Du er hermed udnævnt til min mentor, det kan ikke gøres bedre. Har dem ikke selv . Men Klemperer er stadig referencen i de to værker.    

Prøv at check Klemperer på SAX her: Classical-lps.co.uk. Nice place

Fortæl endelig videre.... men endelig ikke hvis du har Barbi i Mahler's 9 i en SLS æske. Har den i tysk (ret godt) fransk (bedre) USA (forfærdeligt) men den bedste er SLS. Den springer du lige over .  

 

SES. skrev: det kan ikke gøres bedre

Så er der jo kun en vej

Hvis en mentor er en vejleder/rådgiver, så tror jeg hellere vi må bytte roller

Jeg ved næsten intet om klassisk musik, jeg har bare en god lille overskuelig samling hvori det er svært at træde helt ved siden af.

Jeg skulle sikkert været stoppet i tide, men ..........

For at blive klogere valgte jeg igår at prøve at gå efter manden og musikken, istedet for de sjælne spitzen-klasse indspillinger. Jeg havde et rigtigt godt sted at starte, nemlig Vivaldi 4 concerti con titoli (I Musici & violin-solisterne Felix Ayo, Walter Gallozzi, Luciano Vicari, Anna Maria Cotogni - Philips 835 002 AY) som jeg har et meget specielt forhold til.

Da jeg var et lille barn på en 3-4-5 år havde jeg en adfærd som min far elskede at demostrere over for sine venner. En times tid efter min bror og jeg er blevet lagt i seng, så sætter min far denne plade på - og hvad skete der? jo der går lige et øjeblik så kommer jeg spankulerende, fuldstændig søvn-drukken med dynen slæbende efter mig, ind i stuen og uden at ænse verden omkring mig (forældre, gæster o.l.) lægger jeg mig på gulvet foran venstre højttaler, stikker en tommelfinger i munden og sover videre

Udover at denne plade åbentlyst ligger mit hjerte nær, så er den også et godt udgangspunkt for en lille 'blive klogere' session da jeg har flere plader (alle Philips) med den samme personkreds som gør det så ganske udemærket på Vivaldi'en.

Den første (laveste forventninger) blev (835 028 AY) som på den ene side har Bach concerto for two violins and string orchestra (BWV 1043) og på den anden side Handel concerto grosso op6 no4 & Mozart adagio and fugue K. 546.

Den anden (en 45rpm EP - 400 024 AE) indeholder (revised by B. Bettinelli) Corelli concerto Grosso op6 no8 (Fatto per la notte di Natale).

Den tredie (10" - 836241 VZ) J.S Bach Brandenburg koncert nr. 3 & 4 (BWV 1048 & BWV 1049).

Den første var behagelig oplevelse hvor det nok var Mozart der løb med min opmærksomhed. Den lille EP er en rigtig julegave. Den tredie havde jeg lidt flere forventninger til da jeg havde den opfattelse at der var tale om det rene guld, men her (3'eren) blev jeg lidt skuffet (bare rolig - det er mig det er galt med).

 

Og hvad lærte jeg så af det? Jo, jeg ved alt for lidt om klassik musik - basta!

 

Hvornår mon en solist træder udover partituret og giver noget af sig selv?

Hvis jeg kendte min musik fra et utal af forskellige opførelser ville det, selv uden yderligere (ud)dannelse, sikkert være i ørefaldene - men jeg har jo kun den ene. Jeg prøvede for sjov at følge Ayo rundt i manegen, men i mine øre lyder han næsten som en fejlfri violin maskine som kun spiller 'skævt' når materialet diktere det, jeg tvivler ihvertfald på at jeg ville kunne genkende ham i et ubekendt stykke musik. Er jeg helt galt på den (emmer disse opførelser af Ayo's personlighed)?

 

Og så er der liiiiige den der med den tredie Brandenburg'er (nu vanker der sikkert)

Er det virkelig meningen at det skal gå over stok og sten, fra ende til anden? Der er jo aldrig et instrument der får lov at klinge ud - videre, videre, videre. Man skulle tro at den er diregeret fra en guillotine hvor bladet falder hvis der opstår den mindste pause. Værst af alt er at jeg ikke kender synderen, men jeg formoder det i dette tilfælde er komponisten? (og så er det jo lidt svært at brokke sig).

 

Så fik vi vist sat mentor/elev forholdet på rette plads

I erkendelse af min manglende viden, konsulterede jeg igår aftes min bogreol og fandt en rigtig fin bog om Pablo Casals med masser af familiebilleder og sådan (det skulle undre mig om jeg ikke kan supplere læsningen med musik fra samlingen - har dog ikke lige fået checket efter). Fin lille historie vi fik tidligere i dag SES (anden tråd), hvem nænner dog at hive den lille runde mand ud af sengen? Men OK de fortrød jo nok ikke!

Jeg tror vejen til det fulde udbytte af klassisk musik OGSÅ kræver viden og indsigt - nu må vi se.

Hi Mac von Maister!

Er ved at line op til en natte calas med Callas, så kun en lille note:

Jeg tror vejen til det fulde udbytte af klassisk musik OGSÅ kræver viden og indsigt - nu må vi se. Tja wright and wrong - har stor glæde af den lille viden jeg er nået til - kan omvendt savne "første gang" - altså Beethoven's 5 første gang, hvor man overraskes, chokeres og hvor hele det indvendige arseneal berøres. Nu kan jeg synge den - men skal jeg høre den, skal jeg huske at slukke lyset på øverste etage, så virker magien igen.

