kender:
http://www7a.biglobe.ne.jp/~yosh/sitemap.htm

Nederst på siden er der et regneark der hedder: Stevenson

Der kan man muntert taste armlængder, nulpunkter og offset ind til den store guldmedalje, og få vist fejlsporingen. Iøvrigt er der også en masse andre sjove ting for vinyl interesserede på den side, bl.a. et hav af patenter på det mest mærkelige.

Nej den kendte jeg ikke.

Endnu et Excel regneark.

linkmeister 

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

ps. bemærk min nye avatar  sådan går det når man skruer op for et par duelund

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Søndag er en jo en meget seriøs dag, Gud skabte hviledagen fra hverdagens pligter. Så søndaglæsningen var i The Radiotron Designer's Handbook Bible

Jeg har læst lidt mere op på de lige tonearme, og det viser sig, at når man skal minimere fejlsporingen på plader, skal tonearm have et underhang, ligesom de tonearme med offset skal have et overhang.

Ønske man f.eks at afspille de yderste 3 cm af en normal LP, med en arm på 30 cm fra nål til pivot, sætter man bare disse tal ind i formlen på link 2, og får et tal der hedder 2.75 cm. Altså skal afstanden fra pivot på tonearm til centrum af pladen være 32.75 cm. En form for cm angivelse vil nok være en oplagt ide ved den blok der skal flytte armen frem og tilbage r-l-b?

Der er iøvrigt formler for offset arme også.

Muligvis kan man lave armen til en lige arm uden offset længere  i forhold den almindelige type arm. For de der har prøvet at save  med en fukssvans og en japansk ryoba sav, er der nogle interessante sammenligninger. Men en fukssvans saves når saven bliver skubbet væk. Savklingen er derfor rimelig tyk og stiv for at klare presset. Men en ryoba saver når saven der bliver trukket mod brugeren. De behøver derfor ikke være tykke og stive. De er ret bøjelige, og har en bladtykkelse på mellem 0.3 og 0.6 mm alt efter længde. De er langt lettere at save lige med, og da der ikke er så meget træ der skal fjernes, skal der heller ikke bruges så meget energi på det.




Der relevante materiale er her, det er kopier fra the Radiotron Designers's Handbook, 4 udgave, side 725-727.

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 1.jpg

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 2.jpg

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 3.jpg

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 4.jpg

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 5.jpg

http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ tegning_stor.jpg

Mellemhjulet skrev: Søndag er en jo en meget seriøs dag, Gud skabte hviledagen fra hverdagens pligter. Så søndaglæsningen var i The Radiotron Designer's Handbook Bible Jeg har læst lidt mere op på de lige tonearme, og det viser sig, at når man skal minimere fejlsporingen på plader, skal tonearm have et underhang, ligesom de tonearme med offset skal have et overhang. Ønske man f.eks at afspille de yderste 3 cm af en normal LP, med en arm på 30 cm fra nål til pivot, sætter man bare disse tal ind i formlen på link 2, og får et tal der hedder 2.75 cm. Altså skal afstanden fra pivot på tonearm til centrum af pladen være 32.75 cm. En form for cm angivelse vil nok være en oplagt ide ved den blok der skal flytte armen frem og tilbage r-l-b? Der er iøvrigt formler for offset arme også. Muligvis kan man lave armen til en lige arm uden offset længere  i forhold den almindelige type arm. For de der har prøvet at save  med en fukssvans og en japansk ryoba sav, er der nogle interessante sammenligninger. Men en fukssvans saves når saven bliver skubbet væk. Savklingen er derfor rimelig tyk og stiv for at klare presset. Men en ryoba saver når saven der bliver trukket mod brugeren. De behøver derfor ikke være tykke og stive. De er ret bøjelige, og har en bladtykkelse på mellem 0.3 og 0.6 mm alt efter længde. De er langt lettere at save lige med, og da der ikke er så meget træ der skal fjernes, skal der heller ikke bruges så meget energi på det. Der relevante materiale er her, det er kopier fra the Radiotron Designers's Handbook, 4 udgave, side 725-727. http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 1.jpg http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 2.jpg http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 3.jpg http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 4.jpg http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ 5.jpg http://i47.photobucket.com/albums/f199/tubej/Fora/Radiotron_ tegning_stor.jpg

Nu er fuchssvansen til groft savearbejde så det er nok mere rimeligt at sammenligne japaneren med finersaven eller den gode gamle rammesav. Der er iøvrigt en fin "udstilling" af møbelsnedkerværktøj inde hos R.R. på Nørrebro

desværre ved 99 ud af 100 håndværkere i dag ikke at der er andet end fuchssvanse-save til
Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget af det japanske værktøj, men jeg tror også det handler om tilganng til opgave, ro og omtanke - hastværk er lastværk uanset om det er den ene eller anden slags sav desværre
jeg fandt to fine ramme save i dag på pladsen sammen med 30"slchzläeger" plader(var det mon helt rigtigt stavet?)

anyway jeg prøve mit armforsøg med underhang - lyder lidt som at være hos skrædderen i gamle dag - "bærer de til højrre eller venstre hr." (--og er det så med over eller underhang)


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Hmmm, ja måske er sammenligningen med rammesaven bedre. Det er meget få gange jeg har prøvet sådan en, og længe siden.

Jeg var ikke helt sikker på om r-l-b kendte til underhang, så han måtte hellere få formlen med i tråden.

Hvis nogen, som jeg, skulle undre sig over den lave værdi i inderradius, er det fordi der er tale om 78 rpm shellac