Det er ikke kun materialet sølv som afgør, hvordan kablet "spiller". Sølv i sig selv gør ikke skingert, men sølvkabler vil have mere hul igennem end et kobberkabel, hvis alt andet i kablet er ens og apparaterne i hver ende reagerer ens på kablet. Har man et tilstrækkeligt godt sammensat anlæg, vil et sølvkabel aldrig lyde skingert, medmindre det er dårligt konstrueret. Oplever man alligevel skinger lyd, er det så godt som altid, fordi man hører skingre elementer dannet et andet sted i kæden end kablet. Clockwork Audio, som lever af at lave ekstremt musikalske modifikationer, anbefaler, at man ikke bruger sølvkabler i deres anlæg, simpelthen fordi man tuner efter kobberkablers karakteristik - lyden bliver for lys og analytisk med sølv i deres kæder.

Men, et kabel lyder forskelligt i forskellige sammenhænge. Det skyldes oftest kablets elektriske egenskaber - konduktans, kapacitet osv. som "gør ting" ved det foregående apparat i kæden (CD spiller eller forstærker), "ting" som belaster dette apparat på en måde, det på grund af besparelser måske ikke er designet til. Disse belastninger ændrer i virkeligheden forstærkerens eller CD spillerens udgangstrins lyd, og det er oftest dét, man hører. Van Alstine går meget op i dette faktum og designer efter eget udsagn sine apparater, så de er stort set immune overfor kabelpåvirkning. Desuden vil skineffekt, altså den fysiske regelmæssighed, som får høje frekvenser til at søge mod lederens overflade, samt elektronspring fra den ene inderleder til den anden, hvis der ikke er tale om et ægte Litzekabel eller en enkelttrådsleder, indvirke kraftigt på lyden - som sædvanlig, hvis anlægget er gennemsigtigt nok til at afsløre dette. En sølvleder vil kunne laves tyndere end en kobberleder pga. sølvs bedre ledeevne. Dette vil alt andet lige reducere skineffektproblemer betydeligt, fordi man allerede ved diametre på over 0,6 - 0,7 mm i lederen har skineffekt i det hørbare område. Supra prøver at omgå dette ved at fortinne overfladen, så højfrekvensen "tvinges til at blive inde i kablet" og antallet af elektronspring minimeres. Om dén er elektrisk holdbar, ved jeg ikke. Jeg er blot en ussel stymper.

Derudover lyder det også empirisk som om, George Cardas er inde på noget rigtigt med sine forskellige diametre på enkeltlederne i hans kabler. Ethvert kabel går selvfølgelig i resonans, når det rammes elektrisk/mekanisk på sin egenresonans (og alle oktaver over samt på differensfrekvenserne mellem disse). Ved at give enkeltlederne forskellig egenresonans, ovenikøbet efter det gyldne snits teori, spredes den skadelige virkning herfra over flere resonanser i stedet for at blive forstærket x antal gange af ens ledere.

Der er meget mere at sige om kablers "lyd", men det kan de klogere hoveder herinde forklare bedre end jeg. Nu er bolden på banen:

Hvem spiller den videre?

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

donkeyshark skrev: Det er ikke kun materialet sølv som afgør, hvordan kablet "spiller". Sølv i sig selv gør ikke skingert, men sølvkabler vil have mere hul igennem end et kobberkabel, hvis alt andet i kablet er ens og apparaterne i hver ende reagerer ens på kablet. Har man et tilstrækkeligt godt sammensat anlæg, vil et sølvkabel aldrig lyde skingert, medmindre det er dårligt konstrueret. Oplever man alligevel skinger lyd, er det så godt som altid, fordi man hører skingre elementer dannet et andet sted i kæden end kablet. Bør jeg forstå, at skingret lyd forårsaget af evt. skift til sølvhøjtalerkabel skyldes forstærker / CD afspiller / Pladespiller / DVD afspiller. Clockwork Audio, som lever af at lave ekstremt musikalske modifikationer, anbefaler, at man ikke bruger sølvkabler i deres anlæg, simpelthen fordi man tuner efter kobberkablers karakteristik - lyden bliver for lys og analytisk med sølv i deres kæder. Kan du eller en af andre, som har erfaringer med sølvhøjttaler kabler fortælle hvilket mærke/model afspiller og forstærker vil levere en skingret lyd i tilfælde af skift til sølvkabel?