Jeg har engang skrevet lidt om det. Lad være at prøve at forstå - lad påvirkningerne tage kontrol, man skal turde klassisk - Det er ikke for girlboys. Det gælder iøvrigt al stor kunst. Nå ned på jorden. Er meget imponeret over din kvalitetssans - kun det bedste er godt nok. Brandenburg (ikke Otto) concerterne var min "omvendelse", der er mere gang power i dem end i den samlede rockpopproduktion - Ups kan næsten mærke guilliotinen. Nå men skal jo bygges op til høre den sjove næsten grimme men utrolig fortryllende stemme i nat. Sagde jeg Björk hm - ikke helt ved siden af.

   

 

Blue Foundation og Opiate i Lille Vega måske?

Appropos Casals: Hvis ikke Moses kan komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses - og vupti, så har man Prades Festival.

Jeg genkender selvfølgelig godt det du skriver med Skæbne synfonien. Jeg har det selv lidt på samme måde med Carl Off's Carmina Burana.

Det er synd når 'hits' bliver overspillet (især når det er andre der gør det), det bliver jo gerne lidt kliche agtigt og det ender gerne med at det er 'under ens værdighed' at spille det - dvs. lige ind til man gør det alligevel, for der er som en regel en meget god grund til det i første omgang blev spillet for meget.

Jeg stoppede lige op i afspilningen af min nyindkøbte stabel Lounge Lizards / John Lurie (det er altså noget der holder 200%) og stablede istedet en klassisk hit-parade op. Mine Bolero og Carmina Burana plader er desværre forsvundet, så det kunne kun blive til:

Sabeldans - Hvem sagde headbanging! Det kunne være resten af denne plade skulle have en chance mere, masse af god musik der nemt at gå til.
London Symp. dirigeret af Khatchaturian selv (EMI/Electrola 1C 063-02 849 Q - Quadrophonisk hvis man har setup'et).

Skæbne symfonien - Der er da umuligt IKKE at 'synge' med
Wiener Philh. dirigeret af Carlos Kleiber (DG 2530 516).

Also sprach Zarathustra (som altså er mere og andet end en dyb orgelpibe i introen)
Boston Symp. dirigeret af William Steinberg og Joseph Silverstein solo-violin (DG 2530 160)

Medes jeg nu var igang med at larme så havde jeg forleden dag taget en plade af som skulle spilles lidt kraftigere end jeg kunne på det tidspunkt. Nøjeee for en oplevelse.
N. Rimsky-Korsakov's Scheherazade, USSR radio symp.? dirigeret af Vladimir Fedoseyev (Meaoanr? C10-16321-2 USSR).

For at komme ned på jorden igen, satte jeg Shostakovich 'Leningrad' USSR stats Symp. dirigeret af Yevgeni Svetlanov (Meaoanr? C01693-96 USSR) på. En boleo-agtig march - bom, bom, bubomBom, bom bom bubombom. Det er mig iøvrigt en gåde hvorfor nettet ikke er fuldt af historier fortalt på samme måde som 'Det forjettede land Tasjkent' hvis nogen husker denne fortælling for børn fra TV.

Apprpos det der med viden, så er introen på Also sprach Zarathustra et glimrende eksembel. Hifi-freaken hører introens dybe orgel, film-freaken ser et stjerneskib glide forbi, bog-freaken ser en solopgang og musik-freaken - well I don't know.

 

Da tråden hedder 'Nyudnævnt profet - ????', synes jeg det ville være passende at slutte med et lille uddrag fra Nietzsche's Also sprach Zarathustra:
...........
 I verden duer selv de bedste ting til intet, uden en, som først kan råbe deres storhed ud: store mænd kalder folket disse udråbere. Lidet forstår kun folket det store, det vil sige: det skabende. Men det har sans for alle store tings udråbere og skuespillere.
 Om alle opfindere af nye værdier drejer verden sig: - usynligt drejer den sig. Men om skuespillerne drejer folk og berømmelse sig: det er verdens gang.
 Ånd har skuespilleren, men i ringe grad kun åndens samvittighed. Altid tror han på det, hvorved han stærkest får andre til at tro - til at tro på ham!
 Imorgen har han en ny tro og i overmorgen en ny igen. Hurtige er hans sanser, lige som folkets, lette til at skifte og ændres.
...........

Hi MasterWork!

Du har lige fat i en af de gode Zarathustraer, hvor der er musikalsk sammenhæng mellem den berømte indledning og resten som jo er det meste. Når jeg hører indledningen, tænker jeg på at det er godt der kommer god musik bagefter. Richardt sagde engang om Reger, ”hvis han har så svært ved at komponere burde han da holde op”, den kloge Rasmussen fra Århus siger ”hvis bare Richardt havde haft lidt sværere ved det”.

Et tankevækkende citat du har fundet, frist mig ikke til at begynde at læse gode bøger af kloge mænd, det stoppede jeg med for 10 år siden - men er endnu ude af stand til at se TV.

