Kjell B. skrev: Kan være enig i at med en så ekstrem høy seriemotstand i spolen vil bassen bli lidende. Du har et poeng der.

Det er det der her i kvarteret går under navnet "amerikanerbas"

Kommer der ikke et billede engang? Jeg aner ikke hvad det er for en højtaler, men tillykke med dem

__________________
Mvh. Louis


All Vintage

Billedeupload guide

LouBP skrev: Kommer der ikke et billede engang? Jeg aner ikke hvad det er for en højtaler, men tillykke med dem

http://www.classicspeakerpages.net/library/acoustic_research /special_sections/drawings/SpeakerDrawings.swf

her er der komplette tegninger af kabinettet samt amplitudekurver der tydeligt viser både det dårligt dæmpede bassystem og den gevaldige hængekøje i mellemtone-/diskanenhedens arbejdsområde

Det her er den senere model AR-2ax, den r-l-b har fundet er den mere sjældne tidlige model 2ax med stof ophæng på bassen og med den orange-gule dome på diskanten (den der også blev brugt i AR-3 og som på grund af phenol dome materialets gule farve fik øgenavnet "spejlægget"). Jeg har haft problemer med at finde ud af hvordan man sætter et billede ind, men nu er det vist lykkedes:

Hvis stofophænget mister gummieringen, skal det "males op" med flydende butyl gummi substans, for ellers er kabinettet ikke luft-tæt. Den tidlige model 2ax blev produceret fra 1964-1970. I 1970 blev diskanten erstattet med 8 Ohms versionen af den nye tweeter fra AR-3a, den der også blev brugt i AR-5 og AR-LST-2 og delefrekvensen mellem mellemtone og diskant blev justeret ned.

Den sene model 2ax fandtes også i en Europæisk version (lige som 5 og 3a), med en tyndere trækant i fronten rundt om frontstoffet.

Som det gælder for alle AR's højttalere fra 60/70'erne, har også AR-2ax en fantastisk flot og tør bas, når blot den tilsluttede forstærker har kraft og saft til at drive dem. Spolen, der sidder i serie med bassen i en 2ax, har en modstand på kun 0.58 Ohm. AR brugte udelukkende luftspoler i sine højttalere dengang, ikke noget med kerner til at drive værdien op.

Mvh Klaus

 

AR2ax er jo beslektet med min egen AR5, men kan betraktes som en noe billigere versjon.

Noen linker jeg fant i farten: 

http://www.arsound.com/public_htm/ars/3speaker/ar2ax/testrep ort-2ax.htm

 

http://www.classicspeakerpages.net/IP.Board/index.php?s=f07e 907aebc3228ae65a6c73b06bb2c9&showtopic=1987&st=0& ; ; ; ; ; ; ;p=61530&#entry61530

 

__________________
Pioneer SA-900 (via 110V-trafo) + trafo-koblet rør-pre + Rotel power + Tannoy Turnberry.

KlausM skrev: Det her er den senere model AR-2ax, den r-l-b har fundet er den mere sjældne tidlige model med orange-gule dome på diskanten (derfor øgenavnet "spejlægget") og stof ophæng på bassen. Hvis stofophænget mister gummieringen, skal det "males op" med flydende butyl gummi substans, for ellers er kabinettet ikke luft-tæt. Den sene model 2ax fandtes også i en Europæisk version (lige som 5 og 3a), med en tyndere trækant i fronten rundt om frontstoffet. Mvh Klaus

Nu blev der efterlyst billeder og 2ax var den der var billere af, ikke AR2 og AR2a, kun AR2ax. Bortset fra det så er de basale egenskaber uændrede. Europæiseringen af AR fulgte med flytningen af produktionen til England.

Takker for de flotte billeder. Trådende bliver nu lidt sjovere at læse når der er billeder på

