Mester Nørd! Du har præciseret hvad der er at sige om LINN LP12, er den ikke godt nok - så opgrader for 10tkr - og mangler der stadig noget - kan man opgradere for 20tkr, det slutter aldrig. No Limits - jo på lyden. I mine 10 LP12år  har jeg købt 1500cd'er. Nu er cd købet faldet 90%, og musikken er på vej tilbage.

 

Jeg var inde i en butik for at se på en LP12 fordi jeg troede den var fantastisk. Jeg må indrømme at til de 40K den koster fra ny, er der mange alternativer.

men, den er pæn og det kan jeg godt li' mange af de andre ligner noget der er løgn.

Indtil nu beholder jeg min planar 3.

__________________
Hvis kunst kræver engagement; Er moderne musik dermed kunst?

Nej, Troelskn, en LP12 er dårlig, grim og du bliver til grin alle steder hvis du køber en.

Nu om dage fås den kun i full version, d.v.s. med Lingo og Cirkus Kit og med en god arm. 40 K er virkelig mange penge og jeg vil heller ikke give det for den hvis jeg skulle have ny pladespiller idag.

En brugt til 6-8K og så en bedre arm på end Akitoen eller en Rega 300. Så holder konceptet.

Du skal nu unde dig selv at høre en 12´er der er sat ordentlig op og på et ordentligt anlæg der kan fortælle hvad der foregår i pladespilleren.

Du er velkommen til at skrive privat til mig i min postkasse, så kan vi aftale du tager din Rega med herud, jeg bor selv tæt på Århus.

Mvh

Dige 

dige skrev: Nej, Troelskn, en LP12 er dårlig, grim og du bliver til grin alle steder hvis du køber en. hehe, godt med lidt ironi. Nu om dage fås den kun i full version, d.v.s. med Lingo og Cirkus Kit og med en god arm. 40 K er virkelig mange penge og jeg vil heller ikke give det for den hvis jeg skulle have ny pladespiller idag. Prisen er totalt skruet i vejret, og jeg ville aldrig betale det for den. Den er trods alt beseret på gamle AR samt Thorens spillere, dog er det nemt at se at kvaliteten er bedre på Linn. En brugt til 6-8K og så en bedre arm på end Akitoen eller en Rega 300. Så holder konceptet. Jeg gav kun 2000 for min fra 1990 med valhalla og cirkus men uden arm. Jeg ville nok ikke give 6000 for den hvis ikke der var en ittok eller Mørch eller lignende arm på. Jeg har armboards til SME, Rega samt Linn. Jeg skal nu prøve med en Helius Aureus som jeg lige har fået mig, og se hvordan det kører. Du skal nu unde dig selv at høre en 12´er der er sat ordentlig op og på et ordentligt anlæg der kan fortælle hvad der foregår i pladespilleren. Enig. Du er velkommen til at skrive privat til mig i min postkasse, så kan vi aftale du tager din Rega med herud, jeg bor selv tæt på Århus. Man skal jo nok også være beredt på hvis man køber LP12 at den kræver noget. Men man kan jo lære at justere den selv og spare de 450,- kr det koster, det er da ikke umuligt. Jeg kunne ikke tænke mig nogen anden spiller, ikke at jeg ikke kan lide andre, selv en så anderledes spiller som Rega P25 synes jeg er fin, men en LP12 henvender sig nok heller ikke til de samme købere som er på udkig efter Rega eller andet. tubeman Mvh Dige

Hvad med at prøve et dc motor kit til LP12?

Hvem vil lægge spilleren til, så udfører jeg motor kittet. Succes så køb, fejl tilbage til udgangspunktet. Gerne tæt på Nordjylland.

Den kan nemlig spille med de rette betingelser.

Hvem melder sig?