Og russisk musik skal helst spilles af russere, og på gamle melodiya er der meget at grave op af rillerne. I den seneste der er ankommet her var der også indlagt hemmelige noter – det var jo også specielt derovre dengang – Spionen der kom ind fra kulden.

 

Kunstnere - kan de genkendes? Ja henad vejen finder man deres dna, en bestemt måde at udtrykke sig på. 

For musikkens skyld er det ikke meget bevendt at vide hvem der spiller, det burde være lidt lige meget. Men jeg har i hvert fald trang til lidt heltedyrkelse, mens synes også den kommer af sig selv. Jeg er taknemmelig for at kende Wilhelm Kempff’s og Svatoslav Richter’s klaverspil. Det er ikke kun teknik og noder – det er faktisk det mindste.

   

Nu nævner du lige Accardo – meget glat og teknisk perfekt, det kan faktisk klæde romantisk musik som Bruch, men også musikantisk i Vivaldi, og det er ikke al musik hvor solisten skal blære sig (og det kan være svært for nogle).

 

Lige et par forslag til Påske blockbusters – eller højttalervæltere: Walton, Belzhazzars Feast/Previn på EMI – Holst, Planets med Previn på EMI – Poulenc’s orgelkoncert med Preston på ARGO -  Saint Saens Orgelsymfoni med Martinon på Erato - Shostakovich’s 11 symfoni med Berglund på EMI (selv rillerne er skræmmende) – Finale szenen fra Turandot med Mehta på Decca – Vaughn Williams Seasymphony med Boult på EMI – Massenet opera mellemspil (f.eks. LeCid) med Fremaux på EMI.

 

Det trækker strøm fra vindmøllerne og højttalerne danser – og hvis der er fejl i sammenhæng mellem bas og mellemtone, så afsløres det nu. Det er derfor det hedder ht-vælter, så vidt jeg husker stammer det fra Anders Vinther, der lukkede sin vinylbutik lige før vinyl-opsvinget kom.

Wilhelm Kempff og Sviatoslav Richter kan jeg klare - fedt nu ved jeg hvor jeg skal 'starte'. Jeg har nemlig et lidt anstrengt forhold til dette vigtige instrument (jeg er ikke fra et hjem med klaver, men cello):

Sviatoslav Richter:

J.S. Bach concerto no. 1 in D-minor, Czech Philh. Orch. dirigeret af Václav Talich (Supraphon LPV 487)

Wilhelm Kempff:

L.V. Beethoven Klaviersonaten No.17 D-moll op.31 no.2, No.18 Es-dur op.31 no. 3 (Deutche Grammophon LPM 18 056)

L.V. Beethoven Klaviersonaten No.3 C-dur op.2 no.3, No.10 G-dur op.14 no. 2 (Deutche Grammophon LPM 18 079)

Andre sonater:

Franz Schubert sonate no. 14 D.784 & no.19 D.958 med Hans Richter-Haaser ved tangenterne (Harmonia Mundi HM 10063) - her står jeg desværre af men det kan da være det kommer med tiden.

Så går det straks bedre med L.V. Beethoven Violinsonaten A-dur op.47 no.9 'Kreutzersonate', F-dur op.24 no. 5 (Deutche Grammophon 138 120 SLPM) Carl Seemann piano, Wolfgang Schneiderban violin.

Mvh Jacob som sad og hørte et stykke musik (i baggrunden) som lød som om der er god plads til individuelle præstationer uden at det går ud over værket:

HMW-france ASDF 819: Brahms sextuor No. 1 en Si Bémol Majeur Op. 18, Yehudi Menuhin et Robert Masters violons, Cecil Aronowitz et Ernst Wallfisch altos, Maurice Gendron et Derek Simpson violoncelles + Allegro 3. mouvement de la sonate F.A.E. pour piano (Hephzibah) et violon (Yehudi Menuhin).

Så er der stryge-quin/quar-teterne:

Decca SXL 6183: The Weller quartet spiller Haydn Op.3 no. 4 in B flat major & no. 5 in G major 'How do you do' & no.6 in D major.

Decca SXL 6481: The Weller quartet spiller Schubert quintet in C major Op. 163 & quartettsatz in C minor Op. posth.

Decca SXL 2110: The Trout Quintet spiller Schubert pianoquintet in A major.

DG LPM 18 386: W.A. Mozart streichquartett B-dur KV 458 & J. Haydn streichquartett G-dur OP.77 nr.1 spillet af Amadeus-Quartett.

DG LPM 18 542:  J. Haydn streichquartett nr.39 C-dur OP.33 nr.3 & W.A. Mozart streichquartett G-dur KV 387 spillet af Janácek-Quartett.

HMW/EMI 1C 053-28087: W.A. Mozart streichquartette Nr. 16 es-dur KV428 & Nr. 17 B-dur KV458 'Jagd-Quartett' spillet af Das Heutling quartett.

HMW/EMI(dmm) 27 0114 3 (4 lp): Beethovens sene strygequartetter spillet af Alban Berg Quartett.

 

Men aftenens sødsuppe står på (Archiv Produktion 198 272 & 198 273 & 14 090 APM) J. S. Bach ouvertüre Nr. 1-4 (BWV 1066 -> 1069) & G.C. Wagenseil koncert für violoncello, streicher und continuo & J. Haydn koncert für violoncello und orchester op. 101.

