mcs_5 skrev: Hvis du spillede plader eller bånd kunne musikken godt blive mere "uptempo" - men en digital afspiller speeder ikke pludselig musikken op...

Se dét er jo altid en spændende debat... Kan et hifi-anlæg have "pace, drive, timing, speed", når nu musikken kører i den
samme hastighed uanset hvad?

Det ligger nok mere i formuleringer af hvordan man oplever tingene, end i hvad anlægget rent teknisk gør. Naturligvis
kan anlægget ikke få musikken til at køre hurtigere, men efter min mening kan anlægget absolut GODT ændre på
_opfattelsen_ af musikkens tempo. Hvis bassen er mudret og sløv, så passer timingen mellem stortromme og hi-hat ikke
sammen længere. Det er lidt svært at beskrive i skrift, men opfattelsen af timing (tror jeg) hænger ikke bare sammen med
hvornår tonerne starter, men i høj grad også hvornår de slutter. Med andre ord, hvis et ping på en hi-hat tager 0.1 sekund,
og et daf på en stortromme tager 0.1 sekund, så hænger de (måske!) sammen tempo-mæssigt. Er bassen langsom, så
stortrommen bruger 0.15 sekund, så ryger timingen mellem de to komponenter i musikken, selv om de for så vidt "starter"
samtidig. Det oplever man som dårligere rytmik, og rent SUBJEKTIVT kan det godt få én til at føle at musikken bliver
langsom - selv om det jo teknisk set går med samme hastighed.

Tilsvarende for om et anlæg kan være musikalsk eller ej - det er jo musikerne der er musikalske, ikke anlægget. Ja -
men anlægget kan i dén grad godt _ødelægge_ den musikalitet som musikerne har udøvet. Når vi siger at et givent anlæg
lyder "musikalsk", så mener vi måske mere i virkeligheden at anlægget i mindre grad ødelægger musikernes musikalske
kvaliteter.

Grunden til at jeg synes dette er et ekstremt interessant og vigtigt emne, er at jeg altid har haft et problem med at man
ofte skelner mellem "hifi-rigtigt" og "musikalsk" lyd. Hvis ét anlæg får musikken til at fremstå mere ægte, "musikalsk",
rytmisk osv, end dét anlæg vi ellers har vedtaget er mest "hifi-rigtigt", så må vores definition af "hifi-rigtigt" være forkert! Så
er der nogle ting som vi har "glemt" at lytte efter, da vi definerede "hifi-rigtigt". Derfor er jeg også fortaler for at øve sig i at
lytte på musikken frem for lydkvaliteten, for hvis lydkvaliteten ødelægger musikken, så er det dårlig lydkvalitet, og
omvendt - hvis musikken fremstår himmelsk, så må det nødvendigvis være fordi lyden er god - ellers er vores tese om at
dårlig lyd ødelægger musikken jo kraftigt i fare. Jeg tror bare at rigtigt mange har en helt forkert opfattelse af hvad "god lyd"
er, og hvordan man bedømmer det. Ja ja, lyd er en smagssag og alt det dér - men musik og musikalitet er jo netop om
noget en smagssag, så dét at lytte til musikkens rytme og drive, i stedet for at lytte efter præcision og detaljer, betyder altså
ikke nødvendigvis at vi alle lige pludseligt bliver enige om hvad der er bedst... Jeg vil bare påstå at man med dén definition
får meget mere ud af dét anlæg an endte op med, fordi det gør dét som et hifi-anlæg (efter min ydmyge mening) bør gøre,
nemlig at give dig størst mulig glæde af den musik du spiller.

hugoheinninja skrev: AV Precision skrev: mcs_5 skrev: Hvis du spillede plader eller bånd kunne musikken godt blive mere "uptempo" - men en digital afspiller speeder ikke pludselig musikken op... Se dét er jo altid en spændende debat... Kan et hifi-anlæg have "pace, drive, timing, speed", når nu musikken kører i den samme hastighed uanset hvad? Det ligger nok mere i formuleringer af hvordan man oplever tingene, end i hvad anlægget rent teknisk gør. Naturligvis kan anlægget ikke få musikken til at køre hurtigere, men efter min mening kan anlægget absolut GODT ændre på _opfattelsen_ af musikkens tempo. Hvis bassen er mudret og sløv, så passer timingen mellem stortromme og hi-hat ikke sammen længere. Det er lidt svært at beskrive i skrift, men opfattelsen af timing (tror jeg) hænger ikke bare sammen med hvornår tonerne starter, men i høj grad også hvornår de slutter. Med andre ord, hvis et ping på en hi-hat tager 0.1 sekund, og et daf på en stortromme tager 0.1 sekund, så hænger de (måske!) sammen tempo-mæssigt. Er bassen langsom, så stortrommen bruger 0.15 sekund, så ryger timingen mellem de to komponenter i musikken, selv om de for så vidt "starter" samtidig. Det oplever man som dårligere rytmik, og rent SUBJEKTIVT kan det godt få én til at føle at musikken bliver langsom - selv om det jo teknisk set går med samme hastighed. Tilsvarende for om et anlæg kan være musikalsk eller ej - det er jo musikerne der er musikalske, ikke anlægget. Ja - men anlægget kan i dén grad godt _ødelægge_ den musikalitet som musikerne har udøvet. Når vi siger at et givent anlæg lyder "musikalsk", så mener vi måske mere i virkeligheden at anlægget i mindre grad ødelægger musikernes musikalske kvaliteter. Grunden til at jeg synes dette er et ekstremt interessant og vigtigt emne, er at jeg altid har haft et problem med at man ofte skelner mellem "hifi-rigtigt" og "musikalsk" lyd. Hvis ét anlæg får musikken til at fremstå mere ægte, "musikalsk", rytmisk osv, end dét anlæg vi ellers har vedtaget er mest "hifi-rigtigt", så må vores definition af "hifi-rigtigt" være forkert! Så er der nogle ting som vi har "glemt" at lytte efter, da vi definerede "hifi-rigtigt". Derfor er jeg også fortaler for at øve sig i at lytte på musikken frem for lydkvaliteten, for hvis lydkvaliteten ødelægger musikken, så er det dårlig lydkvalitet, og omvendt - hvis musikken fremstår himmelsk, så må det nødvendigvis være fordi lyden er god - ellers er vores tese om at dårlig lyd ødelægger musikken jo kraftigt i fare. Jeg tror bare at rigtigt mange har en helt forkert opfattelse af hvad "god lyd" er, og hvordan man bedømmer det. Ja ja, lyd er en smagssag og alt det dér - men musik og musikalitet er jo netop om noget en smagssag, så dét at lytte til musikkens rytme og drive, i stedet for at lytte efter præcision og detaljer, betyder altså ikke nødvendigvis at vi alle lige pludseligt bliver enige om hvad der er bedst... Jeg vil bare påstå at man med dén definition får meget mere ud af dét anlæg an endte op med, fordi det gør dét som et hifi-anlæg (efter min ydmyge mening) bør gøre, nemlig at give dig størst mulig glæde af den musik du spiller. hifi er vel at komme så tæt på, eller gengive det der er på skiven bedst muligt, det syntes jeg er vigtigt at sigte efter, ellers kommer man hurtigt ud i nogle blindgyder, og ender med noget happyhifi, men det er bestemt ikke nemt da der ikke findes nogen skala, eller det perfekte anlæg endnu, eller jeg har ihvertfald ikke fundet det endnu