keyvan skrev: donkeyshark skrev: Det er ikke kun materialet sølv som afgør, hvordan kablet "spiller". Sølv i sig selv gør ikke skingert, men sølvkabler vil have mere hul igennem end et kobberkabel, hvis alt andet i kablet er ens og apparaterne i hver ende reagerer ens på kablet. Har man et tilstrækkeligt godt sammensat anlæg, vil et sølvkabel aldrig lyde skingert, medmindre det er dårligt konstrueret. Oplever man alligevel skinger lyd, er det så godt som altid, fordi man hører skingre elementer dannet et andet sted i kæden end kablet. Bør jeg forstå, at skingret lyd forårsaget af evt. skift til sølvhøjtalerkabel skyldes forstærker / CD afspiller / Pladespiller / DVD afspiller. Clockwork Audio, som lever af at lave ekstremt musikalske modifikationer, anbefaler, at man ikke bruger sølvkabler i deres anlæg, simpelthen fordi man tuner efter kobberkablers karakteristik - lyden bliver for lys og analytisk med sølv i deres kæder. Kan du eller en af andre, som har erfaringer med sølvhøjttaler kabler fortælle hvilket mærke/model afspiller og forstærker vil levere en skingret lyd i tilfælde af skift til sølvkabel?

Ja til det første spørgsmål, hvis sølvkablet er konstrueret "ordentligt". Du vil formentlig kunne finde gode/dyre kobberkabler, som vil afsløre det samme.

Nej til det andet, det er for afhængigt af sammensætningen af afspillekæden. Her hjælper kun afprøvning/meget stor erfaring. Jeg er desværre ikke "i omløb" i branchen for tiden, så min erfaring er ikke stor nok til dette. Det eneste generelle jeg kan sige om dette er: Man kan lave sin afspilningskæde så gennemsigtig, især sidst i kæden (altså højttalere, HT kabler, forstærker) at man hører så meget af begyndelsen af kæden, at det samlede resultat bliver umusikalsk, hver gang man sætter en "underlødig" signalkilde/interconnect (måske også forstærker) ind foran. Det er fremragende som værktøj, hvis man vil lære noget om, hvad der gør hvad, men uudholdeligt, hvis man bare vil nyde musikken. Håber, du forstår, hvad jeg mener.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

donkeyshark skrev: Nej til det andet, det er for afhængigt af sammensætningen af afspillekæden. Her hjælper kun afprøvning/meget stor erfaring. Jeg er desværre ikke "i omløb" i branchen mere, så min erfaring er ikke stor nok til dette. Det eneste generelle jeg kan sige om dette er: Man kan lave sin afspilningskæde så gennemsigtig, især sidst i kæden (altså højttalere, HT kabler, forstærker) at man hører så meget af begyndelsen af kæden, at det samlede resultat bliver umusikalsk, hver gang man sætter en "underlødig" signalkilde/interconnect (måske også forstærker) ind foran. Det er fremragende som værktøj, hvis man vil lære noget om, hvad der gør hvad, men uudholdeligt, hvis man bare vil nyde musikken. Håber, du forstår, hvad jeg mener. Ja det tror jeg. Dvs. jeg kan afsløre hvor god/mindre-god afspiller/signalkilde/forstærker jeg har, hvis jeg har kvalitets højtalerkabler (Sølv eller kobber).

keyvan skrev: Jensen: Hvordan definerer du velopløst i lyden?

Åben og naturlig .

 

keyvan skrev: donkeyshark skrev: Nej til det andet, det er for afhængigt af sammensætningen af afspillekæden. Her hjælper kun afprøvning/meget stor erfaring. Jeg er desværre ikke "i omløb" i branchen mere, så min erfaring er ikke stor nok til dette. Det eneste generelle jeg kan sige om dette er: Man kan lave sin afspilningskæde så gennemsigtig, især sidst i kæden (altså højttalere, HT kabler, forstærker) at man hører så meget af begyndelsen af kæden, at det samlede resultat bliver umusikalsk, hver gang man sætter en "underlødig" signalkilde/interconnect (måske også forstærker) ind foran. Det er fremragende som værktøj, hvis man vil lære noget om, hvad der gør hvad, men uudholdeligt, hvis man bare vil nyde musikken. Håber, du forstår, hvad jeg mener. Ja det tror jeg. Dvs. jeg kan afsløre hvor god/mindre-god afspiller/signalkilde/forstærker jeg har, hvis jeg har kvalitets højtalerkabler (Sølv eller kobber).