 Min underlige tråd med det endnu underlige navn - ender jo i musik. Gad vide hvorfor. Nå men min store mester - du drikker vist Petrus og Opus One. Hvis du for nyligt har hørt Bach suiterne og jeg gætter på Karl Richter på podiet så har du hørt de smukkeste Bach strygere der er indspillet. Og resten af det du nævner er ikke ringere. Hele torsdag eftermiddag med Bach og Richter her.

Har du lagt mærke til den underlige dybe bas på denne indspildning af Schuberts Forelle - det er spøjst og herlig hifi-udfordring. Schubert sonater er farlige - det er rejser hvor kursen er kontrolleret ude af kontrol - med Richter altså Svato bliver det rigtig farligt.

Har aldrig hørt om nogen der bare har sådanne plader stående - men bliver man godt vant bliver man kræsen, og det skal være når det er musik. Hvorfor nøjes med det gode når man kan høre det bedste.

Godt du har fået Nottingham til guldet. Havde jeg kendt denne plov 15 år før havde jeg ikke hørt en cd endnu. Og ville ikke have intentioner derom. Sjovt nok var det en opgradering fra Thorens 321 til noget højlandsk der er skyld i det. Nå man kan ikke lade være med at drille digitalt, selvom det faktisk er mere end brugbart. Det kan være rigtig godt.

Har lige købt 6m pladereol - og jeg vil med glæde opbevare dine plader for dig - wifi mener dog kun der vil være plads et par måneder.

Nå fortsat god påske - resten af aftenen går med Klemperer - Ludwig van og Missa Solemnis. Skal iøvrigt have fundet et andet billede - det ser så alvorligt og seriøst ud - jeg er begyndt at sige De til mig selv - 

Hvis jeg har et problem med klaveret så er det vand ved siden af hvordan jeg har det med cembalo'en. Undtagelsen er David Munrow 'Henry VIII and his six wives' (HMW/EMI CSDA 9001) som er fyldt med en masse sjov. Men en skive som Wanda Landowska 'Les Chefs-d'æuvre du Clavecin' (RCA 630.462) står altså bedst i reolen

Nå nu er vi ved at være igennem min lille samling, der er dog en enkelt godbid som ikke har været nævnt endnu og det er Pierre Fournier og Stuttgart chamber orchestra dirigeret af Karl Münchinger som spiller Vivaldi concerto in E minor for cello and string orchestra & Couperin Pieces en concert for cello and string orchestra, Arr. Paul Bazelaire (Decca LW 5196 - 10").

Endelig vil jeg lukke og slukke hvor jeg måske burde være startet.

I baggrunden Bruno Walter's actual rehearsals and finished recorded performance og Mozart's symphony No. 36 in C major (K. 425) 'Linz' (CBS DSL-224). Med indlagt 'Orchestral score' og en masse billeder fra prøverne. 3 LP-sider med prøver og en med den endelig opførelse.

I forgrunden Sir Malcolm Sargent and BBC Symph. Orch. som spiller Gustav Holst 'Beni Mora - Oriental Suite' & Benjamin Britten 'Variations and fugue on a theme of Purcell' (The young person's guide to the orchestra) (HMW BSD 754 - 10"). Her bliver orkesteret skildt ad, præsenteret i grupper for tilsidst at blive at blive samlet igen

SES. skrev: Hvis du for nyligt har hørt Bach suiterne og jeg gætter på Karl Richter på podiet så har du hørt de smukkeste Bach strygere der er indspillet.

Det er utrolig smukt musik som jeg desværre har haft en vane med at spille i baggrunden. Jeg 'opdagede' i sin tid disse plader da jeg skulle finde noget musik som var godt at arbejde til. Iøvrigt hurra for Arcive Productions indpakninger. Den Wagenseil og Haydn som også var nævnt var med Enrico Mainardi ved celloen og Münchener Kammerorch. under ledelse af Mainardi.

SES. skrev: Min underlige tråd med det endnu underlige navn - ender jo i musik. Gad vide hvorfor

Min far var amatør cellist, hvilket reflekteres tydeligt i min (øhh hans) lille samling. Jeg så jo lige med det samme at du var den rette 'profet' som kunne skille skidt fra kanel i netop sådan en samling som denne - takke mange gange

SES. skrev: Har aldrig hørt om nogen der bare har sådanne plader stående - men bliver man godt vant bliver man kræsen, og det skal være når det er musik. Hvorfor nøjes med det gode når man kan høre det bedste.

Æren for denne kompakte samling tilfalder helt min afdøde far (som måtte bruge sine sparsomme midler på hans 6 dejlige børn, to koner og nogle få gode plader).

SES. skrev: Har lige købt 6m pladereol - og jeg vil med glæde opbevare dine plader for dig - wifi mener dog kun der vil være plads et par måneder.

Jeg får nok aldrig brug for så stor en pladereol da plader som jeg ikke selv gider hører står meget bedre hjemme hos nogen som gør (når der bliver serveret jordbær i et afslappet selskab, scanner jeg lige bordet rundt og skubber min tallerken over til den som udviser størst appetit - tænkt om dette også gjaldt mine plader).

Den Salli Terri plade som jeg omtalte i den spanske tråd må du altså købe som gave til wifi (vinylen: Angel S-36050).

