Denims skrev:
Vi er til gengæld gode til at fortælle når vi ikke er hjemme en
weekend, på ferie mm. Der ved han at han ikke generer os med støj...... Vi tager hensyn til hinanden begge veje.
|
|
|
Jeg forsøgte også at få sådan en ordning op at køre, af respekt for at de også skulle have lov til at feste. Som regel
var jeg faktisk ikke hjemme i weekenderne fordi jeg besøgte mine forældre og kammerater der hvor jeg kom fra, så
jeg fik sat en tavle op på den etage hvor min nabo og jeg boede, så vi begge hurtigt kunne kigge på den. Og jeg
skrev altid op hvornår jeg ikke var hjemme.
I sidste ende var det dog ligegyldigt, når festerne alligevel blev holdt og det var svært at holde musikken og
svingdøren i ro, inkl. at hverdagene blev taget i brug. De kunne sågar finde på at vælte ud af lejligheden en onsdag
morgen med røgen i hælene og stige ind i en bil og køre på arbejde (naboen selv var i lære i en bank, vist).
Enden blev at jeg en nat til en onsdag, hvor musikken stadig spillede højt for åbne vinduer, og dunkede igennem både
et af mine værelser plus en stue lige ind i mit soveværelse (det fjerneste rum ift. naboen) og holdt mig vågen trods
ørepropper, simpelthen gik ind i det nærliggende værelse og hamrede meget hårdt på gipsvæggen. Så holdt de sgu
op! Og så var der ikke noget indtil de flyttede ud. Gentagne samtaler havde ikke hjulpet, men det gjorde.
Hvad vil jeg så sige med det? At det stadig irriterer mig at have boet i sådan noget i 1½ år, og at man bør tage
handling. En venskabelig snak over en øl, eller kontakt til udlejeren. Men vær beredt på at der måske skal lidt mere til,
dem der ikke er vant til at tage hensyn til andre har sikkert svært ved at forstå hvordan det kan være.