Hejsa!
Og mange gange undskyld fordi jeg blander mig i noget, der dybest set ikke længere interesserer mig. Jeg mistede nemlig hele min LP samling for 9 år siden og solgte sidenhen min grammo pu og step-up.
Nu går snakken herinde frem og tilbage om void, Pink Triangle, LP12, Rega m.m.m.
Jeg har gennem tiderne trods ophøret, gjort mig en del erfaringer med grammoer, som jeg da lige vil smide lidt af her, om ikke andet, så for at friske luften lidt op efter den omgang kålprutter, der er blevet fjærtet herinde.

Først og fremmest skal man efter mine erfaringer, anskue opstillingen af grammoen som ét hele. I visse tilfælde kan det sagtens gå an med stive værker i andre vil en flydende ophængt grammo gøre jobbet bedre.
Den absolut vigtigste del af en grammo er og bliver PUén og afstemningen af den i relation til armen. Resonansen for systemet SKAL ligge over 11Hz og helst lidt højere - 15 Hz er bragende godt. Justering af alle vinkler på PUén kan ikke gøres grundigt nok, ligesom antiskating skal stå præcist. det eneste man intet kan sige noget om på forhånd er dæmpning af armens bevægelser. Som regel giver selv den tyndeste olie og det mindste åreblad, for meget dæmpning af resonansen, og dræber dermed dynamik. Man må derfor ind imellem i gang med filen - små bidder fjernes ad gangen.
Med den placering af resonansen, skal man faktisk gå udenom langt de fleste tonearme. SME og Mørch kan bringes til a virke. B300 er jeg aldrig faldet for - Helius, Syrinx, FR, Micro seiki, Linn og mange flere taber tempo og giver frygtelig farvelade - mere herom lidt senere.
Værket kan som sat være stift eller flydende.
De flydende ophængte findes som regel i 2 typer, dem der står på fjedre og dem der hænger i dem. Det sidste overgår meget langt de stående og faktisk var de første der lavede denne type vor egen B&O. Det var også dem, der opdagede at armresonansen skulle ligge over 12 Hz.
Faktisk var de de førtse der konstruerede grammofoner med letvægtsarme og flydende ophæng, der kunne stå på en subwoofer og spille for fulde gardiner uden den mindste påvirkning af lyden - uden låg forstås.

Når man betragter et flydende værk, så skal man være opmærksom på 3 specielle forhold, nemlig den lodrette resonans, den vandrette og resonansen i cirkelbevægelsen omkring tallerkenens centrum.
Det sidste er de hængende værker totalt overlegen i.
De 2 første skal ligge vel udenfor det hørbare område og i behagelig afstand til armresonansen, ellers får man noget værre wowwet gyngeri ud af det.
Den cirkulære er meget vigtig på specielt remdrevne værker, fordi værket bliver udsat for skiftende friktion (nål i rille - højt niveau kraftig friktion og omvendt)
Det betyder, at hver gang nålen rigtig skal på arbejde, så kan trækkraften ikke helt omsættes til tallerkenbevægelse. Tallerkenen bremses en kende, hvilket bevæger subchassiet i forhold til motoren, ligesom remmen kan give efter, det kan faktisk lade sig gøre at iagtage dette med en lup under afspilning.
Disse forhold skal altså bare være på plads, ellers er der ikke dynamik nok at hente i spillen.
De stive værker har kke helt de samme problemer, her er det kun remmen der giver efter.
En af de i mine øjne bedre konstruktioner er SME, her har de sørget for et hængende værk med stor masse og enerti. Det giver som regel et rigtig godt resultat i kombination med en velvalgt arm/pu kombi.

