Nej, ASML det antyder du ganske rigtigt ikke, al den snak omkring forbedringer, byttehandler og salg som i mit hoved får det til at virke som om det står meget værre til end det gør. Jeg har selv været med til at puste til skabelsen af det billede. Jeg tror jeg lader den være som den er for nu, men tak for rådene under alle omstændigheder - også det med konen...

Lige nu er jeg mere interesseret i forslag til at forbedere min denon uden at splitte den helt ad. Vil godt bevare det æstetiske helhedsindtryk af den.

Angående dybbassen, så jo, jeg tror at du har ret i, at dl-304 spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng. Jeg er dog ikke den eneste som har bemærket, at dybbas nok ikke er up-4´erens stærkeste side - men så har den jo så mange andre kvaliteter. Næste gang jeg investerer i en ny pickup på jeg tage hensyn til det i mit valg af nål.

Hej Gutter.

Jeg har fået lov til at poste en kopi af noget mailkorrespondence, som jeg har haft med en glad tidligere mørch-ejer:

 

"Da jeg boede i København for 25-30 år siden, havde jeg selv en GS6. Jeg havde ellers en Linn Sondek, men jeg købte Mørchen, efter at jeg var blevet godt tosset på Ivor Tiefenbrun og hans insisteren på at Uni-Pivot arme var l**t. Jeg havde nemlig købt den allerførste UP4, som kom på markedet i 1980 (faktisk købte jeg Mørchs prototype fra AT Audio på Frederikborgvej).  Så jeg solgte min Linn og ringede til Mørch, som kom ud og satte min sprit-nye GS 6 med flydende ophæng op i min lejlighed på Kristianshavn (det kan man da kalde personlig tjeneste).

Det var ved samme lejlighed, at han solgte mig den ICA 200, som du nu overtager. For resten var MC200-enheden, som jeg satte i, købt direkte fra hr.

Robertson-Aikman, som ejer SME. Desværre er den enhed nu gået heden, men jeg har sat en ny enhed i den ICA, som jeg sender dig.

 

Sjovt nok tog det ikke mere end knapt halvandet år efter min korrespondance med Ivor Tiefenbrun, før NAIM introducerede deres unipivot ARO arm, som ærligt talt var temmeligt lig Mørch UP4 med dens lavtliggende tyngdepunkt og asymmetriske opbygning. Og se forøvrigt osse på Mission’s tonearm med de udskiftelige armrør og (endnu engang) lavtliggende tyngdepunkt. Den eneste, som ikke kunne siges at have imiteret Mørch, var John Michell, som så til gengæld fortalte mig i 1988, at han mente, at Mørch havde imiteret hans (Michells) Vestigial arm fra Transcriptor pladespilleren. Han tog selvfølgelig fejl: Mørchs arm bruger godt nok den samme kombination af akryl og aluminium, men det lave tyngdepunkt og den asymmetriske opbygning er Mørchs egen: og så er der jo det, at Mørchs arm er resonansfri: Poul Ladegaards artikler i High Fidelity viste med al mulig tydelighed, at Michells arm havde mere end en overfladisk lighed med en strikkepind.

 

Jeg sloges også et stykke tid med rummel i min GS 6. Til sidst fik jeg has på rummelen ved hjælp af en PolyPush vacuum plademåtte, som jeg limede til GS6s pladetallerken med et A4 ark dobbeltklæbende tape, som jeg, fattige studerende, havde tigget mig til fra Scotch/3M. Polypush måtten skulle nemlig kunne løftes af igen, ligesom man kan med Post-It notes, for der er jo et hul til at justere pladetallerken-højden halvvejs inde på pladetallerkenen.

En af mine venner, som stadig har sin GS6, brugte en PlatterMatter, som jeg selv syntes ikke var god nok og ikke dæmpede nok (men måske var det også fordi han havde købt sin GS 6 brugt: jeg syntes dengang at selv fra begyndelsen var hans GS 6 mere støjende end min).

