Nøh...det syns jeg nu hverken er plat eller upassende, og jeg var da også lidt forberedt på spørgsmålet nok ville komme som en naturlig følge af min meget skråsikre udmelding.
Men på baggrund af et halvt livs erfaringer med musik og lyd, vil jeg godt give mit besyv med, når der nu ENDELIG er en tråd på herværende forum,som er hver at kommentere på.
Jeg vil benytte lejligheden til at bringe teksten til en besøgsartikkel hos undertegnede, som skulle have været bragt i nu hedengangne High fidelity. Teksten er i samråd med Janils, men forfattet af undertegnede, og der kan nok også hen ad vejen supleres med et foto eller to.
"At lave et godt match"
Jeg mener at hovedsagen i denne
"kunstart" ud i den hifi´ske jungle, består i den omhyggelighed man
lægger for dagen med at prøve af, lytte og matche apparater, så man
opnår en højere synergi imellem de forskellige led i kæden. Men
erfaring er, at højttaler, ht-kabler og forstærkere, er det første og
grundliggende man må have på plads. I dette match indgår også rummet og
dermed den tilgængelige plads samt det akustiske miljø. Hvis disse tre
parametre - lytterum, højttalere samt forstærkere går op i en højere
enhed, ja så er man kommet langt! Herefter kommer det rigtigt svære led
at få på plads i kæden, nemlig selve anlægets hjerte - forforstærkeren
og med den de omgivende signalkabler, som skal binde de afspillende led
sammen med de forstærkende. Generelt kan man side, at en god
forforstærker er en DYR forforstærker. Herhjemme hos os, er over de
seneste 3-4 år blevet prøvet mindst 30 af slagsen af før et tåleligt
kompromis imellem kvalitet og pris blev fundet. Vanskeligt bliver det
især, hvis man skal have riaa og evt. endda måske step-up til en vinylt
set-up. Der er en hulens masse kabel og stikforbindelser samt en masse
tekniske parametre som impedans og spørgsmålet om man opnår gain nok
igennem kæden fra pickup til effektforstærker, samt ikke mindst
stelforbindelser og eventuelle brum og støjproblemer. Med den
kombination af højtalere, effekt og forforstærkere jeg bruger idag
oplever jeg at være kommet i mål og har opnået en længe eftertragtet
tilfredshed.
"Det tålelige kompromis er en sport"
Hvad afspillere angår, så har
eksperimenterne også her været mange og specielt de seneste par år er
rigtig mange forsk. pladespillere blevet afprøvet. Det vildeste var en
prototype på en Bergmann spille med plint af 50kg granit og med
flyvende tallerken og tilhørende tangentialarm. Den blev anvendt med en
Vdh Colibri Platinum, men prisen på dette stod slet ikke mål med
ydelsen. Den modificerede Garrard med 12" Scheu arm og Decca super Gold
som anvendes idag, gør det næsten lige så overbevisende og det til en
brøkdel af prisen. Det er i høj grad en del af "sporten", at få så
meget ud af sparepengene som muligt, det er der også flere af mine hifi
kammerater, der ser en slags ære i. Det er jo nemt for enhver som har
penge at købe tungt og dyrt grej og stille det op i stuen blandt andre
statussymboler. Kunsten kommer først ind der, hvor man må kæmpe og
slide med kløgt for at opnå det ypperste og det er jo så også selve den
proces med at opbygge og skabe sin drømmelyd som gør hobbyen så
fascinerende. Det det handler om, er vel at kunne glæde sig over det
man har og finde musikglæden igennem dette, samtidig med at man hen ad
vejen prøver nye kombinationer - og helst kun et led af gangen, siger
erfaringen.
"Vintage og Genier"
Jeg har fundet meget glæde i
vintagegrej, både forstærkere fra geniale konstruktører som Glen Croft
og Jules Futterman, og flere forskellige pladespillere over Pink
Triangle, Townsend, Maplenoll og Garrard. Det giver altså også noget
"nørdfaktor" at kunne gå og lege med tingene og modificerer med
forskelige rør og kondensatorer og så mit allerbedste "tweak", hvor det
er muligt, hardwirer uden om phonobøsninger, altså lodde signalkablerne
direkte ind i apparaterne. Jeg bruger Silver-gold kablet fra Mundorf,
som er supertyndt og fleksibelt og lyder fremragende. Det ville man
aldrig gøre med grej fra Accuphase eller Mark Levinson, men de gamle
ting, som ofte er nemme at åbne og komme til indeni, lægger virkelig op
til, at man selv svinger loddekolben og sætter sit eget præg og
modificerer. Ofte køber folk
eksotiske kabler og slutter dem til imellem to middelmådige bøsninger
af ikke nærmere bestemmeligt metal, det må vel svare til at man bandt
et stykke ståltråd i forlængelse af det fine kabel og så stillede sig
til tåls med det. Klart at mange aldrig oplever at høre den store
forskel imellem forskellige kabler, som der vitterligt er.