Hvis man får disse ting på plads, så har man egentlig bare gjort én eneste ting, nemlig at optimere universet omkring pick-uppen. Nu gælder det så om at finde én der kan udnytte dette. Rigtig mange Pick ups vil i sådan en slæde lyde lidt tynde og klingende, hvilket skal opfattes som et kvalitetstegn, der er nemlig rigtig mange pu der er tynde og klingende i lyden, som følge af højfrekvensresonanser der er helt ude af kontrol.  Må jeg i flæng nævne Audio Technica, Kiseki, Acuphase, Ortofon, Goldring og mange flere, der klinger og ringer så det er en lyst. Jeg har for mange år siden set et eksempel på en modificeret pick up, som der var sat en meget skarere nål på, skære en ny tone i en måleplade under en måling af HF. Så vidt jeg husker var det en Decca PU.
Ortofon laver såmænd både gode PU og så nogle lettere betændte. MC2000, 3000 var ikke særligt vellydende, klingeri er det bedste jeg kan sige om dem.
I øvrigt er MC princippet i PU så overlegent lydmæssigt, hvis man kan finde en step - up, at har man først fanget det, så er mm. ikke rigtigt sagen mere, de er for summariske og runde i lyden. Sagen er nemlig den, at MCér kan resonansdæmpes lidt elektrisk i en håndevending. De er også herligt fri for hysterese problematikken. Kontantheden kommer først rigtigt med MC princippet.

Valg af grammofonværk er iflg. min opfattelse ikke nær så religiøst, som mange gerne vil gøre det til. Generelt har min konstatering været, at bruges der lette materialer i en grammofon, så har den tendens til at lægge temmeligt meget farve på lyden, hvilket helt klart kan klæde en mindre velkonstrueret PU. Finder man først en lækker MC, så går sporten lidt af den slags, idet det er så åbenlyst hvad der sker.
I øvrigt sker der også besynderlige ting med grammofoner ind imellem. Jeg har en gang med egne ører hørt en grammofon ændre lydkarakter pga en ny netledning.  Jeg aner ikke hvorfor.
Nå det var det.

Har i øvrigt selv haft B&O 4004 med modificeret pladetallerken og en anden MMC1,  Linn LP12, Systemdeck III, Mørch, Luxmann PD310.
Tonearmene var SME, Syrinx, Linn, Mikro, Mørch og SME igen igen.
PUér Audio Technika, Yamaha, Forskellige B&O, Kiseki, Koetsu, Audio Note, Goldring, Ortofon, Van den Hul og Van den Hul.

Plademåtterne har været forskellige, én husker jeg specielt som værende udmærket, hvad den hed husker jeg ikke længere. Den der ikke duede var Platter Matter - ud med den.
PS brug aldrig Vacuum, det ødelægger vinylerne og lyder ikke ret godt.

Hej

Min erfaring med kålprutter siger mig at opfriskning gøres bedre med kold end med varm luft.

 

Venligst

Bent Sejbæk

Kære Kurt

Er konklusionen så at tungt-tungt og stift, så det kun er rillens information skal transformeres op i pick-uppen. Det må afføde reaktioner fra nær og fjern.

Jeg tror jeg vil undlade og kommentere KVK' indlæg, men i stedet citere Mark Knopfler fra Brothers In Arms.

And we have just one world - but we live in different ones

Til LP12 ejere er der følgende site i bør besøge.

http://www.nakedresource.com/news.shtml

og

http://www.nakedresource.com/version14lp12faq.shtml

 

Ad den diskussion der var om Pulsar Points under en LP12 contra gummifødder, så synes jeg emnet minder om fordele/ulemper som i andre tråde, hvor folk diskuterer forskelle på bløde og hårde afkoblinger. SD fødder i skum, contra hårdere materialer som alu og kulfiber og keramik.

Linns egen upgrade på afkoblingsfronten er Trampolin og den virker som den hedder. Det er en ny bundplade, hvor der i hvert hjørne er en gummifod og denne fod er støbt fast i en gummimenbran. Når man presser pladen nedad og fødderne stemmer imod, er der en fjedereffekt, som gør den bliver sendt tilbage, præcis som man oplever det når man hopper på en trampolin.

Jeg mener dog, uden at have hørt den, at det er en "forkert" vej at gå. Værket er flydende i forvejen og har det ikke en fuldstændig fast forankring på eks et ophæng på en væg, så skal der ikke meget til før den ryster eller ryger ud af rillen. Det kan sog være at Linn har valgt metoden, for at ramme netop de problemstillinger som KVK rejste i sit teoriladede indlæg.

Min pointe er, at hvis PP virker godt for en - husk det er jo bare et spg om smag  og behag - på andre apparater, så virker de nok også på en LP12.