Nej, kun hvis du også har meget gennemsigtige højttalere og helst også forstærker. Ideelt set (jeg ved godt det er høje krav) må der kun være ét "svagt" led i kæden ad gangen. Så vil du stort set kunne høre, hvad det, du udskifter gør. Men husk, hvad jeg skrev om kablernes indvirkning på apparaterne. Det er MEGET få apparater, som er fuldstændigt upåvirkelige af kablernes elektriske egenskaber. Derfor vil det sige noget om DIN kæde I ØJEBLIKKET, men ikke nødvendigvis noget fuldstændigt absolut. That's the beauty of our hobby. There's no such thing as a free lunch.

Kig evt. lidt her. Det er kloge folk:

http://www.tnt-audio.com//int.html

Både under Listening tests og Do it Yourself & Tweaking

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Hej Alle

Må jeg ikke lige bidrage med lidt input, jeg mener at det der med at et højfrekvent signal vil søge mod / løbe i overfladen af en given leder er fuldstændigt rigtigt, hvis vi altså taler om frekvenser i UHF området, det er ikke noget der betyder noget ved et audiosignal. Jeg har hørt et bud på hvorfor nogle kabler lyder agresive i toppen og det skulle særligt være et problem for multicore sølvbelagte kobber kabler og den forklaring lyder at der i overgangen mellem kobber og sølv og mellem de enkelte uisolerede ledere opstår diodeovergange. Det er altså heller ikke let at købe kabler hvis man læser det materiale som producenterne forfatter for magen til pseudovidenskabeligt sludder og eventyr skal man altså lede længe efter, nu senest det eksempel som Donkeyshark kommer med, han skriver :

"Derudover lyder det også empirisk som om, George Cardas er inde på noget rigtigt med sine forskellige diametre på enkeltlederne i hans kabler. Ethvert kabel går selvfølgelig i resonans, når det rammes elektrisk/mekanisk på sin egenresonans (og alle oktaver over samt på differensfrekvenserne mellem disse). Ved at give enkeltlederne forskellig egenresonans, ovenikøbet efter det gyldne snits teori, spredes den skadelige virkning herfra over flere resonanser i stedet for at blive forstærket x antal gange af ens ledere."

Jeg ved sgu' ikke rigtigt men for mig lyder det som om at denne George Cardas bare skal prøve at markedsføre sig på noget andet end alle de andre og så opfinder han dette begreb som ledernes egen resonans. Det virker som vi stadig lever i det wilde vesten og man ved de små handelsboder kan købe den ene revolutionerende mixtur efter den anden, nu er det bare kabler. Som andre har skrevet så er Alpha og omega at lytte før man køber.

 

 

Der er vist ingen tvivl om, at en leder har en egenresonans. (Den kan anslås af elektriske signaler fra musikken og af lydbølger fra højttalerne overført gennem luften i lytterummet.) Altså vil man også kunne høre dén plus harmoniske overtoner og differenssignaler i et gennemsigtigt anlæg. Men ligesom med alle de andre fantastiske enkeltparametre, som en kabelfabrikant optimerer, er det jo kun én af mange ting, som har indflydelse på lyden.

Faktum er, at især de dyrere Cardas kabler kan spille fantastisk i den rette sammenhæng. Lige så rigtigt er det, at de lyder dårligt, når de har været i uro mekanisk. Jeg købte fornyligt et Golden Cross brugt. Det blev sendt med posten og spillede den første aften sådan, at jeg troede kablet var i stykker. Heldigvis havde jeg (undrende) hørt fænomenet før, så jeg ventede pænt til næste aften. SÅ kunne jeg genkende "lyden" fra Golden Cross, som jeg kendte den fra 100vis af timer tidligere.

Man hører simpelthen "små" ting meget tydeligt i meget gennemsigtige og godt sammensatte anlæg, hvis man kender anlægget og musikken ud og ind.

Men jeg kan kun give dig ret i, at det er alfa og omega at lytte før man køber. Alligevel er der jo nogle fingerpeg, som kan hjælpe én lidt på turen gennem junglen.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

lasse skrev: Jeg ved sgu' ikke rigtigt men for mig lyder det som om at denne George Cardas bare skal prøve at markedsføre sig på noget andet end alle de andre og så opfinder han dette begreb som ledernes egen resonans. Det virker som vi stadig lever i det wilde vesten og man ved de små handelsboder kan købe den ene revolutionerende mixtur efter den anden, nu er det bare kabler. Som andre har skrevet så er Alpha og omega at lytte før man køber.