__________________
Mvh. Louis


All Vintage

Billedeupload guide

KlausM skrev: Det her er den senere model AR-2ax, den r-l-b har fundet er den mere sjældne tidlige model 2ax med stof ophæng på bassen og med den orange-gule dome på diskanten (den der også blev brugt i AR-3 og som på grund af phenol dome materialets gule farve fik øgenavnet "spejlægget"). Jeg har haft problemer med at finde ud af hvordan man sætter et billede ind, men nu er det vist lykkedes: Hvis stofophænget mister gummieringen, skal det "males op" med flydende butyl gummi substans, for ellers er kabinettet ikke luft-tæt. Den tidlige model 2ax blev produceret fra 1964-1970. I 1970 blev diskanten erstattet med 8 Ohms versionen af den nye tweeter fra AR-3a, den der også blev brugt i AR-5 og AR-LST-2. Den sene model 2ax fandtes også i en Europæisk version (lige som 5 og 3a), med en tyndere trækant i fronten rundt om frontstoffet. Som det gælder for alle AR's højttalere fra 60/70'erne, har også AR-2ax en fantastisk flot og tør bas, når blot den tilsluttede forstærker har kraft og saft til at drive dem. Spolen, der sidder i serie med bassen i en 2ax, har en modstand på kun 0.58 Ohm. AR brugte udelukkende luftspoler i sine højttalere dengang, ikke noget med kerner til at drive værdien op. Mvh Klaus

Vi har åbenbart stærkt afvigende synspunkter vedrørende "tør bas" hvilket kræver en aperiodisk dæmpning (Qt mindre end 0,5) noget jeg kan garantere dig at AR ikke har, En seriemodstand på næsten 0,6ohm er langt fra kravene til en lavohmsspole og uanset hvor potent en forstærker du end bruger så kan den ikke ophæve naturlovene og dermed "redde" et underdæmpet bassystem.

Nu er AR højttalere af naturlige årsager rariteter fra en fjern fortid og dermed højttalere der, når emnet som her dukker op, bedømmes gennem historiens filter, lidt ligesom en fjern soldatertid hvor alt det ubehagelige er glemt. Som brugshøjttalere, set fra et gengivelsemæssigt synspunkt, må man erkende at de "hænger i bremsen"

bjørn skrev: Nu er AR højttalere af naturlige årsager rariteter fra en fjern fortid og dermed højttalere der, når emnet som her dukker op, bedømmes gennem historiens filter, lidt ligesom en fjern soldatertid hvor alt det ubehagelige er glemt. Som brugshøjttalere, set fra et gengivelsemæssigt synspunkt, må man erkende at de "hænger i bremsen"

Du har da fuldstændig ret i at det over tid kan være svært at fastholde et lydbillede, så hvis man ikke har hørt AR højttalere siden 70'erne, er det da korrekt at man kan glemme hvor godt de lød. Jeg har indtil flere af de gode systemer fra dengang restaureret og kørende, så hvis du er interesseret i at genopfriske hukommelsen, er du velkommen til at komme forbi og lægge øre til dem jeg har, hvis du da ikke bor alt for langt væk fra Sydsjælland. Du kan jo PM'e mig hvis du er interesseret.

Mvh Klaus

 

KlausM skrev: bjørn skrev: Nu er AR højttalere af naturlige årsager rariteter fra en fjern fortid og dermed højttalere der, når emnet som her dukker op, bedømmes gennem historiens filter, lidt ligesom en fjern soldatertid hvor alt det ubehagelige er glemt. Som brugshøjttalere, set fra et gengivelsemæssigt synspunkt, må man erkende at de "hænger i bremsen" Du har da fuldstændig ret i at det over tid kan være svært at fastholde et lydbillede, så hvis man ikke har hørt AR højttalere siden 70'erne, er det da korrekt at man kan glemme hvor godt de lød. Jeg har indtil flere af de gode systemer fra dengang restaureret og kørende, så hvis du er interesseret i at genopfriske hukommelsen, er du velkommen til at komme forbi og lægge øre til dem jeg har, hvis du da ikke bor alt for langt væk fra Sydsjælland. Du kan jo PM'e mig hvis du er interesseret. Mvh Klaus

Tak for det venlige tilbud men jeg bor i København så det bliver jo noget af en dagsrejse. 

KlausM skrev: Som det gælder for alle AR's højttalere fra 60/70'erne, har også AR-2ax en fantastisk flot og tør bas, når blot den tilsluttede forstærker har kraft og saft til at drive dem. Spolen, der sidder i serie med bassen i en 2ax, har en modstand på kun 0.58 Ohm. AR brugte udelukkende luftspoler i sine højttalere dengang, ikke noget med kerner til at drive værdien op. Mvh Klaus

 

Ja jeg skjønner ikke riktig all den snakk om dårlige spoler - en luftspole (til bassen) med DC-motstand 0,58 ohm er da riktig god - og bassen på de gamle AR rundt 1970 er vel mye bedre enn alle disse moderne slanke refleks-kasser med blafrende bass-membraner man ser idag.