 

Idag ærgrer jeg mig over ikke at have min GS6 længere. Men jeg var nødt til at sælge den, da jeg ikke kunne får den til at fungere i Kanada, hvor jeg boede fra 1985-1991. Der  kører de jo  med 60 Hz på lysnettet. Mørch og jeg havde en del diskussioner om hvordan man kunne få en GS6 til at virke i Kanada, og han tilbød også at lave en speciel trappeskive til den så den kunne køre med 33 RPM, men til sidst gav jeg altså  op. Idag ville jeg bruge en elektronisk 50 hz generator, men Mørch var dengang ikke med på den ide: han havde konstrueret en elektronisk styring, men elektroniken ville have kostet det samme som værket selv.

 

Papst motoren, som Mørch bruger, er ellers kendt som en fremragende og rummelsvag motor: selv uden Mørchs såkaldte ”hysteriske” afbalancering skulle den være istand til at give et fremragende resultat. Men måske er hans metode med de mange stykker tape nu ved at være overflødig: Prøv at se på http://www.audioasylum.com/audio/vinyl/messages/71/718147.ht ml for en spændende elektronisk løsning på hele det problem med at afbalancere motoren. Jeg er selv igang med at bygge Mark Kelly's digitale motorstyring, og håber en gang endnu en gang at kunne købe en anden GS6 og afbalancere den elektronisk.

 

Måske skulle jeg tilføje at en GS 6 skal køres til: det er en process, der tager månedsvis.

Mørch lod dem altid køre mindst fjorten dage i sit værksted, og oven i det gav han mig besked på at lade værket køre non-stop på 78 omdrejninger "indtil det tager to minutter for pladetallerkenen at stoppe fra 78 RPM". Det tog to måneder non-stop at få den til at stige fra knapt et halvt minut til de anbefalede 2 minutter!. Faktisk er tolerancen på lejet så snæver, at hvis du tager pladetallerkenen ud af hullet, og sænker den ned igen, forkorter det tiden, som det tager pladetallerkenen at stoppe: hvis du derefter lader pladespilleren køre på 78 i et par timer, er den igen oppe på den gamle ”mere end to minutter” tid.  

 

For lige at sætte hele rummelproblemet i perspektiv: har du nogensinde hørt en Garrard 401? Den har også mellemhjul og enorm motor, som bestemt ikke er afbalanceret til Mørchs standard. På trods af det, er den fuldstændig fri for hørbart rummel. Jeg fik én af dem foræret for nogle år siden og kørte den med min DP-6 og MC 7500 i et par år, mens min SOTA Star Sapphire blev repareret. Efter at have skilt den ad og renset centerleje og motor, skifter papirpakningen i bunden af centerlejet, så olien bliver i lejet istedet for langomst at dryppe ud, og  smurt Leje og motor med tyndtflydende olie, kørte jeg den med en quartz-styret frekvensgenerator: den kombination siger spar to til det meste...og har ingen antydning af rummel, selv i sammenligning med den remdrevne SOTA. Garrard'en lyder endnu bedre med en PolyPush måtte (jeg tror jeg fandt den sidste i Europa på internettet for nogle år siden: jeg har ikke set nogen til salg på e-bay i to år). 

Garrarden lærte mig, at der er en mulighed for at rummel opstår igennem en eller anden mekanisk forbindelse imellem motoren og bronze sub-chassiset. Sådan en mekanisk kortslutning  er helt klart den mest hyppige grund til rummelproblemer på Garrarden og det tager ikke meget at etablere en vej for rummelen at komme ind i systemet. I min Garrard var det en lidt stiv netledning, som med det samme blev erstattet med en multi-core silikoneledning istedet for den stive gamle netledning (Skægt nok kunne Mørch ikke erindre Garrarden da jeg sidst nævnte den for ham for nogle år siden. Fortrængning?).

 

 

Du nævnte, at din anden GS6s centerleje er for snævert til at bruge pladetallerkenen fra #2. Hvis du ser under pladetallerkenen, står der et nummer: dette nummer siger, hvor stor ”centerpinden” er, og matcher den til centerlejet. Hovedlejet er forøvrigt et fosfor-bronzeleje, som er skåret med et kegle-formet gevind, således at Mørch kunne komprimere lejet en lille smule ved at stramme top-møtriken og på den måde opnå en utrolig snæver tolerance! Derfor passer centerlejet i sidste ende kun til den pladetallerken, som pladespilleren leveredes med. Sommetider kan du se en lille smule bronze, som er aflejret på centerpinden, Guess why!

