Hej

Historien om den stigende kammertone er rigtig nok.

Ved at stemme lidt højere - kommer der mere gang i den.

(Bemærk at mange pop-melodier i den allersidste omgang af omkvædet går et par tonearter op - så er der ekstra knald på)

Man kan simpelthen sige - der er gået Densen i den

Hilsen

Nørd

Da jeg skrev det, om musikere som blev forstyrret af et A på 442 Hz, tænkte jeg egentlig mest på folk med absolut gehør som modpol til de musikere, der populært sagt kan høre musik på hvad som helst og vippe med storetåen alligevel. I øvrigt tror jeg ikke på forklaringen om, at der kommer mere gang i den ved at transponere en halv tone op - den klassiske opfattelse er, at det lyder mere optimistisk/glædefyldt.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Groove skrev: Kurt von Kubik skrev: Hælløwdi da for dælen osse! Tænk sig bare! En hel stribe udsagn, der definerer High Fidelity og Happy HIFI. Hvad er så hvad (hvem hører High Fidelity og hvem Happy HIFI)? Og hvem er mon gladest? (Er der ikke noget der hedder Happy High Fidelity?) Som Waal også skriver lidt lettere overstyret : Laveste fællesnævner kommer til at gælde. Se mit svar til Waal Man må foretage nogle valg! Ja, det har vi vel alle gjort - vores valg er bare forskellige Vil man grave i dybden eller suse afsetd på overfladen. Skal jeg så være lige så firkantet i mit svar?  Vil man sidde andægtigt og "lytte efter lyde" eller vil man nyde at høre musik? Hvis man virkeligt tror det sidste er musikalsk, så er det en fejltagelse af de større - det kan være nemmere at lytte til, når programmaterialet er sædvanligt betændt - ja, men musikalsk er det ikke. Du får det til at lyde som om der er to valg: Et superanalytisk anlæg eller et  anlæg, der lægger et ordentligt lag sirup ud over al musik det spiller. Så galt tror jeg ikke der er nogen, der virkelig vil have det!? Har man formastet sig til, at grave, og skiverne så synes for ringe, så prøv evt. med lidt vat i ørerne. Det kan pilles ud igen efterhånden som man bliver klogere ...Eller køb et anlæg, der kan spille det hele Hvem sagde skolelærer?   Ups, der er læreren der retter med rødt blæk!

Kubikken er mig bekendt ikke skolelærer, han er Tomos-smed

Waal

Ørstrøm skrev: Jonas bojer skrev: donkeyshark skrev: Andre inkarnerede musikere, ofte klassisk uddannede, forstyrres, bare tonen A gengives med 442 Hz i stedet for 440 Hz. Hmm mener at have hørt en CD-plade men 10 forskellige Guitare på og her svingede den tone 30 hz det var forskelligt for guitar til guitar ? Kurt hjælp mig var det ikke en plade du havde ? Nu er jeg jo ikke Kurt, men jeg prøver alligevel A'et som i dag er på 440Hz har ikke altid haft den samme værdi. Da mange klassiske værker blev komponeret var det faktisk sat så lavt som 435Hz, og det er så steget gradvist siden. Hvorfor har jeg ikke et klart svar på, men en teori er at der gik "trend" i at spille lidt højere (lysere) og så tog det fart. Hvor sand førnævnte teori er skal jeg ikke kunne stå inde for, ophavsmanden er min fysikprofessor som ved meget om lyd, men meget lidt om musik

Hej!

At musikere skulle "forstyrres" af A=442, er noget vås.

Det eneste forstyrrende element kunne f.eks. være, hvis nogen i kapellet stemmer i 440 og andre i 441. Eller bare stemmer dårligt med 440.

Sidst i firserne begyndte en ny trend på de "meget fine" musikskoler rundt om i verden. Man mente nemlig, at nu havde man havde hørt det meste. Så for at rette op på dette undertryk, besluttede man at hæve A fra 440 til 442 Hz.

