Det lader til være en god idé at finere på begge sider af pladen. Findes der noget der hedder bagfinér der er billigere? Ellers kan jo bare bruge det samme som på ydersiden, så ved jeg at trækevnen er den samme.

Tak for svarene...

TONJEN skrev: Det lader til være en god idé at finere på begge sider af pladen. Findes der noget der hedder bagfinér der er billigere? Ellers kan jo bare bruge det samme som på ydersiden, så ved jeg at trækevnen er den samme. Tak for svarene...

Hvis du køber direkte ved en finérhandler, så har de nok noget grimt/skrald-finér som du kan købe billigt. Det har jeg før oplevet.


__________________
Hvorfor vælge enten eller, når man kan vælge både og?

ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror
jeg ikke bliver godt.

Jeg finerede nogle højttalere med mahognifinér for 24 år siden, hvor jeg benyttede præcis den metode, og det sidder fortsat upåklageligt fast.
Snedkerlim/hvid trælim påføres hele fladen, der skal fineres, med fintandet spatel, hvorefter finéren anbringes og dækpladen monteres og spændes
hårdt med skruetvinger. Og brug nu rigeligt med skruetvinger!

Keine Hexerei nur Behändigkeit

Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt.

Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).
Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.
Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.

Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2.

Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten.


__________________
Hvorfor vælge enten eller, når man kan vælge både og?

Hvor var det dejligt at få kastet lidt lys over "den rigtige" måde at finere på

For hjemmesnedkeren/-fuskeren er det ganske rigtigt ikke lige sådan at få adgang til hydraulik i den (helt) tunge klasse. Som jeg skrev i mit forrige
indlæg, så kan presset opnås ved at benytte rigeligt med (store) skruetvinger. Og gabet på dem skal helst være så dybt, at de kan nå (næsten) helt
ind til midten af det emne, der skal fineres.

Og Peelo har helt ret i, at pres-/dækpladen skal være en smule større end det emne, der fineres. Det antog jeg som en selvfølge

Og i forhold til tørretider, så lader jeg gerne skruetvingerne sidde et døgns tid. Sikkert i overkanten, men hvis der benyttes PVA-lim (hvid snedkerlim),
så er den ganske vist tør forholdsvis hurtigt, men ikke rigtig hård. Så "better safe than sorry".

Jeg smider et par fotos til jer af mine Snell K'ere, når jeg om nogle tusinde år er færdig med at finere dem i fugleøjeahorn

Peelo skrev: Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt. Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2. Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten.

Jeg tvivler ikke på den professionelle metode
Det jeg vil frem til er blot at det kan være noget videre besværligt at lime på den måde som privat. Især hvis man
påtænker buede sider (som dog nok ikke er planen her). Desuden kan jeg forestille mig at det er svært at få alt
luft ud, hvis det drejer sig om en stor flade - som i trådstarters situation (det har jeg selv oplevet med mine da
jeg skulle lime 9mm finer - havde nok ikke helt så mange skruetvinger som ønsket, men mente nu alligevel jeg
havde spændt op til det ypperste).
Bruger man for meget lim, risikerer man at det trænger igennem fineren. For lidt, så holder det ikke.
Er der ikke spartlet meget grundigt, som i øvrigt kan tage en krig i tid, så er plade mod plade teknikken ikke
meget værd.

Det er derfor jeg anbefale at prøve med strygejern, hvor man ligesom den omtale teknik, nærmest smelter
pladerne sammen.