"Anlægget idag"
Systemts fundament, er TAD 1601a
15" basserne, der trods størrelsen, kan spille ret højt op i
registeret, med en blød 2 ordensdeling ved 800Hz opnås en vældig fylde
og krop på stemmer og de dybere liggende instrumenter. Da der deles
elektronisk har det været let at prøve forskellige fuldtoner og
topsystemer af. Jeg er endt op med den geniale og noget underkendte
amerikanske Gallo Nucleus fra halvfemserne. Galloerne, som aflastes
kraftigt, ved ikke at skulle arbejde ret meget under de 800Hz. De har
en rundspredende pitzo-elektrisk diskant som tager over allerede ved 2000Hz og
dette område har jeg aldrig hørt gengivet bedre af nogen anden
højttaler. Derfor har de også afløst et sæt TAD 4002 berylium drivere i
store horn. Galloerne spiller simpelthen mere frit og har tilført stor,
stor soundstage og 3D, samt ikke mindst højde til lydbilledet. Jeg
kombinerer dem med Tannoy superdiskanter for lige at få den allersidste
luft med. Endelig skal lige nævnes, at jeg bruger et Klipsh hjørnehorn
til fra 20Hz til 40Hz, den har sin egen claas-D forstærker og
delefilter indbygget.
Dette højttalersystem drives via
et specielbygget elektronisk filter af OTL rørforstærkere altså
konstruktioner uden udgangstrafoer. Ved at undgå passive komponenter i
signalvejen, det være sig udgangstrafoer fra konventionelle
rørforstærkere og spoler i delefiltre, får bassen lov at stå
ukoprimeret frem og det giver alt andet lige et meget højt opløsnings
og delalieringsniveau i de dybeste oktaver. Svært vanedannede, når det
først er oplevet.
Mine forstærkere har jeg fået
specieltbygget, det ene sæt monoblokke er en Futterman 3A klon med
originale print og rør men med en heftigt opgraderet strømforsyning.
Det andet sæt monoblokke, er bygget en en dygtig konstruktør i
Sønderjylland, Per Knudsen. De sidstnævnte kører helt uden modkobling
og har en for rørforstærkere sjældent hørt neutral lyd. De er blevet
foretrukket frem for diverse singelendede triodeforstærkere med både
300B, 2A3, 845, R120 småwattsrør.
Forforstærkeren er en Croft Mega
Micro fra starthalvfemserne, som der ifølge Glen Croft selv kun er
lavet 2-3 stykker af. Den er bestykket med 19 rør hvoraf de 12 sidder
strømforsyningen. Men liniedelen er ikke kraftig nok, så den bliver
alene brugt som riaa. Signalet går istedet videre til den meget
vellykkede danske forforstærker fra Copland, cta301 mk2 (testet i Hifi
1/96) modificeret og bestykket med de sjældne og hunedyre Siemens cca
rør.
Den digitale afspilning er
basseret på harddisc og USB overførsel og foregår via en Apple Imac og
igennem en speciel version af den tyske "byg-med" NOS (Non
oversampling) DDDAC med ikke mindre end 60 stk. Philips tda1541 dacchip
i parallel og for en mindre formue Blackgate overføringskondensatorer.
Pladespilleren er ren vintage -
Garrard 401 med Scheu Classic 12" arm og en Decca Super Gold
modificeret og retippet hos Van den Hul i Holland.
Højtalerkablerne er Magnan
Signature til toppen og Naim i bunden. Strømkablerne er en ikke
kommerciel tilgængelig version fra Bertram.
"High fidelity junglens lyksageligheder"
Med
dette set-up, hvor pris og ydelsesforholdet er blevet en sport, hvor
brugtpriserne samlet ikke overstiger 100.000kr, har jeg idag den glæde
og fornøjelse af at have opnået at kunne gengive et symfoniorkester og
koncertsalen så utilsløret som det er muligt med elektronik. Men megen
af æren skal også tilfalde de geniale konstruktører som har skabt de
apparater jeg benytter og som giver max valuta på glædes og
musikskalaen! Men mest af alt og vigtigst finder jeg den gavmilde
vidensdeling og de kammeratskaber jeg har fået med en masse gutter i
hele det ganske land, ja i hele verden som jeg igennem årerne har haft
den fornøjelse at handle grej med, da ikke mindst via navnkundige
hifi4alls køb og salg markede, uden det webside havde mine mange
eksperimenter ikke været mulige. Det er fantastisk alle de gode venner
jeg har fundet for livet igennem min vandring i dette så fascinerende
men også ind imellem meget ufremkommelige elektroniske vildnis som
omslutter det eftertragtede musikalske nirvana.
****
Skal lige tilføje, at de omtalte Croft og Copland pre-amps samt det ene sæt OTLer siden er skiftet ud og erstattet af et helt nyt dansk rørfabrikat som har efterladt alt andet - uanset pris og herkomst - i støvet! Meeen det kan vi altid vende tilbage til...
Så er der en Bufallo ll dac på trapperne fra Twisted Pear. Tjek den ud - og giv en lille skærv til katastrofeland på deres hjemmeside
www.twistedpearaudio.com
__________________
Stilhed er mere end fraværet af lyd
NAVIGATION
Hjælp
Chat
Aktive emner
Brugere
Søg
Opret ny bruger
Log ind
Emne: Hvornår er ens anlæg et: High End anlæg
Emne lukket)
/ giver et bud på sagen
og så opnåde jeg endda - med disse indlæg om mit anlæg - status af superbruger...he he, det er jeg nu ikke, men har været med i nogle år efterhånden