Blot stoppede legen ikke her. Man gik sq videre, for det er jo "fint", at f.eks. kunne synge i et ultra højt leje. Man nåede både 444 og 446 Hz. Om man nåede endnu højere, er jeg en smule usikker på.

Men humlen i det er, at flyglerne rundt omkring ikke kunne klare den højere stemning. Specielt de store basstrenge sprang lystigt og rammerne og kasserne revnede. Ingen af delene var jo bygget til en sådan forøgelse af det i forvejen tonstunge træk i materialerne. Der er jo grænser for, hvad både jern og krydsfinér kan holde til. Men de mennesker skulle have noget ris og ferle, skulle de!

I mine yngre dage hørte jeg engang et flygel stemt i 435 Hz. Eller 432 var det vist...?

Hverken før eller siden har jeg fået så meget gåsehud af et musikinstrument. Der sker noget utrolig smukt med forholdet mellem over- og undertoner, der simpelthen ikke kan beskrives med ord. Enkelte steder kan man i dag opleve flygler, hvor A=438 Hz.

Så kan man snakke om at gøre utugtige ting ved en flue, men de blot 2 Hz giver hørbart en varmere klang. Ret utroligt.

Mvh
Ghammel & Suhr


Juleønsker: Virksomhedsbesøg hos SA, Zippo lighter

Her er lidt mere info om oplevelsen af lyd: http://www.dr.dk/p2/bolero/temaer/lyd.asp

Hælløwdi derude!

Omkring kammertonen, så kan jeg da tilføje, at først i 1935 blev man enige om, at slutte opmkring 440 Hz.
Indtil da var der frit slag.

Den CD der er blevet omtalt er en CD der hedder "What about this Mr. Tarrega?" Den er udgivet på Tacet og har nr. 65.
CDén indeholder ud over en del guitarmusik, også 7 ens skæringer, hvor der spilles på forskellige guitarer, bl.a.:

Antonio Torres La Leona fra 1856 A=415Hz
Antonio Torres 1867 A=425Hz
Vicente Arias 1894 A=421Hz
Manuel Ramiraz 1912 A=415Hz
Domingo Esteso 1931 A=440Hz
Santos Hernándes 1935 435 Hz
Ignacio Fleta 1958 A=440Hz

Ud over stemningen af instrumentet, byder de på ganske væsentlige klanglige differencer.
Tacet har i øvrigt lavet den samme stunt med Pianoer og Violiner.

De her nævnte indstrumenter er alle MEGET kostbare og optagelsen er lavet med Neumann M49 rørmikrofoner og bare 2 stk - nothing else.

Jeg kan anbefale disse optagelser af både kuriøse og musikalske årsager.
Tacet er ikke helt så dum en label. Andreas Spreer har fat i en ganske intim stemning på snart sagt alle de optagelser jeg kender derfra.

Mht. pianoer, så kan jeg lige tilføje, at da man for alvor begyndte at spille emotionelt på instrumenterne i romantikkens gyldne dage (ca. 1810-1910), da havde (og har) pianisterne deres egen klaverstemmer med, men dengang også for at kunne reparere instrumenterne. Det var nemlig mere reglen end udntagelsen, at strengene sprang midt under koncerterne. Man havde ikke nogen ensartet kvalitet af strenge dengang, så det var forbundet med en vis fare, at spille på og stemme instrumenterne. Tænk på det helt enorme træk et piano er udsat for. Jernrammerne var absolut nødvendige, men de kom først for alvor i de sene 1800 år. Stolen, som stadig er af træ, skal kunne holde til trækket uden at give efter, kan den ikke det, skal der stemmes meget ofte.

Das mikrofon er en anden sjov sag som Tacet har lavet, hvor man demonstrerer forskellen mellem forskellige mikrofoner og mikrofontyper.

Danmark ligger her solidt placeret på landkortet med DPA (Brüel & Kjær), som langt overtrumfer nr. 2.