Jeg vil iøvrigt anbefale at tage overskydende finerkanter med overfræser.

mvh

Roky skrev: Peelo skrev: Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt. Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2. Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten. Jeg tvivler ikke på den professionelle metode Det jeg vil frem til er blot at det kan være noget videre besværligt at lime på den måde som privat. Især hvis man påtænker buede sider (som dog nok ikke er planen her). Desuden kan jeg forestille mig at det er svært at få alt luft ud, hvis det drejer sig om en stor flade - som i trådstarters situation (det har jeg selv oplevet med mine da jeg skulle lime 9mm finer - havde nok ikke helt så mange skruetvinger som ønsket, men mente nu alligevel jeg havde spændt op til det ypperste). Bruger man for meget lim, risikerer man at det trænger igennem fineren. For lidt, så holder det ikke. Er der ikke spartlet meget grundigt, som i øvrigt kan tage en krig i tid, så er plade mod plade teknikken ikke meget værd. Det er derfor jeg anbefale at prøve med strygejern, hvor man ligesom den omtale teknik, nærmest smelter pladerne sammen. Jeg vil iøvrigt anbefale at tage overskydende finerkanter med overfræser. mvh

Du har ret i at det kan være besværligt, men igen, det ville jo også være nemmere bare at købe pladerne finérede hos en finércentral(bare ikke lige så sjovt).
Nu har jeg jo også finéret en hel del, så det er jo nemt for mig at sige at finéring ikke er så svært, men alt bliver jo nemmere når man får lidt erfaring.

Men lige på det punkt med luft, der skal du ikke være så obs på det, hvis du altså presser med MDF plader, og bruger PVA-lim. For MDF er meget "utæt" i sin struktur, så eventuelt luft skal nok komme ud, hvis ellers der bare er pres nok på.

Det er lidt vigtigere at sørge for at det plan/underlag(bord eller gulv eller anden opstilling) man finére på er helt lige, for så er det nemt at undgå "tyskere"(steder hvor finéren ikke sidder fast) som det hedder på snedkersprog.

Og du har helt ret med hensyn til lim mængden. Det er det vigtigste for at få en god finéring.
Hvis der er for meget på, kommer der skjolder som man aldrig kan pudse væk igen, og det er ikke så heldigt med en skygge midt på pladen.


__________________
Hvorfor vælge enten eller, når man kan vælge både og?

Analogueman skrev: Hvor var det dejligt at få kastet lidt lys over "den rigtige" måde at finere på For hjemmesnedkeren/-fuskeren er det ganske rigtigt ikke lige sådan at få adgang til hydraulik i den (helt) tunge klasse. Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så kan presset opnås ved at benytte rigeligt med (store) skruetvinger. Og gabet på dem skal helst være så dybt, at de kan nå (næsten) helt ind til midten af det emne, der skal fineres. Og Peelo har helt ret i, at pres-/dækpladen skal være en smule større end det emne, der fineres. Det antog jeg som en selvfølge Og i forhold til tørretider, så lader jeg gerne skruetvingerne sidde et døgns tid. Sikkert i overkanten, men hvis der benyttes PVA-lim (hvid snedkerlim), så er den ganske vist tør forholdsvis hurtigt, men ikke rigtig hård. Så "better safe than sorry". Jeg smider et par fotos til jer af mine Snell K'ere, når jeg om nogle tusinde år er færdig med at finere dem i fugleøjeahorn

Det virker til at du har tænkt over det inden du begyndte på at finére.
Og skruetvinger er en rigtig god idé, hvis de ikke kan nå helt ind til midten, så kan man jo bare tage nogle reglar som går hele vejen over pladen og bruge som "spændeklodser".

Men ja, et helt døgn er lidt i overkanten, der er limen selvfølgelig hærdet, men hvis nu du har kommet for meget lim på, så kan du risikere at de plader du har presset med, bliver limet fast på den finérede plade.
Derfor har jeg haft pladerne i pres højest to timer når jeg har finéret på den måde. Bare for at være sikker på at de ikke sidder fast.
PVA-lim binder meget hurtigt når det er under pres, ca en halv time så burde man egentliggodt kunne tage presset af, og så stille eller ligge pladerne så de kan få luft fra både over- og underside, ellers kan de også risikere at trække sig skæve.


__________________
Hvorfor vælge enten eller, når man kan vælge både og?

9 mm finér?!? Det er jo ikke finér - det må da være en krydsfinérplade (høhø).

