Vil det sige at jeg kan skubbe mine ht helt ind til væggen og så købe en doxa forstærker og derved opnå et godt resultat ?  Hvordan lyder det udstyr som gør at man kan dette så på ht som er opstillet korrekt?

__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

I en konventionel højtaler er bassen rundstrålet, det vil sige, at den lægger sig som en ring rundt om kabinettet. Når
lydbølgerne rammer bagvæggen, reflekteres de ud i rummet. Det betyder, at man får den direkte lyd fra enhederne og den
forsinkede og reflekterede lyd fra bagvæggen, som igen giver en mere fyldig og upræcis basgengivelse. Dette undgåes ved
at rykke højtalerne så langt frem, at rundstrålingen ikke når bagvæggen.

Vil du eventuelt have et lille eller stort tilskud i bassen, kan rykke højtalerne frem og tilbage indtil du opnår den ønskede
gengivelse.

Mellemtonen påvirkes desværre ofte også af for tæt placering, så det hele drejer sig om kompromisser.

Jeg kan godt leve med en lidt mindre end optimal gengivelse, når jeg samtidig skal tage hensyn til rummets indretning og
æstetik - jeg gider heller ikke have et par højtalere til at stå og flagre ude midt på gulvet.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så vænner man sig relativt hurtigt til en ny lyd, hvis man giver det en chance.

Med venlig hilsen

Nå ok det var sådan set bare det jeg ville have dig til at sige.  Det er dit rum som har dikteret at du har opstillet anlæget som du har. Du må så leve med en mindre end optimal gengivelse pga. af dette  det er ikke et bevidst fravalg du har taget fordi du ikke pålægger optimal placering særlig værdi.

Det kunne du bare have sagt fra start  at det var en nødvendighed at du var vokset fra disse begreber    kunne heller ikke få det til at harmonere med at du går op i småting som kabler.

Nu mangler jeg bare svar på hvordan man med det rette udstyr kan rette op på nogle af de unoder en forkert højttaler opsætning giver.

Husk ikke at blive sur

__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

Min erfaring er at en tæt vægplacering giver en bulderbas der ikke er udholdelig hvis man bare skruer lidt op for lyden. Denne bulderbas mudrer så hele det vigtige mellemregister til så alt lyder ens utydeligt.

Jeg tror nok at du har ret i at din gamle lyngdorf ville være et bedre match i bassen nu for magen til steril og ligegyldig forstærker skal man da lede længe efter.  Så nu kom jeg nok til at fornærme ham som købte den  sorry.

__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

En højttaler kan også tunes til, at stå nær væggen bag den. Gode eksempler på dette er Snell, Naim, Carlson og nogle stykker til. Kef har også været inde på det før i tiden.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

allanowich skrev: En højttaler kan også tunes til, at stå nær væggen bag den. Gode eksempler på dette er Snell, Naim, Carlson og nogle stykker til. Kef har også været inde på det før i tiden.

Jeg havde et sæt Snell J3 for en del år siden og de havde nogenlunde samme placering som B&W'erne.

Med den placering havde de en blød, fyldig og opsvulmet bas som var for meget. Jeg vinklede dem derfor 20 - 25 grader ind
mod lytteren (mig selv) og så var det problem stort set løst.

Snell'erne har bagudvendt port, så det var nok en del af forklaringen.

Det var forøvrigt en god højtaler med masser af musik i.

Med venlig hilsen

HIFY skrev: Min erfaring er at en tæt vægplacering giver en bulderbas der ikke er udholdelig hvis man bare skruer lidt op for lyden. Denne bulderbas mudrer så hele det vigtige mellemregister til så alt lyder ens utydeligt. Jeg tror nok at du har ret i at din gamle lyngdorf ville være et bedre match i bassen nu for magen til steril og ligegyldig forstærker skal man da lede længe efter.  Så nu kom jeg nok til at fornærme ham som købte den  sorry.

Du har sådan set selv svaret på problemet med "forkert" højtalerplacering. Kommer du (for) tæt på bagvæggen kan der
opstå problemer med bas og mellemtone. For at modvirke dette, må du have noget udstyr, som stritter i modsat retning.

Lyngdorfen anser jeg for en fantastisk forstærker, som efter en smule tilvænning ikke overgåes af mange og ikke af nogen
som jeg har haft stående. Her taler vi om Luxman, Electrocompaniet (flere modeller), Nakamichi, Tandberg, Doxa, B&K,
Amplifix, Classé, Bladelius, Pathos og sikkert flere jeg ikke kan huske.