 

Jeg må nu tilføje at jeg har hørt en del godt om Cardas kabler, også fra ører jeg stoler på, så 100% slange olie kan det ikke være.

 

Karsten

donkeyshark skrev:

"Faktum er, at især de dyrere Cardas kabler kan spille fantastisk i den rette sammenhæng. Lige så rigtigt er det, at de lyder dårligt, når de har været i uro mekanisk. Jeg købte fornyligt et Golden Cross brugt. Det blev sendt med posten og spillede den første aften sådan, at jeg troede kablet var i stykker. Heldigvis havde jeg (undrende) hørt fænomenet før, så jeg ventede pænt til næste aften. SÅ kunne jeg genkende "lyden" fra Golden Cross, som jeg kendte den fra 100vis af timer tidligere."

Svar: Vil du dermed påstå at fordi at det har været sendt med posten og sikkert rystet lidt rundt så har det ændret karakter og da det havde ligget stille et døgn så lød det som det skulle. Hvis du virkelig mener det alvorligt så mener jeg at du er derude hvor du er "uden for terapeutisk rækkevidde", et kabel gemmer ikke på vibrationer og skal ikke først falde til ro.

Hvis du havde skrevet at du først havde ladet kablet ligge på gulvet hvorpå du havde lyttet til det og her efter havde afkoblet det så vibrationerne fra højttalerne ikke kunne påvirke det så havde jeg anset det for sansynlig at der kunne være en forskel, men dette, NEJ.

Det kan da godt være at dette Cardas kabel er et godt kabel, men det er ikke på grund af det med resonanserne som de skriver i deres materiale for den er sgu' for langt ude og dermed "slangeolie".

Nej, nej, det gemmer ikke vibrationer som sådan, men kablet inden i isolationen ligger så løst, at det tilsyneladende skal "falde til ro". Hvis ikke jeg havde hørt fænomenet mange gange, ville jeg også selv tro, det var løgn. Hvad nu end forklaringen er, er det meget tydeligt i et meget gennemsigtigt anlæg. For at forebygge eventuelle harske udfald, vil jeg lige nævne, at jeg ikke anser Cardas for at have opfundet verdens eneste gode kabel, jeg har bare hørt dem spille vældigt godt i rette sammenhæng og kender dem og deres lyd ud og ind. Det var egentlig bare tænkt som ét eksempel af mange på, hvor mange mulige variabler, man opererer med i et anlæg. For mig er det fascinerende og ind imellem frustrerende, men også det som gør, at vores hobby ikke bare kan lægges på formel og seriefremstilles. Kunne den det, var den nok ikke en hobby særligt meget længere, så ville vi købe dyr HiFi, ligesom vi køber dyre fjernsyn - en drøm for de store internationale fabrikanter, et kedsomhedens mareridt for os, der kan lide at bruge hjerne, sanser og sjæl samtidigt.

med meget venlig hilsen

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Hej Donkeyshark

Der kan jo være mange forklaringer på det vi oplever når vi lytter til vores anlæg, du siger at det er fordi kablet skal falde til ro når det har været ude at rejse med post, jeg kan tilbyde den forklaring at det måske er fordi at kablet er blevet koldt og således skal have tid til at opnå stue temperatur eller simpelthen fordi at det har været koblet fra og så at sige er blevet afladet, et kabel kan jo også ses som en kondensator.

Nå, men nu er vi vist kommet væk fra tråden som jo er sølv højttalerkabler, jeg kan i den forbindelse fortælle at jeg selv for tiden spiller på Duelund sølv-højttalerkabler som jeg har lånt mig til og jeg må sige at jeg er virkelig begejstret for lyden som må betegnes som meget kontant, et virkeligt herligt kabel.

Hej Lasse.

Det er også mit indtryk af den smule jeg har hørt på Duelunds kabel (alt for lidt) det er et af mine kommende projekter. I øjeblikket spiller jeg på DNM Reson, stort set uændret siden 1984. Også et dejligt kontant kabel. For lige at jokke i dén med Cardas kablerne en forhåbentlig sidste gang, havde jeg kørt Densen CD'en igennem flere gange først. Tilbage er dén med det kolde kabel. Det kan sagtens have medvirket, men der er altså noget om det med stabiliseringen efter rysteture. Jeg har oplevet det uden at kablerne har skiftet temperatur. Men det høres kun på virkeligt gennemsigtige anlæg. Og jeg er i al beskedenhed ikke uden for terapeutisk rækkevidde = jeg har beskæftiget mig intensivt med denne hobby i 30 år og været flere år i branchen og tror bestemt ikke på ting, jeg ikke selv har hørt flere gange i forskellige anlæg.