Jo lad os komme videre, du ved det jo også selv. Derfor har du en rega og ikke en linn.

mvh krydsmads, som netop har fået gl mørch grammofon, der ligner noget fra matador (til anlæg nr 2)

--------------------------------------

 

må vi se foto af den Mørch ?

__________________
"There's no substitute for experience"

Hej dér, Linn ejere.

Jeg har begået blasfemi: jeg har fjernet Linn's filtmått, og monteret en Herbie's Way Excellent Turntable Mat.

Det må man jo ikke, og Linn siger, at de har prøvet SAMTLIGE måttamaterialer, størrelser, fabrikater og tykkelrser denne verden byder på, og de blev bekræftet i, at deres egen filtmåtte var dem alle langt overlegen. Den spillede langt mere musik end alle de andre, og det er jo det det handler om. Så den købte jeg, altså troede på. Nu var mit øvrige anlæg 100% Linn-komponenter, så jeg var jo næsten religiøst koverteret til Linninisme - og det påvirker meget hørelsen.

Af på dette sted uvedkommende årsager, måtte jeg starte forfra på hifi-anlæg, og havnede i noget helt andet end linn-produkter, bortset fra signalkilderne, som stadig er Linn. Mine nye produkter er langt mere afslørende, og i starten fandt jeg dem ikke musikalsk spillende, men med småjusteringer og kabel-fifleri, har jeg opnået langt flere detaljer, langt mere dynamik og væsentligt mere punch, power og inpact i musikken. Med andre ord: lange mere musikalsk end før.

Nå, jeg kunne ikke rigtig købe den tanke, at vinylpladen skulle kunne ligge og virke uunderstøttet. Pick-uppen inducerer ret store fysiske kræfter i pladen, og hvis du ikke blev ledt væk (dæmpet) ville de vel fise rundt i palden, og påvirke pick-uppen. Det er vel ikke meningen? Pick-uppen skal ene og alene aftaste rillen, og ikke de vibrationer der opstår i vinylen.

Søgen på nettet efter anbefalelsesværdige alternetiver til vinylunderstøttelse førte til en skin-et-eller-andet fra USA. Den bragte lyden et pænt skub i den retning som ovenfor nævnte paldemåtter yderligere har forstærker, og det er:

Min bas er blevet langt mere præcis, mere dynamisk og hele den nedre del af toneområdet, skal vi sige under 700 Hz, lyder renere og detaljeret. Det er langt lettere at høre hvad der spilles, og det er jo det Linn påstår er målet med deres grej. Pga. af den øgede dynamik er der langt mere smæk når der kommer smæk på et instrument. 

Jeg tror efter denne eksperimenteren ikke et hak på Linn's påstande omkring hvad der lyder godt, og giver dem ret, som siger det er noget markedsføringsfis.

Mvh

Spændende hifiigen. Lige før det må prøves. Har du en Lingo og bolt-mod? Ellers få det.

Hilsen Rolf

__________________
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=36401&PN=1

Linn LP12 for fattigmandsrøve:

Køb en pæn Thorens TD150/160 - meget gerne en 160 Super. Smæk en fin billig arm på (f.eks. en Linn Basik+). Tweak den efter alle kunstens regler dog med fornuft og måde - alt liv og spræl skulle jo nødigt gå tabt. Gode tips kan findes hos The Analog Dept.. Det er også lidt sjovt. Så kan du meget vel ende med noget der ikke bliver gjort til skamme af en LP12'er til en absolut brøkdel af prisen. Sikr dig dog lige at motor og centerleje tip-top først. Hvis du kan finde en TD125 billigt er det en god dag. Der er dog lidt mere isenkram indeni der kan drille.

Linn LP12 for rigmænd:

Dem der har en LP12'er og gerne vil smide nogle penge efter den kunne også overveje Pink Triangle ruten frem for Linn's egen ditto. Her tænker jeg på The Funk Firm's (tidligere Pink Triangle) Vector mod. Så er der da et alternativ. På deres hjemmeside findes Vector kun til Pink Triangle men de har ihvertfald haft samme service til LP12'eren før.