Alle cello-elskere burde anskaffe mindst en plade med følgende instrument kombination:

Jeg må hellere betale tilbage med et rigtigt godt bud på et guldkorn. Den røde tråd er stadig cello'en men her i jazz sammenhæng (Kanon plade):

Bassist Sam Jones' debut as a leader resulted in one of his finest recordings. On four of the eight selections on the CD reissue of his Riverside set, Jones is well featured on bass while the other four numbers find him playing very effective cello. The uncredited arrangements for the groups are uniformly excellent and there is solo space for cornetist Nat Adderley, trumpeter Blue Mitchelll, Jimmy Heath on tenor, baritonist Charles Davis, and pianist Bobby Timmons. The repertoire is superior, too, with highlights including the debut of Adderley's "The Old Country," a fine jam on "Just Friends," Keter Betts' "Some Kinda Mean," Jones' bowing on "Home," and Bobby Timmons' "So Tired." Actually all eight selections are memorable on this highly recommended disc. — Scott Yanow

http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&uid=UIDMISS7040 2040507522873&sql=Aotfqoalayijx

 Hejsa! Bøjer mig i støvet - jeg har endnu tilgode at høre Mainardi. Efter sigende slukker han Starker, Fournier og alle mine andre cellohelte. Der er dog en skive på vej sammen med dronningen Zara Nelsova.

Det giver en god følelse at du nu puster støvet af og glæder dig over guldstøvet i rillerne. Tak for billeder og pladenumre - jeg har de sidste 3 uger fået en række kontakter rundt om i europa. Det er de sjoveste ting de sender nu - den Hungaroton kan jeg sikkert finde. Dit ophav har sandelig vidst hvad han ville have - imponerende.

Jeg har nogle musikminder fra min nu salige fru klaverlærer. Jeg var nybegynder i klassikken og tog en del af mine plader med. Der var ikke mange der fik ros, Michelangeli i Debussy teknisk uovertruffen men kold - så fik jeg hendes Gieseking med hjem for at lære hvordan det skulle være. Kun to gange fik jeg tårerne frem i øjnene på den dejlige dame, det var da jeg kom med Oistrakh/Oberin i Beethoven sonater og en purung Murray Perahia i Chopin sonater - stjernestunder - og de holder den dag i dag. Fik lært lidt klaverspil og ikke mindst musikfortolkning.

De sidste 4 Denon cd'er er næsten ikke hørt for Stradivarius General Dupont fra 1727 har helt overtaget musiksystemet - skræmmende realisme - heldigvis er jordhulen lille så den høres klart i alle rum. Nu forstår jeg hvorfor jeg blev skældt ud af en hollænder der havde et mint orig. sæt til salg. Jeg bød 50eu - hans mindstepris var 500eu - ville ikke følge med så jeg ved ikke hvad den gik for.

 

SES. skrev: - den Hungaroton kan jeg sikkert finde.

Den har nummeret 'LPX 11413' men den må ikke koste en formue (før du har hørt den, evt. her). Det må iøvrigt være ret svært at skrive denne salgs musik!

 

Jeg har den store fordel at jeg stadig bor i de selv samme stuer hvori min far sad og øvede sig på cello'en, så jeg har en ide om hvordan det kan/burde lyde.

 

Hvem siger at lydkvalitet er det eneste sagliggørende; jeg sider pt. og nyder en 10 kroners investering optaget i 1926 (HMW COLH 12) Alfred Cortot, Jacques Thibaud, Pablo Casals spiller trio'er af Haydn op.73 nr.2 og Schubert op.99.

Det er ikke alle mine fine gamle plader der er lige dyre. Var lige et smut i Accord og fandt 6 plader til en samlet værdi af 260 kr.:

(Min gode ven) Igor Stravisky 'Petrouchka' på Melodiya (C 0367-8) - Øj, manner.

Og lidt Carl Nielsen:

Symph. no. 5 & Overturen til Maskarade på Decca (LXT 2980) altså samme serie som min fløjte og klarinet koncerter lp.

Symph. no. 4 på Odeon (MOAK 6) altså samme serie som min violin koncert lp.

Klarinet koncerten (som jeg altså har i forvejen på Decca) & Symph. no.2 på RCA (LSC-2920) Ved første lyt er det klart et hit med Benny Goodman på klarinetten, men jeg glæder mig lidt til at sammenligne den direkte med Decca'en.

Stryge quartet nr. 3 & 'Serenata in Vano' på Turnabout (TV 34109S) - en gambling der godt kunne betale sig, sådan umiddelbart.

Endelig fandt jeg også suiten fra Aladdin (med 'Fynsk Forår' på A-siden) en nyere digital ting på tynd vinyl (Unicorn DKP 9054).

 

Det næste bliver at checke op på Strauss.

 

Jeg kan for sjov nævne at jeg i onsdags i en slags guitar-vanvid fik tilsnusket mig 2 Larry Coryell plader hvor han på den ene tager 'Le sacre du Printemps' og på den anden 'L'Oiseau de Feu' og 'Petrouchka' under kærlig behandling. Ellers resulterede mit guitar-vanvid i Jimmy Raney "The Influence" (jazz trio med min gode ven Sam Jones på bassen og Billy Higgens på trommer) og Laurindo Almeida "Acapulco '22" (lat.am. hygge jazz) Som var så billig at coveret var nok til at tage den med hjem

 

Mvh Jacob - som lige har flyttet den gamle Jukka Tolonen 'Tolonen!' fra rock til jazz (Efter 10+ år i glemsel fik jeg nærmest et aha genhør igår).

