Jeg takker bjørn for supplementet og konstaterer, at der vist er behov for en opsummering:

Først konstaterede jeg, at den perfekte gengivelse ikke eksisterer og efter al sandsynlighed aldrig nogensinde kommer til det. Derefter konstaterede jeg, at intet af det niveau af gengivelsestroværdighed, man har opnået i dag, skyldes subjektivister.

Hvis vi skal oversætte det til dit tovejs-eksempel, ville der, hvis den perfekte gengivelse kunne leveres af disse to enheder, kun være en model, nemlig den, der gengav perfekt. Man skulle være en ualmindelig stor idiot, for at vælge en alternativ model. Årsagen til, at der findes utallige forskellige modeller med disse enheder, skyldes netop ikke deres kvalitet, men deres mangler. Enhederne er gode, jo, og det er derfor mange anvender dem, men de er ikke perfekte og den subjektive del af designprocessen består i at vælge imellem fejl og kompensationer for fejl - medmindre vi er ude i en løsningsmodel, der er fuldstændigt i hampen og dermed alligevel lyder elendigt. Det vil sige, at subjektiviteten begynder præcis dér, hvor den opnåede gengivelseskvalitet ophører.

Sandsynligvis vil alle konstruktørerne af en af de modeller, du omtaler, synes at deres model lyder godt og mange af dem vil man sikkert kunne give ret, men hvis én af dem påstår, at hans model gengiver perfekt, har du fundet frem til den dummeste af dem allesammen.

Mvh.

Absolut neutralitet bør være målet, når vi taler om high fidelity, men det er indlysende, at den perfekte 2-vejshøjttaler ikke kan laves, fordi de perfekte ingredienser ikke eksisterer.

Med hensyn til refleksafstemningen er den netop en kompromisløsning i konsekvens af mangelfuldheden i forhold til det perfekte, som selvfølgelig ikke vil have frekvensbegrænsninger.

Mvh.

Det er vel også et forsøg på at nærme sig neutralitet. At vores smag så dikterer forskellig tolerance overfor forskellige fejl er en anden sag. Det drejer sig jo reelt ikke om selve gengivelseskvaliteten.

Mvh.

Jeg tror ikke problematikken skal findes i om man hører tingene forskelligt. Der er to sider af denne sag: 1: ER målsætningen overhovedet at gengive lyden som den var til koncerten? Bare fordi vi var til stede dér hvor optagelsen blev lavet, kan det sagtens være at kunstneren ikke var tilfreds med lyden i dét lokale, og ønsker at manipulere med lyden så vi opnår en illusion af "den perfekte koncert-lyd", og ikke nødvendigvis en nøjagtig reproduktion af live-lyden som den var i lokalet.

2: HVIS vi antager at såvel kunstneren som lytteren ønsker at gengive den oprindelige, autentiske lyd, så tror jeg helt alvorligt på at hvis vi kunne skabe en perfekt reproduktion af dét, så vil alle fire lyttere - forudsat at de er i samme sindstilstand som under koncerten, hvilket efter min mening har mere at sige end de fleste vil kendes ved - være enige om at denne perfekte reproduktion er det bedste. Så er det fuldstændigt lige meget om den ene er døv på det ene øre, og den anden ikke kan høre noget over 12 kHz. De skavanker man hører live, vil man i så fald også høre ved reproduktionen, og det vil lyde som det gjorde live. Problemet er bare at en hvilken som helst højttaler, selv den bedst tænkelige i verden, ganske enkelt ikke vil være i stand til at gengive en perfekt reproduktion. Der vil være en lang række faktorer der gør at det ikke kan lade sig gøre, det nemmeste er at nævne selve optagelsen, i det øjeblik lyden rammer mikrofonen vil den lyde anderledes end den gjorde live. Men selv med en teoretisk perfekt optagelse, vil vi ikke kunne gengive lyden _nøjagtigt_ som den var live. Derfor bliver det meget hurtigt til et spørgsmål om hvilken del af gengivelsen man vægter højest, dvs. hvilke faktorer skal være i orden, og hvilke kan kompromitteres, uden at gå glip af illusionen om "at være der selv"? Det er yderst individuelt. Målsætningen er ikke individuel, men vurderingen af hvornår vi er tættest på målet, er yderst individuel så længe vi stadig har langt derhen.

Og her er det så jeg gerne vil udfordre den gængse opfattelse af hifi, der som man tydeligt kan læse af den oprindelige tråd er at stereoperspektiv osv er vigtigere end om instriumentet lyder autentisk eller ej. Under live-koncerten er kunstnerne temmeligt ligeglade med om guitaristen står til højre eller til venstre, det er mere et spørgsmål om vane fra kunstnernes side, at guitaristen f.eks. som regel står til venstre og bassisten til højre i et 4 mands band (set fra publikums side). Jeg har aldrig hørt en guitarist beklage sig over at det ødelægger musikken at han bliver plantet et andet sted i forhold til resten af musikerne, end han er vant til. Jeg mener ganske enkelt helt oprigtigt ikke at en ting som stereo-perspektiv har noget som helst med musik-nydelse at gøre. Det har rigtigt meget at gøre med om lyden er autentisk eller ej, dét i sig selv er bare ikke målsætningen for mig (længere).