Og fremfor alt: AR-høytttalerne kan spille musikk med detaljer, uten at det blir øretrettende, et problem med de fleste moderne anlegg. Og gode foliekondensatorer uten bruk av polypropylen gir en mer naturlig diskant-kvalitet.

De kjente USA-høyttalerne rundt 1970 holdt virkelig høy kvalitet, men så gikk det tilbake, allerede etter 1975 finner vi billigere komponenter i delefiltrene (JBL, AR, m.fl.). Så det gjelder å finne rett årgang. Finner man et sånt klenodium fra ca. 1970 så kan man være sikker på at komponentene er OK fortsatt - de gamle papir/olje-kondensatorene (store militærgrå firkantede bokser) er meget langtidsstabile i motsetning til visse andre papir-typer. Kun de gamle nivå-reguleringene med potentiometere kan kreve utskiftning eller bytte til faste motstander. Der kan ev. grundig rensning med spray være en enklere løsning.

__________________
Pioneer SA-900 (via 110V-trafo) + trafo-koblet rør-pre + Rotel power + Tannoy Turnberry.

Kjell B. skrev: KlausM skrev: Som det gælder for alle AR's højttalere fra 60/70'erne, har også AR-2ax en fantastisk flot og tør bas, når blot den tilsluttede forstærker har kraft og saft til at drive dem. Spolen, der sidder i serie med bassen i en 2ax, har en modstand på kun 0.58 Ohm. AR brugte udelukkende luftspoler i sine højttalere dengang, ikke noget med kerner til at drive værdien op. Mvh Klaus   Ja jeg skjønner ikke riktig all den snakk om dårlige spoler - en luftspole (til bassen) med DC-motstand 0,58 ohm er da riktig god - og bassen på de gamle AR rundt 1970 er vel mye bedre enn alle disse moderne slanke refleks-kasser med blafrende bass-membraner man ser idag. Og fremfor alt: AR-høytttalerne kan spille musikk med detaljer, uten at det blir øretrettende, et problem med de fleste moderne anlegg. Og gode foliekondensatorer uten bruk av polypropylen gir en mer naturlig diskant-kvalitet. De kjente USA-høyttalerne rundt 1970 holdt virkelig høy kvalitet, men så gikk det tilbake, allerede etter 1975 finner vi billigere komponenter i delefiltrene (JBL, AR, m.fl.). Så det gjelder å finne rett årgang. Finner man et sånt klenodium fra ca. 1970 så kan man være sikker på at komponentene er OK fortsatt - de gamle papir/olje-kondensatorene (store militærgrå firkantede bokser) er meget langtidsstabile i motsetning til visse andre papir-typer. Kun de gamle nivå-reguleringene med potentiometere kan kreve utskiftning eller bytte til faste motstander. Der kan ev. grundig rensning med spray være en enklere løsning.

Ovenstående amplitudekurve på AR2ax stammer fra producenten. Kurven viser ikke alene basafstemningens høje Qs men også at der er svære faseproblemer i mellemtone og diskantområdet.  

Svære faseproblemer ? Kan du forklare ut fra kurven ?

Kanskje er det slik en musikalsk høyttaler skal være ? En slags innebygget tonekontroll ?

Og når jeg slår opp i den svenske HiFi-håndboken 1973, der romresponsen er testet, så er frekvenskurven ganske jevn og fin, den falles svakt av oppover, og ikke noe dykk i det hele tatt (i nedre diskant). Altså får de gamle AR en helt annen frekvensgang i et "levende rom".

__________________
Pioneer SA-900 (via 110V-trafo) + trafo-koblet rør-pre + Rotel power + Tannoy Turnberry.

bjørn skrev: Ovenstående amplitudekurve på AR2ax stammer fra producenten. Kurven viser ikke alene basafstemningens høje Qs men også at der er svære faseproblemer i mellemtone og diskantområdet.   Mht. AR's patent så er det ikke ensbetydende med at det er AR der har opfundet det lukkede kabinet ligesom Rabco's patent på tangentialarmen viste sig at være en del yngre end B&O's første prototype.

