Synes vi bør slå fast at det ikke er et problem at optage eller gengive med fyld dynamik, det er bare et spørgsmål om at holde en hvis afstand til begivenheden.
Jeg har selv været med til adskillelige optagelser hvor det er gjort.
Der var en der nævnte et symfoniorkester, ja der kan være knald på, men sider du på 20-25 rækker i koncertsalen så er det ikke være end at det kan godt genskabes hjemme i dagligstuen, det som det kniber med er størrelsen trykket af lyden hvis man kan sige det på den måde.
Linkwitz har lavet en glimrende
plade hvor han demonstrerer hvordan det lyder når han sider på tredje række med sin brille-mikrofon, det lyder rigtigt og meget anderledes en kommercielle multi-mikrofon optagelser, men på det gennemsnitlige anlæg bliver det måske lidt for lidt og han skulle måske have rykket op på første række eller måske endnu tættere.
Så her åbenbare sig også et problem med at pladen gerne skulle lyde rimelig ens uanset hvad den afspilles på, og det kan bl.a. opnås et langt stykke hen ad vejen ved hjælp af sminke og komprimerings maskiner.
Hvis man har hørt fuldstændig umanipulerede optagelse optaget på afstand på det gennemsnitlige stereoanlæg så har man observeret at det generelt lyde halvdårligt til ekstremt dårligt, selv om der ingen komprimering eller sminke effekter er eller måske netop derfor.
Derfor tilsætter man komprimering og ikke mindst diverse sminke effekter for at få lyden "stor" og flot hos de fleste og det gælder i aller højeste grad også de såkaldte audiophile selskaber, Chesky har bl.a viet en hel plade til at fortælle hvor kedeligt tørt og hvor "dårligt" en naturlig optagelse faktisk lyder, de forklarer at sådan en optagelse jo ikke kan bruges til noget som helst, hvorefter de tilsætter div sminkeeffekter, og konkludere at nu lyder det meget bedre, og man bliver guidet igennem hvordan man hører luft i optagelsen og alt det fis så man ved hvordan sådan noget "hi-Fiii" bare skal lyde.
En anden mulighed for at få størrelse og fylde i lyden er at optage tæt på, men så har man problemet med bl.a at optage med fuld dynamik plus at det tit få en unaturlig klang, fordi frekvenssammensætningen bliver forkert, vi har normalt ikke øret helt inde i instrument kassen.
Jeg har et eksembel på en næroptagelse uden sminke efekter som jeg synes er vellykket Chet Baker Trio Live in Montmarte, serien består af tre plader, mikrofoner er tæt på men de har nok alligevel haft en smule afstand, de foto jeg har set kunne tyde på måske 20cm til 50 cm, men det er ikke noget jeg er sikker på.
I gamle dage var der en naturlig forvrængning fra optageudstyret halvdårlige rørmikrofoner, rørforstærkere, masser af trafoer osv som tit gav en acceptabel klang uden tilsætning af sminke, måske lidt det samme som grammofonen laver for os i dag. Men som sagt var der meget forvrængning på gamle optagelser, bl.a horn lyder ikke altid lige godt, stemmer derimod kan være rigtig gode synes jeg.
Dengang havde man ikke mange elektroniske effekter, andet end at skulle man have ekko så måtte man bruge en trappeopgang, der fandtes vist nogle primitive ekkomaskiner, men der var ikke meget lege med dengang, Gasolin's fede trommelyd er vist også fanget ved at man har indspillet i en stor tom lagerhal synes jeg at have læst engang.
Problemerne med tilsætning/sminke er eksploderet med den tekniske udvikling og prisernes nedgang for brugbart studieudstyr, og det med at man ikke kan høre musik på transistorradio osv uden vild sminke og komprimering mener jeg er noget fis, hvad gjorde man før man fik alle sminke/maskinerne eller hvor man brugte dem mindre, ja da kunne jeg holde ud at høre på radio, og som med pladerne skal vi nok tilbage til før 1995, i dag kan jeg simpelthen ikke holde ud at høre populærmusik på radio, selv speakeren er pumpet vildt op.
At man finder sig i det tror jeg har noget med en udvikling, en tilvænning, en accept (sådan er det jo) at gøre for langt de fleste, undtagen for os som sidder og brokkers os i bl.a. dette forum.