Nej, der findes ingen skala for hvad det perfekte anlæg er, men der findes heller ingen skala for hvornår man rammer præcist det, der er på pladen. Ingen aner hvordan det er masteret på skiven, og ingen aner hvordan det lød da det blev indspillet.

Det vil til evig tid være en subjektiv opfattelse uanset hvor godt eller dyrt anlæg man spiller på, og uanset hvor meget man tror man ved. Ingen, med mindre de har været med til indspilningerne, kan komme og påstå at de ved præcist hvordan en plade skal lyde og hvordan musikeren havde tiltænkt lyden. Men folk har derimod en teori om det, baseret på hvordan de selv mener at klangbalance og lyd skal være. Det er også det allerstørste grund til at vi alle har vidt forskellige systemer og setups, og deraf skifter grej i en uendelighed for at ramme "det perfekte" - fordi at der ikke er nogen der ved det med sikkerhed.

Og en ting er jo at ramme kombinationen af "det perfekte grej", men dernæst så kommer opgaven med at kombinere det med "de perfekte plader". Opgaven er uløselig og man kan højest komme tæt på et eller som man formoder må være "det perfekte". Men fandtes det perfekte, så er der ingen grund til at skifte længere, eller udvikle nyt, for hvordan kan man så forbedre "det perfekte" hvis målet er at gengive præcist det, der er på pladerne?

Udstyret til indspilning osv., samt musikernes grej ændrer sig også undervejs, så to plader fra samme kunstner kan sagtens ligge i forskellige lejre, og hvad dælen gør man så, for nu står man jo med to forskellige mål, og anlægget kan kun ramme den ene "perfekt"?? Subjetiviteten tager over, og man beror sig på "hvad man tror er det optimale". Heraf støder man på termerne med dårlig bas-kontrol, musik ude af tempo osv. når det ind imellem kikser undervejs.

Og tænk på det på denne måde - målet at ramme den lyd der er "lige i skabet" er jo herligt individuel. Tag to personer og kig på hver deres opfattelse af hvad der spiller "det der er på pladen" - sammenlign grejet der vidt forskelligt, og som de hver især synes spiller som et væltet hegn i den anden lejr. De spiller samme plader men de to systemer har vidt forskellig lyd/klang, men begge personer synes at de er i audio-heaven. Ingen kan sige sig fri fra subjektiviteten i jagten på det der angiveligt skulle spille præcist det på pladen i forhold til hvordan kunstneren tiltænkte at det skulle lyde - for vi ved det ikke!

Meget lig samme opfattelse Ronin

Man er vel altid tilfreds med ens setup og lyd indtil at det går op for en hvad det var der manglede. Ikke at forglemme!

Interessant og spændende tråd om ændret lydkarakterstik efter skifte af setup eller komponenter. Nu er god lyd og hvad man forbinder med god lyd jo meget individuelt. Oplevede for nylig efter skifte af Amp og cd/drev at musikken har fået mere 3D, rum, speed, drive og mere naturtro lyd, hvor at ens cder bliver gengivet som det er indspillet. Der bliver hverken lagt til og trukket fra IMO. Man kan sige at der er skabt balance i systemet. Nærvær, homogenitet og en lyd uden farvninger er vel det som god lyd handler om efter min mening.  

Ikke at jeg siger at jeg har den perfekte lyd. Men i mine øre har jeg ramt hovedet på sømmet

Jagten stopper aldrig - vi rammer aldrig 100%, og det er det, der er det fede ved denne hobby, for så er der konstant mulighed for at opnå noget bedre eller værre jvf. vores egen opfattelse.