Hvis du kan lide Duelunds kabel, har du formentlig hørt C37 lakken også. Kender du Clockwork i Köln? Ellers er her et link:

http://www.clockwork-audio.de/

her er musikalitet netop i højsædet.

__________________
Beware the lollipop of mediocrity - one lick, and you suck forever..

Hejsa

Har kun EN ting at sige om Bertram kabler, det virker. Min bas er endda blevet mere defineret og dyb. Så det er bestemt at anbefale. Mit Bertram er et signal- kabel fra CD til forforstærker.

Hilsen naim

__________________
I wanted the best, I got the best.. KISS

Hejsa!

Masser af gode indspark i denne tråd.
Kabler er et besynderligt emne, selv om det er den mest simple, fejlfrie og forudsigelige komponent i hifi set-uppet.
Valget af metal bunder egentlig ikke særligt meget i metallets evne til at lede, forskellen på kober og sølv er forsvindende, i f.eks. signalkabler er selv forskellen på DC modstanden næsten ligegyldig på dette sted.
Ikke desto mindre er der stor forskel rent lydmæssigt på de 2 metaller.
Tidligere i tråden nævnes skineffekten eller strømfortrængning, som det også hedder. I audiobåndet har det absolut ingen interesse, det indtræder først ved højere frekvenser.
Man skal dog alligevel aldrig sige aldrig, fordi behandlingen af supersoniske frekvenser betyder noget for de soniske. Det samme med de subsoniske.
Så derfor er reglerne om strømfortrængning måske alligevel relevante.
For at løse dette problem, er der enkelte der har gjort sig den tanke, at sølv yderst og kobber inderst er sagen.
Måden dette praktiseres på er dog forskellig, nogle pålægger sølvet galvanisk (noget værre snavs) andre mekanisk Guf!
På den måde kan man måske nå frem til noget, der i gennemsnit gør jobbet bedst tænkeligt.
Hele problematikken omkring materialevalget er bevirket af det periodiske systems kolde data omkring evnen til at lede en strøm.
Sølv vinder, fordi det har den laveste DC modstand. I tilgift har det den egenskab, at det ikke oxyderer. Det gør kobber i høj grad og særdeles omgående. Det gør sølv mere modstandsdygtig overfor de omgivelser der er hverdag på vor planet. Forsølvet kobber har lignende egenskaber, såfremt sølvet er pålagt mekanisk og i umiddelbart samme øjeblik, som kobberet er renset og ekstruderet (i beskyttende atmosfære forstås)
Pålægningen af isolationsmateriale(r) bør ske i selvsamme atmosfære og øjeblik, men er i øvrigt typisk en degraderende proces. F.eks. Furukawa har opgivet teflon, idet temperaturen skal så højt op, at kobberets renhed ødelægges ved pålægning af teflon. Derfor bruger de polyethylen i alle deres kabler.
Bertram bruger teflon, men han bruger jo også fladvalset sølv, som af geometriske årsager ikke har skineffekt, han pålægger teflonét uden høj varme, hvilket set ud fra mange vinkler er ganske genialt.
Hans kabler er dog også ganske vellydende, jeg har ved selvlyt kunnet konstatere, at de meget langt rykker forbi hvad der ellers er gængse forbindelser i vort univers.
Jeg vil derfor lynhurtigt tilføje, at disse kabler har visse fuldstændigt "rigtige" egenskaber.
Faktisk vil jeg gå så vidt som at højlydt erklære, at havde jeg ikke dem jeg har, så havde jeg nok Bertram.
Dejligt prunkløse kabler uden fikumdik, bare en dejlig sund indstilling til problemet. Lad os få en masse kunder til dem, eller lad os alle bestille et par gebisser eller broer (som om vi ikke havde faste forbindelser nok), så vi holder banditten "derovre" kørende.
Han har i hvert tilfælde fat i noget, som de mest solgte forbindelser slet ikke har opdaget endnu - puhha noget gejl der går over disken i disse dage - jeg græmmes - og jeg undres - føj for en klam hvor er det ulækkert.