Iøvrigt var der en del interessante ting omkring Mørchs centerleje og smøremidler: Brug aldrig olie med teflon. Teflon partiklerne vil stoppe porerne i fosforbronzen og  lejet vil derfor til sidst begynde at støje. En anden ting: som du ved er der et hul 1 mm hul nær centerlejets bund: hvis det ikke var dér, ville pladetallerkenen simpelthen ikke kunne synke på plads. Alan Thwaites, som i sin tid ejede AT Audio på Frederiksborggade, købte engang en GS 6 af Mørch. Af forskellige grunde ville han have den hurtigt, og han overtalte Mørch til at lade ham få en, som ikke var helt færdigsamlet, eller rettere sagt: som ikke havde kørt i fjorten dage. Alan satte den selv op, og da han var jo rimeligt vant til Linn Sondeks pladetallerken, som kunne tage ti-tyve minuttter om at synke ned i lejebrønden, lod Alan Mørchs pladetallerken stå så den kunne synke ned af sig selv ... efter to dage måtte Alan ringe til Mørch: Tallerkenen var stadig ikke sunket ned (men den sad ikke fast: den roterede lykkeligt et par centimeter for højt). Mørch vidste med det samme hvad der var galt: "jeg må have glemt at bore hullet til at lade luften sive ud af lejet"

 

Mørch brugte dengang i 1980’erne Molykote D, en hvid pasta med molybdænsulfid, som smøremiddel. Men han fortalte mig, da jeg havde forladt landet, at han havde ændret smøremiddel: nu brugte han en blanding af vaseline og symaskine olie, som var lige tyk nok til at "en dråbe ikke løber ned af en lodret vinduesrude". Årsagen var, at Molykote fedtet bliver klistret efter et par år, og derfor begynder lejet at blive trægt og belaste motoren.

 

Det er selvfølgelig også en mulighed, at din motor rumler, fordi den er dårligt smurt. Den har jo ligget skilt ad i lang tid og fosforbonze-lejerne kan have tørret ud i den tid.

 

Mørch insisterede også på at mellemhjulet og pladetallerkenens rand ikke måtte rengøres med affedtende midler. Jo glattere de er, des mindre rummel. Det betyder, at en stille, tilkørt Mørch GS6 har en tynd sort stribe på pladetallerkenens inderrand, der hvor mellemhjulet rører.

 

Så vidt jeg husker klagede du også over ophængets livlighed: Mørch bekædte justeringsskruerne med et silikonegummirør og i de første GS6 med flydende ophæng (og min var en af dem) svøbte han lidt skumgummi af den slags du får i engangsvaskeklude omkring silikonerøret for at stabilisere ophænget. En af mine venner købte en brugt GS6 et halvt år efter mig og Mørk monterede også et flydende ophæng i hans GS6 men denne gang uden skumgummi. Så "you pays your money and takes your choice".

 

Det blev en længere smøre, men jeg håber jeg har bidraget til at du kan få mere glæde af din GS6! Den er et dejligt stykke mekanik og når vi først er i den klasse er der ikke megen forskel imellem pladespillere: Jeg burde vide det: jeg har en Garrard 401, Sota Star Sapphire og to Pink Triangle (og håber en dag at kunne sælge nogle af dem for en GS6)."

Og lige en ekstra ting:

Jeg har hørt nooget om at Mørch engang havde en pickup på programmet - nogen der kender noget til den?

Og er der nogen, som kender hans DA-converter "Mørch Minuet"?

fedt indlæg om smørring af en mørch bjerager - følger lige med her - jeg tror minuet har været testet i high fidelity

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Hej Bjerager.

Tak for den lange tråd.

Det er spændende læsning.

Med hensyn til smøring er oplysningen om en blanding af vaseline og symaskine olie til smøring af lejet en ny oplysning der her får øjenbrynene til at løfte sig.....