Finér leveres normalt i tykkelserne 0,8-1,5 mm (har dog arbejdet med 2 mm også). Så kan jeg da godt forstå, det kan være vanskeligt at forme og
have føling med.

Og ja, kunsten består i at benytte lige præcis den rette mængde lim, så det ikke trænger igennem finéren (hvilket igen afhænger af træsort og
tykkelse). Det er også derfor jeg anbefaler en fintandet spatel. På den måde undgås døde steder sædvanligvis.

At benytte overfræser til at fjerne overskydende finér kan være en fin idé. Men husk at benytte et superskarpt fræsejern og helst også et med
føringsleje, så man får et tæt og rent resultat.

Og du har helt ret ... buede flader er en udfordring, så her er strygejernsteknikken nok et godt bud. Men lad nu være med at benytte lillemors bedste
strygejern. Der kunne jo komme lim på, og så er fanden løs i Laksegade, når der efterfølgende skal stryges skjortebluser

Peelo skrev: Roky skrev: Peelo skrev: Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt. Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2. Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten. Jeg tvivler ikke på den professionelle metode Det jeg vil frem til er blot at det kan være noget videre besværligt at lime på den måde som privat. Især hvis man påtænker buede sider (som dog nok ikke er planen her). Desuden kan jeg forestille mig at det er svært at få alt luft ud, hvis det drejer sig om en stor flade - som i trådstarters situation (det har jeg selv oplevet med mine da jeg skulle lime 9mm finer - havde nok ikke helt så mange skruetvinger som ønsket, men mente nu alligevel jeg havde spændt op til det ypperste). Bruger man for meget lim, risikerer man at det trænger igennem fineren. For lidt, så holder det ikke. Er der ikke spartlet meget grundigt, som i øvrigt kan tage en krig i tid, så er plade mod plade teknikken ikke meget værd. Det er derfor jeg anbefale at prøve med strygejern, hvor man ligesom den omtale teknik, nærmest smelter pladerne sammen. Jeg vil iøvrigt anbefale at tage overskydende finerkanter med overfræser. mvh Du har ret i at det kan være besværligt, men igen, det ville jo også være nemmere bare at købe pladerne finérede hos en finércentral(bare ikke lige så sjovt).Nu har jeg jo også finéret en hel del, så det er jo nemt for mig at sige at finéring ikke er så svært, men alt bliver jo nemmere når man får lidt erfaring.Men lige på det punkt med luft, der skal du ikke være så obs på det, hvis du altså presser med MDF plader, og bruger PVA-lim. For MDF er meget "utæt" i sin struktur, så eventuelt luft skal nok komme ud, hvis ellers der bare er pres nok på.Det er lidt vigtigere at sørge for at det plan/underlag(bord eller gulv eller anden opstilling) man finére på er helt lige, for så er det nemt at undgå "tyskere"(steder hvor finéren ikke sidder fast) som det hedder på snedkersprog.Og du har helt ret med hensyn til lim mængden. Det er det vigtigste for at få en god finéring.Hvis der er for meget på, kommer der skjolder som man aldrig kan pudse væk igen, og det er ikke så heldigt med en skygge midt på pladen.

Finércentralen handler vist ikke med private - det gjorde de i hvert fald ikke sidst jeg spurgte

1 kg pr cm2... Det er voldsomt.. Kabinetsiden på dtqwt er 105 x 50 cm = 5250 kg... Det
erjo ikke engang nok at sætte bilen ovenpå så..

