| Sendt: 25 Marts 2011 kl. 14:51 | IP-adresse registreret
|
|
|
Når der er mange ukendte kilder til et problem, må man starte forfra og "følge signalvejen"
Kilden er en PC: Her betyder kvaliteten af dine filer meget. MP3 under 320 kbs lyder hård i diskanten og især hvis du kommer under 192 kbs kan det bliver uudholdeligt. Brug et tabsfrit format når du ripper din musik.
Lydkort: Næste trin i kæden kan også give anledning til hård lyd. Alle de bærbare jeg har haft giver hård diskant og blød bas. Få fat på et USB lydkort i rimelig kvalitet. De kan god fås til under 1000 kr. Selv et SB live til 500 kroner vil være meget bedre.
Signalkabler: Skal efter min mening ikke give større bekymringer med mindre man er oppe i meget dyre anlæg og hobbyen bliver til passion. Du skal blot sikre dig at de er ordenligt skærmet og godt termineret på stikkene. Det er de typiske "lakrids" kabler ikke. Men, kablet skal ikke nødvendigvis være dyrt.
Forstærker: Der kan godt være forstærkere der lyder meget skarpt, men umiddelbart ikke i en grad som du nævner. En for lille forstærker der presses forvrænger og det vil give en skarp lyd. Med PC som kilde skal du være sikker på du ikke overstyrer indgangen på forstærkeren.
Højttalerkabler: Det skal bare være kraftigt nok 1½ - 2½ kvadrat er nok til 98% af alle anlæg. Der kan være nuanceforskelle på kabler, men som med signalkabler er det mest når hobbyen går over gevind (ment kærligt - har selv været der)
Højttaler: Her kan være konstruktører med dårlige ører, eller total mangel på kontruktør der kan give forfærdeligt lydende højttalere. I de tilfælde er der kun lodspladsen som løsning. Langt de fleste gode mærker er ikke decideret skrigende diskanter, og slet ikke de nævnte Dalier. Jeg kender dem fint, og de kan måske lyde lidt spidse, men ikke decideret forfærdeligt.
|