Sjovt nok vil jeg kalde disse mikrofoner meget kontante, stramme, enkle og naturlige i lyden og dermed musikalske.

Den tågede form for musikalitet der argumenteres for i denne tråd, er en fatal misforståelse.

Hej Bole,

Interessante udsendelser du anbefalede, klart et lyt værd.

Med venlig hilsen

 

__________________
Med Venlig Hilsen

Thomas Sillesen

Jonas bojer skrev: Hehe jeg ved godt at du tror at Musik er en farvning så alt der spiller musik farver sig lige det til en musiker ;o) Musikere lytter som regel alene efter deres eget instrument, det set-up der tydeligst viser hvad der blev lavet på den pågældende musokers instrument bliver foretrukket. Jeg har oplevet det så tit, at det er næsten trættende. Saxofonister er de værste! Jo Pink's plader lyder hæslig meget bas som passer til gettoblasteren men derfor må det da gerne spille i takt det handler jo om timing men det begreb kender du slet ikke til  Det helt sjove er, at man kan fuldstændigt selv bestemmer om det skal "time" i dine ører eller ej, eller om man ønsker et lidt fjernere perspektiv. Det handler alt om til/afkobling. Spikes er den ene yderlighed, bløde fødder er den anden. Begge dele har fordele og ulemper. Du har valgt den ene ekstrem, med de fordele og især ulemper, som det nu engang tilfører. Jeg siger jo ikke at eminem har en flot perspektiv og den er godt mixet (Om den var opdagede du det aldrig) men når jeg kan forstå hvad han rapper og han rammer beatet på hans måde så er tingene mere rigtigt i min verden  end alt spiller umusikalsk og ude af takt som med en Daner Detal ;O) forskelle kære kurt. Med daner detal spiller alt ude af takt (Hvordan i alverden ved du at det kommer fra Detal - jeg er bange for, at du konkluderer som en blind, faktisk kan det du taler om alene komme fra et kabel om det fandtes. Prøv med lidt selvkritik før du kritiserer andres resultater) men med et musikalsk system får du musikalske forskelle langsomme stoppende takter til bluse (det staves BLUES) og hurtige til Safridou se det er forskelle der batter så alt ude af takt og timing er altså ikke, det må du da indse. (Safri og dine blues plader er ikke interessante, når et set-ups performance skal vurderes - hvor tit skal jeg forklare dig, at det blot er en gang komprimeret ballade, som aldrig har været opleveligt og ingen derfor ved noget om. Meningen med musikken blev fastlagt på et par aktive Yamaha højttaler, efterfulgt af et par Auratone nærfeltsmonitorer, som jeg er ret sikker på, at du ikke gider lytte på. Hvis ægte umanipulerede optagelser derimod ryger ud a takt, som du siger, så er der for alvor noget galt. Men hvis du virkeligt går mere op i, at Safri og Anouk kører i takt, end at Patricia Barber og Katinka Williams synger med ssssssssssssér og tttttttttttttttttttér af den absolut brede slags, så lad herren være med det. Jeg kan ikke nøjes. Så længe du ikke kan spille en plade UDEN rum så er det fordi dit anlæg fraver extra rum på pladerne for nogle plader er mixet således at intet rum er at høre. Tomme hoveder tilfører ind imellem lidt rumklang  Prøv evt. at fylde lidt stikkelsbærgrød i før du lytter en anden gang.

Mange gange undskyld, men det der med "dit anlæg spiller for meget rum" - hvordan er det lige det sker??? Det kan da teknisk set ikke lade sig gøre, medmindre der sidder en rumklangsmaskine inden i forstærkeren. Men i så fald ville der jo komme ekstra rum på hele pladen - og det ville ikke lyde af "ekstra rum" men ville lyde af "dansk-top produceret l*rt". 

Mig ik forstå.