Hej guruer ,

Har lige været på det lokale marked og scoret nogle klassiske. Alle 10,- eller derunder i nogenlunde stand. Mest fordi det er en billig måde at få/høre ny musik, men man kunne jo være heldig....

- Beethoven - Symphony No. 5 in C minor, Czech Philharm. Karel Ancerl. Supraphon SUA 10123.

- Mozart - Piano Concerto No. 21 in C, K.467, Piano concerto No. 12 in A, K414 Radu Lupu (Piano) English Chamber Orch. Uri Segal. Decca SXL 6698

- Nielsen - Symphony No. 6, London Symphony Orch. Ole Schmidt. Unicorn KPM 7006.

- Schubert - Fantasy in C Major Op 15, D.760 (The Wanderer) og Fantasia in F Minor Op. 103, D. 940 for piano 4-hands. Alfred Brendel & Evelyne Crochet (Piano). Turnabout Vox TV-S 34479.

- Morales/Victoria/Cabezon - Works for Chorus and Organ. The Roger Blanchard Ensemble. Pierre Froidebise på "world famus organ of the church Saint-Laurent d' Alkmaar". Nonesuch H-71016.

- Chopin - Preludes. Ivo Pogorelich (Piano). Deutsche Gram.

- Chopin - Waltzes. Arthur Rubinstein (Piano). RCA Victor Red Seal LSC 2726 B

- Bizet - Carmen. Callas (Sopran). Orch. du Theatre National de l'Opera Paris. Georges Pretre. EMI Electrola.

- J.S.Bach - Suite Nr. 1 C-dur + Klavierkonzert A-dur. Jacques Rouvier (Piano). Das Heidelberger Kammer Orch. Bernhard Usedruuf. Sastruphon.

Er der nogle der er værd at beholde?

mvh
Novisen

Jamen velkommen til Zaka.

Lets face it SES - der er for altid gået musik i tråden her.

For hver gang man deltager i et hifi-forum/fællesskab burde man deltage i tre til fem musik-forumer/fællesskaber. Jeg har ikke nogen at snakke klassisk musik med, andet end her altså, så det burde jeg måske få rykket på - nogen ideer?

zaka skrev: Mest fordi det er en billig måde at få/høre ny musik

Det er simpelthen genialt

zaka skrev: Er der nogle der er værd at beholde?

Det er vist kun dig selv der kan svare på det spørgsmål, men SES o.a. ville måske kunne hjælpe med om det kunne betale sig at skille sig af med det

 

Jeg har også været en tur i byen. Her er dagens klassiske høst (til en samlet værdi af 90-120 kr. henholdvis med og uden Basie'en) Alle pladerne er rigtig fine eller perfekte på nær Brahms'en med David og Otto som er meget ridset læs død

Skulle vi lige tage Basie'en først (der var jo lige en ledig slot i matrixen). Jeg havde den egentlig i forvejen (på Sonet) men den er næsten spillet op, så når der står en fejlfri Roulette (50001) i et fransk tryk fra 1957 til 30 kr. så skal man sgu være en skidt knægt hvis man ikke tager den med hjem. Udover det så er det en fantastisk plade. Hvis du (som jeg selv gjorde) synes at bigband jazz er noget farligt larm så køb denne plade og bliv kureret for altid, problemet er så bare at finde noget at følge op med.

Dagens chance var Brahms Symph. no. 1 Jascha Horenstein og London S.O. (RCA goldseal GL25001) Hvad det end er og ikke er så synes jeg godt om den og det er jo det vigtigste.

W. Kempff tangere Beethoven sonaterne nr. 21 'Waldstein', nr. 25, nr. 15 'Pastorale' & nr. 24 på DG (139 301 SLPM).

David og Igor Oistrach spiller Bach, Tartini og Vivaldi på DG (LPM 18 393).

David Oistrach med Soviet State S.O. under Alexander Gauk spiller Beethovens violin koncert op. 61 på Fidelio (ATL 4022) monaural? - en 7 omdrejnings ridse midt på side to og lidt knasen idet.

Den allerede omtalte, ridsede med; David, Otto og F.N.R.O som spiller Brahms violin koncert på Angel (35836).

S. Richter spiller Beethoven sonate nr. 17 og nr. 2 'Tempest' & Schumann 'Fantasia' på HMW (ALP 1881) mono - men det går jo nok!

S. Richter, David Oistrach og Mstislaw Rostropowitsch (cello) med Berliner Ph. under H. V. Karajan spiller Beethovens 'Tripelkonzert' op. 56 på HMW/EMI (1 C 065-02042 A).

S. Richter spiller Beethoven sonate nr. 8 (Pathetique) og 'Eight Bagatelles' på MK (DO 5490) U.S.S.R. Ser ud som om den aldrig har været ude af coveret før.

