Kys-haand, en. [IV] (sj. (jf. u. kysse 2.4) med kys haand. Ing.EM.II.199). (efter ty. kusshand; især talespr.) i udtr. med kyshaand, med glæde og begærlighed; med stor glæde; meget gerne (egl.: idet man kysser paa sin egen haand og rækker den til den, man vil yde tak ell. ære; jf. kysse 2.4). || dels (nu l. br.) m. h. t. den, der giver noget (bort). jeg kan ikke see andet, end at den som trænger til den (dvs.: en opskrift paa en lægedrik), med Kys Haand gav for et Fingerbør fuldt to Realer (dvs.: pengestykker). Biehl.DQ.I.78. Rahb.Tilsk.1795.381. Det vilde koste fem Rigsdaler. Det gav jeg med Kyshaand. HCAnd.IV.353. || dels m. h. t. den, der modtager noget (en ting, et tilbud olgn.). Odin tog . . med Kyshaand imod det Kiærtegn. Grundtv.Saxo.I.42. Venderne toge med Kyshaand mod Kongens Tilbud om Fred. sa.DV.I.253. En velstaaende Kræmmer var da ikke at foragte, men . . vil ingen af Eder have ham, veed jeg En, der tager ham med Kyshaand. UngdGl. III.112. han har tilbudt Ernst denne Plads som ærlig Mand, og det har Ernst grebet med Kyshaand. Goldschm.VI.484. (hun) slog . . straks til med Kyshaand. Pont.F. I.239. Hvorfor er der ingen Stat, der med Tak og Kyshaand og Belønning tager mod de smaa Væsner (dvs.: nyfødte børn). Pol. ⁶/₁ 1907.2. Feilb.

Så skulle det være klaret.