Jeg skal ikke forsvare AR-2ax mellemtone/diskant gengivelse, det var ikke en af AR's bedste højttalere, og den dome mellemtone, der anvendtes i de dyrere højttalere 3a/5/LST/LST-2 fra omkring 1970 (og med mindre ændringer helt op til starten af firserne) er efter min mening klasser bedre end 2ax'ens, men det er bestemt ikke en dårlig højttaler, og den har sine loyale tilhængere blandt AR fans for deres musikalitet. 

På den anden side, så er den frekvens kurve du har fundet en reference kurve til brug i sluttesten af 2ax'en på fabrikken og dermed ikke nødvendigvis en frekvens kurve der giver et korrekt billede af 2ax'ens formåen. AR-2ax'en er, som også 5 og 3a, forsynet med nogle potentiometre til at regulere lydniveau individuelt for mellemtone og diskant. Den anbefalede position fra AR var et noget "laid back" lydbillede, med et let faldende niveau fra en 500 Hz og opefter, men det kan man selv regulere op efter smag. Bedst er det, når man har fundet sin favorit position at udskifte potentiometeret med 2 faste modstande.

Angående frekvensgangen for AR-2ax, så mener jeg aldrig at danske High Fidelity testede den højttaler. Der var en test af AR-5 i Oktober 1973, men dels er der ikke gengivet nogen frekvens kurve I den test (kun en impedans kurve), dels adskiller AR-5 sig alligevel på væsentlige punkter fra AR-2ax ikke mindst i delefiltrets opbygning. I den test af AR-2ax, som det Amerikanske High Fidelity lavede i 1975, kun omkring et års tid inden den udgik af programmet og som derfor er af den allersidste version af 2ax'en, er frekvenskurven beskrevet som:

"Lab tests check the response of the AR-2ax as within 5 dB (plus or minus) from 40 to 20,000 Hz - a very good mark for any speaker system and especially notable for one in its price range."

Der er en link til hele testens ordlyd tidligere i denne tråd i et indlæg fra Kjell. AR angav selv frekvensgangen for 2ax i deres markedsførings materiale sådan her:

Selv om AR's udviklere brugte (for den tid) meget avancerede højttaler målinger både i lyddøde rum (anechoic chambers) og fri luft, så skal man ikke undervurdere det AR's udviklere kunne med ørene, og som ikke nødvendigvis kunne måles og vejes. Når man fandt på at fylde en mellemtone membran op med glasuld på forsiden og dække den med et gitter (for at holde glasulden fast), så var det ikke hverken fordi det så sexet ud eller nødvendigvis målte godt, men helt sikkert fordi det lød bedre.

I øvrigt var historien med patentet den, at Edgar Wilchur er alment accepteret som opfinder af trykkammer højttaleren, og derfor opnåede den ærefulde første plads da det det Engelske "HiFi News" i 2006 lavede en top 50 liste over de meste betydende personer indenfor "Audio Pioneering", men selv om han oprindeligt fik patentet, blev det aldrig udøvet over for andre producenter af højttalere og han/AR fik aldrig nogen royalty indtægt på det.

 

Kjell B. skrev: Svære faseproblemer ? Kan du forklare ut fra kurven ? Kanskje er det slik en musikalsk høyttaler skal være ? En slags innebygget tonekontroll ? Og når jeg slår opp i den svenske HiFi-håndboken 1973, der romresponsen er testet, så er frekvenskurven ganske jevn og fin, den falles svakt av oppover, og ikke noe dykk i det hele tatt (i nedre diskant). Altså får de gamle AR en helt annen frekvensgang i et "levende rom".

Kurven stammer fra de AR kunstruktionspapirer papirer jeg har lagt et link til, men jeg ved jo ikke om de er manipulerede for at give AR et dårligt ry, amerikanerne er jo så glade for konspirationer men jeg vælger nu at tage dem for pålydende, i langt højere grad en kurver fra glittede reklamer.

