Henrik... kan du ikke forstå, at samarbejde er ensbetydende med flere parter?
Det eneste du har inviteret mig til, er at skrive tekster til dit site. Det er ikke et samarbejde.
Jeg har flere gange henvendt mig til dig, for at samle kræfterne - senest i sidste uge, som du skriver.
Du har hver gang været totalt afvisende overfor andet end dit eget site. I din første mail skrev du til mig:
Ok, men jeg må desværre siger nej.
Jeg fastholder mit eget site. Det er her sagen fik sit gennembrud, og det er her, der bliver henvist til de steder det bliver nævnt. Det er her mange allerede nu har tilmeldt sig rss feed og twitter.
Det er også enfrustreretforbruger.dk der er blevet nævnt i alle henvendelser til ministre, kulturudvalg og antipiratgruppen.
Jeg indbyder dig til at skrive på min blog, og du svarer med at oprette din egen blog og beder mig skrive der... ?
Og nej det er ikke for at tage "al æren". Det er kun fordi gennembruddet kom gennem enfrustreretforbruger.dk
Nå men jeg forsætter på enfrustreretforbruger.dk.
citat slut.
For forståelsens skyld: Jeg har ikke inviteret Henrik til at skrive på "min blog" - jeg har ikke nogen blog... jeg foreslog et fælles website - her min henvendelse Henrik refererer til herover:
Hej Henrik,
Domænet er ikke slået igennem endnu, men jeg er startet her:
Håber du vil være med, og ligge din historie op, så vi kan stå sammen her :-)
Hvis du opretter dig som bruger, skal jeg give dig de nødvendige rettigheder til at publicere på sitet.
citat slut
At kalde det en invitation til at skrive på "min blog", er jo noget sludder... senere tilbød jeg at overdrage domænet, hvis det var ejerforholdet til dette som var et problem for dig. Vi kunne også finde et andet navn, hvis du ikke kunne li privatkopisterne.
Alt blev afvist fra din side, med henvisning til, at det er på dit site alt skal foregå, det er "din" historie...
Fair nok - du ønsker ikke at samarbejde om et evt. initiativ der ligger udenfor dit eget site.
Du har siden gentaget denne holdning flere gange overfor mig, når jeg har forsøgt at få et samarbejde og en dialog igang.
Jeg taler ikke med to tunger, og forstår ikke du i samtlige forumindlæg du besvarer af mine (selvom de ikke er skrevet til dig), har behov for at skrive, at du er mistroisk overfor mine motiver, og ikke tror jeg ønsker at arbejde for sagen, men føler jeg er ude på at svine dig til.
Er du paranoid?
Hvad skulle jeg få ud af at svine dig til?
Jeg mener du har gjort et kæmpe arbejde med din happening. Jeg kunne (tydeligvis) ikke ha gjort det bedre selv! ;-)
Men jeg mener sagen har et dybere perspektiv og konsekvenser, og jeg vil gerne involvere mig i at arbejde for en mere rimelig ophavsretslov. Jeg har beskæftiget mig med emnet siden år 2000, så din sag har intet med min interesse at gøre. At jeg ikke finder din platform egnet til dette, betyder ikke at jeg har noget imod din platform - tværtimod. Men jeg mener vi som forbrugere har behov for at kunne tilkendegive vores holdning i denne sag, og det fra en anden platform end din.
Du føler dig åbenbart meget truet ved tanken om, at der evt. skulle opstå en anden platform end din hvor vores fælles budsakb kan komme ud fra. Det forstår jeg ikke... medmindre det er opmærksomheden du higer efter, og ikke sagen du kæmper for. Jeg siger ikke det er sådan, men har svært ved at forstå din modvilje overfor andre initiativer.
Jeg ville egentlig gerne diskutere med dig, hvordan vi bedst kan komme videre i sagen. Men som det tydeligt fremgår af citatet herover, er du ikke interesseret i noget samarbejde der ikke direkte er knyttet til enfrustreretforbruger.dk.
Det er derfor jeg spørger til evt. ligesindede her, i denne tråd, som jeg har startet, og så må jeg indrømme, at det p***er mig lidt af, at du stiller mig i miskredit på den måde du gør, her i min tråd.
Jeg HAR forstået, at du ikke har interesse i at starte en forening eller lignende, da dette vil ta' forkus fra dit private site. Så derfor er mine spørgsmål IKKE henvendt til dig, og jeg ser egentlig helst du holder dig udenfor - ikke fordi jeg ikke kan li dig eller er fornærmet eller sur på dig, men simpelthen fordi, du mudrer budskabet og selv har udtrykt, at du ikke har nogen interesse i at være en del af noget større som kæmper for vores fælles sag - en holdning jeg har svært ved at forstå, men som jeg naturligvis respekterer at du har.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du konstant forsøger at sabotere diskussionen om behovet for en fælles forening der kan samle forbrugerne i denne sag... men jeg respekterer du ikke vil være med - kan du så ikke lade os andre diskutere det i fred?