Peelo skrev: Roky skrev: Peelo skrev: Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt. Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2. Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten. Jeg tvivler ikke på den professionelle metode Det jeg vil frem til er blot at det kan være noget videre besværligt at lime på den måde som privat. Især hvis man påtænker buede sider (som dog nok ikke er planen her). Desuden kan jeg forestille mig at det er svært at få alt luft ud, hvis det drejer sig om en stor flade - som i trådstarters situation (det har jeg selv oplevet med mine da jeg skulle lime 9mm finer - havde nok ikke helt så mange skruetvinger som ønsket, men mente nu alligevel jeg havde spændt op til det ypperste). Bruger man for meget lim, risikerer man at det trænger igennem fineren. For lidt, så holder det ikke. Er der ikke spartlet meget grundigt, som i øvrigt kan tage en krig i tid, så er plade mod plade teknikken ikke meget værd. Det er derfor jeg anbefale at prøve med strygejern, hvor man ligesom den omtale teknik, nærmest smelter pladerne sammen. Jeg vil iøvrigt anbefale at tage overskydende finerkanter med overfræser. mvh Du har ret i at det kan være besværligt, men igen, det ville jo også være nemmere bare at købe pladerne finérede hos en finércentral(bare ikke lige så sjovt).Nu har jeg jo også finéret en hel del, så det er jo nemt for mig at sige at finéring ikke er så svært, men alt bliver jo nemmere når man får lidt erfaring.Men lige på det punkt med luft, der skal du ikke være så obs på det, hvis du altså presser med MDF plader, og bruger PVA-lim. For MDF er meget "utæt" i sin struktur, så eventuelt luft skal nok komme ud, hvis ellers der bare er pres nok på.Det er lidt vigtigere at sørge for at det plan/underlag(bord eller gulv eller anden opstilling) man finére på er helt lige, for så er det nemt at undgå "tyskere"(steder hvor finéren ikke sidder fast) som det hedder på snedkersprog.Og du har helt ret med hensyn til lim mængden. Det er det vigtigste for at få en god finéring.Hvis der er for meget på, kommer der skjolder som man aldrig kan pudse væk igen, og det er ikke så heldigt med en skygge midt på pladen.

Roky skrev: Peelo skrev: Roky skrev: Peelo skrev: Roky skrev: ang finering er der en del tråde om at lime finer på med strygejern og alm trælim. Limning med press fra plade tror jeg ikke bliver godt. Limning under press er den måde man finére på rigtigt(produktion).Man har to store "planer", et overplan og et underplan. som bliver presset mod hinanden med hydrauliske stempler(op til 600bars tryk, afhængig af pladestørrelse) og alt efter hvilken lim man limer med, så kan planerne varmes op.Hvis man for eksempel limer med Urea-lim(også kaldet finérlim) så er planerne som regel omkring de 100 grader varme, og så er de plader man vil finére kun i press i omkring halvandet til to minutter. Og så er limen hærdet og pladerne er som sådan klar til videre bearbejdning.Men da de fleste mennesker ikke lige har en finérpresse stående, eller til rådighed, så kan man sagtens ligge sine plader i press på et plant bord med en MDF plader på, og så med et par MDF plader ovenpå den plade man finére og derefter noget vægt på, godt med vægt på, helst mellem et halvt og et helt kilo pr cm2. Det er også vigtigt at pladerne som ligger under og over de plader man vil finére, er lidt større end dem man vil finére, ellers kan finéren risikere at slippe i kanten. Jeg tvivler ikke på den professionelle metode Det jeg vil frem til er blot at det kan være noget videre besværligt at lime på den måde som privat. Især hvis man påtænker buede sider (som dog nok ikke er planen her). Desuden kan jeg forestille mig at det er svært at få alt luft ud, hvis det drejer sig om en stor flade - som i trådstarters situation (det har jeg selv oplevet med mine da jeg skulle lime 9mm finer - havde nok ikke helt så mange skruetvinger som ønsket, men mente nu alligevel jeg havde spændt op til det ypperste). Bruger man for meget lim, risikerer man at det trænger igennem fineren. For lidt, så holder det ikke. Er der ikke spartlet meget grundigt, som i øvrigt kan tage en krig i tid, så er plade mod plade teknikken ikke meget værd. Det er derfor jeg anbefale at prøve med strygejern, hvor man ligesom den omtale teknik, nærmest smelter pladerne sammen. Jeg vil iøvrigt anbefale at tage overskydende finerkanter med overfræser. mvh Du har ret i at det kan være besværligt, men igen, det ville jo også være nemmere bare at købe pladerne finérede hos en finércentral(bare ikke lige så sjovt).Nu har jeg jo også finéret en hel del, så det er jo nemt for mig at sige at finéring ikke er så svært, men alt bliver jo nemmere når man får lidt erfaring.Men lige på det punkt med luft, der skal du ikke være så obs på det, hvis du altså presser med MDF plader, og bruger PVA-lim. For MDF er meget "utæt" i sin struktur, så eventuelt luft skal nok komme ud, hvis ellers der bare er pres nok på.Det er lidt vigtigere at sørge for at det plan/underlag(bord eller gulv eller anden opstilling) man finére på er helt lige, for så er det nemt at undgå "tyskere"(steder hvor finéren ikke sidder fast) som det hedder på snedkersprog.Og du har helt ret med hensyn til lim mængden. Det er det vigtigste for at få en god finéring.Hvis der er for meget på, kommer der skjolder som man aldrig kan pudse væk igen, og det er ikke så heldigt med en skygge midt på pladen.