Lyngdorfen er ekstremt gennemsigtig, ren og klar, og alt foregår på en kulsort baggrund. Jeg synes i det hele taget det er
svært at sætte finger på noget den gør forkert. Skulle den have en smule kølighed og sterilitet over sig, opvejes det til fulde
af alle dens kvaliteter. Igen, det handler om tilvænning.

Du skal ikke være bekymret for at komme til at fornærme køber, jeg ved han er ovenud tilfreds og fornøjet med den.

Med venlig hilsen

beta skrev: allanowich skrev: En højttaler kan også tunes til, at stå nær væggen bag den. Gode eksempler på dette er Snell, Naim, Carlson og nogle stykker til. Kef har også været inde på det før i tiden. Jeg havde et sæt Snell J3 for en del år siden og de havde nogenlunde samme placering som B&W'erne. Med den placering havde de en blød, fyldig og opsvulmet bas som var for meget. Jeg vinklede dem derfor 20 - 25 grader ind mod lytteren (mig selv) og så var det problem stort set løst. Snell'erne har bagudvendt port, så det var nok en del af forklaringen. Det var forøvrigt en god højtaler med masser af musik i. Med venlig hilsen

Jeg kan da lige tilføje, at Peter Snell's egne versioner havde porten foran. (J, E og type C)  

(Og type 1 selvfølgelig)

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Nu ved jeg ikke hvilken model lyngdorf du havde men jeg havde en 2175 i nogle år. Det er sikkert en efter alt at dømme større model du havde. Min imponerede også mig meget med sin sorte baggrund og faste stil men det blev altså bare for kedeligt i længden   Det er snart længe siden men husker bare at det var en lettelse at slippe af med den.

__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

Apropos al den snak om højtalernes placering:

Når man taler om højtalerens afstand til bagvæggen, er det så i forhold til fronten eller bagsiden af højtaleren?

Det forekommer mig, at jeg har set begge muligheder beskrevet i velrenommerede fagblade.

Med venlig hilsen

Det er bølgelængden af tonerne, der har betydning. En tone på 300hz er f.eks 1 meter lang, så helt op til ca 1000hz (34cm) vil der opstå mærkbare ændringer i klangen på en højttaler alt efter hvor den står i forhold til væggene.  

En 20hz tone er 17 meter lang og en tone på 20khz er 1.7 cm lang. Lyden bevæger sig med en hastighed på 340m/sek. og det er ved ½ og den 1/4 bølgelængde af en tone (frekvens) de første problemer opstår.  

                                                  (tilført lidt)

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Tak for det, så blev jeg så klog.

Mit spørgsmål skal ses i lyset af fagbladenes test, hvor de ofte oplyser om afstanden til bagvæggen.

Jeg kan selvfølgelig godt se, at det kun siger noget deres placering for at opnå den rette klanbalance.

Det vil selvfølgeligt altid være individuelt hvad den rette klanbalance er.

Jeg tror at de mener afstand fra front til væg. Men det kan nok også være ret ligegyldigt for ingen rum er ens.  Jeg vil gerne høre din mening om klangbalance og hvordan du har fundet dig til rette med den. Det er første gang jeg hører og en der bakker sine ht helt ind til væggen (altså ht som ikke er beregnet til formålet) for der efter at rette op på det med resten af udstyret.

Det med at bare lytte musik ,fordi det jo er det som det hele handler om , glemme alt om teknik  det har jeg stor respekt for og ville ønske at jeg selv kunne.

__________________
Så kan jeg også holde ud at høre rockmusik

HIFY skrev: Jeg tror at de mener afstand fra front til væg. Men det kan nok også være ret ligegyldigt for ingen rum er ens.  Jeg vil gerne høre din mening om klangbalance og hvordan du har fundet dig til rette med den. Det er første gang jeg hører og en der bakker sine ht helt ind til væggen (altså ht som ikke er beregnet til formålet) for der efter at rette op på det med resten af udstyret. Det med at bare lytte musik ,fordi det jo er det som det hele handler om , glemme alt om teknik  det har jeg stor respekt for og ville ønske at jeg selv kunne.

Nu mener jeg ikke at have givet udtryk for, at jeg har "bakket" højtalerne helt ind til væggen, heller ikke at jeg skulle have
tilpasset det øvrige setup derefter.

Jeg har haft tommestokken fremme, og de står faktisk 14 cm. fra bagvæggen.
Mine højtalere står der hvor jeg finder det acceptabelt i forhold til rummets indretning. Det har fungeret fint med flere
gulvhøjtalere og i særdeleshed med standerhøjtalere, men B&W'erne er en smule mere problematiske.

De gulvhøjtalere, som har haft denne placering er: B&W 802 S3, Audiovector M3 Signature mk. 2, Vienna BCG og sidst,
Spendor SP9/1.
Standerhøjtalerne var: Infinity Modulus, B6W Matrix 805 og sidst, SOTA Panorama.