Til dit første spørgsmål er svaret ja

KlausM skrev: bjørn skrev: Ovenstående amplitudekurve på AR2ax stammer fra producenten. Kurven viser ikke alene basafstemningens høje Qs men også at der er svære faseproblemer i mellemtone og diskantområdet.   Mht. AR's patent så er det ikke ensbetydende med at det er AR der har opfundet det lukkede kabinet ligesom Rabco's patent på tangentialarmen viste sig at være en del yngre end B&O's første prototype.  Jeg skal ikke forsvare AR-2ax mellemtone/diskant gengivelse, det var ikke en af AR's bedste højttalere, og den dome mellemtone, der anvendtes i de dyrere højttalere 3a/5/LST/LST-2 fra omkring 1970 (og med mindre ændringer helt op til starten af firserne) er efter min mening klasser bedre end 2ax'ens, men det er bestemt ikke en dårlig højttaler, og den har sine loyale tilhængere blandt AR fans. På den anden side, så er den frekvens kurve du har fundet en reference kurve til brug i sluttesten af 2ax'en på fabrikken og dermed ikke nødvendigvis en frekvens kurve der giver et korrekt billede af 2ax'ens formåen. AR-2ax'en er, som også 5 og 3a, forsynet med nogle potentiometre til at regulere lydniveau individuelt for mellemtone og diskant. Den anbefalede position fra AR var et noget "laid back" lydbillede, med et let faldende niveau fra en 500 Hz og opefter, men det kan man selv regulere op efter smag. Bedst er det, når man har fundet sin favorit position at udskifte potentiometeret med 2 faste modstande. Angående frekvensgangen for AR-2ax, så mener jeg aldrig at danske High Fidelity testede den højttaler. Der var en test af AR-5 i Oktober 1973, men dels er der ikke gengivet nogen frekvens kurve I den test (kun en impedans kurve), dels adskiller AR-5 sig alligevel på væsentlige punkter fra AR-2ax ikke mindst i delefiltrets opbygning. I den test af AR-2ax, som det Amerikanske High Fidelity lavede i 1975, kun omkring et års tid inden den udgik af programmet og som derfor er af den allersidste version af 2ax'en, er frekvenskurven beskrevet som: "Lab tests check the response of the AR-2ax as within 5 dB (plus or minus) from 40 to 20,000 Hz - a very good mark for any speaker system and especially notable for one in its price range." Der er en link til hele testens ordlyd tidligere i denne tråd. AR angav selv frekvensgangen for 2ax i deres markedsførings materiale sådan her: Selv om AR's udviklere brugte (for den tid) meget avancerede højttaler målinger både i lyddøde rum (anechoic chambers) og fri luft, så skal man ikke undervurdere det AR's udviklere kunne med ørene, og som ikke nødvendigvis kunne måles og vejes. Når man fandt på at fylde en mellemtone membran op med glasuld på forsiden og dække den med et gitter (for at holde glasulden fast), så var det ikke hverken fordi det så sexet ud eller nødvendigvis målte godt, men helt sikkert fordi det lød bedre. I øvrigt var historien med patentet den, at Edgar Wilchur er alment accepteret som opfinder af trykkammer højttaleren, og derfor opnåede den ærefulde første plads da det det Engelske "HiFi News" i 2006 lavede en top 50 liste over de meste betydende personer indenfor "Audio Pioneering", men selv om han oprindeligt fik patentet, blev det aldrig "brugt" over for andre producenter af højttalere og han/AR fik aldrig nogen royalty indtægt på det.

Den kurve jeg har vist stammer angiveligt fra AR (konstruktionspapirer) og jeg har blot klippet kurven ud af et større "blueprint" som absolut ser ud til at stamme fra AR.

Årsagen til den manglende anvendelse af patentet var måske at det ikke "holdt i byretten" og da slet ikke uden for USA. Der er jo udtaget patenter på "opfindelser" som har været normal standard længe inden "patentholderen" i det hele taget trådte ind på arenaen, et par velkendt eksempel er Scan Speaks anvendelse af kobberkappe i luftspalten, noget du kan finde i enhder så gamle at E.Skaaning vel dårligt var kommet i lære som automekaniker. Den akustiske ventil er også opfundet i flere omgange men du kan finde stribevis af "genopfindelser" i audioverdenen (ligesom i andre brancher) og ofte er patenter slet ikke patenter men ansøgninger under behandling (pat.pend.) og det kan de såmænd være i evigheder.

Det er helt fint at du og Kjell synes at AR højttalerne er nonnens svar på de hedeste bønner, men i kunne i det mindste forholde jer objektivt til til de tekniske data/målekurver der nu engang er tilgængelige.   