Jeg har for år tilbage, af H.H.Mørch fået at vide at han brugte en blanding af den gamle type autofedt og syrefri olie ( symaskine olie ) som så blev blandet i et forhold der gør at dette blandingsprodukt ikke begynder at løbe ned af det spejl eller den rude som man sætter en klat af denne substans på. Der er her tale om at der ikke må komme for meget olie i, i forhold til autofedten.Ellers begynder olien at skille fra og løbe ned ad ruden/spejlet....


Når jeg skriver den gamle type autofedt så mener jeg det brune: hvis jeg ikke tager fejl, mineralske type....Ikke et eller andet syntetisk blåt stads.....Andre med bedre bedre kendskab til autofedt er velkomne til at præcisere, hvad jeg rent faktisk mener.....

Som sagt er det nogle år siden jeg har talt med H.H.Mørch om dette, og ved derfor ikke om vaseline løsningen er noget nyt eller en ældre løsning end det råd jeg har fået!!!

Og ja det er rigtigt at Mørch havde pick up'er på programmet på et tidspunkt.Alle fremstillet ved japansk underleverandør efter Mørch's specifikationer.

Mørch MC-8S, Mørch MC-8G og hvad jeg tror er mest kendt i denne sammenhæng pick up'en ved navn Mørch Dacapo.

De to førstnævnte er med i HiFi Årbogen 1990 og så har jeg fundet et par billeder af Mørch Dacapo'en i Hifi-revyen 1992 og 1994.Vist også den eneste af de nævnte som er med på hans liste over pick up/arm kombinationer

Jeg står lige og skal en tur i svømmehallen så evt. data på Mørch Dacapo må vente til senere.

Jeg kan lige nævne prisen for en Dacapo tilbage i 1994: 4995 kr og en ombytningspris på 2995 kr.

Og ja som r-l-b er inde på, så har Mørch lavet en D/A konverter ved navn Minuet.

Jeg formoder man stadig kan bestille een ved Mørch....Den er da med på hans hjemmeside.Men man skal nok påregne en del leveringstid

Her kan man også se testen fra High Fidelity.

Mvh

ASML

tak ASML - egentlig kunne jeg godt tænke mig at lave en decideret Mørch-tråd her, som ikke kun drejer sig om min Mørch. Mørch lever endnu - heldigvis, men han er jo ikke helt ung mere. Jeg ved ikke hvilke planer han har i forhold til hans virksomhed, når han engang må sige stop, men jeg håber da, at nogen får lov til - og har mulighed for at fortsætte produktionen.

Mig bekendt findes der ikke i dag en danskproduceret pladespiller. Måske var der nogen, som kunne få lov til at tage udgangspunkt i Mørchs design og lave en opdateret version af hans mellemhjulsværk - mange af de problemer i forhold til rummel og motorstyring som han har tumlet med, må man kunne løse af elektronisk vej i dag.

Noget af det mere interessante ved mit seneste indlæg er også, at skribenten har sagt ja til at sælge mig det armrør med en integreret mc-200 pickup, som han har haft liggende som backup til når hans ortofon mc-7500 blev serviceret. jeg glæder mig - har længe drømt om at få det armrør. Afsindigt elegant, synes jeg... Så mangler jeg bare et grønt og et gult armrør, og så en Mørch-pickup, så er setuppet perfekt.

Og så har jeg hørt noget om, at han kun skulle have produceret omkring 600 gs6a´ere - er der nogen som ved om der er hold i det?

Jamen en decideret Mørch tråd omhandlende de forskellige produkter man har kunnet  og i dag kan købe af Mørch produkter, vil da uden tvivl være en god ide'.

Det samme er der jo blevet lavet for bl.a Garrard. Så hvorfor ikke?!

Jeg håber også at der nogle der får lov til at tage over, når H.H. Mørch ikke længere "ønsker at være med".... Det ville da være synd andet....

Jeg kan kun give dig ret med hensyn til armrøret, hvori Ortofon MC200 nåleforparten er monteret.

Det er en utrolig elegant løsning.

Og så kan denne Ortofon MC200 da efter sigende stadig være med, med hensyn til at levere en musikalsk oplevelse.Lidt ærgerligt at man ikke længere kan købe den som ny......Mig bekendt...

Tillykke med det Bjerager.

Og held og lykke med det.


Mvh.

ASML

Lidt mere viden om mørchs produkter:

 

Da Capo pickuppen blev lavet for Mørch af ScanTech i Japan. Den var baseret på en Highphonic pick-up, men Mørch bidragede til designet og lavede dele til den ude i Gentofte. Da Ortofon holdt op med at lave MC200 fik dem som havde købt ICA armrøret tilbudt en god pris på en Da Capo og et nyt armrør. Mørch holdt op med at sælge dem da han ikke kunne væræe sikker på at levere til alle kunder, fordi ScanTech ikke var tilstrækkeligt pålidelige.

 

En MC pickup er håndarbejde og de falder aldrig ens ud. Mørch lyttede til og klassificerede hver eneste Da Capo så den passede altid til det anlæg den blev installeret i! Mørch havde efter sigende et mantra: ”Ortofon laver gode pickupper, men de lytter aldrig til dem”. Mørch plejede at sortere pickupperne og det ”var et stort arbejde” hvor han gennemlyttede alle to hundrede pickupper i en sending og stillede dem op i rækker efter deres egenskaber. Jeg gad godt eje sådan en...

 

Forstærkeren var en sjov tingest: Den var vist på 2 x 20 watt og den var helt sikkert med trasistorer. Mørch byggede den ind i den samme kasse som GS6eren og brugte vist nok hele kassen som køleplade. Der var osse en udgave af GS6 med indbygget forstærker. Køn var den ligefrem ikke: standard bakelit instrument pile og som sagt samme kasse som GS6. Så i sin uanselige kasse og med et design der lignede noget fra en billig science fiction  film fra halvtredserne var der vist ikke meget salg i Mørchen -  men jeg gad da godt have en for sjov.

Minuetten er også håndarbejde, laves stadig men vist nok kun på bestilling.

Hej igen.

Forstærkeren var faktisk opgivet til at levere 2x36 watt i 8 ohm.D.v.s. det står den opgivet til i HIFI-Revyen  fra 1992...

Måske deraf navnet IA36?!!

I ældre udgaver af Hifi-Årbogen/ Hifi-revyen er den,som KlausM også nævner i tråden om IA36, opgivet til at afgive 2x32 watt i 8 ohm og endvidere står nævnt en opgivelse af 4 ohm's effekten til at være 2x40 watt!!! Ikke meget fordobling af udgangseffekten når udgangsimpedansen halveres...!!

Bjerager, som du måske selv har læst i den Hifi-Revy, hvori du har set billede af IA36, så kunne den faktisk også leveres i 4 ohm's udgave....!!!

Endvidere kunne den leveres med større pick up følsomhed og også uden basfilter.Jeg formoder der ved ordet basfilter menes et subsonisk filter,altså til fra-filtrering af de dybeste bastoner til at fjerne evt. tendenser til "blafrende" basenheder som følge af evt. pladebuler....

Måske skal der afslutningvis gøres opmærksom på at det er informationer fra Hifi-Årbøger og HIFI-Revyer, hvorfor de nævnte options måske skal tages "med et gran salt"....

Og jo den anvender delvist kabinettet som køleplade, idet transistorerne er monteret på en bukket aluminiumsprofil som så er skruet fast i bunden og toppen af kabinettet.

Og så kan man jo smile lidt af anvendelsen af "standard bakelit instrument pile" som omskiftere.Ikke desto mindre kan man stadig købe dem ved R.S Components....

Mvh

ASML

Jeg har en Mørch DaCapo. Købte den for mange år siden og den kom via K.S. Møller, som valgte den ud for mig. Jeg gik fra en Denon DL304, som jeg syntes var for "pæn" og manglede noget dynamik, så mit ønske gik på en lidt mere dynamisk og spilleglad pickup. Det fik jeg, men først her på det sidste har jeg fundet ud af hvor god den reelt er. Den har kørt et stykke tid i min kopi af Schröder armen og den kombination er rigtig god. Mørch selv er dog meget skeptisk mht. til det der tråd/magnet ophæng - den slags moderne opfindelser tror han ikke på!

Den blå DaCapo pickup skimtes her til højre på SME armen .... jeg må se at få taget nogle nye billeder.

