Okay

Jeg må lidt rundt.

Thomas Bidstrup skrev: k.s.p skrev: Tror heller ikke at vægten alene gør det, men den org. vinyl er ret tynd. Der 180 grams vinyl er mere stiv og er af jomfru vinyl, derfor er der mindre baggrundsstøj og sus A'hva' er den lavet af?!!!!!!

Ja jeg griner også lidt.

stridsvognen skrev: For mig er alle  vinyl udgivelser jeg har hørt af Brother in arms elendige. Værst er dog min nye 180g udgave.. De bedste Dire Straits plader er de første, og især den første. Men ellers vil jeg nok foretrække Brothers in arms på CD. NYE 180g plader er 99% af elendig presning, og remastret, som gør at de er støvsuget for dynamik. Du kan finde de gode vinyl tryk fra dengang de vidste hvordan man lavede vinyl, i div gernbrugsbutikker, til 5-10kr pr stk. Med lidt træning og erfaring finder du ud af hvilke labels og årgange der muligvis lyder furnuftige, eller fantastiske.. Som regel er gl. 1st edition langt at foretrække, men det kræver lidt indsigt i hvordan pladerne er mærkede. Held og lykke med søgningen..

Jeg har 2 stk. Brothers In Arms lp´er fra 80´erne, der er ganske god lyd på.

Jeg har dog hørt en ny presset dobbelt lp 180grams "The best og Dire straits & Mark Knopfler Private Investigation"
Som mildest talt Ja var støvsuget for dynamik og liv!

Jeg købte cd´en for år tilbage, der er der ikke noget i vejen med lyd.

Vægten på en vinylplade er ikke i sig selv garanti for god lyd, men hvis indspilningen er i orden og presningen er udført korrekt, så hjælper det absolut på sagen.

Jeg har selv oplevet 180gr som lød rædselsfuldt, men omvendt har jeg også en del 80'er plastik-presninger, som lyder fremragende!

Jeg har lige haft mig noget af en aha opblevelse.

Jeg har købt nirvanas - unplugged på 180 gram vinyl. Jeg elsker det album, og har hørt det 1000. Vis af gange på cd/streaming herhjemme. Bare allerede da jeg pakkede den op, kunne jeg se en masse hvidt støv/skidt, havde godt læst om andre der har opblevet det samme. Nå men på med den, og støve den grundigt af med carbon kosten. Men jeg var noget skuffet over lyden. Den ting der irriterede mig mest, var at curt cobain var rykket fra midten og længere ud til højre, ja hele lydbilledet var flyttet mod højre. Det var i hvertfald ikke sådan at jeg kendte albummet fra cd'en. Men som flere har skrevet kan kvalitetn variere vinyl vs. Cd af samme album. Men jeg besluttede alligevel at vaske pladen i lunkent mild opvaskevand, og afskyldning, samt grundig aftøring med en god microfiberklud jeg har. Og vupti, nu står curt cobain i midten, og det hele lyder så meget bedre, detaljerne er blevet flere, og der er endelig kommet dybde i lydbilledet. Man skal godt nok ikke undervurdere en gang rengøring

Nu adskiller Dire Straits: Brothers in arms sig fra alle andre plader ved at indholdet på CDen og LPen ikke er identisk, derfor kan der ikke sammenlignes.

Bemærk at flere af numrene er længere på CD udgaven. CDen blev nemlig brugt til at promovere CD systemet da det blev markedsført i slut 80erne. Og Brother in Arms regnes derfor normalt for at være en top lydkvalitets CD, men der kan altså ikke sammenlignes direkte da det er en anden indspildning i forhold til LPen, ihvertfald for en del af numrene. Og vinyludgaver kan aldrig have samme lydkvalitet som CDen, for der er ingen nålestøj og knas på en CD og det vil der næsten med garanti være på 25 år gamle LPer.

Jeg mener alle Dire Straits har fornem lydkvalitet, jeg købte de fem første DS i 86 på CD for 800 kr ialt hos FONA i Herning, og de skulle bestilles, dengang måtte os der insisterede på at købe CDer istedet for vinyl vente !!. Prøv at overveje hvor meget det er i nutidskroner i forhold til hvad de koster nu. Jeg købte et tilsvarende sæt til gave for 3 mdr. siden for 210 kr, og det er vel normalprisen nu. Så sig ikke priserne er høje idag.

Men når det gælder Knopfler lydkvalitet så overgår intet: Mark Knopfler / Chet Atkins: Neck and neck

Den blev brugt til højtaler demonstrationer da den udkom, og er teknisk på aller højeste niveau.

 

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Hermann skrev:

"Og vinyludgaver kan aldrig have samme lydkvalitet som CDen, for der er ingen nålestøj og knas på en CD og det vil der næsten med garanti være på 25 år gamle LPer."

Pas lige på med den påstand!! Jeg vil egentlig ikke sige eventuel nålestøj og knas som sådan behøves at have noget med lydkvaliteten at gøre. Ja, hvis det er tilstede i større stil kan det være et irritationsmoment, men grundlyden, selve optagekvaliteten kan sagtens alligevel være i top og lyde bedre end den tilsvarende CD!! Angående nålestøj vil de gode og rigtig gode pick ups så at sige eliminere dette problem. Knas kan ofte fjernes ved en rensning. Angående vinyl lydkvaliteten svinger det temmelig meget og jeg mener heller ikke 180 gr udgaverne egentlig er et udtryk for bedre kvalitet - desværre. Den Brothers in Arm jeg har er førstetrykket fra firserne (var det 85?) og den lyder ret godt og i mine ører bedre end CD udgaven på mit anlæg. Lyden er dog lidt klinisk og det er tydeligt den er digitaliseret i modsætning til Sultans of Swing der er fremragende og slet ikke har det kliniske præg over sig. Med andre ord mere naturligt lydende.

http://www.youtube.com/watch?v=7UjQc0dM4H4