__________________

obi jon kenobi skrev: Mange gange undskyld, men det der med "dit anlæg spiller for meget rum" - hvordan er det lige det sker??? Det kan da teknisk set ikke lade sig gøre, medmindre der sidder en rumklangsmaskine inden i forstærkeren. Men i så fald ville der jo komme ekstra rum på hele pladen - og det ville ikke lyde af "ekstra rum" men ville lyde af "dansk-top produceret l*rt".  Mig ik forstå.

Hehe, well, der er ihvertfald forskel på hvordan hifi gengiver rum.

Det er let at forestille sig at klangen kan være for mørk, sværre er det at forestille sig at der kan være for mange detajler. Hvis rum var i kategori med detajler ville der aldrig kunne komme for meget. Hvis det var i kategori med klang ville der godt kunne komme for meget. Hvilken kategori den tilhøre vil jeg ikke diskutere, men man kan jo sammenligne det med musikalitet. Her fornemmer jeg at Thomas Sillesen, Jonas Bojer o.l. mener den tilhører "detajle" kategorien - dvs der kan ikke komme for meget - andre mener det er i kategori med klang - dvs man kan farve for meget musiklitet ind i et anlæg.

En ting er hvordan vi inddeler det vi høre, noget andet hvordan elektronikken er opbygget. Der findes kun sjældent en knap i elektronikken hvor man kan justere en enkelt parameter. Det sker næsten altid at der er flere ting der ændrer sig på en gang når man piller ved en modstand eller ligende. Så at komme med en teknisk forklaring på hvordan rum-knappen ser ud synes umuligt - beklager - men der er altså forskel på denne parameter apperaterne imellem.

Er godt klar der er forskel på hvordan og hvor meget rum diverse anlæg spiller. Men kan ikke forstå hvis et anlæg kan tilføre ekstra rum. Her forstået som rumklang på ex vokal. Rumklang er vel netop ikke et "klang parameter" men et "detalje parameter" hvis vi nu skal blive i terminologien.

__________________

Hej Asbjørn,

Godt indlæg, men jeg vil lige korrigere en misforståelse. Jeg har utallige gange advokeret for at godt hifi BÅDE kan spille musik OG hifi. Med andre ord mener jeg Jonas Bojer har ret i hans anskuelse af musik, OG at Kurt Kubik har ret i hans opfattelse af hifi parametrene.

Der kan derfor ikke komme for mange detaljer, eller for meget musik i et produkt.

Med venlig hilsen

__________________
Med Venlig Hilsen

Thomas Sillesen

Hælløwdi bøllerøve!

Rum er noget der næsten notorisk er lagt på al popelidop musik.
Spørg Mr. Slips himself!
Man hælder rigelige mængder på ALTID.
Man gør det fordi man optager i tørre miljøer.
F.eks. stemmer opatges typisk i en telefonboks agtig sag, fordi den ikke skal blandes med alt det andet.
Hvis den lyder som en telefonboksagtig sag, med tilsat rumklang, så er vi ved at være der.

[/QUOTE]

Så længe du ikke kan spille en plade UDEN rum så er det fordi dit anlæg fraver extra rum på pladerne for nogle plader er mixet således at intet rum er at høre.

[/QUOTE]

Det er den her sætning jeg ikke forstår. Elementær viden om rumklang i moderne pop-i-li-lo-di-pop muzak, er jeg allerede i besiddelse af. Ligeledes den basale viden at forskellige anlæg spiller rum i forskellig grad. MEN: Et anlæg kan da ikke farve EKSTRA rum, eller hvad?????? Det giver absolut ingen mening for mig, da de skulle betyde at det givne anlæg enten har indbygget rumklang (-> ekstra rum på hele skidtet) eller udelukkende fremhæver de frekvenser hvor rumklangen ligger, hvilket så kræver en intelligent forstærker da rumklangen jo ikke nødvendigvis ligger i samme frekvensområde på de forskellige plader.