Jeg respekterer fuldt ud at nogle har en hifi-interesse der går mere ud på det fascinerende i at genskabe en situation så præcist som muligt (det synes jeg skam også er fascinerende), jeg tror bare at der er rigtigt mange der har ladet dette overskygge glæden ved musikken, uden egentlig at ville det. Det er lidt synd, for det er ikke mindre kedeligt at lede efter dét anlæg der giver én mulighed for at lytte "forbi" lydkvaliteten og ind til musikken, end at lytte efter hifi-tekniske termer som stereoperspektiv. Nærmere tværtimod, så bliver hifi en væsentligt mere fascinerende interesse på den måde, fordi der er nogle meget store ubesvarede spørgsmål omkring HVAD det er ved gengivelsen der giver os denne musikglæde.

I den forbindelse er det vigtigt at have en klar definition af målsætnignen for interessen: Målsætningen er musiknydelse. Enhver anden definition af målsætningen er ikke præcist nok defineret, det vil bare være en definition af et del-mål. "At gengive musikken så autentisk som muligt" er ikke et mål, det er et del-mål - for hvorfor vil du gengive musikken autentisk? For at få bedst mulig nydelse af musikken. Alle målsætninger man kan komme i tanke om, munder ud i "musiknydelse". Jeg tror 99% af hifi-entusiasterne vil have godt af at stoppe op engang, og tænke lidt over dét mantra, hver gang de sætter et nyt produkt ind i anlægget.

Nå, nu bevæger jeg mig vist for langt væk fra trådens pointe...

Ifølge min mening kan man dele musikken op i to kategorier.

Højttalermusik - musik der kun kan høres gennem højttalere, live eller hjemme.

Akustisk musik - musik med akustiske instrumenter og rigtige stemmer, kan høres live - uden højttalere - og hjemme på anlægget.

Det er svært at tale om naturlighed, når det gælder højttalermusik, det er designet og produceret til gengivelse vha. højttalere.

Man kan derimod godt tale om naturlighed, når det gælder akustisk musik, men desværre er de nuværende højttalere/anlæg af en sådan standard, at man er langt fra at kunne gengive musikken naturtro. Selvfølgelig kan man godt nyde musikken vha højttalere, men det er langt fra lyden af rigtige instrumenter.

Man kan tydeligt - på lang afstand - afgøre, om det er rigtige instrumenter, eller en gengivelse via højttalere.

Derfor kan vi kun tale om hvilke fejl vi bedst kan leve med, og det er temmeligt personafhængigt.

Se eventuelt http://www.nutshellhifi.com/library/speaker-design1.html  

Ifølge min mening kan man dele musikken op i to kategorier.

Højttalermusik - musik der kun kan høres gennem højttalere, live eller hjemme.

Akustisk musik - musik med akustiske instrumenter og rigtige stemmer, kan høres live - uden højttalere - og hjemme på anlægget.

Det er svært at tale om naturlighed, når det gælder højttalermusik, det er designet og produceret til gengivelse vha. højttalere.

Man kan derimod godt tale om naturlighed, når det gælder akustisk musik, men desværre er de nuværende højttalere/anlæg af en sådan standard, at man er langt fra at kunne gengive musikken naturtro. Selvfølgelig kan man godt nyde musikken vha højttalere, men det er langt fra lyden af rigtige instrumenter.

Man kan tydeligt - på lang afstand - afgøre, om det er rigtige instrumenter, eller en gengivelse via højttalere.

Derfor kan vi kun tale om hvilke fejl vi bedst kan leve med, og det er temmeligt personafhængigt.

Se eventuelt http://www.nutshellhifi.com/library/speaker-design1.html  

tror det er en endel�s snak frem og tilbage over vandene og vi har endnu ikke vendt og drejet lytterummets kolosale indvirkning. . . . . . . .

Der findes IKKE �n objektiv reference.

tror det er en endeløs snak frem og tilbage over vandene og vi har endnu ikke vendt og drejet lytterummets kolosale indvirkning. . . . . . . .

Der findes IKKE én objektiv reference.

tror det er en endeløs snak frem og tilbage over vandene og vi har endnu ikke vendt og drejet lytterummets kolosale indvirkning. . . . . . . .

Der findes IKKE én objektiv reference.

Lytterummet har intet med referencen at gøre. Vores hjerne har ingen problemer med at "sortere lytterummet fra" det gør den helt automatisk efter en kort tilvænning.

Hvis nu vi andre fortsætter med at debattere og fortsat når frem til andre konklusioner end din egen, skriver du så endnu et indlæg i stil med "Hvorfor fortsætter I diskussionen, når jeg har bestemt mig for noget andet?" om to-tre sider igen?

Mvh.