Wat er wat, men det er ikke hele sandheden. Inden der kommer Wat ud af noget som helst er det nødvendig at få signalet på ca 1V som er indgangs-spændingen på de fleste forstærkere bragt op til f.eks 28V som er den spænding der kræves for 100W i 8 ohm.

Det kan ske med transistorer eller rør. I transistorer styrer man en stor strøm med en lille strøm...forskellen mellem strømmene giver forstærkningen...der overføres energi fra trin til trin. Transistor-forstærkere er nødt til at indeholde flere transistorer for samme forstærkning som 1 rør giver. I rør styrer man en stor spænding med en lille spænding...forskellen mellem spændingerne giver forstærkningen (stor forstærkning)...der overføres ingen eller svag energi mellem trinnene.

Hvis transistorens udgangsstrøm var proportionel med styrestrømmen var den en perfekt (liniær) forstærker som ikke giver forvrængning, men desværre er det en en højst uliniær tingest som giver meget forvrængning.

Det kan i nogen grad tæmmes med konstant-strømgeneratorer og lokal modkobling så længe der ikke kræves for meget af den. Sådan en forstærker kan indeholde 10-16 transistorer som forstærker og ligeså mange transistorer til at holde styr på forvrængningen. Det kan fungere fint, men presses den lidt opgiver alle de forvrængnings reducerene kredsløb og forvrængningen får frit løb (umusikalsk 3 harmonisk).

Der sker også det at der bliver overskud af ladnings-bærere i basen (indgang) på transistorerne i pressede situationer....de kan derfor hænge lidt i bremsen og det lyder ikke godt.



Rørene er heller ikke liniære, men er dog de rene engle ifh. til transistorerne...de arbejder fint uden konstant-strømgeneratorer selvom det på det sidste ses i nogle konstruktioner. De er dog ikke på overarbejde som i transistor-forstærkerne.

Fordi rørene er 'næsten' perfekte spændings-forstærkere sker der ikke ikke noget ved at presse dem...her er der ikke en masse forvrængnings reducerende tiltag som sættes ud af drift på et split sekund.

Forvrængningen stiger 'blødt' ved tiltagende udstyring og antages at være den' ørevenlige' 2.harmonisk...de kan derfor presses langt mere end transistorerene. Selvom en rørforstærker presses kraftigt hænger den ikke i 'bremsen', men er straks rede til næste slag. Derfor hører man ofte at en mindre rørforstærker giver en langt større transistor ditto baghjul.

Rør er til høje spændinger og små strømme og skal derfor tilpasses til højtaleren via en udgangs-transformator...det er en ulempe, men med gode traffoer går det fint. Der findes også rørforstærkere som kan drive HT direkte (OTL), men er sarte. Rørforstærkere kan blive ubegrænset gamle så de går i arv og kan bringes up to date ved udskiftning af kondensatorer og rør.

Når transistor- forstærkere brænder sammen er der ofte tale om totalt 'ned-smeltning' pga den direkte DC kobling mellem trinnene. jeg har repareret en stor Yamaha effekt (M80) forstærker hvor der var gået 22 transistorer (+div modstande og dioder) og enkelte havde kun efterladt 3 ben..resten var fordampet. Selv indgangs potentiometeret var brændt af. DC fra kortsluttede udgangs-transistorer havde forplantet sig hele vejen fra udgang til indgang. og ofte lider printet af smeltede printbaner Det var kun 1 eks..jeg har mange flere.

Når rør står af berører det sjældent andet end det pågældende rør...resten overlever. Rør bruger meget strøm og skal udskiftes efter 3-6 år...jeg har dog set eksempler på at selv udgangs-rør kan holde mere end 15 år ved normalt brug.

Der findes gode og dårlige representanter i begge lejre.

Hybrid-forstærkere er oftest en løsning hvor rør bringer signalet op på den fornødne spænding for en given udgangs-effekt og transistorer bidrager herefter med strøm til højtaleren. Kan lyde temmelig godt.

Trioder vs pentoder

Trioder: Rør med 3 elektroder (oftest indgangs-rør, drivere og lign småsignal), men der findes også kraftige trioder til effekt- forstærkning. Trioder opfattes pga. deres egenskaber som de bedste til lyd.

Tetroder og pentoder: 4/5 elektroder...som regel anvendes disse sammen med trioder (indgang/driver)+pentoder i  udgangen. Det er den hyppigst forekommende konfiguration, men kan man nøjes med under ca 40w findes der rene triode-forstærkere. Større effekt-forstærkere (med trioder) er ubetalelig

Pentoder kan kobles som trioder, men det er en smags-sag. Ulemper ½ effekt iforhold til normal kobling

Pentoder kan kobles i Ultra-lineær kobling hvor de får noget af triodernes egnskaber. Ulemper? Fordel: ingen eller næsten ingen effekt-reduction.

Der findes andre typer, men de bruges ikke eller sjældent i forstærkere.

mvh Mr. Tube