__________________

Thomas Sillesen skrev: Hej Asbjørn, Godt indlæg, men jeg vil lige korrigere en misforståelse. Jeg har utallige gange advokeret for at godt hifi BÅDE kan spille musik OG hifi. Med andre ord mener jeg Jonas Bojer har ret i hans anskuelse af musik, OG at Kurt Kubik har ret i hans opfattelse af hifi parametrene. Der kan derfor ikke komme for mange detaljer, eller for meget musik i et produkt. Med venlig hilsen

Jeg kunne godt tænke mig har høre et anlæg der "spiller HiFi". Mit diskotek rummer kun plader/cd'er med musik på. Jeg har en gammel lp med frekvensspor til pick-up justering, kan den gøre det ud for "HiFi" ?

Waal

obi jon kenobi skrev:

Så længe du ikke kan spille en plade UDEN rum så er det fordi dit anlæg fraver extra rum på pladerne for nogle plader er mixet således at intet rum er at høre.

[/QUOTE]

Det er den her sætning jeg ikke forstår. Elementær viden om rumklang i moderne pop-i-li-lo-di-pop muzak, er jeg allerede i besiddelse af. Ligeledes den basale viden at forskellige anlæg spiller rum i forskellig grad. MEN: Et anlæg kan da ikke farve EKSTRA rum, eller hvad?????? Det giver absolut ingen mening for mig, da de skulle betyde at det givne anlæg enten har indbygget rumklang (-> ekstra rum på hele skidtet) eller udelukkende fremhæver de frekvenser hvor rumklangen ligger, hvilket så kræver en intelligent forstærker da rumklangen jo ikke nødvendigvis ligger i samme frekvensområde på de forskellige plader.

[/QUOTE]

Karlsson er et eksemple på højttalere der simulerer "stort rum". Store dipoler et andet.

Waal

Kurt von Kubik skrev: Hælløwdi bøllerøve! Rum er noget der næsten notorisk er lagt på al popelidop musik. Spørg Mr. Slips himself! Man hælder rigelige mængder på ALTID. Man gør det fordi man optager i tørre miljøer. F.eks. stemmer opatges typisk i en telefonboks agtig sag, fordi den ikke skal blandes med alt det andet. Hvis den lyder som en telefonboksagtig sag, med tilsat rumklang, så er vi ved at være der.

Lyder det som "en sanger i en kælderhals" er det nok en indspilning fra 60'erne

Waal

Klipper lige noget fra jyllandsposten på, sådan lige for at føre tråden tilbage til sin start:

Quote:

»Popmusikken markedsføres på silicone og bare maver, mens der spares i lydstudiet. Fejl rettes digitalt i stedet for at bruge tid på at lave en ny optagelse. Og rigtige instrumenter og musikere erstattes i mange tilfælde af synthesizere og præfabrikerede baggrundslyde. Hvem har for eksempel sidst hørt et rigtigt trommesæt på en popplade,« siger Peter Lyngdorf.

Han peger på, at musik i dag skal lyde godt, hvad enten den afspilles på en walkman, i radioen eller på et stereoanlæg. Det betyder at musikken komprimeres, så de svage toner fremhæves, mens de kraftige sænkes. Resultatet er ofte en ensartet lydgrød uden spændstighed og blottet for dynamik.

»Så når forbrugeren køber en pop-CD og sætter den på stueanlægget, får han ikke en ekstra lydoplevelse i forhold til at høre den i radioen. Så hellere kopiere den og spare pengene, tænker forbrugeren,« vurderer Peter Lyngdorf, der mener, at piratkopiering var mere udbredt i båndoptagerens æra. Dengang fik forbrugerne bare markant mere ud at købe en LP i form af frekvensområde og dynamik - hvilket de så gjorde i store tal.