Hint: Det øverste scenarie er sjovere og mere tilfredsstillende.

Tak for de fine henvisninger. Jeg "var osse LInn-mand" med LP12 og det dér, solgte det hele og startede forfra. Her forleden købte jeg bare for sjov en Thorens 166MkII og fik et chock da jeg skilte den ad for at friske den op; det er en LP12 indeni. Linn har fuldstændig kopieret det værk, jamen det er skammeligt og var produktudviklingen sket idag er der ingen grænser for hvor mange advokater der havdes stillet Mr. Ivor Tiefenbaum til smæk og regnskab.

Jeg gav 500 for den Thorens uden pickup og er ved at bygge den op, byggelidt ekstra støtteklodser i, ny pickup, nyt kabel og malet kabinet, men den kommer jo ikke engang over en tudse samlet.

Det er meget sjovere at rode med hifi når vi snakker om 1000 kr end om 10.000 hver gang der skal ske noget.

RolfeZ skrev: Spændende hifiigen. Lige før det må prøves. Har du en Lingo og bolt-mod? Ellers få det. Hilsen Rolf

Hej Rolf.

Nej, jeg har ikke en Lingo, men "nøjes" med en Valhalla. Min gamle grammo, som var en LP 12 med hele svineriet og modifikationer, var med Lingo. Da jeg fik den synes jeg, at lyden blev noget mere letflydende. Da hele mit fej forsvandt, tabte jeg ligesom modet til at gå i gang, og anskaffede mig bare en brugt LP 12 standard. Den har jeg så sat en Adikt på (også brugt!) og så måtte det være det. Jeg synes også den spiller godt.

Jeg legede dog lidt med måtter, som omtalt ovenfor, og nu kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve en topgrammofon fra et andet firma, som også siger at deres udstyr er sublimt, ligesom Linn gør.

Hvad er en "bolt-mod"?

Mvh

Hej hajfajigenner der.

Det sidste synes jeg er en rigtig god idé.
Prøv til en afveksling et værk, som ikke spiller med, men istedet en helt og aldeles tyst grammo uden træplader til at montere armen på. Sørg for at vælge noget der simpelthen ikke flekser en dyt. Og så en superlet arm a´la SME - hvorfor ikke bare en SME, vælg PU i samme ånd. superlet armatur, HF resonans laaaaaaaaaaaaaaangt over det hørbare område og super kontrolleret.
Begynd f.eks. ned en VdH MCONE top PU til rimelige penge.
Hænger sedlerne løst, så gå op i græshopperne.
Du kommer med garanti aldrig til at savne din LP12 mere.

kontrast skrev: Tak for de fine henvisninger. Jeg "var osse LInn-mand" med LP12 og det dér, solgte det hele og startede forfra. Her forleden købte jeg bare for sjov en Thorens 166MkII og fik et chock da jeg skilte den ad for at friske den op; det er en LP12 indeni. Linn har fuldstændig kopieret det værk, jamen det er skammeligt og var produktudviklingen sket idag er der ingen grænser for hvor mange advokater der havdes stillet Mr. Ivor Tiefenbaum til smæk og regnskab. Jeg gav 500 for den Thorens uden pickup og er ved at bygge den op, byggelidt ekstra støtteklodser i, ny pickup, nyt kabel og malet kabinet, men den kommer jo ikke engang over en tudse samlet. Det er meget sjovere at rode med hifi når vi snakker om 1000 kr end om 10.000 hver gang der skal ske noget.

Husk på at Linns product stories er langt bedre en Thorens, derfor er de med endnu...og hvorfor konstruere en ny spille fra bunden når det åbenlyst ikke er det der sælger?

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Groove skrev: Husk på at Linns product stories er langt bedre en Thorens, derfor er de med endnu...

Hvad menes der med product stories?

Edit: Kan det have noget at gøre med at opbygge en myte omkring et produkt? Altså det at kunne fortælle en god historie?