Det tangerer en tåbe på en Tomos med 12% olie i benzen - adr! - værre bliver det næppe.

Duens kabler har jeg også haft lejlighed til at lytte på, de adskiller sig fra Bertrams ved, at have en ganske anden isolering. Her synes jeg den enkelte ganske billigt og helt uden besvær har mulighed for, at aflytte forskel mellem de forskellige isolationsmaterialer.
Duen bruger Silke og linolie + noget hemmeligt, som egentligt teoretisk er teflon klart overlegent. Bertram bruger teflon, idet der er det "bedste" og samtidig mest stabile og holdbare materiale der findes. Lyt engang til disse 2 kabler, det er en ret overraskende oplevelse.

Hej Kurt

Når du nu har hørt både Duelund og Bertram kabel kunne du så ikke lige give os nogle stikord om deres lyd. Og hvad så med at tale lidt om hvorfor kablerne lyder forskelligt, jeg kan forstå på dig at vi ikke skal tillægge DC-modstanden den store betydning, hvad er det så ifølge din erfaring der spiller ind, kom nu du store kabel tæmmer af 1. grad.

At Bertram og Duelund lyder forskelligt er vel ingen overaskelse, de er begge lavet af finsølv men her ophører ligheden også, Duelund opvarmer sin sølvleder til den gløder, en såkaldt udglødet sølvleder, som jeg har forstået det så er Bertrams valset ud til en flad leder, herud over er der måden de er pakket ind på som også er vidt forskellig.

lasse skrev: Hej Kurt Når du nu har hørt både Duelund og Bertram kabel kunne du så ikke lige give os nogle stikord om deres lyd. Og hvad så med at tale lidt om hvorfor kablerne lyder forskelligt, jeg kan forstå på dig at vi ikke skal tillægge DC-modstanden den store betydning, hvad er det så ifølge din erfaring der spiller ind, kom nu du store kabel tæmmer af 1. grad. At Bertram og Duelund lyder forskelligt er vel ingen overaskelse, de er begge lavet af finsølv men her ophører ligheden også, Duelund opvarmer sin sølvleder til den gløder, en såkaldt udglødet sølvleder, som jeg har forstået det så er Bertrams valset ud til en flad leder, herud over er der måden de er pakket ind på som også er vidt forskellig.

RETTELSE

Duelund opvarmer aldeles ikke sølvet til det gløder. Han opvarmer det slet ikke, det leveres konfektioneret i det  Duelund kalder udglødet form.

Oprindelig blev det hjemmevalsede sølv varmeafspændt i Duelunds lille "keramikovn" og det gik selvfølgelig galt ind imellem, men et sammensvejst vindsel finsølv ta'r voksne mænd med et smil - første gang.

I lighed med kobber hærder sølv ved reduktion (koldsmedning, valsning osv.) og skal derfor VARMEAFSPÆNDES for igen at blive blødt og bearbejdeligt. Det er ikke kun for at være "blødt og smidigt" at sølvet afspændes. Det har også betydning for metallet struktur/adfærd i den færdige form.

Waal

Som maskinarbejder kan jeg fortælle, at udglødning er opvarmning til materialet gløder, hvorefter det får lov at køle langsomt ned. Bliver det kølet hurtigt ned er der tale om en hærdning. Man kan ikke udgløde en rulle kabel; temperaturen vil ikke være ens over det hele, normalen må være at trække kablet gennem en ovn kontinuerligt, for derefter at lade det afkøle. Alt dette kan med fordel gøres i enden af selve ekstruder-processen. I teorien!!!

hej !!!meget interessant!

men skal det være billigt er der også et alternativt her

http://www.rscables.com/

Kurt von Kubik skrev: Hejsa! Duens kabler har jeg også haft lejlighed til at lytte på, de adskiller sig fra Bertrams ved, at have en ganske anden isolering. Her synes jeg den enkelte ganske billigt og helt uden besvær har mulighed for, at aflytte forskel mellem de forskellige isolationsmaterialer. Duen bruger Silke og linolie + noget hemmeligt, som egentligt teoretisk er teflon klart overlegent. Bertram bruger teflon, idet der er det "bedste" og samtidig mest stabile og holdbare materiale der findes. Lyt engang til disse 2 kabler, det er en ret overraskende oplevelse.

Husker jeg forkert eller er Teflon og statisk elektricitet ikke et par som ofte følges ad ??? På det punkt må Duelunds kabler da vinde ???