Frekvensgang burde kunne klares med EQ'ing, og Q-værdi med passende kombination af amp og motorsystem. Servo kan muligvis gøre godt m.h.t. forvrængningen.

Men, jeg tror, at f.eks. en god rumkorrektion ville være et mere fordelagtigt sted at lægge indsatsen.

Sund skrev: Den Paradigm har jeg hørt, og den lyder godt, men stadig er jeg ikke klar til at konvertere. Jeg mener stadig det er noget knald, for den lyder ikke så godt at den nærmer sig de god subber jeg har hørt. Men sådan er der jo så meget.

Hvilke subber ?

Ja sådan er der så meget, nogle vil ha bulder og brag, andre vil ha dyb ren bas

__________________
mvh sund,

Kun de der har noget at skjule ønsker begrænsninger.

De, der siger det er umuligt, skal ikke forstyrre dem der er igang med det.
__________________
I'm only in it for the music.

Sund skrev:

Hvilke subber ?

Hvad har du hørt med feedback ? Udover den Servo 15

Citat Sønnen: "Ja sådan er der så meget, nogle vil ha bulder og brag, andre vil ha dyb ren bas"

Klart - enhver, der er uenig med Sønnen i en teknisk vurdering, må nødvendigvis have en elendig hørelse...

mollecon skrev: Citat Sønnen: "Ja sådan er der så meget, nogle vil ha bulder og brag, andre vil ha dyb ren bas" Klart - enhver, der er uenig med Sønnen i en teknisk vurdering, må nødvendigvis have en elendig hørelse...

Det er der ingen der siger, men man kan jo kun gætte når der ikke bliver skrevet noget

Når det er sagt må jeg så sige at det kun er dipole subber jeg har hørt, som kan gå rigtig dybt uden unoder.
Og så er der selvfølgelig dem med feedback og rumtilpasning.

Men det kunne jo være interessant at høre hvilke subber Sund har hørt som er meget bedre og hvilke subber med feedback han har hørt som ikke var gode

Jeg har lige været på ferie i 8 dage, og kan se nogle hi jacker tråden. Vil I venligst kun komme med indlæg der vedrører mit projekt, eller som på en eller anden måde kan gavne mit projekt

mollecon skrev: Godt spørgsmål! For mig lyder det stadig som om, de ikke har gennemtænkt fysikken bagved. For år tilbage havde DynAudio en serie højtalere, hvoraf de største var konstrueret efter det såkaldte compoundprincip (de mindre benyttede akustiske ventiler). Den yderste, synlige enhed var en 300 mm, siddende ganske normalt med magneten vendt ind i boksen. I en vandret monteret skillevæg i boksen lige under 300 mm enheden var der så monteret en 222 mm enhed (Dynaudios bokse var på det tidspunkt 'omvendte', med bassen øverst og højtoner under denne). Den store enhed spillede altså en i en lille boks, hvis volumen blev gjort større af den mindre enhed - der så til gengæld spillede i en stor boks. Meget smart - men præcis samme effekt kunne være opnået med manipulation af 300 mm enhedens parametre... Større membranmasse, ændringer i magnet/svingspolesystemet, o.s.v. ..... Men, igen - hvorfor ikke bruge de resourcer på en enkelt enhed, hvorfor besværet med en ekstra amp & enhed?

(Jeg har af pladshensyn tilladt mig at klippe lidt i det oprindelige indlæg. Håber det er ok.)

Svaret kunne vel være kontrol. Øget membranmasse er lig med ringere kontrol over enheden. (Her er så en mulighed for, at ryge ud i den evige debat om "hurtig" bas.) Det er vel egentlig også det, der er hele grundlaget for, at man har eksperimenteret med diverse konstruktioner, frem for basenheder á la den ekstreme (og temmeligt upræcise) flamingoenhed, KEF i sin tid anvendte.

Mvh.

Fint nok. Men, i en isobarisk konstruktion øger man jo netop membranmassen for at opnå dybere bas i et mere kompakt kabinet. Man øger så osse magnetstørrelsen for at bevare kontrollen. Og, man betaler med en lavere følsomhed.

mollecon skrev: Fint nok. Men, i en isobarisk konstruktion øger man jo netop membranmassen for at opnå dybere bas i et mere kompakt kabinet. Man øger så osse magnetstørrelsen for at bevare kontrollen. Og, man betaler med en lavere følsomhed.

Og man har i princippet fordelt motorkraften på to svingspoler, plceret på to forskellige steder på membranen (her tænker jeg på de to enheder som en). Jeg kan huske at en fransk producent (Reynould ?) lavede basenheder med 4 til 6 svingspoler på samme membran. Men, ingen tvivl om at en isobarisk konstruktion alt anden lige burde kunne genskabes med en enkelt enhed med samme parametre og forvrængningsmønster, opbrydninge mv.

mollecon skrev: Fint nok. Men, i en isobarisk konstruktion øger man jo netop membranmassen for at opnå dybere bas i et mere kompakt kabinet. Man øger så osse magnetstørrelsen for at bevare kontrollen. Og, man betaler med en lavere følsomhed.

Følsomheden burde være den samme som ved en enhed.

Dvs at man ikke for ekstra følsomhed ved den ekstra enhed, men er de koblet på samme forstærker vil der alt andet lige blive trukket dobbelt så meget strøm

Ved parallelkobling, ja. Spændingsfølsomheden bevares, men effektfølsomheden halveres. Og da denne sidste er et reelt udtryk for systemets følsomhed, er det den, man bør bide mærke i.