Unquote

Artiklen er fra den 5. februar.

med venlig hilse

Kurt von Kubik skrev: Hælløwdi derude!Omkring kammertonen, så kan jeg da tilføje, at først i 1935 blev man enige om, at slutte opmkring 440 Hz.Indtil da var der frit slag.Den CD der er blevet omtalt er en CD der hedder "What about this Mr. Tarrega?" Den er udgivet på Tacet og har nr. 65.CDén indeholder ud over en del guitarmusik, også 7 ens skæringer, hvor der spilles på forskellige guitarer, bl.a.:Antonio Torres La Leona fra 1856 A=415HzAntonio Torres 1867 A=425HzVicente Arias 1894 A=421HzManuel Ramiraz 1912 A=415HzDomingo Esteso 1931 A=440HzSantos Hernándes 1935 435 HzIgnacio Fleta 1958 A=440HzUd over stemningen af instrumentet, byder de på ganske væsentlige klanglige differencer.Tacet har i øvrigt lavet den samme stunt med Pianoer og Violiner.De her nævnte indstrumenter er alle MEGET kostbare og optagelsen er lavet med Neumann M49 rørmikrofoner og bare 2 stk - nothing else.Jeg kan anbefale disse optagelser af både kuriøse og musikalske årsager.Tacet er ikke helt så dum en label. Andreas Spreer har fat i en ganske intim stemning på snart sagt alle de optagelser jeg kender derfra.Mht. pianoer, så kan jeg lige tilføje, at da man for alvor begyndte at spille emotionelt på instrumenterne i romantikkens gyldne dage (ca. 1810-1910), da havde (og har) pianisterne deres egen klaverstemmer med, men dengang også for at kunne reparere instrumenterne. Det var nemlig mere reglen end udntagelsen, at strengene sprang midt under koncerterne. Man havde ikke nogen ensartet kvalitet af strenge dengang, så det var forbundet med en vis fare, at spille på og stemme instrumenterne. Tænk på det helt enorme træk et piano er udsat for. Jernrammerne var absolut nødvendige, men de kom først for alvor i de sene 1800 år. Stolen, som stadig er af træ, skal kunne holde til trækket uden at give efter, kan den ikke det, skal der stemmes meget ofte.Das mikrofon er en anden sjov sag som Tacet har lavet, hvor man demonstrerer forskellen mellem forskellige mikrofoner og mikrofontyper.Danmark ligger her solidt placeret på landkortet med DPA (Brüel & Kjær), som langt overtrumfer nr. 2.Sjovt nok vil jeg kalde disse mikrofoner meget kontante, stramme, enkle og naturlige i lyden og dermed musikalske.Den tågede form for musikalitet der argumenteres for i denne tråd, er en fatal misforståelse.

Hej-dav, Kurt von der Auspuff Kubik!

Det var dog en herlig bunke information.

Romantikken må man endelig ikke glemme, hverken som musikalsk tidsalder eller derhjemme.

Benævnte skiver fra Tacet har jeg desværre ikke nogen af. Fås de endnu, og er det på vinyl eller CD?

Og sidst - men ikke mindst - hvem fører dem herhjemme? Pladekapellet?

Mvh
G&S


Juleønsker: Virksomhedsbesøg hos SA, Zippo lighter

[QUOTE=Klan]

»Popmusikken markedsføres på silicone og bare maver, mens der spares i lydstudiet. Fejl rettes digitalt i stedet for at bruge tid på at lave en ny optagelse. Og rigtige instrumenter og musikere erstattes i mange tilfælde af synthesizere og præfabrikerede baggrundslyde. Hvem har for eksempel sidst hørt et rigtigt trommesæt på en popplade,« siger Peter Lyngdorf.

På Tue West´st cd.

Han peger på, at musik i dag skal lyde godt, hvad enten den afspilles på en walkman, i radioen eller på et stereoanlæg. Det betyder at musikken komprimeres, så de svage toner fremhæves, mens de kraftige sænkes. Resultatet er ofte en ensartet lydgrød uden spændstighed og blottet for dynamik.

[/QUOTE] Præcis og her er Tue West ingen undtagelse desværre.

 

__________________
Ikke Slipsefyr
Hifi for musikkens skyld