804'erne kobler anderledes til rummet end ovennævnte gulvhøjtalere og de går også dybere, ihvertfald på papiret.

Ved indspilninger med tung, fyldig og blød bas bliver det en smule ditto, og ligger på grænsen af det acceptale og Doxa'en er
måske heller den optimale effektforstærker. Nu må jeg se, det kan være jeg bliver nødt til at kigge på min
standardplacering.

Det der med, bare at lytte lytte til musik og glemme alt om teknik, tror jeg ikke mange hifi-freaks kan. Måske glimtvis og i
korte perioder, men når man sidder og er helt inde i musikken og har glemt alt omkring sig kommer der ofte en lille
forræderisk tanke, "hold k... hvor lyder det godt, det her".

Jeg tror, at for mange (læs. stort se alle) hifi-freaks, er teknik og musik hinandens forudsætning og det er synd.

Man kan måske dele det op i 3 grupper og sikkert nogle fornærme nogle stykker.

1. De som hører musik med hjertet.
2. De som hører musik med hjernen.
3. De som hører musik med hjernen og hjertet.

Med venlig hilsen

HIFY skrev: Min erfaring er at en tæt vægplacering giver en bulderbas der ikke er udholdelig hvis man bare skruer lidt op for lyden. Denne bulderbas mudrer så hele det vigtige mellemregister til så alt lyder ens utydeligt. Jeg tror nok at du har ret i at din gamle lyngdorf ville være et bedre match i bassen nu for magen til steril og ligegyldig forstærker skal man da lede længe efter.  Så nu kom jeg nok til at fornærme ham som købte den  sorry.

Don't worry.
Dette er min anden Lyngdorf SDAI2175 og kunne ikke være mere tilfreds.
Er i den heldige situation at andres meninger ikke påvirker min egen når det gælder hifi.

Jeg er som du også skriver sikker på at der mange, der ikke kan fordrage Lyngdorf's måde at spille på. Tror bare de skal
parres med de rigtige højttalere som de fleste andre forstærkere skal for at lyde som det enkelte individ kan lide.

beta skrev: HIFY skrev: Jeg tror at de mener afstand fra front til væg. Men det kan nok også være ret ligegyldigt for ingen rum er ens.  Jeg vil gerne høre din mening om klangbalance og hvordan du har fundet dig til rette med den. Det er første gang jeg hører og en der bakker sine ht helt ind til væggen (altså ht som ikke er beregnet til formålet) for der efter at rette op på det med resten af udstyret. Det med at bare lytte musik ,fordi det jo er det som det hele handler om , glemme alt om teknik  det har jeg stor respekt for og ville ønske at jeg selv kunne. Nu mener jeg ikke at have givet udtryk for, at jeg har "bakket" højtalerne helt ind til væggen, heller ikke at jeg skulle have tilpasset det øvrige setup derefter. Jeg har haft tommestokken fremme, og de står faktisk 14 cm. fra bagvæggen. Mine højtalere står der hvor jeg finder det acceptabelt i forhold til rummets indretning. Det har fungeret fint med flere gulvhøjtalere og i særdeleshed med standerhøjtalere, men B&W'erne er en smule mere problematiske. De gulvhøjtalere, som har haft denne placering er: B&W 802 S3, Audiovector M3 Signature mk. 2, Vienna BCG og sidst, Spendor SP9/1. Standerhøjtalerne var: Infinity Modulus, B6W Matrix 805 og sidst, SOTA Panorama. 804'erne kobler anderledes til rummet end ovennævnte gulvhøjtalere og de går også dybere, ihvertfald på papiret. Ved indspilninger med tung, fyldig og blød bas bliver det en smule ditto, og ligger på grænsen af det acceptale og Doxa'en er måske heller den optimale effektforstærker. Nu må jeg se, det kan være jeg bliver nødt til at kigge på min standardplacering. Det der med, bare at lytte lytte til musik og glemme alt om teknik, tror jeg ikke mange hifi-freaks kan. Måske glimtvis og i korte perioder, men når man sidder og er helt inde i musikken og har glemt alt omkring sig kommer der ofte en lille forræderisk tanke, "hold k... hvor lyder det godt, det her". Jeg tror, at for mange (læs. stort se alle) hifi-freaks, er teknik og musik hinandens forudsætning og det er synd. Man kan måske dele det op i 3 grupper og sikkert nogle fornærme nogle stykker. 1. De som hører musik med hjertet. 2. De som hører musik med hjernen. 3. De som hører musik med hjernen og hjertet. Med venlig hilsen Så må jeg høre til nr.3. Hellere høre fed musik på et lille anlæg, end l**te musik på et stort.       carsten