| Sendt: 28 December 2009 kl. 03:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
Med den Denon og Dali Lektor får du helt sikkert et godt system og hvis du har hørt det og kunne lide det (hvilket meget tyder på), så går du jo ikke helt galt i byen med den løsning. Det er jo meget personligt hvad man synes er god lyd, men med Dali plejer man at få meget for pengene synes jeg. Jeg havde selv for nogle år siden et Dali Concept 6 surround-system og det var jeg meget tilfreds med. Jeg synes at man fik rigtig meget for pengene med den løsning. Dali Concept 6 er lige et par trin billigere end dali Lektor, så jeg vil gå ud fra, at Lektor-serien spiller endnu bedre. Om du skal opgradere Blu-Ray-afspiller er jo svært at vurdere - specielt fordi det vist ikke fremgår hvad du har ligenu? Hvis du har en PS3, så ville jeg personligt beholde den fordi den loader disken så hurtigt etc. Jeg vil tro, at alle blu-ray-afspillere understøtter alle HD-lydformater, så det skulle der ikke være noget specielt ved. Derimod er der nogle, der dekoder signalet selv og sender det afkodede signal videre som PCL - det gør PS3 for eksempel - og andre der kan sende signalet videre i bitstream og så dekoder recieveren signalet. Jeg skal ikke kunne sige om det gør den store forskel - det er sikkert en relligion i sig selv - men du kan google og læse mere om det. Med en PS3, der dekoder signalet og sender det videre i PCL er det faktisk ikke nødvendigt med en reciever, der kan dekode de nye formater, da de er "afkodet" af PS3'en. Yderligere har nogle blu-ray-afspiller også et analogt out-put hvilket nogle sikkert også mener giver en bedre lyd. Personligt har jeg ikke nogle erfaringer med PCL vs bitstream og digitalt vs analogt andet end at PCL-signalet fra PS3'en lyder fint for mig
|