KlausM skrev: Jeg skal ikke forsvare AR-2ax mellemtone/diskant gengivelse, det var ikke en af AR's bedste højttalere, og den dome mellemtone, der anvendtes i de dyrere højttalere 3a/5/LST/LST-2 fra omkring 1970 (og med mindre ændringer helt op til starten af firserne) er efter min mening klasser bedre end 2ax'ens, men det er bestemt ikke en dårlig højttaler, og den har sine loyale tilhængere blandt AR fans.

Jeg har selv testet en rekke mellomtone-enheter i forbindelse med et selvbygger-prosjekt, og kan bare skyte inn her at mellomtone-domen til AR5 (og de andre topp-modellene) er helt fantastisk god. Jeg har jo min AR5, og skulle jeg bygge noe selv, ville jeg satset på denne mellomtonen foran alle de moderne enheter jeg har fått legge øre til, inkl. dyre enheter fra Seas, Coral og Infinity.

Det andre fortrinn jeg synes AR har, er delefiltrene, både komponenter og de anvendte prinsipper. Jeg har selv eksperimentert mye med kopier av delefilteret til AR5 hvor forskjellige modifikasjoner ble innført, men det originale design vant alltid. Så jeg har fått enorm respekt for de gamle pionerenes konstruksjoner rundt 1970, og da mener jeg 1970 og ikke f.eks. 1975 eller 1980, da andre økonomiske prinsipper gjorde seg gjeldende.

__________________
Pioneer SA-900 (via 110V-trafo) + trafo-koblet rør-pre + Rotel power + Tannoy Turnberry.

Kjell B. skrev: KlausM skrev: Jeg skal ikke forsvare AR-2ax mellemtone/diskant gengivelse, det var ikke en af AR's bedste højttalere, og den dome mellemtone, der anvendtes i de dyrere højttalere 3a/5/LST/LST-2 fra omkring 1970 (og med mindre ændringer helt op til starten af firserne) er efter min mening klasser bedre end 2ax'ens, men det er bestemt ikke en dårlig højttaler, og den har sine loyale tilhængere blandt AR fans. Jeg har selv testet en rekke mellomtone-enheter i forbindelse med et selvbygger-prosjekt, og kan bare skyte inn her at mellomtone-domen til AR5 (og de andre topp-modellene) er helt fantastisk god. Jeg har jo min AR5, og skulle jeg bygge noe selv, ville jeg satset på denne mellomtonen foran alle de moderne enheter jeg har fått legge øre til, inkl. dyre enheter fra Seas, Coral og Infinity. Det andre fortrinn jeg synes AR har, er delefiltrene, både komponenter og de anvendte prinsipper. Jeg har selv eksperimentert mye med kopier av delefilteret til AR5 hvor forskjellige modifikasjoner ble innført, men det originale design vant alltid. Så jeg har fått enorm respekt for de gamle pionerenes konstruksjoner rundt 1970, og da mener jeg 1970 og ikke f.eks. 1975 eller 1980, da andre økonomiske prinsipper gjorde seg gjeldende.

Så må du jo kunne vis os de målinger du har fortaget.

Det er en ret interessant tråd der er kommet ud af dette lodsepladsfund.  Husk at holde tone munter det fortjener alt vintagegrej Det er jo vildt subjektivt når vi kommer til bedømmelse af lyd og data og kurver kan nok ikke overbevise ARs tilhængere mere end Darwin kunne de troende.
Jeg vælger den anskuelse at selv om jeg er tilhænger af evolutionslæren så erkender jeg at sålænge jeg ikke har set "the missing link" og en fuld DNA streng der føre tilbage til "big bang" så er det i andres øjne ligeså meget "tro" som det omvendte er tilfældet.

Jeg vil når jeg får tid restaurere disse AR højtalere fordi de er et stykke hifi-historie ligesom mine Rogers, Tannoy, Revox m.fl.
Når denne restaureringsprocess er overstået vil jeg afprøve dem med forskellige forstærkere - jeg har monoblokke, effekt stereo og integrerede - og lyder de så godt i et af mine rum, med en af disse forstærkere så må Bjørn komme op og lytte her når han aligevel skaql op og drikke en god kop Java.

Falder de ikke i min smag er jeg sikker på at jeg kan finde en som vil være glad for dem - jeg kan jo rundt om læse at der er mange der kan lide lyden.

dette lille indspark i dabatten er blot at betragte som et pause komma - bliv endelig ved at skrive mere om jeres historiske viden om vintage højtalere - det er det der er med til at gøre dette forum interessant.

venlige hilsener
r-l-b



__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt