Sendt: 12 Juni 2009 kl. 13:57 | IP-adresse registreret
|
|
|
I betragtning af diverse kommentarer må jeg hellere lade høre fra mig. Jeg købte i april en Heed CanAmp hos Amfora Musik til mine AKG K701 og må konstatere, at sættet spiller glimrende i forbindelse med en også nyindkøbt Marantz SA7001, som jeg fandt til 2995, hvilket er godt det halve af tidligere pris. Hvor godt jeg er tilfreds, illustreres af, at mit "hovedanlæg" ikke har været i brug siden jeg fik ovenstående. Jeg vil tro, at alt er pænt tilspillet nu og ikke bliver meget bedre. Jeg må dog konstatere, at jeg også - som så mange andre - er blevet bidt af headfi-dillen, så derfor bestilte jeg i maj en Compass fra Audio-gd. Den kommer vel sidst i denne måned, da Kingwa har særdeles travlt med at effektuere de ordrer, der kom ind, inden Compassprisen gik i vejret den 1. juni. Jeg er spændt på at sammenligne med CanAmpen. Foruden det indbyggede Earth modul har jeg også bestilt Moon og Sun modulerne. Hvad bliver det næste et stykke ud i fremtiden? Tjaa, nogle andre hovedtelefoner - bestemt ikke som erstatning for AKG, for de bliver her - men som supplement. Jeg overvejede at bestille Grado HF2, men besindede mig i første omgang, da jeg ikke kender til Grado lyden. Kun det, jeg har læst mig til. Jeg mangler at kunne lytte til diverse forstærkere og hovedtelefoner, så det kunne være, at jeg skulle overveje deltagelse i næste års HeadFi-meet i Hovedlandet (Jylland) næste år. Jeg har kunnet konstatere, at man i HeadFi kredse er meget villige til at hjælpe, og jeg har haft stor gavn af kommentarer fra diverse nørder inden for feltet. Tak for det!
|