 

Jeg læser at zaka er lidt til 'skæv' musik bl.a. Monk, så jeg kan ikke lade være med at nævne hvad jeg ellers bragte med hjem - Altsammen genialt musik :

Peel Sessions: Colorblind James Experience (45rpm/12" serie).
AMG BIOGRAPHY: Drawing from polka, country, cocktail jazz, blues, rockabilly, Tex-Mex rock & roll, and whatever else crosses their path, Rochester, New York's Colorblind James Experience concocts an eclectic musical stew for the quirky, humorous visions of singer/songwriter, as well as vibraphonist and guitarist, Colorblind James... ***

Noget der klart skal chekes mere op på.

John Coltrane His Greatest Years, Vol. 3 (1980)
AMG REVIEW: John Coltrane released over two dozen albums during his tenure with Impulse!, so the double-album His Greatest Years samplers serve as a helpful compass through the artist's extensive catalog. This, the third and final installment in the series shows in miniature the maddening pace at which John Coltrane embraced and exhausted new sounds during the '60s. Sophisticated, soulful songs like "Dear Lord" and "Up 'Gainst the Wall" share space with strident experiments like "Cosmos" and "Expression." Finding music that could be called quintessential Coltrane is as difficult as defining his style, thus the distinction between greatest hits and greatest years. That said, his greatness is evident on every song here: the sheer endurance of "Chasin' the Trane," the masterful ballad "Dedicated to You" (recorded with Johnny Hartman, whose lovely voice matches Coltrane stride for stride), and the exotic and otherwordly "Living Space." Most of the cuts feature the John Coltrane Quartet, which included McCoy Tyner, Jimmy Garrison, and Elvin Jones. This trio could play the tireless rhythm section or follow the tenor saxophonist into softer terrain, as on the sleepy and unfolding ballad "Welcome." As vinyl goes, the sound quality of the double album is excellent. MCA, which acquired the ABC label (and Impulse! along with it), re-released His Greatest Years, Vol. 3 in 1980, using the original gatefold cover. The innovation, the communication, the raw energy that exude from this music are still spellbinding. Picking up the three double albums in this series would provide a good foundation for any Coltrane collection. -- Dave Connolly ****

"Thelonious Monk/Gerry Mulligan 'Round Midnight" (Carrere 68.136)
Dobbelt lp'en indeholder numrene fra "Mulligan meets Monk" (som jeg har og hører ofte) og et ekstra materiale bestående af fravalgte 'takes' plus Monk ('in progress' - solo) med nummeret 'Round Midnigt. Har ikke kunnet opstøve den på allmusic.

Jeg melder pas - og sætter alle mine ludobrikker på helle! Hvorfor har I ikke startet bilen og meldt jeres ankomst. Jeg har ikke meget tid lige nu - Men Atomic Basie og så Richter i Beethoven's nr 8, sidstnævnte giver trods hørbar alder det Beethoven spil jeg ikke vil være uden - det rører ved nervespidser som ingen pladeindspilning af vore dage kommer i nærheden af-  og Horenstein er jo et et "GEM" dvs. der er nogen der ved det - genialt. Han var hovedperson her i torsdags i Hindemith-Strauss-Nielsen (5). Ivo er wifi's favorit på klaver - ren dynamit.

Hold da fast hvor er det gode skive I har scoret.

Hvis det ikke bliver her kunne vi måske mødes i Acapulco? - der er da nogle sebare kvaliteter. Nå Jeg kan mærke dagens havestrabadser - har jeg mon læst forkert i have-reklamen - nyd underlivets glæder på terrassen. Hm - ingen problemer bortset fra at det generer at naboen står og giver karakter for teknik og kunstnerisk udførelse.

Nå til min trøst har min germanske pusher lige sendt en liste med Sanderling, Richter, Oistrakh, Boskovsky, Lily Kraus, Mainardi, Suske. Så inden længe skal jeg genhøre den fineste indspildning af Schuberts sidste klaversonate med Richter - 

Jeg har mange kommentarer til jeres indslag - bare ikke lige nu. Lige en til Macwork - en ting er at hifihobbyen kun interesser få% - når man går lidt videre the classic way - er vi ikke mange ud af de få %. 

Aftenens sidste plader bliver Alice la Rochha med Albeniz spanske klaverstykker - terassen var ganske spansk idag  chili hot.

Vender tilbage - nyd rillerne  

 

Jeg må indrømme at jeg bruger mest af min tid og flest af mine penge på jazz, men de her 10 kroners markeder er sgu et scoop når det gælder klassisk.

Jeg tror jeg stødte på en guldåre igår (havde kun 10-12 minutter inden lukke tid - så gæt hvad jeg har af planer for imorgen mandag). Nu var det ikke mit første besøg på et lavpris-marked men jeg syntes at det var i overkanten at nævne alt hvad jeg får fingere i.

En ting har jeg dog lært; for fremtiden tager jeg kun fejlfrie plader med hjem. Med det udvalg der findes, så er livet for kort til slidte kasende plader. F.eks kom jeg hjem med Chopin 'Las Seis Polonesas' por Malcuzynski på en Agentinsk Angel presning (SLPC-12103) men fornøjelsen forsvandt i knas og ridser, øv. Jeg har tidligere nævnt en plade med Cortot/Thibaud/Casals som egentlig er i god stand, men optagelsen er helt tilbage fra 1926 så selv om musiken er rigtig god så skal man bruge alt for meget energi på at lytte 'igennem' den forældede optagelses-kvalitet, øv.