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Er der nogen som ligger inde med data, tests, billeder, artikler el. andet om mørchs produkter, så må man meget gerne dele dem med andre her.

Så fik jeg min smukke ICA-200 enhed, hvad mere kan man snart ønske sig?

Mine andre to "darlings monteret på hvert deres armrør:

Så har jeg kørt med den ICA 200 enhed i et døgn, og jeg må sige, at den er yderst tiltalende. For det første er meget af bøvlet med at justere den rigtigt ind væk. Ikke noget med at fifle med protractor, skruetrækker og sådan. Den sidder som den skal fra starten af. Tilbage er kun nåletrykket, antiskating, azimuth og VTA.

For det andet giver den et fantastisk lydbillede. Den kan nærmest beskrives som værende klar som kildevand. Ham jeg købte den af har brugt den som backup, dels til en ortofon mc-7500 og en ortofon jubilee. Jeg har aldrig hørt nogen af dem, men i hans ører har de de samme lydkarakteristikaer - jubilee'en og mc-7500 gør bare det hele en smule bedre.

Den har det klart mest homogene lydbillede af alle de pickupper, som jeg har haft på min mørch-arm. Den har ingen unoder, leverer hvad der ligger i rillen, og sporer helt fantastisk. Det sidste skyldes uden tvivl, at tilpasningen i forhold til armens effektive masse og resonanser er perfekt. Bassen er fast og præcis, mellemtonen åben og krystalklar og toppen udstrakt og detaljeret.

Har man en mørch pladespiller er den efter min mening et must. Den tidligere ejer har haft en anden ICA-200, som han havde nede hos Van Den Hul til retipning, hvilket bare gjorde den endnu bedre.

Nu er min mørch mere komplet i mine øjne. Min ønskeliste består nu af:

- En mørch dacapo pickup

- Et gult og et grønt armrør

- En arm rest til at montere i det hul, som allerede er på pladespillerchassiset

- En VTA indstillings "dims"

Og så kunne jeg på en måe godt tænke mig at have en IA36 forstærker stående ved siden af. De ville klæde hinanden godt.

Hej Bjerager.

Godt at se at du er så glad for din nye investering...Endnu engang tillykke med den.

Mangler der ikke noget på din ønskeliste?

Eller du er måske så glad for din analoge lydkilde,at du lader os andre drømme om at eje en Mørch Minuet D/A konverter?

Mvh

ASML

Åh jo, en minuet ville være lækker at have, eventuelt med et teac vrds-10 løbeværk til...

Jeg har i øvrigt lige set et billede af VTA-adjusteren, oog jeg tror ikke at den vil kunne monteres på en gs6a. Og køn er den heller ikke. Det akn være jeg bare vender tilbage til den løsning, som jeg har brugt før: En umbraconøgle, som sidder permanent i armen.

Billedet kan ses her http://www.audioasylum.com/audio/vinyl/messages/204399.html.
men jeg må sige at belysningen får enheden til at se lidt grimmere ud end den er. Jeg skal prøve at se opm jeg ikke kan fotografere min egen og sætte den op her.

Jeg har selv en Minuet, og har kørt den med Arcam FMJ 23, Meridian 200 og min nuværnde løsning, en Trichord Digital Turntable (=en stærkt modificeret Pioneeer PSD 503). der er nogle små bitte forskelle imellem de tre drev og generelt fortrækker jeg Trichorden. men hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg der er større forskel imellem kabler end imellem disse drev. Hvis du læser High Fidelty's anmeldeldse af Minuetten , står der osse at Mørch kan levere minuetten "Skræddersyet" til dit anlæg. I mit tilfælde betydert det at jeg har kobbertråde i den interne ledningsføring, for jeg har nemlig aktive Audiovetor med tre gamle Radford rørforstærkere som bløder lyden en smule op.
Mørch leverer jo også et special (Siltech) kabel, og det gør også en større forskel, selv imellem kabler lavet fra den samme kabelrulle!! Jeg ville have svoret at det ikke var muligt for et digital kabel at lave sådean en forskel, men da jeg købte minuetten jeg tilbragte en eftermiddag sammen med Mørch hvor vi lyttede  til forskellige kabler. ingen tvivl mulig: Der var klar forskel.