Analogueman skrev: 9 mm finér?!? Det er jo ikke finér - det må da være en krydsfinérplade (høhø). Finér leveres normalt i tykkelserne 0,8-1,5 mm (har dog arbejdet med 2 mm også). Så kan jeg da godt forstå, det kan være vanskeligt at forme og have føling med. Og ja, kunsten består i at benytte lige præcis den rette mængde lim, så det ikke trænger igennem finéren (hvilket igen afhænger af træsort og tykkelse). Det er også derfor jeg anbefaler en fintandet spatel. På den måde undgås døde steder sædvanligvis. At benytte overfræser til at fjerne overskydende finér kan være en fin idé. Men husk at benytte et superskarpt fræsejern og helst også et med føringsleje, så man får et tæt og rent resultat. Og du har helt ret ... buede flader er en udfordring, så her er strygejernsteknikken nok et godt bud. Men lad nu være med at benytte lillemors bedste strygejern. Der kunne jo komme lim på, og så er fanden løs i Laksegade, når der efterfølgende skal stryges skjortebluser

ups det var 4 mm og ikke 9. Men ja det er stadig krydsfiner og ikke finer. Jeg har tidligere fineret med 0,8 med
kontaktlim - Og det kan ikke anbefales (sidste gang det finder sted)

Ja meget skarpt jern er alfa og omega. Og føringsleje er vigtigt. Det er værd at prøve på et prøvekabinet, for det
kan HURTIGT gå galt.

Jeg har selv brugt malerrulle, men fintandet spatel er helt fint. Bare man kan styre redskabet.

God weekend til alle herfra, inden det bliver ordhuggeri

Vi er meget langt fra ordhuggeri - jeg vil kalde det god og gemytlig erfaringsudveksling

Også god weekend her fra!

klypstefan skrev: 1 kg pr cm2... Det er voldsomt.. Kabinetsiden på dtqwt er 105 x 50 cm = 5250 kg... Det erjo ikke engang nok at sætte bilen ovenpå så..

Det kommer an på pladestørrelsen hvor højt et tryk det skal have. Men der stod også mellem et halvt og et helt kilo, så det kan lige så godt være 2625kg. Det er også kun når det skal være optimalt pres.
Men jo højere tryk du har på pladen, jo færre "tyskere" kommer der jo i finéringen.

Men man kan også godt nøjes med mindre. Når det er en hydraulisk finérpresse man bruger(som nok var det jeg havde i tankerne), så kan man jo bare presse med virkeligt mange kilo. Den jeg bruger på mit arbejde kan presse med ½kg pr. cm2, på hele plader, 122x244cm. Det er ca 15 ton.


__________________
Hvorfor vælge enten eller, når man kan vælge både og?

Varm det nu bare på, så er i ude over alle de problemer der :)

__________________
Livet er som en barneskjorte - kort og beskidt