Pga. de billige priser har jeg, tiltrods for min fattigdom, tilladt mig at være lidt 'kulturel' og købt underlige gamle danske ting som f.eks Aksel Schiötz og uddrag af operetter sunget på dansk og lidt blæserkvinter - altså musik som jeg på forhånd har en meget kritisk indstilling til men som lige skal have en enkelt chance inden det bliver afskrevet for tid og evighed.

De billige priser gælder også mange af de populære klassikere (pga. de store oplag? og genoptrykninger). Her får man for man altså virkelig valuta for pengene. Men disse plader er til gengæld lidt kedelige at snakke om, de står jo alle steder (med god grund selvfølgelig). Mange af disse plader har oprindeligt været foræret som gaver til folk som bare aldrig har hørt dem og de er derfor gerne i perfekt stand. Et typisk eks. kunne være 'Eine kleine Nachtmusik' med Klemperer (genoptryk, førstegangs salg) til en 10'er.

Sjovest er det jo at støve de oversete guldkorn op, og det er her at SES's hjælp for alvor kommer ind i billedet. Jeg mangler dog stadig at gennemgå alle SES's indlæg her på hifi4all, men det skal altså gøres inden jeg i morgen tager afsted til guldminen. Mit indlæg fra igår lister en hel række af SES-inspirerede fund. Af andre fund kunne jeg nævne 'Russian folk songs' på Melodiya, men også Voskresensky som spiller Rachmaninov på Melodiya og Debussy/Ravel med Lehel på Hungaroton tåler umiddelbart et nøjere genhør.

Nu er SES ikke den eneste musik-guru her på stedet, men for mig gælder det i første omgang at få et lidt bredere kendskab til genren end jeg ville få hvis jeg kun skulle gå efter to-mikrofons reference optagelser. Samtidig er disse gerne ekstra svære at støve op når man ikke bruger CD mediet.

Jeg kunne nu godt bruge et forslag til den mest ultimative (i hifi forstand) Carmina Burana på vinyl - til erstantning for den som jeg hørte så meget som barn (mener den var med Solti?). Ihvertfald faldt den jeg fandt på 10 kroners markedet til jorden pga. manglende voldsomhed især i paukerne (eurodisc 201 167-405).

 Hi Zaka - fjern roligt "novicen" - du er en stor inspirator. Beethoven - Symphony No. 5 in C minor, Czech Philharm. Karel Ancerl. Supraphon SUA 10123. Ancerl er en mesterdirigent, uanset hvor mange plader man har af Dvorak’s 9 skal man have den med ham også, dertil Stravinski’s salmesymfoni. Hans helt specielle og meget bevist veludviklet humanisme har en dyster baggrund fra SS og koncentrationslejre, efter Theresienstadt har han ikke skældt nogen ud heller sine børn selvom de udviklede sig lidt voldsomt.

- Mozart - Piano Concerto No. 21 in C, K.467, Piano concerto No. 12 in A, K414 Radu Lupu (Piano) English Chamber Orch. Uri Segal. Decca SXL 6698. Lupu er bare vidunderlig find Schuman og Grieg’s klaverkoncerter på SXL og du har de bedste.

- Nielsen - Symphony No. 6, London Symphony Orch. Ole Schmidt. Unicorn KPM 7006. Den fineste indspilning af 6’eren synes jeg.

- Schubert - Fantasy in C Major Op 15, D.760 (The Wanderer) og Fantasia in F Minor Op. 103, D. 940 for piano 4-hands. Alfred Brendel & Evelyne Crochet (Piano). Turnabout Vox TV-S 34479. Kender ikke Brendel’s VOX periode, kendere siger det er det bedste – selv er han ikke helt tilfreds. Hørte ham på det tidspunkt i Brahm’s 2 koncert.

- Morales/Victoria/Cabezon - Works for Chorus and Organ. The Roger Blanchard Ensemble. Pierre Froidebise på "world famus organ of the church Saint-Laurent d' Alkmaar". Nonesuch H-71016. Kender ikke – lyder sjovt.

- Chopin - Preludes. Ivo Pogorelich (Piano). Deutsche Gram. WIFI 5 stjerner

- Chopin - Waltzes. Arthur Rubinstein (Piano). RCA Victor Red Seal LSC 2726 B – Man skal høre Rubinstein I Chopin.

- Bizet - Carmen. Callas (Sopran). Orch. du Theatre National de l'Opera Paris. Georges Pretre. EMI Electrola. Kan godt lide Callas som Carmen.

- J.S.Bach - Suite Nr. 1 C-dur + Klavierkonzert A-dur. Jacques Rouvier (Piano). Das Heidelberger Kammer Orch. Bernhard Usedruuf. Sastruphon. Lyder ikke dumt Rouvier er en fin pianist.

Er der nogle der er værd at beholde? Mon ikke – hvis de ikke er alt for ødelagte. Mange af mine ebay køb er omkring 5 euro så er det NM eller M – og nyvasket, ingen skuffelser endnu. Lidt dyrere. Har lige bestilt Kurt Sanderling i Mahlers 9 - Sibilius 2-3-5 –Brahms 1-2-3-4 og 2 stk’s Haydn. Tror vi har for mange musikhelte her – men glæder os til 3-4 aftener med Sanderling.   

Bravo Zaka